Kogebog & Kevin


The Non-Dairy Formulary: Vegan Cuisine for the Ethical Gourmet af Michael Conroy

I går kom posten med en pakke til mig. Nu da jeg har bestemt, at jeg vil den veganske vej, og i erkendelse af, at jeg savner osten, må jeg jo finde erstatninger for både det og æggene. Jeg fik jo generøst lov at teste The Vegg (både kogebog og produkt), hvilket jeg glæder mig meget til at gøre også, ligesom jeg så også glæder mig til at teste opskrifterne i denne kogebog, der omfatter oste i alle varianter (billeder fra opskrifter fra bogen). SÅ spændende. Kogebogen her kostede omrking 80,- danske kroner, så det var ingen formue i forhold til, hvilken glæde jeg tror, jeg kommer til at få af den. Godt der kommer en lang vinter til den slags udfoldelser lige straks, eller ihvertfald et efterår.

The Gentle Chef blog (recpies)

Lige nu har jeg dog stadig et projektet her i huset om en stue, der skal tømmes, før den kan blive malet, og bagefter står soveværelset for tur. Og så vidt muligt må alt andet altså vente nu. Sådan er det.

Samtidig med den, kom jeg i tanke om bogen om Kevin Costner, som jeg har villet have i evigheder nu, og da jeg kunne få den til ca. 20,- kr., var der ikke meget at betænke sig på. Brugt godt nok, men i fin stand bortset fra omslaget er lidt bukket. Indeni er den fin, fin. Det er en biografi om ham, med mange fine fotos i, og følger ham fra barnsben op til han var på højden af sin karriere.

Det er ingen hemmeligehed, at jeg elsker Kevin Costner og altid har gjort det. Nu kan jeg endda sige, jeg også elsker hans musik, udover hans udfoldelser på filmen. Og nu kan jeg så læse om hans liv. Jeg kommer næppe til at kede mig til vinter.


Kevin Costner:The Prince of Hollywood af Kelvin Caddies

Kevinx2

TrueStrenghtopt2

Kevin, gad vide, hvilken Kevin hun mener. Jeg er jo ved at være så gammel nu, så det yngre publikum måske ikke er enige med mig, men i mit tilfælde, kunne det være to forskellige af slagsen. Den ene store stjerne er Kevin Costner, som jeg altid har været helt og aldeles vild med, og stadig er. Udover han er en skøn skuespiller, har jeg også fornøjelsen af en fantastisk CD med ham, som jeg hører meget ofte. Den kan varmt anbefales. Han er iøvrigt kommet med endnu en CD sidste år, som lyder til at være mindst lige så god og også har fået gode anmeldelser. Den er inspireret af og indeholder 2 numre fra serien Hatfields & Mccoys (2012-), som man jo kan håbe, kommer til Danmark.

Men lige i dette tilfælde, er det ikke Kevin Costner, jeg tænker på, men en anden stor, stor favorit af min – nemlig Kevin Sorbo. Hvem hulen er det? Tjah, hvis ikke du har set Hercules The Legendary Journeys (1995-1999), så kender du ham formentlig ikke, medmindre, du har set nogen af hans andre film.

At jeg er vild med Hercules-serien siger næsten sig selv. Det er eventyr og en smuk mand i fokus – what’s not to like?
For ikke så længe siden, fandt jeg ud af, at Kevin Sorbo har skrevet en selvbiografi. Lidt tidligt at skrive den måske, men så igen ikke. Mere om det senere. Bogen hedder True Strength. Eftersom jeg jo finder Kevin interessant, så skyndte jeg mig at finde ud af, om denne fandtes på min lydbogsportal Audible.co.uk, og det gjorde den og så var der ikke langt fra tanke til handling. Den måtte jeg læse/lytte. Eftersom jeg havde Credits i overskud, var der intet med at vente på, at jeg fik en ledig.

Bogen fortæller om, hvordan Kevin’s liv starter og ikke mindst hans karriere. Hvordan han møder sin kone Sam og ikke mindst om hans store gennembrud med Hercules. Hvad der så følger, er hans, hans kones og hans mors fortællinger om, hvad der siden hændte efter Kevin rammes af flere blodpropper og næsten dør af det. At han ikke gjorde, anses for noget af et mirakel, og ikke mindst, at han ikke blev svært handicappet. Deraf bogens title, for nu skal han vise “true strenght”.

Det er en meget gribende beretning, og indtalt af Kevin og andre implicerede personligt. En meget gribende og ærlig beretning, som selvfølgelig er skrækkelig for Kevin og ikke mindst hans pårørende, men som også giver ham et nyt perspektiv på tingene. Noget man ser og hører ofte. Kan du lide Kevin skal du bestemt læse/lytte den, og også alligevel for det er en bog ikke kun om en smuk (indeni som udenpå) mand, men også lige netop historien om sand styrke. Læs et interview med Kevin omkring bogen her.

Klik nedenfor for at læse mere:
Læs resten

Modern West

“Hvem hulen er Modern West?” tænker du måske. Tjah, hvis nogen havde spurgt mig, havde jeg heller ikke kunnet svare på det. Overhovedet ikke!

Men igår læste jeg så, at “en gammel flamme” af min, er i byen. Nemlig Kevin Costner. Hvad har det med sagen at gøre? Tjah, det er hans band, og han er forsanger. Faktisk kom musikken længe før skuespillet, og Kevin er faktisk rigtig, rigtig god. Jeg har ihvertfald tænkt mig, at jeg skal investere i en dobbelt-CD med ham her snart. Den er nemlig til at få for en meget rimgelig penge på play.com. Det må gøre det ud for den koncert, jeg ikke får set med ham, mens han er her.

Han spiller i Amager Bio på fredag, og jeg havde gerne givet pengene, men har dem ganske simpelthen ikke. Så kort kan det siges. Til gengæld, kan jeg have glæde af CD’en rigtig længe. Og det glæder mig, at jeg nu kan nyde Kevin på mere end en måde. Har altid været vild med ham. At der så er et par af hans film, der faldt igennem, er hvad det er. Det sker for de bedste – lige hvad han også er i mine øjne.

Message in a bottle – se den idag

Nu ligger jeg jo her og slapper af og prøver og få det bedre. Det betyder at fjernsynsprogrammet bliver studeret nøje. I morgenens gennemgang opdagede jeg, at en af mine favoritfilm kommer idag på TV3 PULS. Det er Message in a Bottle (1999), som har 2 af mine favoritter med nemlig Kevin Costner og Paul Newman. Det er ligeledes også en favoritfilm. Den er bare dejlig. Theresa Osborne (Robin Wright Penn) finder flaskeposten skrevet af Garret Blake (Kevin Costner) og bliver dybt berørt af den og vil finde ud af, hvor den kommer fra. Dette er en interessant rejse på mange planer, og jeg skal ikke afsløre mere end, at den egner sig strålende til en eftermiddag på sofaen. Paul Newman spiller faderen til Garret, som ønsker for sønnen, at han kommer videre efter hans hustru’s tragiske død.

Filmen bygger på en roman af Nicholas Sparks af samme navn, der tilbragte uger på bestseller listerne. Filmen strøg også til tops med det samme, da den kom ud.

Links:

Kevin Costner Official Website

Message in a bottle (filmens website, som indeholder trailer etc.)

Newman’s Own – Alt overskud af salg af disse organiske produkter går til velgørende formål.

Robin Wright Penn website

Blogleg: 5 guys I used to fancy

Jeg så denne her hos Linda, som jeg faktisk lige faldt over idag og som jeg vil følge lidt, og synes bestemt, det var lige noget for mig. Jeg vil så gerne se, hvem Mette og Listbeth har på deres liste. Men alle der har lyst, kan da hoppe med på den.

Der er selvfølgelig også “rigtige” mænd ude i virkeligheden, og der har da bestemt også været “et par stykker” og Gudskelov for det. Jeg ville være slemt ked af at sidde her i min alder, og ikke have prøvet mit. Jeg har altid gået efter, hvad jeg følte for, og det gør jeg stadig uagtet, hvad andre siger. Jeg får så mine over næsen, men jeg får også nogen skønne oplevelser ud af det ofte. Men det hører privaten til. Her er et par af de kendte mænd som jeg har “savlet over” i sin tid.


Burt Reynolds Betog mig fuldstændig i “Det vilde ræs”, som bliver vist med jævne mellemrum på TV stadig. Og i mange år, var hans gadedrengecharme og ginstrende sorte hår og overskæg og ikke at forglemme håret på brystet, noget der virkelig kunne give mig hjertebanken. Jeg synes stadig, han er dejlig, når jeg ser film fra dengang, men ellers er han blevet for gammel. Han er trods alt kun 4 år yngre end min far, og det er altså for gammelt. Men ovenstående version – jo tak!


Donny Osmond Var faktisk den første mand i mit liv, og således har han en meget, meget stor betydning, der slet ikke skal undervurderes. Han prydede væggene fra loft til gulv stort set i mit teenageværelse og jeg synes stadig han er en dejlig mand, omend ikke i samme grad fysisk, som jeg synes engang. Ligeledes ville hans tro være et problem for mig, så og derfor ville det aldrig blive aktuelt uanset, hvad jeg synes. Men jeg vil stadig gerne møde ham som menneske og fordi han har betydet så meget for mig. The Osmonds musik lytter jeg stadig til.


Don Johnsson Lærte jeg som mange andre, at kende gennem Miami Vice, hvor han var den ene af to efterforskere. Crocket og Tubs – Johnson var Crocket. Og han var Gudeskøn i mine øjne. Det er han stadig, når jeg ser serien igen. Men i det virkelige liv, er han som Burt Reynolds blevet for gammel og han ældes ikke med ynde. Nogen bliver bedre og bedre med alderen, men dem er han ikke en af.


Kevin Costner I rigtig mange år, var han det hedeste, hede for mig og han har været det indtil for få år siden, så gik det ligesom over. Det har samme årsag som gør sig gældende for Don Johnson og Burt Reynolds. Men jeg vil stadig gerne se hans film og Robin Hood med ham, er simpelthen noget af det bedste jeg ved.


Tom Selleck Se ham her, er en rigtig mand! Det er han stadig, men han er også blevet en tand for gammel til mig. Men hold da op, hvor var han bare dejlig. To meter høj og et stort bundt muskler. Hvem har ikke set Magnum P.I.? Jeg var helt væk! Og det er jeg så stadig, de gange den er dukket op på mit TV.

En rigtig filmhelt er død

Vi har ventet det længe, og så sent som igår tænkte jeg på, hvordan det mon gik! Det gik så slet ikke, for nu er Paul Newman død 83 år gammel, af den cancer de ikke kunne få bugt med. Dette kan bl.a. læses på Dr Nyheder.

Nu er 83 år jo en ganske pæn alder, og et spændende liv har han haft, så den vej rundt, må man ikke klage. Dog er det jo lidt sådan, at “rigtige” helte de dør jo ikke sådan bare synes man, og en rigtig helt (for mig ihvertfald) har han altid været. Han har været et af de store filmikoner, som altid har glædet mig ved sine roller. Også de lidt mindre roller har han fyldt ud til sidste centimeter. Bl.a. husker jeg ham, for brilliant spil overfor Kevin Costner i “Brevet i flasken (1999)” – en film, som iøvrigt er rigtig dejlig efter min mening. Selv langt op i årene var Paul Newman en fantastisk smuk mand (nogen vil påstå mænd ikke kan være smukke, det mener jeg så) med en udstråling de fleste ville give mange penge for at have. De kan godt glemme det, den kan ikke købes, og “Mr. Blue Eyes” havde den i spandevis.

Nu skal hans stjerne stråle. Det er jeg sikker på den gør. R.I.P. med tak for mange gode film, som vi heldigvis har tilbage.