
Meget specielt hus, jeg mødte i dag på Rosbæksvej, hvor der iøvrigt ligger mange smukke villaer. Du husker måske dette, der nu ser helt anderledes ud
Tag-arkiv: København
ABC Scandinavia – Ø runde II – Øer!
I alfabetet, er der et bogstav, som nok kan volde kvaler, og det er vi nået til nu. Ø! Hvad skal man skrive der. Hm! Først mente jeg, at det kunne jeg næppe finde noget at skrive om, men så slog det mig – Øer! Jeg har jo boet på et par stykker, og besøgt flere i år, helt bortset fra, at jeg jo sådan set stadig bor på en også. Vi tager et par udpluk:

Fra min tur til England i foråret, hvor jeg bl.a. besøgte St. Peter’s Church/cemetary i Brackley

Nordlolland, med kig til et par andre småøer udfor kysten – der er dejligt, og er taget et sted, jeg ofte tog hen, da jeg boede dernede.

Idyllen en sensommerdag på Falster, hvor jeg også har boet, og jeg stadig elsker at komme. Desværre er det ikke blevet til besøg, hverken i år eller sidste år – der må et substentielt besøg til næste år

Thyholm, hvor jeg var for første gang i, hvad der føltes som et helt liv i sommers. Min mors fætter og hans kone, gav mig et fantastisk ophold og det var så skønt at se det dejlige sted igen. Noget jeg sagtens kunne gøre igen, hvis de vil se mig. Jeg nød det stort. Her er vi på Jegindø med kig til Thyholm

Sjælland er jo også en ø. Noget man ofte (jeg gør ihvertfald) glemmer. Jeg bor på Sjælland, og hovedstawden på Sjælland, må vel siges at være København, ligesom det er hele landets. Foto er fra i sommer, hvor jeg var et smut den vej
Fotos klar

Jeg lovede jo, at når fotos var klar, ville jeg give besked. Det var helt gået i glemmebogen indtil jeg skulle finde et foto til en veninde. Så blev jeg opmærksom på, at jeg ikke havde uploadet fotos fra Bispebjerg Kirkegård. Det er hermed gjort(næsten)- Enjoy!
Resten af fotos bliver uploadet i morgen, men du kan jo kigge dem, der allerede ligger – der er en pæn sjat. Godnat og sov godt. Her er det sengetid efter en indehyggedag, og før en aktiv dag i stalden imorgen.
Himmelsk #56

Monument over brittiske soldater, der døde under internering i Danmark efter 1. verdenskrig
Man kan vel groft sagt sige, at et besøg på en kirkegård altid er himmelsk. Ihvertfald var mit besøg på Vestre Kirkegård forleden det helt sikkert.
Vestre Kirkegård – igen






Som skrevet meget tidligere i dag, tog jeg på tour igen. Og jeg tog til Vestre Kirkegård som skrevet. Dennegang den del, jeg ikke fik set sidst. Men da det er Danmarks største Kirkegård, nåede jeg jo selvsagt ikke alt, men rigtig meget. Det blev en lang tur, også længere end egentlig planlagt.
Det hovedsageligt fordi, jeg igen blev “fanget” af de mange smukke grave, men også fordi jeg igen havde “trafikale” problemer, derhen at jeg på vej ud, ikke kunne finde ud. Hver gang jeg troede, at jeg havde fundet en sti i rigtig retning, så var den blind.
Hvornår lærer jeg, at tage en folder ved indgangen incl. kort? Til mit forsvar skal siges, jeg havde ikke set dem, og så først, da jeg var på vej ud – endelig!
Men jeg så lige i ånden, at jeg skulle have et hold ud og lede efter mig, så jeg ikke skulle gå der i nattens mulm og mørke. Ihvertfald endte det med at blive en tur på 3 timer, så man kan ikke skylde mig for ikke at være blevet luftet i dag.
Jeg kan kun på det varmeste anbefale en tur derud. Og da så ganske især nu, hvor de smukke efterårsfarver er på spil. Helt fantastisk var der, og der er rigtig mange smukke gamle gravsten. Desværre har de åbne grænser betydet, at Østeeuropæere (formodes det) plyndre og laver hærværk, hvilket Kirkegården desværre bærer præg af mange steder. Reparerationer er der åbenbart ikke råd til. Det er SÅ sørgeligt, at jeg næsten ikke har ord for det. Smukke granitsøjler smadret, kobber/jernkæder m.m. stjålet (er mange penge værd) og gamle jernstakitter, der ikke kan hænge sammen mere, får lov at forfalde. Det kan vi bare ikke være bekendt. Det er et stort stykke kultur, der forsvinder.
På vejen hjem kørte jeg lige forbi de firbenede med en pose æbler fra det der hemmelige æbletræ, og så fik jeg en kop kaffe og en sludder også. Slet ikke så dårligt. Det eneste rigtig dårlige ved dagen er, en infalsk hovedpine, som desværre bliver ved, så nu vil jeg forlade jer. Der kommer selvfølgelig mange flere fotos fra turen i dag, måske både her og ihvertfald på Flickr senere. Hvis man som fotograf løber tør for motiver derude, skal man nok finde sig noget andet at lave. Jeg tog 263 fotos i dag!
En planlagt udflugt, del I.





Et lille udpluk af de mange smukke gravsten, jeg så igår på min udflugt til Vestre Kirkegård, Mossaisk afd. “Æbler på en kirkegård?” – tænkte jeg først. Indtil det gik op for mig, at det selvfølgelig er Paradisæbler – de pynter, så det er en skik man sagtens kunne adoptere efter min mening
Igår var jeg på tour. Det er en tur, jeg har planlagt at skulle et lille stykke tid. Som den velbevandrede læser vil vide, har jeg en vis facination af kirkegårde, helst gamle. Så for noget siden, gik jeg på jagt efter en sådan. Og jeg fandt en, der var indenfor rækkevidde også uden bil. Men nu havde jeg bilen i går, og vejret var jo pragtfuldt, så afsti afsted gik den vilde jagt, indover Østerbrogade, Søerne, ad Gammel Kongevej, Vesterfælledvej og ud til Vigerslev Alle, og på en sidevej dertil ligger Vestre Kirkegård. Det er ikke en helt almindelig kirkegård. Hverken i størrelse eller opdeling.
Den har rigtig mange afdelinger. En Mosaisk, en Katolsk og så en “almindelig”, der indbefatter Grønland, Færøerne, og tyske grave også, udover en muslimsk afdeling også. Da jeg jo ikke kunne gå der til i dag, måtte jeg begrænse besøget, og eftersom den almindelige så ud til kun at være urnegrave og fællesgrave, så var valget ikke svært. Ikke at der er noget galt med urnegrave, men de er alt andet lige ikke så interessante (slet ikke fotomæssigt) som “rigtige” gravsteder. Og er der noget, jeg har fundet ud af er interessant, så er det både de jødiske og de katolske gravsteder.
Så her er lidt fotos fra den Mosaiske Gravplads som det så smukt hedder. De har jo den tradition (som jeg synes, vi kunne lære meget af, men hvor skulle vi snart være), at grave ikke må slettes. Det giver et smukt forfald, af nogle sten, der er meget gamle og i mine øjne utroligt smukke. Det kommer måske an på øjnene der ser, men der er også noget smukt i bare det faktum, at de får lov at stå, som minde om et menneske… Når du kigger fotos, vil du bemærke, at mange “tilter”. Det er ikke fotografen, der var vind og skæv, men faktum, at mange af disse meget gamle sten, simpelthen hælder både den ene og den anden vej. Du kan se alle fotos på Flickr.
Jeg var så bagefter en tur på den Katolske, og det var også vældig interssant. Mere om det i del II.
Mild mandag

Egentlig skulle jeg bare være herhjemme, for vejret skulle jo slå om! Det gjorde det så ikke, og nu har det bare at blive godt ihvertfald onsdag også, hvor jeg har en aftale, der kalder på ihvertfald tørvejr og noget lys – ja fotografering.
Nu hvor vejret så ikke slog om, besluttede jeg, at nu hvor jeg har bilen nogle dage, ville jeg ud i “den store verden”. Det kom jeg omend jeg (uden gps, kan jeg fare vild i en telefonboks), selvfølgelig kørte forkert, og måtte spørge om vej. Men jeg fandt det.
Og hvor var jeg så henne? Tjah, det må du vente med at få at vide, for mit hoved har besluttet sig for at være absolut ikke samarbejdsvillig, men som det ses ovenfor, er der tale om noget kirkegård! Det var en dejlig tur, og den nye bil er vitterligt yderst nem og dejlig at have med at gøre, det må jeg give den. To be continued….. og så håber jeg, du får nydt vejret lidt også!
Træet på Kultorvet

Jeg faldt over det her træ i går på Kultorvet i København. Og egentlig var det nok Stefan’s skyld, at det fangede mig. Skal umuligt kunne sige, om det havde gjort alligevel, men hans foto af Trädet, var i mine tanker ihvertfald. Det blev et knap så stilrent foto idet Kultorvet ligner en stor byggeplads i øjeblikket, hvor der åbenbart skal laves helt om, med ny belægning, fontæner og ikke at forglemme legepladser.
Jeg gruer allerede, jeg elskede Kultorvet, ganske som det var. Men intet må bare være hyggeligt længere åbenbart. Lige nu er det så arkæologerne, der råder. Vi får se, det kan da være, jeg bliver glædeligt overrasket, men det er dælme sjældent på den konto.
Underligt nok var der nogen, der slog sig ned i dette helvede af opgravninger og larm. Jeg var flygtet til en anden del af byen, hvis jeg skulle nyde noget spiseligt, og det er der så også mange andre der tilsyneladende gør, for restauranter og handlende lider under de mange opgravninger overalt i København. På positivsiden er det så, at de har valgt at skåne det smukke træ.
En tur til København og Amager



Igår var jeg afsted omkring ved 13-tiden med toget gik turen først til Nørreport. Der stod jeg af, for jeg ville lige købe nogen blomster til den veninde, jeg skulle besøge. Der er bedre muligheder derinde, og jeg fandt også den dejligste buket til hende. Samtidig havde jeg lidt tid til overs, så jeg gik lige en rundt deromkring og fik skudt lidt fotos i det dejlige vejr. Det var bare superskønt, og jeg kunne sagtens have brugt mere tid på det, hvis ikke det havde været for min ryg (den skaber sig stadig), og det faktum, at jeg jo altså havde en aftale.
Videre gik det med Metroen mod Amager, hvor jeg stod af på rette sted, og drog ned til veninden. Vi havde aftalt, at jeg skulle komme tidligt, og så kunne vi kigge på noget tøj hun ville af med, så jeg kunne se, om der var noget, jeg kunne bruge. Det siger jeg ikke nej til. Først var vi dog lige ovre i Amagercentret. Jeg tror, jeg har været der en gang for et helt liv siden. Men ihvertfald gik vi lige en runde, og jeg blev præsenteret for en butik, hvor hun ofte handler tøj.
Jeg kunne såmænd også sagtens have købt mere, end de to bluser jeg fik købt. Men “Finansministeren” (det er også mig), sagde absolut nej, omend der var meget der fristede. Butikken hedder Laura Mode, og der er flere butikker rundtomkring. Hvis du sådan har passeret en vis alder og har lidt former, så er det en god butik (selvfølgelig også ellers), for de har vitterligt meget sødt tøj.
Vi fik handlet lidt til aftenens måltid var Bøf Stroganoff efter Brdr. Prices opskrift (næsten), og den var god kan jeg hilse og sige. Nej hvor smagte den godt. Men der var lidt forræderi, for vi brugte ingen smør
og ingen bacon heller og så fik vi ris til. Men godt smagte det, så prøv endelig den opskrift. Og med et godt glas rødvin til, så var der næsten ingen ende på, hvor dejligt det var.
Hyggesnak og latter til omkring ved 21.30 tiden, hvor jeg så småt begyndte at tænke på at bevæge mig hjemover. Jeg er ikke særlig glad for, at færdes om aftenen og slet ikke alene, men jeg overlevede det da, omend Nørreports forvandling til pissoir er ganske rædselsfuld. Kan jeg på nogen måde undgå den gør jeg, men desværre har den samtidig udviklet sig til et trafikknudepunkt, også om natten, hvor jeg tænker de trængende letter sig. Der må da være noget, nogen kan gøre? Der er ikke til at holde ud at være.
Nå, men bortset fra stanken der, så gik turen hjem fint, og som altid var det dejligt at komme hjem. Jeg sov lige til klokken 9 i morges. Nu vil jeg ud og have rester af den gode curry fra forleden, og så se, hvor meget mere, jeg gider i dag.
Elefantastisk

Tryk ovenfor, så kommer du til Elephantparade.dk
Jeg elsker dyr, det ved de fleste. De fleste ved også, at jeg ikke er sådan specielt vild med moderne kunst egentlig. Der er engang imellem undtagelser, og de her skønne elefanter er bestemt en af dem. Endnu sjovere er det jo så, at en kunstner, vi i stalden/på banen har lidt tilknytning til, også har malet en elefant – nemlig Jeppe Eisner. Hans malerier, kan jeg faktisk rigtig godt lide, men aldrig i livet, jeg får råd til et
Anyway, de her smukke elefanter, er jo ikke kun for sjov, men alt det, kan du læse om på hjemmesiden, og så kan du lige her, se alle de smukke elefantanter. Det skulle undre mig, om du ikke kunne finde en eller flere favoritter – jeg kunne ihvertfald.