Heldagstur til Helsingør med GKF II



Indgangen til Det Kgl. Priviligerede Skydeskelskab


Billiardstuen, hvor der hænger portrætter af Fuglekonger gennem tiderne


De smukke skydeskiver, der bliver lavet efter den Fuglekonge, der er det år


Desserten fra den dejlige buffet vi fik. Her er det chokoladekage, med flødeskum og et fisk jordbær, og lidt blåskimmelost, og druer. Iøvrigt var der røget ørred, kartofler med skin vendt i persillepesto, lammekølle, kalvefillet, sorte bønner salat, æble/løg-salat, brie, muslinger, flutes, tomatsalat, ratatoille. Til fik vi en øl eller vand som ønsket, og skulle vi have mere, betalte vi selv. Værende i Wibroe-land, var det selvfølgelig sådan en øl, der blev budt

Vi fik en meget fin velkomst og information, da vi kom til Skydeselskabet. Det var formanden, der bød velkommen og viste rundt, og fortalte hvordan det hele hænger sammen. Vi fik historien om, hvordan man bliver fuglekonge, efterfølgende får sin fine skydeskive op på væggen. Også fortællinger om, hvor hyggeligt de har det når de spiser frokoster, spiller kort og i det hele taget fester. Det fik vi indtryk af, de er rigtigt gode til. Og selskabet hedder Kongeligt, og dermed var Frederik den IX også med, og var fuglekonge to gange, og Prins Henrik, har også været i 1979.

Senere var vi på Bymuseet, hvor vi fik rundvisning i byen af en meget kompetent og dygtig herre, der tydeligt gik op i det med liv og sjæl. Ham kunne vi godt have hørt på meget længere, men vi skulle jo desværre videre. Sammen med ham var vi på byvandring rundt og se de forskellige byggestile og så var vi i karmelitterklostret. Blandt andet så vi en stuegang. Stuegangen var sådan et sted, hvor velhavende frøkener kunne bo i noget, der dårligt kan kaldes et værelse, men nærmere var en kasse. Dem var de så række, på række af oppe under loftet – en gang med stuer. Vildt! Det kan næppe have været særlig sjovt, at bo der.

Efter en grundig gennemgang af byen og klosteret, skulle vi så videre ned til Navergaarden, hvor vi også fik en festlig velkomst og et grundigt og spændende foredrag. Både Skydeselskabet og Navergaarden er iøvrigt kun for mænd. At de så lejlighedsvis inviterer koner og lignende med til sammenkomster, er det, men medlemmerne er kun mænd. Også på Navergaarden fik vi en tår til ganen, som vi nød til foredraget. Og så var det tid til at finde hjem. Jeg var så heldig at jeg fik et lift hjemover. Da vi nåede bilen var jeg godt nok træt. Det var en skøn dag, men også her i dag har jeg betalt prisen. Det er ikke noget, jeg skal ofte sådan et heldagsarrangement. Nu vil jeg skynde mig at få det her postet, for jeg skal snart i seng. Der er en dag igen i morgen.


Indgangen til Navergaarden, hvor man ikke bare sådan normalt kan dumpe forbi


Del af Bymuseets hus, som er meget gammelt og meget smukt


Kirken, der hører til Karmelitterklosteret


En af mange små gader med de mest bedårende huse


Motiv lige ved Karmelitterklostret


Inde i klostergården//haven


Den traditionsringe naverdragt


Afsked med det dejlige Helsingør, med et typisk motiv af smukke små huse

Links:

Danske Middelalderklostre i Danmark

Naverne i Helsingør fylder 90

Det Kgl. Priviligerede Skydeselskab

Bymuseet i Helsingør