Østre Anlæg incl. venindehygge

Jeg har en god veninde – heldigvis har jeg flere – og vi har fået en vane med gå en lang tur, og så drikke kaffe bagefter. En superdejlig tradition. Nu besluttede vi, at der skulle ske noget andet end det sædvanlige. Vi tog toget til Østerport og så gik vi. Meningen var en tur ved Søerne. Vi havde begge glemt alt om det hæslige Metrobyggeri, men det vi så gjorde istedet var at gå i Østre Anlæg (Translation possible). Der havde jeg ikke været før, men det havde min veninde. Nu var det ovenikøbet begyndt at regne, men vi var klædt godt på, og nu var vi kommet afsted, og så slemt var det ikke, på det tidspunkt.

Vi kom op derfra igen og gik så rundt om noget af Sortedams Sø og langs Sortedams Dossering. Vi nød begge de mange smukke ejendeomme, der ligger på Østerbro. Jeg vil faktisk tro, at det er det sted, der ligger flest helt fantastiske ejendomme (her taler jeg lejlighedsejendomme), men det skulle ikke undre, om Frederiksberg følger godt med. Jeg har udover Parken også fotograferet lidt af dem, da vi gik langs søen, og dem får I et andet indlæg, for de fortjener faktisk deres eget indlæg.

Vi forkastede første mulighed for kaffe, for vi ville ikke sidde og se på Metrobyggeri og gik videre. Vi “faldt over” Café Livingstone, og gik ind der. Det fortrød vi ikke. Speciel indretning og også speciel i den forstand, at kaffen var ekseptionel god og menuen vegenar/vegetarvenlig, omend jeg efter nærlæsning godt kan finde plads til forbedring. Men de var utroligt søde og venlige, og vi kommer gerne igen.

Vi gik til Nørreport St., og på det tidspunkt kunne jeg dårligt kravle. Så det var en hård tur. Jeg har jo ellers pralet med, at jeg har mindre ondt. Det har jeg også, det meste af tiden, men når jeg går meget, så er det lige slemt, som altid. Jeg håber, det bliver bedre, ellers er jeg ikke ret meget længere, end jeg var før, selvom jeg synes fødderne har det bedre, selvom de ikke endnu er tilbage til normalen. Iøvrigt endte vi med at gå 6,5 km, så ikke så ringe endda.

Nu er det (igen) weekend, og jeg skal passe hundevenner, og det glæder jeg mig til. Og så har jeg masser af projekter her, der går på rengøring/oprydning og jeg vil gerne male noget i mine fine malebøger, men når mit hoved ter sig som i dag, så er det ikke det, jeg skal kaste mig over. På den måde, tænker jeg, at mine malebøger holder meget længere for mig end for andre. Men det gør så heller ingenting. Ad det, er jeg lige “kommet til” at bestille en mere som en Julegave til mig selv.

Weekend med indlagt biografbesøg

Udsigten herfra, inden jeg drog afsted

Axel Towers set fra “bagsiden”. Tv. anes Cirkusbygningen

Plakaterne i Grand Teatret

Det flotte vindue danner rammen om billetsalget – på modsatte væg, er der en cafe

Det Gamle Apotek, er spækket til randen med dejlig Julepynt

Vi skulle have en kop kaffe ovenpå filmen. Det fik vi på Villa Vino, hvor man kunne få meget andet godt til ganen

H.C. Andersens Boulevard

Jeg havde ingen planer her i weekenden. Oprindeligt skulle der have været galop, men grundet banens beskaffenhed, var der så få tilmeldte, at de valgte at aflyse. Som jeg vist har nævnt, så keder jeg mig aldrig og projekterne, står i kø herhjemme, så jeg var ikke ked af det. At jeg så ikke helt fik nået så meget, som ejg gerne ville, er en anden snak, men jeg prøver, at komme videre. Det gør jeg også, lige så stille.

Søndag morgen sov jeg rigtig, rigtig længe, og da jeg vågnede, var der en besked fra min søster, som spurgte om jeg ville med i biffen og se I’m Not Your Negro. Uden helt at vide, hvad det gik på, sagde jeg ja tak, for det er meget sjældent, jeg går i biffen, men synes det var en rigtig dejlig ide. Så vi mødtes i toget, og gik ned og købte billetter og så gik vi en lille tur.

Vel tilbage fandt vi vores pladser, og ventede på filmen. Min søster havde så i mellemtiden fortalt om James Baldwin og filmen. Jeg vil ikke bruge lang tid på at beskrive filmen, men den handler om perioden med Medgar Evers, Martin Luther King Jr., og Malcolm X., hvor Baldwin ikke er i “kampens hede” som sådan, men mere er observatør. Jeg kan kun sige, at du skal se den her film. Den efterlader en meget reflekterende, og jeg tænker stadig over den og vil gøre længe. Nedenfor ses traileren til filmen. Den giver dig en god ide om, hvad der venter, og nej det er ikke nogen munter film!

Efter filmen ville vi have en kop kaffe og gik over på Villa Vino. Hvad man ikke kunne få der, var ikke småting. Især i vin m.m. Man kunne også få noget spiseligt, men som vegetar/veganer, ville jeg have problemer og jeg ville ikke engang forsøge at få min soyamælk el. lignende til min kaffe. Lidt ærgerligt, for det ville forhindre mig i at gå derind en anden gang. Og det er dumt, for det er et rigtig dejligt sted.

Så gik vi op mod toget, og det gik i rask trav, for det var nu begyndt at regne. Jeg stod af på Hellerup og var lige forbi Netto, og så hjem. Det var en rigtig god ide at gå i biffen, noget jeg er meget sjældent. Sidst jeg var, var da jeg var i USA og så den nyeste Star Wars film, som iøvrigt også var supergod, omend det var noget ganske andet. Jeg håber, I har haft en god weekeend.

Endnu en tur til Davids Samling og venindehygge

Dagen i går handlede om gode venner og spontanitet også. Først var jeg i stalden for at hilse på en hesteveninde (også udover hestene), som er hjemme få dage og således ikke har meget tid til at ses. Så det blev stalden dennegang. Det var dejligt at se hende, men vi er heldigvis i løbende kontakt takket være det sociale medier, og sludre sammen den vej. Men det er jo noget andet at ses sådan rigtigt. Dejligt. Udover hende, var der en anden veninde, der var nede og ride, som vi ikke har set længe.

En anden hesteveninde, skulle være kommet forbi, men de planer blev væltet af andre planer, der blev aflyst. Men så kom hun på, at jeg kunne komme til hende senere på dagen. Det gjorde jeg så. Dum som jeg var, tog jeg ikke min regnjakke på, eller de fine gummistøvler, som jeg har købt, netop til den slags vejr. Det viste sig, at være en fejlkalkulation af de større, for det ikke bare regnede hele dagen og aftenen, det pissede ned for nu at sige det på godt dansk. Dog var jeg heldig, at det lige holdt op, da jeg skulle hjem.

Derfor var første stop en tur i Matas, hvor jeg hentede en engangsregnfrakke, og så skulle jeg have en neglefil. Selvom jeg har flere hjemme, kunne jeg ikke finde nogen af dem. Det lader til, at det er et tema for tiden, mig og ting, der bliver væk! Nå, men ingen formue, så jeg købte en. Og selvfølgelig fandt jeg den ene af dem, der var væk, her i dag, men pyt med det. Efter min erfaring er neglefile noget af det, man ikke kan have for mange af. Samtidig kunne jeg hilse på min søde veninde, der arbejder der.

Vi besluttede at gå til Davids Samling, så dagens skridttal endte på 11885 skridt og 8.91 km, så der er ikke noget at sige til, at jeg har ondt i dag. Men det er godt for mig, og jeg skal presse så meget jeg kan ind. Og iøvrigt igang med også svømning, som jeg “truede” med.

Davids samling er imponerende. Grundet vejret, lod vi cyklerne og mit kamera blive hos min veninde. Så fotos nedenfor er taget med telefonen. Og i en snæver vending, kan det sagtens gå an, selvom jeg nu gerne ville have haft det rigtige kamera, men det regnede så meget, at det var godt, jeg ikke tog det med.

Vi har været der før, og set de øverste etager, og tog nu de to nederste, som var helt fantastiske. Imponerende franske, engelske og kinesiske ting, og porcelæn, så der ikke var et øje tørt. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange penge der er for i det hus. Men endnu mere imponerende er det, at det er helt gratis at komme ind og se alle de her fantastiske ting. Det er en oprindelige stifter, der har skabt basis for, at det lader sig gøre. Det har krævet en helt astronomisk formue, at være i stand til det, og så havde han ingen børn. Jeg kan kun anbefale, at tage ind og se samlingen, men jeg vil så også anbefale, at man deler det op, og tager den i etaper, for bare de øverste etager tager en hel dag, og vi var færdige som pop-sangere, da vi havde været der. Selv de nederste tager på kræfterne.

Efter at have suget kultur til os i rå mængder, gik vi tilbage mod indre by og Cafe Paludan. Vi trængte for noget, for det bliver træt af sådan en omgang, så vi endte med dejlig rabarber- og hyldeblomstsaft og delte en omgang nachos. Uhm! Så tog vi hjem til min veninde, og hun lavede dejlig simpel pasta med tomat, hvidløg og basilikum. En favorit hos os begge, og det smager bare dejligt. Vi gabede kæberne af led til sidst, så jeg tog hjem og var her klokken 21, godt træt. Men det var en dejlig eftermiddag og aften og alt for længe siden sidst, vi havde fået gjort det. Vi har været sammen til min fødselsdag her, men vi plejer at have en kulturel dag, hvor vi hygger og gør ved. Om vi når flere inden vinteren sætter ind ved jeg ikke, men uanset, var denne en der trods regn var superhyggelig.

En kollage af fotos fra Davids Samling

På vej retur til indre by mod Cafe Paludan mødte vi denne statue i Kongens Have – og ja, det øsede ned

Sorte Holger og fædrenes synder

Jeg låner en bil i øjeblikket, og bilradioen er indstillet på en kanal, jeg ikke sådan hører så meget Radio 24/7. I den forbindelse hørte jeg udsendelsen om Sorte Holgers søn (klik for at lytte udsendelsen), og hvordan han oplevede en barndom med en storkriminel og meget selvcentreret og voldelig far. Det var ikke for sarte sjæle kan jeg afsløre. Og selv som voksen er han tydeligt påvirket af faderens overgreb.

Efter at have hørt udsendelsen blev jeg nysgerrig på ham her Holger og fandt faktisk en udsendelse lavet om ham, året før han ifølge sønnen dør en smertefuld død af cancer, hvilket også ifølge sønnen, ikke var spor for meget til ham. Han havde helst set ham pint og plaget meget mere. Det er interessant, at høre begge sider af samme historie, og at Holger slet ikke nævner sin søn stort set. Lyt og se selv og dan dig dit eget indtryk af en forbryderverden fra før “verden gik af lave”. Og så er jeg helt vild med indretningen i Holgers lejlighed, som er så 70’erne som det næsten kan blive. Fantastisk! Skriv endelig og fortæl, når du har lyttet og set. Klik på linket her og se “Sorte Holger, en gammel skurk

Artikler:

5. august 1998 – Ærlige penge, fast arbejde – ikke her!

Veterantog og venindehygge

For nøjatigt en uge siden, var jeg og en rigtig god veninde på tur. Det er noget siden, jeg så, at der den weeekend var ture med Veterantoget rundt om København, og tænkte, det var lige noget for os. Jeg spurgte, og hun var frisk. Vi aftalte at mødes på Østerport St. Det skulle vise sig, at være en fejldisposition, men det kommer vi til.

Jeg havde glemt, at de p.t. er igang med noget reparation og derfor skulle jeg skifte tog på Hellerup for at komme til Østerport. Normalt, kan jeg jo tage direkte. Men nej, det måtte til, så allerede der begyndte besværlighederne. Da jeg . Så jeg kom til Østerport, var jeg ikke lige opdateret på, at de bygger om der udover noget Metorhalløj. Det betød, at jeg til en start ikke kunne find ud fra perronen og at det ikke fremgik nede, at hele bygningen er lukket (synd og skam at ødelægge den smukke gamle bygning!!). Jeg endte i gadeplan og havde min veninde i telefonen. Hun var lige så mystificeret som jeg. Vi fandt sammen og der var ingen skilte, eller noget som helst, der kunne vise os, hvor det her Veterantog skulle holde. Så var gode råd dyre, for der var ikke lang tid, til det kom. Vi rendte rundt og fandt en togfunktionær, der fandt nogen på telefonen at spørge. Og vi fandt den rigtig perron og kom med toget. Men det var skisme kun lige til øllet da. Det må gerne gøres bedre en anden gang. Men tak til den venlige mand for hjælpen.

Vi havde besluttet, vi ville flotte os med 2. klasses billetter fremfor 3. klasses. Men der var simpelthen ikke flere. Det viste sig at området, hvor det foregik var megalille, og iøvrigt ville vi hellere stå udenfor i frisk luft, nu når vejret var så fint. Personligt, havde jeg håbet på et damplokomotiv, men som det var, fik vi et fra 1952. De fine gamle vogne ved jeg faktisk ikke, hvornår var fra, men de var rigtig fine. Personligt elsker jeg at køre i tog, og det var en dejlig tur.

Vi havde besluttet, at jeg skulle vise min veninde Papirøen, hvor hun ikke havde været, så vi stod af på Hovedbanegården og gik over Rådhuspladsen, Strøget og Nyhavn, Inderhavnsbroen til Papirøen. Som det ses på fotos, var vi meget, meget langt fra, at være de eneste, der havde fået den ide. Heldigvis var det sent i forhold til frokost, hvilket nok gjorde, at vi overhovedet kunne dels få noget at spise og ikke mindst finde et sted at sidde.

Faktisk fik vi ikke det at spise, vi egentlig ville, hvilket var noget tyrkisk fladbrød, som så vildt lækkert ud. Et tydeligt bevis på, at det formentlig også er, var den kilometerlange kø, der var. Det opgav vi. Dels fordi den var så lang, men også fordi vi var halvdøde af sult. Klokken var henad 15 og ingen af os havde fået noget siden morgenmad. Ikke helt sandt, for vi fik en juice hos Joe & The Juice på hovedbanegården for ikke at gå helt kolde på gåturen.

Så fordi køen der var begrænset, og fordi jeg har prøvet før,og kunne stå inde for kvaliteten, tog vi pizzaerne. Det er uden tvivl, de bedste pizzaer, der findes. Deres bunde er noget helt for sig selv. Og alle pizzaerne er vegetariske og nu er flere også veganske. Jeg sprang ud i den vegansk, hvilket til en start egentlig ikke var min plan. Men jeg var spændt på, om den smagte så godt, som deres andre, jeg har smagt. Min veninde fik også en vegansk med kartoffel, trøffel og rosmarin. Min var med seitan, spinat, kartoffel og noget topping af en slags, som jeg stadig ikke har fundet ud af, hvad var. Men den smagte så englene sang og jeg vil uden at blinke bestille den igen, for hold op, hvor var den god. den er desværre ikke på deres hjemmeside, men det kan være, den kommer det. Det er der nu flere af dem, der ikke er nået at komme. Det er godt, der er så langt til papirøen, for ellers kunne jeg udvikle et afhængighedforhold.

Vejret havde været tørt og solrigt indtil da, men mens vi sad og spiste trak skyerne sammen og det så tiltagende truende ud og køligere blev det også. Så vi besluttede at begynde at gå tilbage. Vi besluttede Østerport st. og vi kunne lige så godt gå blev vi enige om. Og det gjorde vi så. Det endte også med, at jeg havde gået 9,82 kilometer den dag. Og jeg var godt brugt bagefter, men stolt af mig selv. Min veninde havde sin cykel på Østerport, og tog den. Vi nåede begge hjem inden der kom ganske få dryp regn. Det var en god og hyggelig tur til byen. Uover at spise, var vi også inde og kigge i en tøjbutik på Strøget, men købte ikke noget.

Det var også dagen, hvor det var Mors dag. Vi har begge mistet vores mor, men var enige om, at de garanteret ville billige vores tur til byen. Jeg mindes mange dejlige byture med min mor. Det er dejligt, at have en skøn veninde, at gøre disse ting med. Det kan vi sagtens gøre igen blev vi enige om. Vi har det altid hyggeligt.

14. august 2016


Vi startede turen med, at køre bag ved denne Ferrari – den kunne om ikke ses, så ihvertfald høres


Skolegade i Valby, hvor Halifax ligger til højre


Den lækre burger, jeg fik. En veggieburger med tilbehør som en “Liverpool” burger (dog uden bacon og drueagurker). Det var superlækkert og noget, jeg sagtens kunne finde på igen


Starten af Smedestræde, som jeg gerne ville se og vise min veninde


Smedestræde nummer 10 – der har min far boet


Vue op mod den anden ende


Hvor Nordisk Film engang lå, ligger denne rædsel af en ejendom. Sjældent har jeg set noget så grimt! For helvede altså, hvorfor kan de ikke bygge noget pænt. Og så hvorfor i det hele taget rive Nordisk Film ned – en kulturskat af de helt store!


Endnu et eksempel på vandalisme i mine øjne. Dette hus står helt sikkert til at blive revet ned. Det kunne blive helt fantastisk flot og havde nogle meget, meget smukke detaljer, ligesom der var et fint sidehus til og i det hele taget en meget særlig bygning. Jeg bliver så vred


Samme hus, set oppe fra Valby Langgade


På vej hjem ad Jagtvej, som også undergår store, store forandringer – ikke altid til det bedre heller

Søndag var det en dato, der som alle andre vender tilbage, men det er også min fødselsdag. Jeg har den holdning, at man ikke kan løbe fra den alligevel, så kan man lige så godt fejre den. Og egentlig er det da bestemt også noget at fejre. Min søde veninde, ringede dagen før, og spurgte hvad jeg skulle. Jeg havde ikke nogen planer, og jeg havde forgæves forsøgt at få fat på min far og søster, og det lykkedes ikke. Da jeg rigtig gerne ville lave noget, så greb jeg da chancen, da hun sagde, at hun synes, vi skulle gå ud og spise frokost og så ville hun give. Jeg skulle så prøve at finde nogle ideer til, hvad. Halvdelen af de ellers udemærkede ideer, jeg kom op med, var enten langpokker i vold og krævede en længere tog- og gåtur. Noget jeg slet, slet ikke orkede, eller også havde de ikke åben til frokost. Men jeg ville gerne prøve noget, jeg ikke havde prøvet. Det er ligesom blevet tradition på min fødselsdag, hvis jeg skal ud. Jeg har længe haft et godt øje til Halifax Burger – ikke mindst fordi de har vegetariske muligheder. Det er jo langt fra alle burgersteder, der har det. Så sådan blev det. Min veninde har bil, så vi drog udover stepperne.

Langt henad vejen anede hun ikke, hvor hun var. Godt at jeg så gjorde og GPS’en også gjorde. Jeg har endda boet på Valby Langgade engang for mange, mange år siden, men det er en helt anden historie. Deruover kørte vi vejen som jeg i sin tid kørte ud til en gammel ven, før han flyttede udenlands, så jeg er kendt den vej rundt. I følge oplysningerne på nettet skulle det være til at holde i Skolegade. Men nu er der jo en del butikker og restauranter deromkring, så der var godt fyldt op. Men lige som vi kom, var der en, der kørte – perfekt.

Ind kom vi og satte os i en bås med vores menukort. Man sammensætter selv sin burger – et supersmart koncept. Vi valgte en Liverpool tilbehør eller hvad vi skal kalde det (min uden bacon og drueagurk), og så var der selve bøffen, hvor min selvsagt var vegetarisk og så var der fritter eller i det hele taget en kartoffel/chips etc. der skulle vælges, og så dybbelse. Hold nu op! Og noget at drikke skulle vi j o også have. Vi nåede i land og ventede faktisk ikke ret længe, så kom vores burgere. Og du kan jo selv se, hvordan min så ud. Det var super, superlækkert. Det gør jeg rigtig gerne igen og min veninde synes også det var en supergod ide. Hun havde også villet prøve længe, så det var perfekt.

Efter maden kunne vi trille helt hjem faktisk. Og jeg havde intet spist inden. Jeg ville gerne vise hende Smedestræde, hvor min far har boet sammen med sin bror, da han var ung. Så der trillede vi ned. Og der er superhyggeligt, men meget skæmmende for hele området er den rædsel de har smækket op, hvor Nordisk Film har ligget. Jeg kan næsten ikke beskrive, hvor grim den er, men I kan selv se den på foto. Jeg gad godt sparke nogle byplanlæggere- og arkitekter m.m. meget, meget hårdt bagi. Nu er jeg generelt meget lidt glad for nybyggeri, men det der slår da det meste i grimhed.

Så gik vi lidt længere hen ad Valby Langgade, og havde også der et lille ærinde idet, bygningen jeg har boet i ligger der. Den er godt nok også en af de mindre pæne. Og i det hele taget, er de godt igang med at ødelægge Valby som de har ødelagt så meget andet. Hyggen skal med fandens vold og magt nedlægges, mases til ukendelighed i sterilt nybyggeri. Nej, jeg bryder mig ikke om det. Hvor der før var en hyggelig plads, hvor der om lørdagen var marked er der nu også en plads, men jeg tvivler på marked og så en megabygning, der iøvrigt går nedad Skolegade, og hvori også Halifax ligger.

Da vi havde set det, gik vi tilbage, så kørte vi hjemover. Vi kørte ad Jagtvej hjem, for den anden vej var spærret i den retning, vi skulle på Valby Langgade, som de også er ved at ødelægge med trafikforanstaltninger. Så fik vi også set det. Så kørte vi hjem til min veninde og fik en kop te og sludrede. Men vi var dælme trætte til sidst, og så kørte hun mig hjem. AFtensmad behøvede jeg ikke tænke på. Til gengæld havde jeg gaver, der skulle pakkes ud fra en af pigerne i stalden. Rigtig skønne små ting, der lige var mig.

Resten af aftenen brugte jeg på at chatte og sludre med min bror, søster og kusine i USA. De var altså den bedste gave, jeg nogensinde har fået, eller nogensinde vil få. Skal nok skrive mere om det, men lige nu er jeg så bombet i mit hoved, at jeg dårligt ved, hvad jeg selv hedder. Lidt ad gangen, men jeg er glad! En dejlig, dejlig fødselsdag.

Turbulente tider og total træthed

Jeg hænger i nødbremsen i øjeblikket. Mellem fundet af en biologisk familie og kommunikation med min biologiske bror, både på skriv og tale, en fantastisk flot, og en hård, men dejlig Derbyweekend, er jeg fuldstændig smadret. Som i fuldstændig brugt op.

Nyheden om, at jeg nu har familie i USA og endda har fantastisk kontakt til min bror derovre er overvældende i sig selv, omend på den gode måde, så tager det altså energi. Derbyweekenden som jeg selvsagt også elsker, var også hård ved mig og ville være uanset. Der er ca. 1 tons fotos, der skal ordnes, men det får altså være lige nu – jeg kan ikke! Dertil kommer, at der generelt er ting, der lige slider rigeligt på systemet, så dermed bliver det altså ikke til så meget med noget som helst.

I går fik jeg gjort lidt rent og ryddet op her. I dag har jeg været i stalden, og har nydt det, men til sidst var jeg så træt, at jeg ikke kunne hænge sammen, og jeg har også sovet i eftermiddag. Da jeg vågnede var det allerede aftensmadstid, men så var der lige kommunikation på chat med dels min veninde, som også har fået sit DNA-resultat samtidig med mig og lidt andet og så skulle der laves noget mad. Det blev der også. Nu har jeg sludret færdig, spist og vasket op og sidder her. Godt brugt op igen.

Nogen ville måske sige, at jeg kunne undlade, at tage i stalden! Og ja det kunne jeg, men det er noget af det, der giver mig størst glæde her i dagligdagen og jeg elsker at komme derned. Men i de her dage, burde jeg ret beset nok være blevet hjemme. Til gengæld har jeg nydt hestetutterne i dag og på trods af træthed været til god nytte. Og det er ikke at foragte.

Foto er fra min tur til Inderhavnsbroen, hvor jeg jo kom forbi nogle gader i centrum på vejen. Her er det Herluf Trollesgade. Der er noget helt særligt over sådanne nogle gamle ejendomme. Jeg og nye ejendomme bliver aldrig rigtig gode venner – sådan er det. Gammeldags er jeg!

Nu vil jeg gå i seng, og så må vi se, hvornår jeg får noget energi. Meningen var, at jeg skulle have haft lidt gæster her i weekenden, men det kommer nok til at vente også. Som en medblogger og god veninde, var inde på – det er ikke alt, der skinner, der er guld og ikke alt der bliver fortalt på bloggen her. Omend mine reaktioner ikke er helt så voldsomme som hendes, så kan I roligt regne med, at hver eneste aktivitet koster! Bare lige til orientering, uden iøvrigt at gå i detaljer. Jeg prøver ikke at lade mit helbred deffinere mig, men jeg har det, eller mangel på samme og det mærker jeg hver eneste time, hver dag.

Endelig – Inderhavnsbroen

Det var endelig tørvejr og man anede endda blå himmel og sol indimellem. Der måtte ske noget. Nu var den her bro jo endelig åbnet, og jeg tænkte, at den ville jeg så ind og se. Hvor meget jeg end elsker at fotografere/og samvær med hestene, så nyder jeg altså også, at lave noget andet engang imellem.

Først havde jeg lige lidt gaveindkøb, jeg skulle have ordnet. Det blev gjort i Waterfront Shopping Center (men iøvrigt nok det mindst vellykkede shoppingcenter i mands minde). Der kan man holde i flere timer, og der lå butikken, jeg skulle bruge. Jeg fik klaret, hvad jeg skulle og kørte hjem og smed bilen.

Afsted med toget og Metroen, og så var jeg på Kongens Nytorv, hvorfra jeg så gik resten. Hvad med mit knæ? Jamen gå kan jeg sådan set sagtens, sålænge jeg ikke skal bøje det for meget. Det var mere min ene hofte, der var slidt op på vejen hjem, men det er jo en anden historie, som jeg desværre er vant til.

Skal vi ikke bare sige, at jeg ikke var den eneste, der havde fået den ide…. Og det var ikke så underligt, for vejret artede sig i den grad til det flotte Turen over broen blev mest brugt til, at tage nogle fotos af udsigten som bestemt er rigtig flot. Og så undrede man sig jo over, at den var delvist spærret og at man ikke måtte cykle på den. Det har sin forklaring i, at belægningen simpelthen skal laves om, fordi den er for glat. Der havde været nogen, der virkelig havde taget en r*vtur på den konto, fortalte en af de flinke vagter mig.

Nu jeg var der, var det jo oplagt, at tage turen videre over på Papirøen, når nu man var der og især fordi jeg intet havde spist indtil da. Jeg snusede rundt og fandt noget, jeg gerne ville spise. Jeg fandt min pung frem for at finde mit Visakort og væk var det!! Første reaktion var panik og ringen til den seneste butik jeg var i. Senere kunne jeg så godt se, at det var dumt, hvilket jeg kom i tanke om allerede, da jeg talte med dem. Jeg var jo kørt ud af P-kælderen med kortet, så det måtte være i bilen. Ved eftertanke kunne jeg også huske, noget var faldet ned, og at det sikkert var kortet.

Det efterlod mig med det problem, at finde et sted, hvor de tog mobilepay. Og det gjorde de hos Madenitaly, og jeg havde allerede haft kig på deres lækre pizzaer på vejen ind. Jeg elsker pizza, og jeg fik to forskellige slags, en med frisk tomat/ rucoola/ mozarella og en med kartoffel/rosemary/Pesto. Det er helt sikkert de bedste stykker pizza, jeg har fået nogensinde, så hermed varmt anbefalet! Og jeg skal helst sikkert prøve igen.

Nu manglede jeg noget at drikke! Ingen der tog mobilepay (underligt synes jeg, men okay…). Jeg opgav og begav mig mod byen. Lige før den famøse bro, stod der en pige og solgte flasker med vand til en 10’er og jeg havde l ige 10 kr. i min pung. Således blev jeg også reddet fra, at tørste ihjel.

Som det ses, var Nyhavn fluepapir og mange nød det endelig var blevet godt vejr, ligesom der på vandet var livlig aktivitet af tourbåde og både i alle afskygninger. Det er også med at gribe det gode vejr, når det endelig viser sig….. Vel hjemme fandt jeg selvfølgelig mit kort nøjagtigt, hvor jeg troede det var. Jeg skal huske at lægge det på plads med det samme!

Det havde været hyggeligt med lidt selskab på turen, men det må jeg have næste gang, jeg skal derud. Nu hvor det er så let at komme til Papirøen må jeg derud lidt oftere. Jeg har nemlig en, jeg skal besøge derude, men hun var der ikke i går ihvertfald. Så nu må jeg lige have styr på nøjatige tider.

En fin ejendom

min tur til Nørrebro, faldt jeg over denne ejendom, som ligger Vibevej 23. Det var svært for mig, at få den i sin helhed, men i artiklen, jeg linker til i går, er der et godt billede, der viser ejendommen mere i helhed. Det viser sig nu, at jeg havde ret, da jeg sagde, den nok var fra 30’erne, omend sidst i dem nemlig 1939. Det er ikke, som jeg først troede en beboelsesejendom, men en kontor- og lager bygning. Uanset, hvad det er, er den meget særpræget, og burde bevares.

Når man slår adressen op, kommer Moskeen op, selvom den ligger længere nede ad vejen. Om denne ejendom også skal indlemmes under Moskeen ved jeg ikke, men det er godt nok synd, for godt nok forfalden bygning, men en der har stor arkitektonisk værdi. Men det er der ingen der tager hensyn til. Og så synes de, det nye, de bygger er pænere – not so! Jeg synes, det er en trist udvikling. Jeg har ikke kunnet finde noget specifikt om planerne for den, men den er i dårlig stand, så det bliver nok revet ned.