14. august 2016


Vi startede turen med, at køre bag ved denne Ferrari – den kunne om ikke ses, så ihvertfald høres


Skolegade i Valby, hvor Halifax ligger til højre


Den lækre burger, jeg fik. En veggieburger med tilbehør som en “Liverpool” burger (dog uden bacon og drueagurker). Det var superlækkert og noget, jeg sagtens kunne finde på igen


Starten af Smedestræde, som jeg gerne ville se og vise min veninde


Smedestræde nummer 10 – der har min far boet


Vue op mod den anden ende


Hvor Nordisk Film engang lå, ligger denne rædsel af en ejendom. Sjældent har jeg set noget så grimt! For helvede altså, hvorfor kan de ikke bygge noget pænt. Og så hvorfor i det hele taget rive Nordisk Film ned – en kulturskat af de helt store!


Endnu et eksempel på vandalisme i mine øjne. Dette hus står helt sikkert til at blive revet ned. Det kunne blive helt fantastisk flot og havde nogle meget, meget smukke detaljer, ligesom der var et fint sidehus til og i det hele taget en meget særlig bygning. Jeg bliver så vred


Samme hus, set oppe fra Valby Langgade


På vej hjem ad Jagtvej, som også undergår store, store forandringer – ikke altid til det bedre heller

Søndag var det en dato, der som alle andre vender tilbage, men det er også min fødselsdag. Jeg har den holdning, at man ikke kan løbe fra den alligevel, så kan man lige så godt fejre den. Og egentlig er det da bestemt også noget at fejre. Min søde veninde, ringede dagen før, og spurgte hvad jeg skulle. Jeg havde ikke nogen planer, og jeg havde forgæves forsøgt at få fat på min far og søster, og det lykkedes ikke. Da jeg rigtig gerne ville lave noget, så greb jeg da chancen, da hun sagde, at hun synes, vi skulle gå ud og spise frokost og så ville hun give. Jeg skulle så prøve at finde nogle ideer til, hvad. Halvdelen af de ellers udemærkede ideer, jeg kom op med, var enten langpokker i vold og krævede en længere tog- og gåtur. Noget jeg slet, slet ikke orkede, eller også havde de ikke åben til frokost. Men jeg ville gerne prøve noget, jeg ikke havde prøvet. Det er ligesom blevet tradition på min fødselsdag, hvis jeg skal ud. Jeg har længe haft et godt øje til Halifax Burger – ikke mindst fordi de har vegetariske muligheder. Det er jo langt fra alle burgersteder, der har det. Så sådan blev det. Min veninde har bil, så vi drog udover stepperne.

Langt henad vejen anede hun ikke, hvor hun var. Godt at jeg så gjorde og GPS’en også gjorde. Jeg har endda boet på Valby Langgade engang for mange, mange år siden, men det er en helt anden historie. Deruover kørte vi vejen som jeg i sin tid kørte ud til en gammel ven, før han flyttede udenlands, så jeg er kendt den vej rundt. I følge oplysningerne på nettet skulle det være til at holde i Skolegade. Men nu er der jo en del butikker og restauranter deromkring, så der var godt fyldt op. Men lige som vi kom, var der en, der kørte – perfekt.

Ind kom vi og satte os i en bås med vores menukort. Man sammensætter selv sin burger – et supersmart koncept. Vi valgte en Liverpool tilbehør eller hvad vi skal kalde det (min uden bacon og drueagurk), og så var der selve bøffen, hvor min selvsagt var vegetarisk og så var der fritter eller i det hele taget en kartoffel/chips etc. der skulle vælges, og så dybbelse. Hold nu op! Og noget at drikke skulle vi j o også have. Vi nåede i land og ventede faktisk ikke ret længe, så kom vores burgere. Og du kan jo selv se, hvordan min så ud. Det var super, superlækkert. Det gør jeg rigtig gerne igen og min veninde synes også det var en supergod ide. Hun havde også villet prøve længe, så det var perfekt.

Efter maden kunne vi trille helt hjem faktisk. Og jeg havde intet spist inden. Jeg ville gerne vise hende Smedestræde, hvor min far har boet sammen med sin bror, da han var ung. Så der trillede vi ned. Og der er superhyggeligt, men meget skæmmende for hele området er den rædsel de har smækket op, hvor Nordisk Film har ligget. Jeg kan næsten ikke beskrive, hvor grim den er, men I kan selv se den på foto. Jeg gad godt sparke nogle byplanlæggere- og arkitekter m.m. meget, meget hårdt bagi. Nu er jeg generelt meget lidt glad for nybyggeri, men det der slår da det meste i grimhed.

Så gik vi lidt længere hen ad Valby Langgade, og havde også der et lille ærinde idet, bygningen jeg har boet i ligger der. Den er godt nok også en af de mindre pæne. Og i det hele taget, er de godt igang med at ødelægge Valby som de har ødelagt så meget andet. Hyggen skal med fandens vold og magt nedlægges, mases til ukendelighed i sterilt nybyggeri. Nej, jeg bryder mig ikke om det. Hvor der før var en hyggelig plads, hvor der om lørdagen var marked er der nu også en plads, men jeg tvivler på marked og så en megabygning, der iøvrigt går nedad Skolegade, og hvori også Halifax ligger.

Da vi havde set det, gik vi tilbage, så kørte vi hjemover. Vi kørte ad Jagtvej hjem, for den anden vej var spærret i den retning, vi skulle på Valby Langgade, som de også er ved at ødelægge med trafikforanstaltninger. Så fik vi også set det. Så kørte vi hjem til min veninde og fik en kop te og sludrede. Men vi var dælme trætte til sidst, og så kørte hun mig hjem. AFtensmad behøvede jeg ikke tænke på. Til gengæld havde jeg gaver, der skulle pakkes ud fra en af pigerne i stalden. Rigtig skønne små ting, der lige var mig.

Resten af aftenen brugte jeg på at chatte og sludre med min bror, søster og kusine i USA. De var altså den bedste gave, jeg nogensinde har fået, eller nogensinde vil få. Skal nok skrive mere om det, men lige nu er jeg så bombet i mit hoved, at jeg dårligt ved, hvad jeg selv hedder. Lidt ad gangen, men jeg er glad! En dejlig, dejlig fødselsdag.

Turbulente tider og total træthed

Jeg hænger i nødbremsen i øjeblikket. Mellem fundet af en biologisk familie og kommunikation med min biologiske bror, både på skriv og tale, en fantastisk flot, og en hård, men dejlig Derbyweekend, er jeg fuldstændig smadret. Som i fuldstændig brugt op.

Nyheden om, at jeg nu har familie i USA og endda har fantastisk kontakt til min bror derovre er overvældende i sig selv, omend på den gode måde, så tager det altså energi. Derbyweekenden som jeg selvsagt også elsker, var også hård ved mig og ville være uanset. Der er ca. 1 tons fotos, der skal ordnes, men det får altså være lige nu – jeg kan ikke! Dertil kommer, at der generelt er ting, der lige slider rigeligt på systemet, så dermed bliver det altså ikke til så meget med noget som helst.

I går fik jeg gjort lidt rent og ryddet op her. I dag har jeg været i stalden, og har nydt det, men til sidst var jeg så træt, at jeg ikke kunne hænge sammen, og jeg har også sovet i eftermiddag. Da jeg vågnede var det allerede aftensmadstid, men så var der lige kommunikation på chat med dels min veninde, som også har fået sit DNA-resultat samtidig med mig og lidt andet og så skulle der laves noget mad. Det blev der også. Nu har jeg sludret færdig, spist og vasket op og sidder her. Godt brugt op igen.

Nogen ville måske sige, at jeg kunne undlade, at tage i stalden! Og ja det kunne jeg, men det er noget af det, der giver mig størst glæde her i dagligdagen og jeg elsker at komme derned. Men i de her dage, burde jeg ret beset nok være blevet hjemme. Til gengæld har jeg nydt hestetutterne i dag og på trods af træthed været til god nytte. Og det er ikke at foragte.

Foto er fra min tur til Inderhavnsbroen, hvor jeg jo kom forbi nogle gader i centrum på vejen. Her er det Herluf Trollesgade. Der er noget helt særligt over sådanne nogle gamle ejendomme. Jeg og nye ejendomme bliver aldrig rigtig gode venner – sådan er det. Gammeldags er jeg!

Nu vil jeg gå i seng, og så må vi se, hvornår jeg får noget energi. Meningen var, at jeg skulle have haft lidt gæster her i weekenden, men det kommer nok til at vente også. Som en medblogger og god veninde, var inde på – det er ikke alt, der skinner, der er guld og ikke alt der bliver fortalt på bloggen her. Omend mine reaktioner ikke er helt så voldsomme som hendes, så kan I roligt regne med, at hver eneste aktivitet koster! Bare lige til orientering, uden iøvrigt at gå i detaljer. Jeg prøver ikke at lade mit helbred deffinere mig, men jeg har det, eller mangel på samme og det mærker jeg hver eneste time, hver dag.

Endelig – Inderhavnsbroen

Det var endelig tørvejr og man anede endda blå himmel og sol indimellem. Der måtte ske noget. Nu var den her bro jo endelig åbnet, og jeg tænkte, at den ville jeg så ind og se. Hvor meget jeg end elsker at fotografere/og samvær med hestene, så nyder jeg altså også, at lave noget andet engang imellem.

Først havde jeg lige lidt gaveindkøb, jeg skulle have ordnet. Det blev gjort i Waterfront Shopping Center (men iøvrigt nok det mindst vellykkede shoppingcenter i mands minde). Der kan man holde i flere timer, og der lå butikken, jeg skulle bruge. Jeg fik klaret, hvad jeg skulle og kørte hjem og smed bilen.

Afsted med toget og Metroen, og så var jeg på Kongens Nytorv, hvorfra jeg så gik resten. Hvad med mit knæ? Jamen gå kan jeg sådan set sagtens, sålænge jeg ikke skal bøje det for meget. Det var mere min ene hofte, der var slidt op på vejen hjem, men det er jo en anden historie, som jeg desværre er vant til.

Skal vi ikke bare sige, at jeg ikke var den eneste, der havde fået den ide…. Og det var ikke så underligt, for vejret artede sig i den grad til det flotte Turen over broen blev mest brugt til, at tage nogle fotos af udsigten som bestemt er rigtig flot. Og så undrede man sig jo over, at den var delvist spærret og at man ikke måtte cykle på den. Det har sin forklaring i, at belægningen simpelthen skal laves om, fordi den er for glat. Der havde været nogen, der virkelig havde taget en r*vtur på den konto, fortalte en af de flinke vagter mig.

Nu jeg var der, var det jo oplagt, at tage turen videre over på Papirøen, når nu man var der og især fordi jeg intet havde spist indtil da. Jeg snusede rundt og fandt noget, jeg gerne ville spise. Jeg fandt min pung frem for at finde mit Visakort og væk var det!! Første reaktion var panik og ringen til den seneste butik jeg var i. Senere kunne jeg så godt se, at det var dumt, hvilket jeg kom i tanke om allerede, da jeg talte med dem. Jeg var jo kørt ud af P-kælderen med kortet, så det måtte være i bilen. Ved eftertanke kunne jeg også huske, noget var faldet ned, og at det sikkert var kortet.

Det efterlod mig med det problem, at finde et sted, hvor de tog mobilepay. Og det gjorde de hos Madenitaly, og jeg havde allerede haft kig på deres lækre pizzaer på vejen ind. Jeg elsker pizza, og jeg fik to forskellige slags, en med frisk tomat/ rucoola/ mozarella og en med kartoffel/rosemary/Pesto. Det er helt sikkert de bedste stykker pizza, jeg har fået nogensinde, så hermed varmt anbefalet! Og jeg skal helst sikkert prøve igen.

Nu manglede jeg noget at drikke! Ingen der tog mobilepay (underligt synes jeg, men okay…). Jeg opgav og begav mig mod byen. Lige før den famøse bro, stod der en pige og solgte flasker med vand til en 10’er og jeg havde l ige 10 kr. i min pung. Således blev jeg også reddet fra, at tørste ihjel.

Som det ses, var Nyhavn fluepapir og mange nød det endelig var blevet godt vejr, ligesom der på vandet var livlig aktivitet af tourbåde og både i alle afskygninger. Det er også med at gribe det gode vejr, når det endelig viser sig….. Vel hjemme fandt jeg selvfølgelig mit kort nøjagtigt, hvor jeg troede det var. Jeg skal huske at lægge det på plads med det samme!

Det havde været hyggeligt med lidt selskab på turen, men det må jeg have næste gang, jeg skal derud. Nu hvor det er så let at komme til Papirøen må jeg derud lidt oftere. Jeg har nemlig en, jeg skal besøge derude, men hun var der ikke i går ihvertfald. Så nu må jeg lige have styr på nøjatige tider.

En fin ejendom

min tur til Nørrebro, faldt jeg over denne ejendom, som ligger Vibevej 23. Det var svært for mig, at få den i sin helhed, men i artiklen, jeg linker til i går, er der et godt billede, der viser ejendommen mere i helhed. Det viser sig nu, at jeg havde ret, da jeg sagde, den nok var fra 30’erne, omend sidst i dem nemlig 1939. Det er ikke, som jeg først troede en beboelsesejendom, men en kontor- og lager bygning. Uanset, hvad det er, er den meget særpræget, og burde bevares.

Når man slår adressen op, kommer Moskeen op, selvom den ligger længere nede ad vejen. Om denne ejendom også skal indlemmes under Moskeen ved jeg ikke, men det er godt nok synd, for godt nok forfalden bygning, men en der har stor arkitektonisk værdi. Men det er der ingen der tager hensyn til. Og så synes de, det nye, de bygger er pænere – not so! Jeg synes, det er en trist udvikling. Jeg har ikke kunnet finde noget specifikt om planerne for den, men den er i dårlig stand, så det bliver nok revet ned.

Som lovet Grundtvigskirken

Som lovet i går, så kommer her fotos fra Grundtvigskirken, som vi besøgte efter vi havde været på Bispebjerg Kirkegaard. Det er lige på den anden side af gaden (selvfølgelig afhængig af hvilken indgang, man vælger). Som det kan læses på Kirkens hjemmeside, skal man, hvis man kun kommer for kirken, sikre sig, at der er åbent. Den er selvsagt lukket ved kirkelige hændelser, som bisættelser/begravelser og bryllup.

Jeg hørte mange mumle noget om, at kirken er den største i Skandinavien, men det kan jeg intet belæg finde for nogen steder. til gengæld står der om Vestorglet, som også ses herover:

Vestorgelet, er fra 1965. Det er tegnet af Esben Klint og bygget af Marcussen og Søn. Det har 55 stemmer, fire manualer og pedal. Baspiben til venstre er Skandinaviens største facadepibe. Den er over 11 m lang (32 fod) og vejer 425 kg.

Så det er muligvis det, der er blevet misforstået. Ikke at det er en lille kirke, som det også fremgår meget tydeligt. Meget flot, men personligt foretrækker jeg noget langt mere gammeldags og traditionelt. F.eks. Berlinerdom, som godt nok er en katedral, men bare for at illustere stilen. Ikke at der er meget så overdådigt i Danmark (så vidt jeg ved).

Jeg kan så nu ved gennemgang af mine fotos se, at jeg aldrig har fået vist en mængde gode fotos fra en tidligere tur derud til Kirkegården. Et af mange hængepartier. Jeg tror, jeg må leve med, at være kronisk bagud. Men mon ikke, jeg bliver nødt til at gå systematisk til værks. Jeg tror det, og jeg har også været igang før. Jeg bliver bare afbrudt så ofte…..vejen til helvede og alt det her, men jeg prøver. Foreløbig håber jeg, at I nyder disse og dem fra i går. Og det er ikke kirkegårdsfotos, der mangler – se selv.

Så blev det også min tur – Kirsebærtræerne på Bispebjerg

Efter at have ligget noget brak i går, meget af dagen, var det jeg bemærkelsesværdigt frisk, da jeg vågnede klokken 9! Jeg havde allerede puslet med tanken om en udflugt i går. Det var tydeligt, at hvis vejret holdt de kolde, blæsende og ikke mindst hagl- og regnfulde takter, så var det ved at være sidste udkald, hvis jeg skulle se de her famøse kirsebærtræer. Og det havde jeg ligesom sat mig i hovedet, jeg ville. Så uanset ville jeg derud i dag.

Som det desværre ofte sker, så havde jeg en gammel, gammel aftale om en gåtur med en veninde, så jeg gav sendte en sms og håbede, at hun var frisk. Det var hun heldigvis. Så afsted kom vi, og som det ses, så var vi ikke de eneste, der havde fået den idé. Der var turister, veninder på fototur (som os), selfie-folket og mange andre. Til gengæld, har jeg set fotos, hvor der har været helt stoppet af mennesker, og så slemt var det heldigvis ikke. Bagefter gik vi en runde og fik kigget på mange fine gravsteder og vendt livet og døden også.

Det var en en dejlig tur, som jeg klart kan anbefale. Dog vil jeg sige så meget, at skal du se kirsebærtræerne, skal det nok være i dag, da de har lovet nedbør og ret dårligt vejr. De er på sidsten, så……Der gik heller ikke mange nano-sekunder efter jeg kom hjem før det sneede her. Lige nu er solen her heldigvis.

Bagefter gik vi en tur over i Bispebjerg Kirke Grundtvigskirken, nu var vi der ligesom, men de fotos har du så tilgode.

Østerbro tur/retur i strid storm

Øster Farimagsgade

Classensgade

Forårsbebudere hos blomsterhandlen på Østerbrogade

Willemoesgade

Man skal huske at kigge op, flotte detaljer på en bygning på Rosenvængets Allé

Rosenvængets Allé

Ryesgade

Trianglen

Østerbrogade

Nordre Frihavnsgade

A.L. Drewsens Vej

Jeg havde et lidt kedeligt ærinde i dag på Østerbro. Det var en scanning, og det kan man altså også om søndagen nu. Jeg tænker sgu, det er i overkanten, men nu tilbuddet var der, ville jeg da ikke sige nej. Når man går og er lidt urolig for, hvad det mon kan være, så er det jo rart at få det overstået. Så den vej fint nok.

Inden havde jeg debatteret lidt med mig selv, hvorvidt jeg skulle tage bilen eller toget. Efter at have konstateret, at mit togkort duer endnu, så besluttede jeg, at eftersom shopping er den nye søndagsfornøjelse, måtte jeg hellere tage toget, og uanset, er der jo flere beboere hjemme, så….Og det viste sig hurtigt, at være en yderst klog beslutning.

Jeg greb min cykel og mit kamera, og drog afsted i god tid. Jeg elsker de mange smukke ejendomme på Østerbro, og det gør det altid lidt sjovere, når jeg kan fotografere lidt. Egentlig havde jeg håbet, at fotografere Sortedamssøen, men den er helt ødelagt af, hvad jeg formoder er noget Metrobyggeri. Tænk de vil være det bekendt. Nå, men sådan er det. Altså måtte jeg “nøjes” med de fine gader og bygninger.

Meget forandre sig i disse år, og meget langt fra altid for det bedre (ad Metrobyggerier bl.a.). Der hvor Halifax nu ligger, lå en meget, meget smuk Handelsbanken i sin tid. Det var i noget der ligner 30-40 år min fars bank. Far havde også engang forretning på Østerbro, og derfor, han havde bank der så længe. Han var jo ikke typen, der sådan skiftede, hverken det ene eller det andet. Det kunne han så med fordel have gjort i flere tilfælde. Da de i den grad behandlede ham dårligt til trods for hans lange troskab, fik selv han nok og skiftede. Det siger ikke så lidt. Far havde forretning i Willemoesgade, hvorfor jeg også var der forbi. Dermed tilbragte jeg også meget tid der, da jeg var barn. Jeg har faktisk en overgang boet på en sidegade til Nordre Frihavnsgade. Og selvom jeg synes, det er et dejligt område, var det alt for meget by til mig, og jeg følte mig aldrig hjemme der. Men jeg holder af at komme på besøg derinde.

Doktoren var kvinde og helt uhyrligt smuk, og meget sød og venlig. Intet at klage på, og da hun samtidig kunne fortælle, at hun intet kunne finde af unormaler på mig, kunne jeg jo kun være godt tilfreds. De smerter jeg har oplevet, må så skyldes noget andet og kan faktisk have sin rod i de to store antibiotikakure, jeg har fået. Det stemmer så overens med, at det startede der. Nu må jeg så tale med lægen, hvad jeg skal gøre. Først og fremmeste skulle jeg drikke meget mere, sagde hun og prøve at få skyllet ud. Så nu må jeg bestille tid til den søde læge og få en snak – og det er jo altid godt, at have en undskyldning for!

Efterfølgende tog jeg så en anden rute hjem og gik ad Nordre Frihavnsgade. Også en dejlig gade, med masser af små butikker, cafeer og flere dejlige ejendomme. Jeg var en tur i Brugsen (en kæmpe en) og hos Lagkagehuset for rugbrød, og så til Nordhavn station. Så må jeg indrømme, jeg var godt og vel brugt efter den tur. Ikke mindst mit hoved har det svært med sådan en blæst (læs: storm). Da jeg kom hjem prøvede jeg nogle nye burgere, jeg købte på vejen hos Urtehuset, hvor jeg faktisk var lige inden, jeg vendte næsten mod Ndr. Frihavnsgade. De er gode, rigtig gode og jeg tror ikke heller vanlige kyllingeburgerspisere ville savne noget. Jeg køber dem helt sikkert igen.

Nu har jeg så siddet her og skal nu ud og lave en salat fra en kogebog, jeg købte på min tur til London fra Food For Thought. Det fortæller jeg mere om en anden dag. God aften til jer.

Jackfruit Jackpot

Endnu en dag i oprydningens tjeneste. Nu kan jeg se lys for enden af tunnelen. Jeg fik pakket bilen så den var stoppet fuld og ordnet lidt her, og så kørte jeg. På vejen besluttede jeg, at jeg lige ville forbi stalden og hilse på og få et Kickerkys. Det giver altid glæde og energi. Så det gjorde jeg og hilste på mange andre og det holder jeg bestemt også meget af. Og så fik jeg set træneren, som lige er kommet hjem fra ferie også.

Derefter gik turen ud til Svalerne med hele læsset og de var som altid glade modtagere. For en gangs skyld havde jeg energien til det, så jeg gik på jagt efter Jackfruit. Den kan bruges til mange sjove ting udi det vegetariske køkken og det ville jeg gerne prøve. Problemet har været, at få fat på det her Jackfruit. Jeg prøvede først en grønthandler på Nørrebrogade. No luck, men der købte jeg en pose melonfrø (ristet og saltet). Det gør jeg så ikke igen, for de er SÅ salte, at det næsten kunne være lyv. Heldigvis kostede de ikke alverden. Derudover tog jeg Guavajuicen. Jeg har ikke smagt før, men bare det faktum, at det findes, synes jeg var spændende. I det hele taget, er der så mange eventyrlige ting i de her invandrebutikker. Jeg elsker at gå på opdagelse. Når jeg nu alligevel var der greb jeg en dåse sortøjebønner. Som I ved, elsker jeg dem, men har aldrig set dem på dåse. Rar at have i en snæver vending.

Så var det over at finde bilen. Jeg kom i tanke om, at jeg ved en tidligere lejlighed ved besøg på Jægersborggade, var stødt på en anden af de her butikker lige derved, og jeg tænkte, jeg måske der kunne være heldig. Om ikke andet, ville jeg der kunne få en yndlingssnack Bombaymix. Der fik jeg godt nok en lang næse, for butikken var lukket og der var nu Det Grønne Hjørne, som sikkert også er et besøg værd, men ….

Nu var spørgsmålet om jeg skulle køre hjem, eller om jeg skulle vove pelsen og køre til centrum, hvor jeg ved, der skulle være “bid”. Jeg besluttede at køre mod byen. Faktisk troede jeg, det var hos en købmand derinde, som også er etnisk. Det var det ikke, men der fik jeg Bombay Mix, som bare smager så godt. På vej derhen havde jeg passeret Thai Asian Market, så nu jeg var der, måtte jeg jo lige se, om det så var der, og det var det, så jeg skyndte mig at købe to dåser. Nu skal jeg så bare finde ud af, hvad jeg skal lave med dem. Men nu ved, I hvor I kan få om ikke andre steder. Jeg har stadig en plan om, at prøve at få min egen grønthandler til at tage dem hjem. Det er lidt langt, at skulle helt til centrum, hver gang, men på den anden siden kan man lave en udflugt ud af det. Og dem gør jeg det jo i i forvejen. Min bekymring var parkering, men det viste sig, at Istegade er et fint sted at parkere i hvertfald i dag, var der masser af plads, og så gik jeg rundt hjørnet til Halmtorvet. Mission accomplished!

Så var jeg også brugt op, men jeg kørte alligevel lige forbi Aldi og Lidl på Østerbro. Sidste sted købte jeg intet, og så var det hjemover. Nu sidder jeg her og er godt træt, men glad for en god snak med min veninde i Holland over Skype. Nu hedder den afslapning i stor stil.

Dagens gerning og god weekend

Det kom sig af, at jeg så, der havde været besøg på et ældre indlæg. Der manglede foto (efter de mange hackerangreb i sin tid), og jeg huskede, at det der var, ikke var mit.

Eftersom jeg vidste at jeg havde fine tigrefotos fra en tur til Zoo, så satte jeg mig for at finde et passende. Det affødte så, at jeg opdagede, at de stort set ikke var sorteret eller ordnet. Det har jeg så brugt noget af dagen på. Det siger igen noget om, hvor mange fotos jeg har liggende, der skal sorteres og gøres ved. I starten var jeg især slem til, at tage for mange fotos og disse er nogle af de første jeg tog med mit EOS.

Ellers er er faktisk ikke sket så meget. Jeg er stadig svimmel og ikke frisk – bander det langt væk, men nu har jeg dog fået lavet lidt nyttigt. Hvis ikke jeg var dårlig var der som altid tusind ting, men jeg nægter at dvæle ved det, jeg er nødt til, at tage en dag ad gangen. Ellers er det for deprimerende. Jeg vil ønske jer rigtig god weekend. Hold musen over fotos for tekst.