Effektiv og hyggelig forårssøndag

Søndag var sådan set fastlagt på forhånd. Det eneste, jeg ikke vidste var, om jeg kom ud og gå. Planen var en masse praktisk gris arbejde, rengøring, oprydning, betale regninger, vaske og den slags. Meget mod forvetning fik jeg faktisk ordnet alt, jeg havde sat mig for. Jeg ved ikke lige, hvad der skete for det. Men superskønt, når ånden kommer over en. Så er det bare om at gribe den med begge hænder og løbe og få gjort en masse. Tjek!

Så var det lidt frokost og et bad, og så har jeg nørklet computer og fotos, indtil min veninde kom og skulle have en kop te. Vejret har været noget vekslende, men lige der, var det faktisk rigtig fint. Vi blev enige om, at gå en tur før vi drak te, og det var en god beslutning, for vejret var, som det ses rigtig flot. Skønt at komme ud og kameraet kom jo med.

Som vanligt i godt selskab, gik tiden rigtig hurtigt, og snakken gik lystigt. Vi blev enige om, at vi bare må ses snart igen. Således en dejlig weekend med galop og flot vejr i går og venindehygge og effektivitet i dag. Håber også din weekend har været lige som du ønskede den. Nu står den på at sove snart, for den står på stald og måske græsgalops i morgen.