Vegetarisk fiskefillet

Det er noget siden, jeg faldt over en opskrift på vegetarisk fisk på nettet og en af de opskrifter, jeg havde sat mig for at prøve her i Julen. Det blev så Nytårsaftensdag, men better late than never! Det var noget, man brugte under krigen, da man ikke kunne få fisk. Men disse kan sagtens spises stadig, og de smager meget bedre end deres fiskevenner, det lover jeg. Jeg skal ihvertfald have igen, det er helt sikkert og jeg ville også gladeligt servere for gæster. Her spiste jeg den sammen med et stykke med den veganske chorizo med hjemmelavet italiensk salat og tomatskiver.

Ingredienser
(4 personer)

300 g pastinakker
2 dl. kikærtemel eller almindeligt mel
2 – 2 ½ dl. vand
½ tsk. karry
1 knivdspids røget paprika
1 fed hvidløg
2 tsk salt
Friskkværnet peber
Rasp til panering

Fremgangsmåde

Skræl pastinakkerne og skær dem i ca. ½ cm tykke skiver på langs.
Steg skiver i smør/olie på en pande til gyldne eller bag dem i ovnen ca. 10 min. Jeg stegte dem på panden i “Fri”. Imens de steger laves dejen de skal dyppes i:

Bland kikærtemel, vand og krydderier, og sæt dejen til side. (Den skal være tyk som en pandekagedej) Vend derefter de afkølede pastinakskiver i rasp og steg dem ved middel varme til de bliver let gyldne.

Serveringsforslag

Fisken spise på groft rugbrød med vegansk remoulade (Cevera Picallilly blandet med hjemmelavet el. købt mayonaise), pyntet med hakket persille, karse, tomat, dild, agurk, løgringe (vælg, hvad du har lyst til og har i huset). Severes de som aftensmad, kan de serveres lune med kogte kartofer, pomme frites, persillesauce, stuvet spinat el. grønkål, eller hvid sauce, drueagurker.

Nye bekendtskaber til spisekammeret

IMG_6491opt2_VeganCheese

IMG_6492opt2_noegg_gærflager

Igår var jeg en tur hos min lokale helsekost for lidt forsyninger og indkøb af nogen af de ingredienser, jeg ikke plejer at have i huset. Men med den nye veganske livsstil, er der “must haves” i spisekammeret. Nu ser jeg lige, at jeg faktisk glemte en anden ting, der også er god at have, som jeg også købte, og det er kikærtemel.

Anyway, de her ting, er nye for mig. Ost tænker du?? Jamen ost, er da lavet af mælk! Nej ikke den her ost, som er 100% vegansk, og lykkelig var jeg, for noget af det, jeg ville være ked af at undvære, ville være osten. Det behøver jeg ikke. Jeg prøvede netop i går at lave Fyldt græskar med osten og vegansk yoghurt, som jeg købte forleden. Smagte nøjagtigt og lige så godt som som orginalen.

En anden ting, var gærflager. Jeg studsede også, da jeg så det på nettet i starten, men som jeg kom frem i min veganske research var jeg klar over, at intet vegansk køkken komplet uden. Altså købt jeg dem i går. De er uundværlige blandt andet, hvis man vil lave sin egen ost (se min Påskeinspiration). Men også generelt til at give god smag. Men her er hvad jeg så købte hos min lokale helsekost i går:

B-vitamin gærflager kr. 84,50
Øko popmajs kr. 23,-
Kikærtemel, glutenfri kr. 35,50
8 skiver “cheddar style” vegansk ost kr. 26,-
8 skiver “mozarella style” vegansk ost kr. 26,-
No egg (ægerstatning) kr. 34,00
Nutana plantemargarine kr. 23,95
————————————————–
Ialt kr. 252,95

Jeg mangler stadig et par ting, til mit basis veganer-spisekammer, men det kommer. Ganske som når man ellers starter basisspisekammerbeholdningen op, er det selvfølgelig lidt bekosteligt. En af de ting, jeg mangler er gærekstrakt, som også bruges i gryderetter og supper etc. til at give en god smag. Det er dyrt! Men til gængæld skal man ikke bruge meget ad gangen. Mange af de her ting, kan du købe online, bor du ikke i nærheden af en helsekost, og det er jo også noget der gør det lettere nu om stunder.

IMG_6493opt2_Gærflager