Havregrynskager med appelsin

Jeg har bagt (igen) idag. I går bagte jeg to gulerodsbrød og smed i fryseren. Ved ikke lige, hvad der går af mig, men jeg slapper så dejligt af med at bage. Og så har jeg en del mel og sager, jeg gerne vil have brugt op.

Det var nu ikke egentlig planen i dag. Det blev bare sådan, da jeg så denne opskrift og det slog mig, at jeg havde alle ingredienserne. Dog ikke appelsin, men da jeg tror, jeg foretrækker uden, så var det jo fint. Altså nøjatigt denne opskrift, bare uden appelsin og med rosiner.

De smager godt og er krydrede og lækre. Jeg er lidt stolt, for det er ikke så ofte, et småkageprojekt er lykkedes for mig. Måske jeg skal prøve igen imorgen – nogen andre altså!

De der sukkerkringler….


Sukkerkringlerne hos bageren i Den Gamle By

Nu da jeg var i Århus, var vi også i Den Gamle By. I den gamle by, ligger en bager, som bager kager som vor mormor kendte dem. Vi var inde og handle lidt til aftenteen, og blandt andet købte vi en sukkerkringle. Den smagte bare godt kan jeg sige. Nu vel hjemme igen, tænker jeg, at jeg på et tidspunkt skal prøve at lave selv, og opskriften er over det hele, så i princippet behøver jeg ikke bringe, men det gør jeg så lige. Det kunne jo være, andre kunne finde på at bage i det her regnvejr, der hersker ihvertfald her.

Noget andet, der var, var kommenskringler, som jeg kan huske min mormor nævne. Ikke at jeg husker, hun har lavet (det har hun muligvis), men bageren havde dem også. Vil du bage dem, fandt jeg en fin opskrift hos Liselotte.

Mormors gammeldags sukkerkringler

250 g mel
250 g smør
1 spsk eddike
ca. 1 dl kold kernemælk

Pynt:

Æggehvider og tesukker

Alt hakkes sammen til en grynet masse, æltes derefter til en fast dej, der lægges koldt i nogle timer, men gerne længere. Derefter deles dejen. Hver del rulles ud, og med et klejnesporen afstikkes den til 1 cm brede strimler, der formes til ikke for små kringler, som pensles med æggehvider og dyppes i det grove tesukker. Bager ved kraftig varme, 250° i 5 min.

Cupcake debut

Jeg købte bogen “Cupcakes nemt og hurtigt” af Susanna Tee i april , men har aldrig fået lavet nogen. Idag skulle min dejlige veninde komme og besøge patienten, og jeg kiggede om der var noget, der kunne bruges udfra, hvad jeg havde i huset. Og eftersom der er alle slags cupcakes til enhver lejlighed og enhver ingrediens, så var der selvfølgelig.

Enden på det blev at jeg lavede Kæmpecupcakes med chokolade. Dog var mine ikke kæmpe, men portionen tilpasset 12 små. Faktisk tænkte jeg på, om hjemmelavede ville blive lige så gode, som nogen jeg havde med ned på Galopbanen en dag, hvor jeg mødtes med en veninde over kaffe og netop en kæmpe muffin/cupcake med chokoladestykker fra bageren. Jeg kan så melde, at de blev lige så gode. Uhm! Min veninde spiste hele 3, så det borger vist for kvaliteten.

De her er supernemme at gå til, men der er utroligt mange dejlige opskrifter i bogen, også med frosting og alt det fine. Det kommer en anden dag.

Cupcakes med chokoladestykker (12 stk.)

100 g blød plantemargarine
85 g mel
115 g sukker
2 store æg
2 tsk. bagepulver
100 g mørk chokolade

*Forvarm ovnen til 190 grader . Anbring muffinpapirforme i en muffinform.

*Kom margarine, sukker, æg , mel og bagepulver i en stor skål og pisk det med en håndmixer til det er glat. Vend den hakkede chokolade i. Fordel dejen i papirformene med en ske.

*Bag kagernee i den forvarmede ovn i 20 -25 minutter leller til de er pænt hævede og gyldenbrunde. Sæt dem til afkøling på en bagerist.

Som sagt blev de rigtig gode og det er ikke sidste forsøg med dem, eller nogen af de andre lækre opskrifter i bogen.

Sjovt nok/funny enough

Sjovt nok, har jeg lige fundet en dødlækker kageblog med fantastiske fotos, og dagens indlæg og opskrift er netop på Caramel Shortbred, som jeg lige har skrevet om.

Jeg fandt bloggen på Taste Spotting, hvor der helt sikkert er flere, der skal kigges

Funny enough I’ve just found a very nice cake blog with fantastic photos and todays entry and recipie funny enough is for the Caramel Shortbred, that I mentioned the other day.

I found the blog on Taste Spotting, where I’m sure there are more blogs to be checked out.