God weekend og update!

Det er det allerede her. Emil og jeg har været på “roadtrip” til Fortunen, Enghavelyst og banen og har hygget os vældig med det. Endnu bedre, Patienten har det meget bedre og er mere vågen og forståelig end længe. Der er stadig lang vej, men det rykker den rigtige vej på alle planer, så jeg er overbevist om, at det sidste nok skal komme! Det er glædeligt udover beskrivelse!! Så weekenden kan kun blive god.

Ovenstående er mit skrivebord. Så kan I se, hvor jeg sidder, når jeg skriver til jer. Det har jeg måske vist jer før, men hvad jeg ikke har vist, er den smukke kalender, jeg var så heldig at vinde i Anglofelia’s konkurrence – der er en med hvert nyhedsbrev, så vil du vinde ting og sager, så….. Og det røde julehjerte på hylden – et Julehjerte, der blev glemt i farten og ikke er nået længere :-) Rigtig god weekend til jer alle!

Overblik på forskellig vis

Det er lidt sjovt, for her til morgen fandt jeg, et plugin, jeg har ledt efter længe. En kalender, hvor jeg kunne vise alle aktiviterne omkring galop. Det var faktisk et tilfælde, og kun fordi jeg håbede, at finde liv på en blogvens blog . Der var intet liv, men plugin’et var (så synd der ikke er liv, den er så flot). Det hedder Calendar for WordPress og er helt fantasisk.

Så langt så godt, og næste tankerække var jo så, om jeg også skal bruge det her. Spørgsmålet er, hvordan man holder styr på sine aftaler og ting. Jeg putter i Outlook meget, men endnu mere putter jeg i min telefon. Dog har jeg manglet et sted, hvor jeg kan få det store forkromede overblik, – altså hele måneden. Det kan jeg her. Man kan endda inddele aktiviterne i forskellige kategorier efter eget ønske, og så give dem farvekoder. Det er helt genialt. Nu forestiller jeg mig ikke, at hele mit private sociale liv, skal lægges ud her. Slet ikke. Men muligheden for at lave en side, og holde den privat eksisterer jo, og således har jeg selv styr på det, selvom I ikke kan se den. Jeg tænker at andre også kan have glæde af den.

Det gælder så ikke Liselotte. Lige efter, jeg havde fundet det her plugin, var jeg forbi derovre, og der talte hun om, ny kalender. Hun kan bedst med det fysiske og rigtig skrevne, og sådan er det så, men jeg synes nu altså stadig det plugin er genialt :) .

Jeg har forgæves de senere år købt flere kalendere, og de ligger og samler støv, så nu er jeg holdt op med at købe, og jeg klarer mig jo, og nu endnu bedre, efter plugin. Uanset om man er til det skrevne eller det digitale gælder det jo om, at finde den løsning, der virker for en. Hvad virker for dig?

Velgørende også i år


Et af pin-upfotos fra kalenderen fra sidste år

Sidste år lavede de en også – til fordel for handicappede børn, og i år går overskuddet til de hjemløse. En rigtig velgørende ting, og en rigtig god ide af Ryanair. Sidste år blev de trykt i 7000 eksemplarer. I år er der flere at tage af, og dermed flere penge til det velgørende formål. Sidste års kalender skulle købes om bord, og jeg går ud fra, dette års er det samme – desværre! Ellers kunne man da godt købe en og forære hist og pist ;-) For et er det velgørende formål – nogen synes nok det bare er velgørende for øjenene!