I seized the day


Engang imellem må man bare gribe dagen og kaste sig ud i den. Det gjorde jeg i dag. Efter en dag i går, hvor jeg intet kunne og var helt død, var det rart at vågne til et hoved, der var samarbejdsvilligt og et vejr som var ganske fantastisk.

Havde lige siddet og tænkt, at jeg ville gå en tur, da en facebookven, skrev at det ville han også. Ovenikøbet ville han et smut ud til Hedeland, hvor jeg aldrig har været, men gerne ville. Han smuttede her forbi og så kørte vi derud. Et dejligt sted, hvor der helt klart er basis for flere ture ud til.

Havde jeg nu vidst på forhånd, at området er oversået med havtorn, så kunne jeg have bevæbnet mig, og taget nogen med hjem. Ligeledes er det et område, hvor også brombær er i stort antal, omend de forlængst er slut, så er det dog værd at skrive sig bag øret til næste år eventuelt. Nu hvor jeg ved, det er muligt at finde, skal det da prøves, men det bliver nok først næste år, for jeg har ligesom rigeligt lige nu.

På vejen hjem var vi et smut forbi først min ven og få en op te og så i stalden og hilse på alle beboerne og fik en sludder, og så var det hjemover efter en god dag.

Nu går jagten på opskrifter med havtorn, og så må jeg se, om jeg kan nå det i år. Hvis ikke, bliver det næste. For nu vil jeg gå ud og få noget mad, og så håber jeg, at I også har nydt det fine vejr.

Tour de Lolland


Sådan så der ud, da jeg landede på Nordfalster, lige før besøg hos min veninde der


Karin ude i solen – dejligt at se hende


Hvad der kunne have været et drømmehus førhen, ihvertfald beliggenheden


Ved vandet i Stubbekøbing


Gågaden i Nykøbing Falster – på vej til min anden veninde, som det også var skønt at se


Min søde ven Karl, som det var så skønt at se

Tirsdag fik jeg en indskydelse. Jeg ville ned og besøge min gamle ven og tidligere nabo, som altid har været så utrolig sød ved mig. Normalt kører jeg ikke så langt, og jeg havde en ide om, at det nok var en god ide, men nu har jeg “truet” med så ofte, at jeg ville komme og besøge ham, og det er ikke blevet til noget. Karl, som han hedder er en ældre herre på 92, så nu synes jeg altså det skulle være.

Det stod hurtigt klart, at det ikke var nogen god ide, at køre så langt, men nu var jeg på vej, så nu skulle missionen fuldføres. Jeg stoppede hos min veninde på Falster også, og hun blev meget overrasket og glad for at se mig. Det var af mange årsager (ikke mindst, at jeg skulle videre også) et kort visit. Så kørte jeg videre til Nykøbing, hvor jeg så min anden venindes butik og lige sagde hej, og så videre sydover til Karl. Jeg stoppede på vejen, og købte ham en blomst.

Det var super og se ham, og han var også rigtig, rigtig glad for besøg, så den vej rundt rigtig dejligt. Men mit hoved var simpelthen helt stået af og hjemturen blev noget af et helvede. Lesson learned, jeg kører bare ikke så langt, så kort er det. Men det var rigtig skønt at se Karl igen.

Jeg kunne sagtens have brugt mere tid på Lolland, men jeg skulle tilbage med bilen. Næsten gang bliver jeg længere så jeg får besøgt flere venner dernede og nydt det dejlige sted, noget mere. Du kan se resten af fotos her.

På tur og træt


William Tell på folden idag

Jeg smuttede hjem efter jeg var i stalden og skiftede til den uldne trøje og gummistøvlerne. Solen havde kigget frem om formiddagen, og glimt af blå himmel var der endda også. Jeg øjnede en chance for nogen gode fotos på landet. Og nu havde jeg bilen, og den røde vi jeg jo altid gerne se, udover at jeg også har Goodie og William deroppe. Masser af grunde til en køretur på landet.

Den med det gode vejr kunne jeg hurtigt glemme. Da jeg kom ned til bilen var det så småt begyndt at regne og det var mørkt, mørkt og det skulle generelt kun blive værre med små ophold indimellem. Men lidt fotos fik jeg taget under et af opholdene.

Jeg var fuldstændig færdig, da jeg kom hjem og gik ud som et lys. Så de sidste fotos må komme… Lige nu skal jeg simpelthen til ro. Imorgen en lille smut i stalden og så til lægen for den sidste influenzavaccine og så er det weekend. Godnat…..

Solo, Zazoo og Cat


Cat og Juan’s dejlige Solo Uno


Cat og Zazoo v/Primatico – Kazoo på vej ind på banen – en rigtig smuk hest


Cat og Zazoo nyder udsigten til banen på vej tilbage

Da jeg havde været på Dyrehavegård, havde jeg egentlig ikke lyst til at køre hjem og så fandt jeg på at køre forbi banen og ned og se om Cathrine stadig var der. Der regnede jeg med, og det var hun ganske rigtig også. Jeg ville gerne se Solo – hendes egen hest, som bare er superdejlig, og som jeg ikke har set længe. Hun havde lige været ude, så jeg fik ikke set ham ude og på banen, men det er der jo råd for. Til gengæld gik jeg med hende ned til banen, da hun skulle ned og motionerer Zazoo lidt. Derfra ovensiddende fotos. Det var skønt vejr, og dybest set ved jeg jo ikke noget bedre end at være i en stald, kigge heste, nusse lidt og sludre med søde mennesker. Så den tid, der skulle være brugt på noget andet end heste, gik alligevel op i netop dem :D