Ligesom nok nu og ellers en dejlig dag

Jeg ved ikke lige, hvad der sker! Det er som om, at glæden ved fundet af mine søskende og familie i USA skal opvejes af dårligdomme. Indtil nu er 5 personer, jeg kendte døde på mindre end 6 måneder. To var dog gamle og syge, men den ene var så min far og den anden en tidligere nabo. En var en god ven, der døde 55 år gammel, en var en ægtefælle til en meget sød dame jeg kender (iøvrigt min fantastiske værtinde på B&B i Newmarket) og den sidste, jeg lige opdagede i går, er Sue, som malede de fantastiske kort med galopmotiver, som jeg ofte har reklameret for her på siden. Det var også hende, jeg mødtes med, da jeg var ovre og se Frankel, og vi havde det superhyggeligt. Jeg havde håbet, at møde hende igen. Nu synes jeg godt, det må stoppe. Det er næsten ved at være sådan, at jeg ikke tør undersøge, hvis jeg ikke har hørt fra nogen et stykke tid. Sue plejede altid at skrive her op til Jul og minde om køb af kort og iøvrigt bare smide en hilsen. Det lader til, at hun har været syg gennem et stykke tid, men jeg kender ikke de nærmere omstændigheder. Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg har fået dødsfald nok sådan lige.

Alt dette påvirkede mig (udover andre spekulationer), så jeg sov ad helvede til for at sige det mildt. Jeg havde ellers fint selskab, for min venindes to små hunde var her. Dem skulle jeg passe til og med i dag, hvor hun ville hente dem til aften. Fotos ovenfor, er fra vores tur til morgen. Vejret var flot, men bidende koldt og ikke mindst stormede det 10 pelikaner. Jeg var næsten bange for, at hundene ville lette. I dag var iøvrigt første gang, jeg gik med dem uden snor. Jeg har passet dem masser af gange, og ved de er superlette at styre, men når det ikke er ens egne, er man altså forsigtig. Men idag skulle det altså prøves, og selvfølgelig gik det superfint. Meget dejligere for dem og også for mig.

Som det ses, er det nye kamera, og ikke mindst mit nye objektiv det helt store hit. Nu kan jeg fotografere yndlingshusene meget bedre og knivskarpt (der er klart nogen, der ikke går ned på huse eller biler!). Der stor, stor forskel. Men det andet objektiv, er jo også så gammelt, at det burde have været kasseret og bliver det nok også nu, for det ér færdigt. Det er en fornyet glæde at fotografere med det nye på alle måder.

Som en fodnote har jeg fået ryddet en del op her, og nu begynder det at tage sig fornuftigt ud. Jeg har ikke pyntet til Jul som sådan, for jeg er her alligevel ikke, så det kan være det samme. Også på madsiden, har jeg været god. Jeg har fået lavet Dal til fryseren og spist til frokost og så har jeg lavet en af Kirstens opskrifter til aften – den var også god.

Nu har jeg afleveret hunde, spist og siddet her. Så nu er jeg klar til at hoppe under dynen. Forhåbentlig kan jeg sove, men efterhånden forventer jeg mig ikke det vilde. Det kan være, jeg tager en pille for, at få sovet ud. Sådan må jeg ty til engang imellem, hvis jeg skal kunne fungere. Ihvertfald håber jeg også, I må sove godt.

Fredelig søndag og mandag med afsked og sjovt selskab

I går var det søndag. Normalt en fredelig dag for mig, og i går var da også fredelig. Min søste og jeg skulle mødes til morgenmad. Det i anledning af alt det her tømning af fars lejlighed etc. Og så er det jo under alle omstændigheder hyggteligt lige at få en sludder. Så jeg kørte mod bageren og hentede noget morgenmad, og så over til hende. Vi fik ordnet verdenssituationen og talt om mangt og meget. Og det var hyggeligt. Tiden gik ihvertfald. Da jeg kørte, drog jeg lige ned på Kirkegården. Egentlig havde jeg håbet, at nå det inden, jeg tog til min søster, men det nåede jeg så ikke. Det mest fordi, jeg håbede på lidt rimfrost. Men som det ses, fik jeg nogle gode fotos alligevel. Jeg er vild med det nye kamera, og ikke mindst objektivet, der sidder på, som er lysår bedre, end det gamle jeg har, som fulgte med mit analoge kamera. Man siger godt nok at intet kamera, er bedre end den der er bag det. og det vil jeg da godt medgive, men jeg kan altså godt se forskel alligevel. Jeg er ret sikker på, det nye kamera, bliver det, der kommer med ud at rejse. Ikke mindst fordi det vejer mindre også, udover andre fordele.

Klik for at læse mere:
Læs resten

Første fotos med det nye kamera

Lige her for lidt siden, købte jeg det kamera nummer 2, jeg gerne har villet have længe. Mit 40D kunne også godt trænge til en opgradering på et tidspunkt, men det tjener mig nu godt stadig. Grunden til kamera nummer to, er egentlig til brug på banen, hvor jeg ikke kan stå og fifle med at skifte objektiv, men hvis jeg har to kameraer med hver sin funktion, er det en anden sag. Jeg har været i tvivl om, hvad jeg skulle vælge og har tænkt og tænkt, uden at blive klogere. Indtil jeg “faldt over” dette brugt i en gruppe for den slags på Facebook, og tænkte, at det lige var det. Ikke mindst fordi det også kan tage video. Så det gjorde jeg. Ofte er det sådan, at jeg så får “serveret” løsningen, hvis jeg lader den hænge. Det er som et helt nyt.

I dag skulle det så testes. Og da jeg stadig har bilen, skulle jeg så prøve noget nyt. Valget faldt på Mølleåen og Sorgenfri Slotshave. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg ramte åen, hvor jeg egentlig ville, men sådan blev det dennegang. Og det kom der egentlig også noget fint ud af synes jeg. Kameraet er jeg allerede vildt begrejstret for, og så vejer det altså væsentlig mindre end det andet. Inden jeg kørte til destinationen, var jeg hos den lokale fotomand i Hellerup og købe filtre og et memorycard til det nye kamera. Manden der synes det er et fint kamera, og hans gæt er, at jeg formentlig kommer til at bruge det mere end 40D. Og faktisk tror jeg, han har ret. Det er mindre, men er et par modeller nyere, og det kan man godt mærke. Som det ses, kvaliteten fejler bestemt intet. Jeg er solgt.

Ellers ikke det vilde, andet end at jeg i går fik købt flybillet til min store rejse til USA. At sige, jeg glæder mig, er en underdrivelse. Jeg kan stadig ikke forstå, det passer.

Morgenen foregik i stalden og selvom jeg var så træt, at jeg dårligt kunne hænge sammen lykkedes det dog og at strigle min gode gamle ven Stinger og hygge med en ny – Screwbox Carlras, udover det sædvanlige gåen til hånde.

I morgen skal jeg have de sidste detaljer på plads til turen, sådan papirmæssigt og så skal jeg nusse rundt her. Jeg er mere død end levende. I morges vågnede jeg f.eks. kl. 4!!! Var vågen til klokken 5.30 og skulle op igen 6.45. Det kom jeg selvsagt ikke, og vågnede 7.30 med alarmen kørende og helt smadret. Der sker lidt for meget og har været sket lidt for meget, men det ender vel med, at det går. Altså hen og ligge ned og slappe helt af…..

Hals, håndværkere og trøsteindkøb

Det er ingen hemmelighed, at vi er ved at få nyt tag og vinduer her, hvor jeg bor. At sige det sviner, forslår ikke. Dertil kommer larmen, som jeg selvsagt hører mere end alle andre, fordi jeg jo er hjemme om dagen. Oveni alt dette skal så lægges, at de ikke altid har været lige gode til en lille ting, som hedder kommunikation. Det betød, at jeg i forgårs kom hjem til en dør, hvor der var en seddel, hvor der stod, de forgæves havde forsøgt at komme ind. Det var så maleren. Det er en entreprenør, der kører det her og koordinere alle håndværkere – eller det skulle han. Sagen er nemlig, at de har fået en nøgle. Så jeg var mildt sagt noget utilfreds med, at det her nu skulle trækkes yderligere ud, for jeg er faktisk godt træt af støv allevegne, og ikke mindst en stue, der ligner et bombenedslag, fordi jeg intet kan få på plads.

Jeg ringede til administrator, og havde igen igår så jeg intet til dem. Men så i dag kom de da endelig. Og selvfølgelig et par supersøde gutter, da de endelig kom. De beklagede meget, og indrømmede at egentlig skulle de have været færdige nu, og der havde været problemer med nøgleboksen. Til gengæld gør de mig så en tjeneste i forhold til deres malen. De kommer igen i morgen tidlig 7.30! Det har jeg selv valgt, så er det overstået, og de kan også komme videre. Taget er vist færdigt nu, for der var en kran i dag på størrelse med et mindre hus og fjerne det øverste af stilladset. Så forhåbentlig nærmer vi os enden. Men der mangler stadig furer udenfor på vinduerne. Men det støver da for hulen heldigvis ikke. Jeg ved godt, hvad jeg skal lave i lang tid efter de er færdige. Alle skabe skal tømmes og gøres hovedrent og alt skal vaskes, for det er overalt det støv. Som om jeg ikke har rigeligt uden, men sådan er det. Suk!

Som jeg lige fik nævnt, så har jeg ondt i halsen og feber. Jeg har været langt dårligere, men på toppen er jeg ikke, så det bliver indehygge de næste mange dage. Heldigvis springer Galopbanen denne weekend over, så jeg får tid til at blive frisk inden sidste løbsdag. Lige nu lyder jeg mest som en søløve. Meget charmerende! Humøret er okay, men kunne være bedre af mange årsager.

Midt i al den elendighed, har jeg fået købt lidt trøsteting. Jeg har længe ønsket mig et kamera til supplement til det, jeg allerede har. Faktisk havde jeg tænkt et IXUS som jeg havde engang, men det gik jeg så lidt væk fra igen, og kiggede i de grupper, jeg er med i på Facebook for brugt udstyr og nu har jeg så købt et Canon 600D, som også kan video. Det har flere af de funktioner mit nuværende kamera har, og burde være et fint supplement. Det er kommet med posten i dag.

Jeg har som det også er nogen bekendt et Troldekuglearmbånd. I erkendelse af, at hvis jeg nogensinde skal have et fyldt armbånd, så skal jeg dælme til at samle kugler, købte jeg i dag to kugler. Og nu er planen så, at jeg ihvertfald køber en om måneden. Lige nu køber jeg så brugte – også på Facebook, for jeg er jo ikke millionær. Men jeg håber, jeg på et tidspunkt, når op på en pæn samling, så jeg kan lave flere forskellige armbånd, som nogen kan. Så vil du give mig en gave…… Jeg skal nok vise både kamera og kugler, når jeg bliver lidt mere frisk. Nu står den på aftensmad i vegansk version i dag. Du skulle tage at prøve opskriften – smager rigtig dejligt.

Hornbæk – da jeg endelig fandt det

Som jeg skrev i går, tog jeg et smut til Hornbæk. Det var alt i alt et sted, en dårlig ide og hvorfor det, skal jeg vende tilbage til.

Lad mig fortælle lidt om turen derop. Jeg kørte uden GPS. Det plejer jeg ellers ikke, men jeg havde begrænset med strøm på min telefon. Det var så en fejl mere, jeg lavede den dag, eller det snød mig rettere sagt. Nå, men eftersom jeg dog har en ide om, hvor Hornbæk ligger, så tænkte jeg, at det ikke kunne gå helt galt.

Det endte heller ikke helt galt, men jeg kom på et tidspunkt til et skilt, hvor der stod “Hornbæk 9 km” og så kørte jeg jo bare. Nu er km-tælleren på bilen ikke den optimale, så jeg kiggede ikke lige, hvor langt, jeg havde kørt og når så et T-kryds. Til højre, står centrum og til venstre mod Gilleleje. Hm, gode dyr var rådne som man siger Centrum af hvad og hvor lå Hornbæk lige i forhold til Gilleleje. Nå, jeg drejede mod Gilleleje. Det var så ikke rigtigt, for på vej i den retning møder jeg et skilt, hvor der står “Hornbæk 3 km” modsat vej af, hvad jeg kørte. Så kunne jeg jo godt regne ud, at jeg skulle have været til højre i krydset, men det er immervæk ikke tydeligt da.

Nå, men på vej retur kørte jeg lige ind på en parkeringsplads, for jeg øjnede sand og smukt vand for enden af vejen. Det var jeg glad for, at jeg gjorde, for de første første 3 fotos er derfra. Det øverste så med kig mod Gilleleje m.m, og det nederste mod Hornbæk by. Altså med andre ord, Centrum er altså Hornbæk centrum, hvor jeg så kørte ned, og tænkte, at Havnen da var til at finde. Den var pænt afskiltet, men så var næste problem at få en parkeringsplads. Ved et sandt mirakel fik jeg en og kunne gå en lille tur i byen.

Det er ikke svært at finde rundt i centrum som bestemt er til at overskue. Til gengæld er der masser af dejlige butikker at udforske og ligeledes cafeer og restauranter. Man kan altid holde sig orienteret via det gamle Hotel Trouville, som det da er lykkedes dem at ødelægge fuldstændig. Der skulle angiveligt på et tidspunkt, have været luksuslejligheder, men det projekt røg i vasken og lejlighederne var så dyre, at de ikke kunne sælges. Hvad planen er nu, kan jeg intet finde om. Synd det ikke er Hotel længere.

Jeg var meget varm til sidst, og ikke mindst træt. Så jeg måtte hellere se at køre hjem igen. Iøvrigt havde jeg en aftale senere også, så om ikke andet derfor, skulle næsen den anden vej. Iøvrigt glemte jeg at fortælle, hvad jeg opdagede på min tur på slottet. Jeg fumlede lidt med indstillingerne, og kom til at sætte kameraet på en indstilling, der slog blitzen til. Som I måske husker, så var den jo gået i udu, og jeg havde så galt været på farten for at få hjælp til at få den lavet. Nu virker den helt mirakuløst af sig selv igen. Dejligt, det er da en udgift, jeg så sparer.

Grunden til, at dette var en dårlig ide er, at jeg ved, at jeg ikke kan køre så længe. Jeg var allerede mast efter turen til Fredensborg og burde være kørt hjem der, men det gjorde jeg så ikke. Det betød, at turen hjem blev et helvede for mig, fordi jeg var så træt. Nu må jeg da for hulen snart kunne lære det. ….Men bortset fra det, så mener jeg, at man skal prøve at gribe den slags skønne dag med begge hænder, og lave noget dejligt.

Nørrebro tur/retur

I går var jeg et smut på Nørrebro. Så kan du spørge, hvad hulen jeg ville der efter. Tjah, forstår I – mit kamera, er gået i stykker og min kamerapusher ligger altså derinde. Kameraet kan godt bruges som sådan, men blitzen er gået i stykker og det ville jeg gerne have, de lige kiggede på. De havde ved skriftelig henvendelse indikeret, at de muligvis kunne lave det ved at puste noget luft ind.

Det kunne de ikke. Så sendte de mig ned til værkstedet længere nede ad gaden, for at se, om de evt. havde et trick. Med mit sædvanlige held, havde de ikke! Det vil sige, at det kommer til at koste mig minimum 750,- kr. at få det lavet. Det har jeg ikke lige nu med ekstraskat, ekstra varmeregning, en lurende lejeforhøjelse og nyt pas i sigte, så må jeg lige “spise brød til”. Heldigvis er vi nu i den lyse tid, og jeg behøver ikke min blitz som sådan. Det skal laves, men det bliver ikke lige nu.

Samtidig havde jeg planlagt et besøg i den lokale Rema10000, og det fik jeg også gjort. På vejen tilbage, tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne se den her famøse Moske på Vibevej, som jeg ikke kunne undgå at se tårnene fra, da jeg var på værkstedet. Fandt den gjorde jeg også. Jeg havde egentlig forestillet mig, den var større og at den lå mere synligt. Den ligger godt gemt et lidt sjovt sted egentlig. Grim er den ikke, men den er ikke til at undgå med sine mosaikker i stærke farver. Det er flot, men det er jo ikke særlig dansk, alt andet lige. Men nu har jeg set den, og det var det, og så tog jeg toget hjem igen.

I morgen skal I få lidt om en anden bygning, jeg mødte på vejen (bygningen ses på fotoet her før moskeen. En fra 30’erne vil jeg tro. Den er meget særpræget, og bliver formentlig revet ned, men er sådan en bygning, der efter min mening skulle bevares. Hvad sker der lige for Danmark!Øv! For tekst til fotos, hold musen over fotos.

TV-træt og feberhed

Så kom montøren. Akkurat som jeg skulle til at ringe og høre, om han havde glemt mig, ringede han, at han var på vej. Han forsikrede mig om, at jeg ikke ville blive glemt. De var 2 mand høj om at bære op og hjælpes ad med det meste og så kom vi til det spændende! Tror I det virkede? Tjah, med mit held, så nej, det gjorde det ikke. Med alt YouSee synes de skal lave om, så er det så slemt, at montøren dårligt kunne følge med, og måtte have fat i Yousee. De talte sammen og han havde gjort alt, hvad han kunne var konklusionen! Nu er meningen så, at “aben” hænger hos YouSee, som skal kontakte mig. Jeg troede så evt., det blev i dag, og det kan det i teorien også godt nå endnu, men …..

TV’et er lækkert og meget bedre end det, det erstatter ifølge montøren, så den vej godt nok, men jeg fatter ikke, at det ikke kan fungere. Men han sagde, jeg ikke er alene p.t, og intet under, at jeg ikke kunne få det til noget som helst, når han heller ikke kan nu. Guderne må vide, hvornår det her kommer til at virke. Det ender jo nok med, at jeg skal have en montør ud fra YouSee og hvor længe kan det så tage….?

Oveni har jeg fået en snert af feber – mon det “bare” er stress over det her “gedemarked” – tjah det kunne det vel godt være, men jeg tror det nu ikke. Jeg har jo gået og været “under isen” her senest og det bliver ikke meget værre, men altså heller ikke bedre. Nu har det så taget en lille tak til det værre med feber her i dag – suk! Det skal ikke være let.

Montøren var her i en time, uden vi kom nogen vegne udover, at selvfølgelig hænge TV’et op på væggen og nogle kanaler virker (som på det andet TV), mens andre slet ikke gør. Håbløst! Internetdelen virker dog, så den kan jeg så også godt bruge, skulle jeg få lyst. Han bad mig lade det stå på en kanal fra han gik, for han regnede vist også med, at YouSee ville ringe i dag. Som for at understrege min dårlige teknikkarma, så er mit kamera også gået i udu. Blitzen har sat sig fast og vil ikke rokke sig ud af stedet, så det kan jeg også bøvle med nu. Det går godt.

At TV-gutten kom så sent ville egentlig have været irriterende, havde jeg været frisk. Vejret var godt og jeg havde egentlig tænkt, jeg ville ud og have noget gratis vegansk mad på Christianshavn, hvor de skulle have fotoshoot af al deres mad. Deraf det gratis. Det kom jeg så ikke. Det kunne ellers have været rart, men sådan er der så meget…

Fik en sød besked fra en af pigerne i stalden, der spurgte om jeg kom forbi i morgen. Og det havde jeg egentlig også tænkt, jeg måske ville. Men med feber og værende rigtig sløj, så må jeg hellere blive her og nusse rundt. Jeg er jo som bekendt heller ikke færdig her, så jeg kan passende bruge det lidt kræfter jeg har her, selvom jeg savner både pigerne og Kickertutten og co. Rigtig god weekend til jer!

Herlev tur/retur

Jeg har været på en lille udflugt i dag. Til Herlev! Hvad hulen skal du der efter, tænker du måske? Ja, det forholder sig sådan, at man hvert 3. år bliver indkaldt til en mamografi (røntgen af brystet) for os kvinder. Og det var så i dag. Egentlig kunne jeg have taget bilen, men jeg havde faktisk lyst til at se, hvordan turen var med toget, og det går altså direkte derud. Eller selvfølgelig til Herlev St., og så en lille gå eller cykeltur bagefter. Jeg tog cyklen med.

Da jeg landede derude, var jeg ret glad for, at jeg havde taget den beslutning. Der var over-, overbooket med biler og jeg tror faktisk ikke, det ville være lykkedes at finde en plads. Så var det dejligt bare at kunne smide cyklen og så også få lidt motion og frisk luft på den konto. Jo mere, jeg bevæger mig rundt, jo mere overbevist er jeg om, at jeg ikke skal have en bil. Jo, hvis jeg kunne få den smidt i hovdet helt gratis, men sådan fungerer verden jo ikke.

Iøvrigt er Herlev Hospital noget af det mest ucharmerende og rodede, jeg kan forestille mig. At det så også roder rent patientmæssigt og personalemæssigt, er endnu mere udheldigt. Herlev er kendt for at være ganske forfærdelig, og mit indtryk var ikke meget bedre ved dagens besøg. Klinikken var flyttet siden sidst (i det hele taget bygger de om, så det er helt skrækkeligt der) og der var enten personaleproblemer eller også er det altid sådan, for der sad ikke en fast til at tage imod patienterne. Det løb sygeplejersken frem og tilbage og gjorde på skift – totalt rodet.

Jeg sad også længere og ventede end sidst, for flere havde tid samtidig. Så jeg sad vel 20 minutter, en halv time, før jeg kom til. Normalt ikke noget, jeg ville hidse mig op over, men der var så trist og træls, at man kunne blive syg, bare af at sidde der. Oveni sad der en dame 2 stole henne, der var SÅ snottet og syg og hostende, at hun var dybt inficeret og måske skulle have været til lægen for det istedet. Hun hostede ikke bare engang imellem, men hele tiden. Jeg følte for, at sige til hende, at hun skulle tage til lægen helt bortset fra, at hun sad der og spredte bacsiller i en grad så man blev helt dårlig af det.

Nå, men vel overstået var jeg lige forbi mine forældres første hus, hvor jeg også boede indtil jeg var 6 år. Jeg er vel nok glad for, at vi flyttede, hold op hvor er der trist derude. En totalt ucharmerende bydel. Efter der, fandt jeg stationen og kørte hjem. Egentlig ville jeg have været i det nye storcenter, men det droppede jeg. Af to grunde, dels at der var længere derhend end troet og så var jeg dårlig. Det har jeg været nogen dage nu, og er det ikke bedre i morgen må jeg ringe lægen, så jeg ihvertfald (forhåbentlig) kan udelukke lungebetændelse. Nu må vi se, men nu vil jeg hen og slappe af ihvertfald.

Fotoet er ikke fra Herlev. Jeg ville faktisk have taget kameraet med, men gjorde ikke. En anden gang gør jeg, for min mobil tager altså ikke gode nok fotos. Længere er den ikke. Jo, hvis det er knaldblå himmel og solskin, gør den, men ellers kniber det dælme. Og da vi bor i Danmark er det jo langt fra altid sådan det er. Foto er fra i går herude, men da det bare er blade, kunne de i princippet godt være fra Herlev.

Mission Possible


Elione Chaves & Koo Koo Sint (i midten) vinder Dansk Guineas Trial foran Jacob Johansen & Fair Quest (th.) og Jack of Clubs & Oliver Wilson (tv.)

Som jeg skrev tidligere i dag, var jeg ikke sikker på, om jeg kom afsted. Som det ses kom jeg afsted. Det var skønt at se alle og jeg fik ovenikøbet også taget fotos. Heldigvis er foto noget man kan gøre, og stå ret stille imens, det er ovenikøbet en fordel.

Det var især dejligt at se en meget god veninde af mig, jeg ikke har set længe. Vejret vendte fra tunge skyer til sommertemperaturer, og jeg havde for en gangs skyld lige tilpas med tøj på¨. Der var dog mange andre, der havde alt, alt for meget på. Det så sidst på dagen ud som om, der ville komme regn, men vi slap med et par dryp.

Nu er jeg vel hjemme og har spist et noget specielt måltid, men det må I høre om senere, for jeg er “færdig som popsanger” nu, og skal bare hvile mig lidt. Jeg bliver dog gladere og gladere for det nye objektiv, hvilket ovensiddende foto illustrerer rigtig godt. Har intet gjort ved det udover at downsize det og runde hjørner!

Vi taler ikke om, hvordan jeg har det, eller hvordan jeg potentielt har det i morgen. Der er en pris, der skal betales ved kasse 1 nu, men det får være sådan så.

Druknet – okay så, men næsten!


De to fantastiske regnbuer, der viste sig i dag

Det startede skidt. Det p…… ned, da jeg stod op i dag, og det blev det så iøvrigt ved med. Øv osse! Jeg havde egentlig belavet mig på ikke at tage afsted til løb i dag. En vigtig faktor var, at det holdt op med at regne. Og helt mirakuløst kom solen endda også. Altså kørte jeg glad afsted, for jeg elsker jo at komme derned, men orkede ikke lige mudderbad og øsregn.

Glæden blev kort. Jeg var ikke mere end lige landet dernede, så begyndte det igen, og det var så on/off – mest on resten af dagen. Der skal noget til at opveje sådan noget l….vejr for nu at sige det mildt. Bevares det er altid sjovt at se løb, men nogen dage er mere interessante end andre. Denne kunne jeg havde det ikke været for det gode selskab nu godt have undværet. Men vores hest fik et fint resultat med en 3 plads i en nærmest bundløs bane.

Og så en trist meddelelse. På vejen ned til banen knækker hanken på min taske. Derved får jeg ødelagt mit zoom objektiv 80-200. Godt nok havde jeg tænkt, at jeg gerne ville skifte det ud, med en bedre model eller ihvertfald have et supplement, men det virkede dog. Det gør det ikke længere. At begynde at reparere på det er hovedløs gerning, er jeg helt klar over. Nu skal jeg så bare finde en erstatning, der er til at betale. Noget, der kan klare dårligere lys end dette ihvertfald og gerne større zoom. Men nu må jeg se på priser. Det er dog en stor streg i regningen, da jeg jo som nævnt har flere andre større investeringer, og jeg også havde tænkt, jeg skulle have et nyt IXUS. De penge og lidt til går nu til et objektiv, for begge dele bliver det næppe nu. Har du gode forslag modtages de med tak. Af samme årsag kommer der ikke flere fotos fra banen sådan lige.

Det var vådt – helt ekstremt vådt for selvom der var tørre glimt, så nåede vi kun lige akkutrat at glæde os over det 3 sekunder, så væltede det ned igen. Af den grund og ovennævnte, fik jeg taget rekord få fotos. Jeg tror aldrig, jeg har taget så få fotos, medmindre jeg ingen har taget 🙂 Men alting til trods, så hyggede jeg mig – rigtig meget! God aften til jer.


Vores helt fantastiske jockeylærling Oliver Wilson, fik idag 4 – ja 4 sejre og nummer 100 under hatten idag. Han er et naturtalent af de store, og vi er enormt stolte af ham, og glæder os på hans vegne – Her efter sejr på Koo Koo Sint, som er en favorit af mine, der også står på Enghavelyst