St. Andreas Kirke – romersk katolsk

Hvad kunne være mere passende, end en kirke på Påskesøndag. Nej vel? Jeg lovede jer jo, at jeg havde mere fra min lange gåtur den dag vejret var så fantastisk smukt. Det har iøvrigt også været smukt i dag, og jeg kunne have været ude omkring og fotograferet. Men tingenes tilstand gør, at jeg gør bedre i at holde mig i ro. Jeg har det bedre, men jeg kan ikke rigtigt komme helt op i omdrejninger. Nu får vi se, hvordan det går i morgen. Om det bliver stald eller ikke. Nu har jeg ventet så længe, så jeg tager ikke afsted, før jeg er helt på toppen igen.

Kirken her, har jeg set meget, meget ofte Dels for mange år siden, da vi red ture på vejene. og senere, har jeg bare kørt forbi. Og så alligevel ikke. Jeg har faktisk været forbi på et tidspunkt, for måske et års tid siden, hvor jeg ville ind og se den indeni. For det har jeg aldrig været. Men der var den lukket p.g.a. renovering.

Da jeg så passerede den forleden, ville jeg se, om der var åbent, og jeg tænkte, at nu måtte de da være færdig. Egentlig forventede jeg også, at døren ville være låst. Det var den ikke, og jeg kunne liste mig ind og resultatet ser I ovenfor. Kirken er katolsk, og jeg har aldrig været til Gudstjeneste der, men det er da råd for, skulle jeg få lyst til det.

Glædelig Påske til jer alle!

Sankt Andreas Kirke
Kollegievej 2
2920 Charlottenlund

Planlagt udflugt, del II.

Efter den Mosaiske Gravplads, kom turen til den Katolske afdeling. Som ventet var der rigtig mange smukke grave, omend også her, som så mange andre steder, er der tegn på sletning af grave og den fremherskende trend med urnegrave – trist! Ikke mindst var det trist at det smukke kapel var fuldstændig i forfald. Knuste ruder og lige så meget (næsten) vegetation indenfor som udenfor. Hvorfor? En utrolig smuk bygning, som da måtte kunne bruges til noget.

Interesant var det også her at gå rundt og læse de mange navne. I forbindelse med min slægtsforskning, som jo ikke er blevet lettere, faldt jeg her over et navn, som også for mig er interessant, nemlig Werner. Min biologiske mormors fødenavn. Det gav mig nogle ideer den vej rundt, men mere om det en anden gang.

Ligeledes er det sjovt, at finde slægtsnavne man kender i vennekredsen og forhøre sig, om det er familie. Jeg har nu to gange fundet slægtninge til venner. Det er lidt sjovt. Lige nu har jeg så også en mail ude netop om det, til en veninde. Jeg synes jo det her slægtshalløj er voldsomt spændende, og der er kirkegårdene jo i høj grad en del af det.

Næste besøg bliver “den almindelige” del af kirkegården, som er ret stor, som det så ud på planen. Men det hører i om, når det når så langt. For nu håber jeg, I vil nyde fotos både fra både den Mosaiske og den Katolske del. Resten af fotos fra den katolske kirkegård ligger her.