Rundt omkring ugen

 

Begrebsforvirring

Jeg ved ikke lige, hvad der går galt. Nogen får begreberne i den grad “galt i halsen”, både med hensyn til, hvad der rent faktisk bliver sagt, og måden at fremføre det på. At mange så ikke er enige med de andre alligevel, skulle de fatte betydningen af, hvad der rent faktisk bliver sagt, er så noget helt andet. Sidst jeg tjekkede, har racisme og holdninger til muslimer, ikke noget at gøre med hinanden. Muhamedanere har en trosretning/livsholdning og er ikke en race! Ellers skal jeg have mine skolepenge tilbage, og så dårligt hørte jeg altså heller ikke efter.

Så få da lige styr på begreberne, inden I udtaler jeg endsige kaster med både det ene og det andet. Et er jeg dog helt enig i. Vold hører ingen steder hjemme, når man fremfører et synspunkt. Det være sig om det handler om det ene eller det andet. Men eftersom alt jo skal være et socialt eksperiment, så får de nok dårligt et “rap over fingrene” for det heller. Nok om det.

Hundehaderen

Så var der Balder, der blev offer for naboens kugler og vrede. Jeg kan være med langt henad vejen. Som Darkmus skriver (indlægget er der desværre ikke mere), så har man pligt til at reagerer, hvis naboen føler sig generet. Jeg har dog svært ved at se, hvordan man i praksis skal forhindre sin kat i at betræde naboens grund. Det lader sig simpelthen ikke gøre, hvis den skal gå løs. Og det synes jeg helt personligt en kat skal. En hund er en helt anden snak. Jeg vil dog nødig møde så dyrefjendsk et menneske, der kan få sig selv til at skyde en gammel fredelig hund. Havde vi talt om, at hunden var agressiv eller udgjorde en trussel, så i nødværge, men det det der – nej! Helt forkert, og så er jeg sådan set ligeglad med, at loven er holdt. Så skal loven ihvertfald ændres.

Titanic traumer

Jeg ved ikke, hvordan du har det. Men Titanic katastrofen, er en alvorlig sag, som de fleste ved, hvad er. En kæmpe del af befolkningen har også set filmen, og ikke mindst elsker de den, og ligeledes sangen, der er temaet til denne. At Kate Winslet har en mening/følelse omkring sangen til filmen, har hun helt klart ret til, men mine tanker, og følelser om samme ændre sig altså gevaldigt, når hun kommer med udtalelser som disse. Tale er sølv og tavshed er guld! Ihvertfald i dette tilfælde.

Grænser

Det var også ugen, hvor jeg mødte “muren” sådan lidt med, hvad jeg kan klare. Alt det her far-halløj, har i den grad taget på kræfterne, og bremserne slås i. Det blev de så, og det var der helt klart forståelse for hele vejen rundt – også hos far, der foranlediget af dette, var på sin første bustur efter operationen. Han må ikke køre bil igen før i juni måned. Det gik rigtig godt, og jeg kan slappe lidt mere af. Nu håber jeg snart han er klar til at få Emil tilbage, for det giver altså en vis begrænsing at have ham.

Mænd & intiativer

Spørgsmålet er nogen eller ingen. Foretrækker det modsatte køn, at man forholder sig afventende, eller vil de gerne noget initiativ? Tjah! Normalt plejer jeg jo ikke sådan at være bleg for at “gøre mit”, men jeg bliver jo også ældre, og situationer er forskellige. I tænkte tilfælde, er det en helt tilfældig (fremmed) mand mødt i det offentlige rum så at sige. Grundet hans position, er han ikke i stand til at kontakte mig (ville være uprofessionelt), og jeg har ingen anelse om, hvordan det ville blive modtaget, kontaktede jeg ham. Jeg har sådan set droppet det, men fortæl mig lige, hvad du ville gøre?

I det hele taget, har det der koncept mænd, eller ikke fyldt lidt i min bevidsthed på det seneste. Er det vitterligen umuligt at finde en sød mand, der gider udvise helt almindelig omtanke og kærlighed? You tell me!

Nu har jeg vist udgydt mig nok om diverse, og vil skynde mig at forberede aftensmaden – hjemmelavet burger med ovngrønsager og salat, inden jeg skal – you guessed it- gå med hund!

Back To December


Lyrics | Taylor Swift lyricsBack to December lyrics

Her til morgen så jeg 60 minutes. Et program jeg ofte ser, og hvor der faktisk også er gode nyheder. Det er en god blanding af alt muligt, og altid oplysende og interessant. Hvis du ikke ser, så kan jeg varmt anbefale. Du kan se preview af fra nogen af deres udsendelser her.

Jeg har nok sådan, som noget “baggrundsstøj” hørt Taylors musik i radioen, eller hørt hende omtalt. Det er ikke noget, jeg som sådan husker. Men så er det så sandelig fordi, jeg ikke har hørt ordentligt efter. I udsendelsen til morgen, var der nemlig et portræt af hende.

Ikke nok med, at hun er køn og se på, så er hun modsat så mange andre unge popidoler, ydmyg, langt fra at køre på sex og så har hun bunker, og bunker af talent. Hun skriver selv sine sange, styrer selv sine forretningsmøder og så involverer hun sig på et helt personligt plan i sine fans.

Hvad mener du om en pige, der begynder at synge derhjemme som 10-årig, plager livet af sine forældre for at komme til Nashville, lander en pladekontrakt som 13-årig og som 14-årig går fra samme pladeselskab, fordi de ville have hende til at synge andres sange. Fantastisk. Selvfølgelig skulle hun ikke synge andres sange, når hun selv kan! Hold da lige op, jeg er imponeret.

Hun har vundet næsten alle de musikpriser der er at vinde, og udtalt af eksperter, var det ikke lige fordi, at hun tiltrækker et meget ungt publikum og det er dem, der kommer til hendes koncerter, så ville man i høj grad kalde hende en stor sangskriver. Hvorfor det skal bruges imod hende forstår jeg ikke, men sådan er det. Hun lider ingen nød, det er sikkert! Og pladeselskabet, der lod hende gå – de må da ærge sig grønne i hovedet, over de lod hende gå. Så godt gået, den der ler sidst, ler bedst.

Lyt til ovensiddende, en smuk sang om kærlighed med en tekst, der faktisk fik mig til at tænke på et fejltrin, jeg lavede som helt ung, og som jeg aldrig kunne rette, selvom jeg prøvede. Da var det for sent – noget jeg stadig kan være ked af. Jeg er langt fra målgruppen, men jeg vil ihvertfald gerne lytte til Taylor fremover. Du kan se mere Taylor på hendes Officielle Site.

Time To Say Goodbye – a personal greeting

We said goodbye a long time ago, but you’re most cetainly not forgotten, and I still hold you to your word of seeing you in the next life. Sometimes it seems too far away! This is for you with all my love!

When I’m alone I dream of the horizon and words fail me.
There is no light in a room where there is no sun
and there is no sun if you’re not here with me, with me.
From every window unfurls my heart the heart that you have won.
Into me you’ve poured the light,
the light that you found by the side of the road.

Time to say goodbye.
Places that I’ve never seen or experienced with you.
Now I shall, I’ll sail with you upon ships across the seas,
seas that exist no more,
it’s time to say goodbye.

When you’re far away I dream of the horizon and words fail me.
And of course I know that you’re with me, with me.
You, my moon, you are with me.
My sun, you’re here with me with me, with me, with me.

Time to say goodbye.
Places that I’ve never seen or experienced with you.
Now I shall, I’ll sail with you upon ships across the seas,
seas that exist no more,

I’ll revive them with you.
I’ll go with you upon ships across the seas,
seas that exist no more,
I’ll revive them with you.
I’ll go with you.

You and me.

Where do broken hearts go?

Anne’s som altid lige til benet indlæg, fik mig til at filosoferer lidt over emnet. Jeg kan jo passende gribe i egen barm på området.

Overskriften hentyder til den ganske (efter min mening) gode sang af Whitney Houston (sen nedenfor), som er blevet spillet, til hudløshed under mine kvaler med det modsatte køn. Har jeg haft nogle sådan? Ja skal Guderne vide jeg har.

Jeg har aldrig spillet, og måske jeg skulle have kastet mig over det istedet for at prøve, at finde “Prinsen”, for det er det faktisk ikke gået ret godt med. Eller det vil sige, jeg har da haft fundet et par, der kunne have udfyldt pladsen. Hvorom alting er, så går Annes indlæg på, hvorlænge vennerne skal lægge øren til ens “piverier” over et givet håbløst forhold eller rettere bruddet med et. Jeg kan kun sige, at jeg er visse venner STOR tak skyldig i den sammenhæng, og de kan skrive år på kontoen hos mig, hvis jeg skal give igen, hvad jeg har modtaget. Værdien af det kan på ingen måde overvurderes.

Når det er sagt, skal man selvfølgelig videre. Og i vennerne og andres øjne, går det som regel for langsomt. Som sagt, har jeg ikke selv været god til det. Men fik på et tidspunkt så stor en lussing, at jeg lærte at ingen mand, er værd at sukke år over. Når jeg siger år, mener jeg mange år. Det gjorde jeg nemlig selv. At det engang var rigtig kærlighed ved jeg og han begge. Hvad der så skete sidenhen var, at vi mødtes igen, og så havde jeg sukket over, det som var, og det som så var blevet, slet ikke duede. Jeg ved snart ikke, hvad der var værst. Men jeg kan sige, at det var noget i stil med at få revet hjertet fra hinanden. Efter det, vil jeg bestemt ikke sige, jeg ikke er blevet er blevet rørt dybt og i hjerteskærende grad, eller at det ikke har været svært at komme videre. For det har bestemt været sket. Det er bare blevet noget lettere at håndtere.

Nogen vil måske synes, det stadig ikke er godt nok. Dem om det, jeg ved, hver meget jeg har rykket mig på det felt trods alt, og jeg har det langt bedre med det. Og så er det godt nok. Som jeg ser det, har vi alle vores proces og ting vi skal lære, og det går i det tempo, det nu kan og skal. Og vennerne – tjah de rigtige hænger på, omend de siger dig sandheden med kærlighed og indlevelse. Jeg takker ihvertfald for dem, der gjorde det for mig, og jeg vil til enhver tid prøve at gøre det samme.

Og Celine Dion CD’erne – jeg kunne aldrig drømme om, at skrotte dem, for jeg elsker at lytte til hende, på alle tidspunkter.

Helt speciel

Videoen her vises af ganske personlige årsager. Af samme grund kommer der ikke de store forklaringer på den. Men det er sidste del af videoen, der er vigtig.

Den ganske særlige person, den er vist til ære for, er helt klar på, hvorfor lige denne video vises. Vedkommende er stadig tænkt på meget ofte, og mere skal (og behøves) der ikke siges om den ting.

Once in a lifetime?

Engang imellem møder man mennesker, man aldrig, aldrig glemmer. Nogen for noget godt, og andre for det modsatte. På den gode side, er dem man får helt specielle følelser for, og det er noget ganske særligt. Desværre er livet også nogengange træls, og man får ikke altid sin hjertes udkårne – heller ikke selvom kærligheden er gensidig.

Sådan en oplevelse havde jeg for snart nogle år siden nu (da jeg boede på Lolland), men det gør den ikke mindre tydelig i min errindring, og heller ikke i hans er jeg sikker på. Det tog mig rigtig lang tid at komme mig over, at tingene gik som de gjorde, for han var og er stadig noget helt særligt – en soulmate. Dem finder man ikke ofte.

En sådan savner man, når man står overfor livets store ting. Og uagtet, jeg har verdens bedste veninder, så er sådan en kæreste/soulmate jo noget andet. Jeg kan blive bange for, at han var en “Once in a liftetime” oplevelse – jeg håber det ikke, men uagtet, er jeg stadig dybt taknemmelig for, at have kendt ham, og tænker ofte på ham. Omvendt kan jeg kun håbe, men er alt “som det plejer”, så ved jeg, at han tænker på mig også. Og det er vel nok mest af alt bittersødt!

Med 22 års forsinkelse

Jeg vågnede ret tidligt imorges. Når jeg først er kommet ind i vanen, har jeg det med at fortsætte. Jeg måtte lige ryste hovedet og synke engang. Jeg havde haft en højst besynderlig drøm. Når jeg føler trang til at skrive om den, er det fordi, den kom med sådan cirka 22 års forsinkelse! Hvordan det? Det skal jeg fortælle.

For næsten 23 år siden lige om lidt, mødte jeg en meget dejlig mand, som jeg blev vanvittig forelsket i. Havde det på det tidspunkt stået til mig, havde jeg aldrig forladt ham. Desværre var følelserne ikke helt lige så hede fra hans side, selvom han var rigtig glad for mig. Det betød, at han efter knap et års bekendtskab slog op med mig. Uden at gå for meget i detaljer så slog det “bunden ud af mig” mildt sagt. Jeg var dybt, dybt ulykkelig! Det gik der megen tid med, men efterhånden gik det jo over omend det var en af de mere sejlivede. Sellvfølgelig fik han også en kæreste kort tid efter mig (han var ikke typen, der gik “løs” ret længe) og drømmen i nat involverede både hende, ham og jeg!!!! Det er altså en anelse sent, at have den slags drømme.

Det er mange, mange år siden, jeg kom på det rene med den historie, ligesåvel som det faktum, at det nok var fint nok, at det gik som det gik. Så hvorfor, jeg så skulle drømme sådan i nat, må Guderne vide….you tell me :)

Kærlighed

Jeg er blevet tagget af Aprikots fordi jeg har en dejlig blog, og siden det er Valentines Dag idag, så skal det handle om kærlighed. Uha, det er noget svært noget – vi må se, hvad det kan blive til. Here goes:

1. Den første fyr, jeg var forelsket i red også og var lidt ældre end jeg. Det sjove var, at vores heste var “kærester” og stod ved siden af hinanden. Vi blev derimod aldrig kærester, men har for et par år siden fået kontakt igen, uden der skal lægges noget i det.

2. Min første rigtige kæreste var nogen år ældre end jeg, og det var en rigtig god oplevelse på alle måder. Vi var kærester i 1½ år, og så var det som om, jeg voksede fra ham, om jeg så må sige.

3. Hvad jeg vil betegne som en stor kærlighed kom ind i mit liv nogen år senere. Vi flyttede sammen og blev også forlovet. Desværre var der mange faktorer, der gjorde livet surt for os og endte med at skille os ad, og mange mennesker, der ville det sådan. Det ærger mig, at vi ikke var modne nok til at stå imod og kunne have holdt sammen. Så havde vi været sammen endnu, det er jeg sikker på. Sådan en fyr var han nemlig.

4. Så fulgte nogen år med tumult på det område. I 1986 mødte jeg to mænd, som skulle få betydning for mig. Den ene mange år frem og den anden forsvandt desværre også ud af mit liv. Ikke fordi han ikke var glad for mig, meget tværtimod, men af andre årsager. Den førstnævnte har jeg stadig kontakt til som en god ven og den anden har jeg haft kontakt til on/off de senere år, og lige p.t. er det så off åbenbart.

5. Rigtig betydningsfuldt blev det i slutningen af tyverne, hvor jeg mødte en høj meget smuk mand, der arbejdede for min far. Jeg elskede ham overalt på jorden og havde aldrig forladt ham, hvis jeg havde fået valget. Han ville gerne elske mig, men det var ikke dët for ham, og til min store sorg holdt vi op med at være kærester. Set i baglogskabens klare lys, kan jeg også godt se, at det ikke var det rigtige, men det tog godt nok laaaang tid. Han er stadig smuk og har det så vidt vides godt.

6. Slutningen af firserne og starten og halvfemserne blev året, hvor jeg mødte en meget stor kærlighed. Og jo jeg ville gerne have ham og omvendt. Men man kan som bekendt ikke både blæse og have mel i munden. Senere mødtes vi igen, og så var han (og måske jeg også) nogen helt andre, og det fungerede slet ikke. Så det var som at få sit hjerte revet i 10.000 stykker igen :(

7. Kan man møde kærligheden online? Ja det kan man. Jeg har gjort det, og han var nok så meget min soulmate som nogen har været. Hvorfor blev det så ikke til noget, tjah han stod overfor et valg, og det var ikke til min side, det faldt. Dette sagt uden bitterhed, men med stor sorg, for det var smukt.

Ovenpå alt det og lidt til, som ikke er kommet med her – tror jeg så stadig på kærligheden? Tjah, det kan da godt knibe engang imellem, men jeg har da konstateret, at jeg evner at forelske mig stadig. Men lade mig nøjes, det vil jeg ihvertfald ikke, det skal ikke være bare for at være, men fordi det virkelig er noget. Happy Valentines Dag til jer derude.

Jeg tagger Anita, fordi hun jo må være lige den til at skrive om kærlighed p.t., Leif fordi jeg er nysgerig og gerne vil høre om de sider af Leif der ikke handler om løb og motion 😉 Suzanne fordi jeg ligeledes er nysgerrig. Og husk, det skal handle om kærlighed :) – og det er selvfølgelig frivilligt, om I vil være med, men det skulle selvfølgelig glæde mig meget, om I tager udfordringen op.

Julehygge og -minder og -ønske

Jeg har skrevet Julekort idag. Det med at få hængt mere Julepynt op, kniber lidt. Jeg har stadig ret ondt i ryggen og den animerer ikke til ture i kælderen og op på stiger. Jeg kan faktisk godt klare mig med det, jeg har oppe nu synes jeg, men det er meget skrabet i forhold til ellers.. Måske når jeg det og måske ikke. Vi må se, jeg gider simpelten ikke stresse over det.

Jeg skulle i sammehæng med, at jeg skulle skrive kort, prøve og finde de søde Julekort, jeg fik fra Gigtforeningen. Tror I jeg kan finde dem nu? Ikke at jeg ikke har kort nok Vorherre bevares, jeg har rigeligt, men det er ligesom ikke pointen. Hader når ting bliver væk for mig. Har ledt alle mulige og umulige steder, men skidt pyt, kommer de ikke for en dag, kan de da heldigvis bruges næste år. Vil gå hen og sætte musikken på igen og skrive et par mere, inden et bad og sofaen kalder og måske en kop gløgg – det er jo Jul.

Da jeg ledte efter Julekortene, stødte jeg på nogen gamle breve. De er fra en fyr, som jeg kendte for snart noget siden nu, men meget af vores kommunikation foregik meget omkring Jul/Nytår af to omgange. Jeg skal ikke gå i detaljer, for det er privat, men jeg kan sige så meget, at jeg stadig ikke kan læse hans dejlige breve uden at tårerne løber ned af kinderne på mig. Af ren og skær kærlighed til ham og over det han gav, i alt for kort tid! Jeg håber og beder til, at der er en lige så smuk til mig derude et sted – se det ØNSKER jeg mig til Jul!

Kærlighed online – også for ponyer


25-årige Minty og 5-årige Mini-Moo

Den lille pony “Minty” mistede sin partner til alder, og var helt slået ud. Hans ejer prøvede alt for at få ham i godt humør og satte ham sammen med flere forskellige hopper. Intet virkede. Så prøvede hun at søge efter en mage online, og så var der “bid” i form af 5-årige “Mini-Moo”, om jeg så må sige, og de lever forhåbentlig lykkeligt til deres dages ende. De bor begge på “The Tamar Valley Donkey Park“., hvilket minder mig om, at jeg også har lovet at finde det foto af mig selv sammen med netop – et æsel.