One Giant Step – Picture Perfect!


One Giant Step (IRE) – (Footstepsinthesand-Lotilta’s Gold) og Nicolaj Stott i Hesteklinikken 2-Års Maidenløb

Jeg har nævnt det før, og nogengange får man et foto, som kunne være nok for hele dagen. Heldigvis sker det oftere og oftere og i større antal, men det her er bestemt et af dem. Også fordi jeg bevidst forsøgte at få det, og for kort tid siden, talte med hans ejer om, at jeg skulle tage et godt foto af ham. Det anser jeg så for at være gjort, og dette er endda ikke det eneste!

En god gentagelse


Bank of Burden (USA) med Træner Niels Petersen og jockey Per-Anders Gråberg efter sejren i dag

Nej jeg gentager ikke mig selv, når jeg viser et foto af Bank of Burden i vindercirklen. Han har såmænd gjort det igen og vandt med stor lethed Scandinavian Open Championchip sammen med jockey Per-Anders Gråberg, foran Berling (IRE) og Manuel Martinez, og Touch of Hawk (FR) og Espen Ski.

Fantastisk hest, og et fantastisk opløb både i det løb og flere andre. Det var en god dag for rigtig mange af mine søde hestevenner, hvilket jo glæder en meget. Desværre var der også et par uheld undervejs, og to piger kom til skade. Heldigvis ikke alvorligt, men slemt nok, og så var der en hest, der “glemte” at tage sin jockey med i løbet.

Den eneste dag på året, hvor jeg må gå amok er på SOC dag, hvorfor jeg også havde 919 fotos med hjem. Så der forestår et større sorteringsarbejde. Først skal jeg dog ud og have mere vand, og så slappe helt af. I morgen står der mere hest på programmet i form af en tur i stalden. God aften til jer!

I hestenes tegn


Til løb i går, her før Skandinavisk Grand Prix – Oliver Wilson på Maltho og bag ham
Rafael Schistl på Don’t Lose (SWE)

Der har stået hest på programmet de seneste mange dage. Stalden torsdag, en kort pause fredag, og så var det stutteribesøg lørdag, som jeg også skal skrive mere om. I går var der “Familiedag” på Klampenborg Galopbane med flere gode løb, og selvfølgelig fik jeg taget en masse fotos.

Her til morgen var det stalden, der kaldte. Det blev en travl formiddag. Jeg var ude og gå først med Søs og Lariyda og dernæst var The Kicker og jeg på tur sammen. Rigtig hyggeligt og godt på min motionskonto. Den bedste måde at få den på efter min mening. Og som kronen på værket, var jeg så et smut i skoven med Susie og Imaginenowar også. Derudover fik jeg ordnet Simbad og senere Kicker også. Så hold da op en aktivitet.

Der behøves ikke spørges til, hvor træt jeg var bagefter og sådan set stadig er. Varmen gør også sit, omend den først kom op ad formiddagen. Til morgen var det så tåget på banen, at man ikke kunne se over på den anden side. Potentielt noget risky, men det gik da.

Nu står den på “praktisk gris” ting herhjemme i stor stil og nogle dages hestepause. Hvor meget jeg får lavet med blogs og fotos ved jeg ikke, for der skal prioriteres hårdt nu, for at få noget fra hånden herhjemme. Og jeg kan ikke det hele – desværre!

Illustrerer hvorfor jeg foretrækker hestene på sandet


Bag rails på cushin – Susie og The Kicker


Fotomodellerne – Cira og Simbad

Jeg vidste godt, at disse fotos ville komme til at se sådan her ud, for det er forsøgt mange gange før. Jeg har en gang taget gode fotos der, og det krævede, at jeg stod i mellemrummet, hvor hestene går fra den ene bane til den anden. Det lader sig gøre, men er ikke ufarligt, hverken for mig eller rytter og hest. Og er for tæt på.

Så når jeg skal have gode fotos, foretrækker jeg så ganske, at de går på sandet, og så langt fra så meget sol, som jeg havde her torsdag. Der er ikke meget, der slår synet af Cira og Simbad, og som det ses er det begge voldsomt fotogene, og det ville have været skønne fotos, havde vi ikke den dumme rail i vejen!! That’s life, jeg må bare håbe, at Cira og Simbad kommer på sandet en anden dag, for hold kaje, de så godt ud. Kicker og Susie har jeg heldigvis masser af fotos af på sandet.

Op med hønsene og travlhed


De eneste, der var lige så tidligt oppe som jeg var halm/hø-leverandøren


Banen bliver harvet så den er god til fine hesteben


Søs og Lariyda (FR)


Cira stillede mig på noget af en opgave i dag. Som det ses (hvis du ser godt efter), er Simbads tungestrop gået op. “Kunne jeg ikke lige?”. Jeg kom på arbejde, men heldigvis er jeg i skarp træning, så det lykkedes mod forventning at få bundet den igen, men let var det ikke


Lariyda nyder livet, først et bad og så græs med pigerne – that’s life

Jeg stod tiiiidligt op til morgen – klokkken 5.15 ringede telefonen. Helt bevidst! Jeg ville gerne være den første der kom, og dermed få fornøjelsen af at fodre. Jeg holder meget af, at gå der alene lidt bare med hestene, inden de andre kommer. Nok noget der stammer helt tilbage fra min barndom, hvor jeg også kunne tilbringe timer i stalden helt alene.

Fodret blev de og så var alt klar til de andre kom. Det viste sig, at være godt, jeg kom tidligt i dag, for der blev rigeligt at se til. Heste på fold/walker, striglen, vasken, græsning, ture på banen – og puha, det gik bare derudaf og varmt var det også i den grad.

Og så skulle det endda blive endnu “værre” -eller hvad vi nu skal kalde det. For min skyld behøver det altså ikke blive meget mere end de 20 grader, så har jeg det strålende. Nu er det så ikke mig, der bestemmer, så jeg må jo bare indrette mig efter det, som jeg får.

På vejen hjem, skulle jeg have været forbi banen og hente noget, der lå til mig på kontoret. Hvem glemte det? Altså smed jeg kameraet, og kørte igen med det samme. Fik jeg mig først sat, ville jeg aldrig komme afsted. Fik hentet det, og så kunne jeg passende tage apotek og lidt småting i Superbest på vejen.

De næste dage bliver også travle. Imorgen hygge med en god veninde, lørdag skal jeg på føltur med et par piger fra stalden og søndag er der løb. Næsten for meget af alt det gode, men jeg må prøve at hvile godt indimellem.

Da jeg kom hjem var jeg bare smadret, så lidt at spise, og så sidde lidt i den store stol. Dømt til at “gå galt” og ganske rigtigt, hvem gik ud som det berømte Julelys – moi!Så gik den dag, og lidt aftensmad skulle jeg også have, ligesom et bad i den grad var hårdt tiltrængt. Der er intet så godt som et bad ovenpå stalden sådan en varm dag. Skønt! For så lige at toppe op på selvforkælelsen, tog jeg også et fodbad. Trætheden kan jeg dog ikke vaske væk, så nu må jeg hellere gå ind og lade lidt op. God aften til jer.

En anderledes evaluering af Derbydag

Ingen der læser med her, eller iøvrigt kender mig, kan være i tvivl om, at jeg elsker Galopbanen, sporten, hestene og alle de gode venner dernede. Selvsagt er man så ekstra varsom med at udtale sig negativt om noget, man holder af og gerne vil promovere positivt. Der er dog en stor negativ ting ved banen, som rigtig mange er mere end kede af og det handler om mad og muligheder (eller mangel på samme) på banen. Problemet er ikke kun at få banen i tale, for det hjælper sådan set ikke. Som jeg har forstået det, har banen overgivet al kontrol og råderet over den slags til Marienlund, som således sidder tungt og mageligt på alt, hvad der hedder mad på banen.

Nu var det så Derbydag, og stalden havde bestilt et bord, og vi havde bestilt mad også selvfølgelig. De andre fik en platte med diverse . Jeg klovn glemte at fotografere den, men det så lækkert ud, og det forlød også, at det var det. Så langt så godt, efter vi havde fået smidt nogen væk, der troede, de skulle have vores bord. Den gik så ikke.

Inden dagen, havde jeg selvsagt været i dialog med Marienlund, for jeg ville sikre mig, at jeg ikke bare sad med en salat, hvilket jeg ikke synes, jeg vil betale mange penge for. Når jeg går ud, vil jeg (også som veganer) have noget udover det, jeg ville lave selv til daglig. Efter megen skriveri frem og tilbage, melder de, at det skal de nok finde ud af, at lave mig en platte også. Jeg tager afsted, og er spændt på, at se, hvad de finder på.

At sige, jeg blev skuffet forslår vist ikke. Det jeg fik var som det ses grønt stabelt dekorativt på en tallerken. Udover lige grøntsager, var der oliven, 3 jordbær og lidt valnødder og tørrede figner/abrikoser. Det var ikke engang en salat – der var ingen dressing af nogen slags heller, så en tør omgang og stivelse var der heller ingen af – jeg kunne nævne pasta, quinoa, bulgur, cous cous, ris, nudler, wraps, for ikke at nævne kartofler eller andre rodfrugter. Man kunne have lavet de lækreste salater. Jeg ville intet have haft imod at få en tallerken med 3 forskellige salater – overhovedet ikke, hvis det var gjort med omtanke og ordenligt.

Det her var lige præcis den løsning, jeg skrev for at undgå. Det var lækre grøntsager, sprøde og flotte, men det er ikke det, det her handler om. Hvad ville du sige, hvis du fik serveret ovensiddende til en pris af 275,- kr.??? Jeg sagde ikke noget på dagen, for hvad skulle jeg så gøre?? Jeg havde ikke tid til at gå hjem og spise noget, og jeg var ærligt talt ved at dø af sult, og blev selvsagt dårligt mæt. Men jeg er godt nok rasende over at de vil være sig selv bekendt – især fordi jeg netop havde skrevet til dem på forhånd. Så var det bedre, de havde sagt, vi kan ikke løfte opgaven. Fint, så havde jeg spist mig mæt hjemmefra og havde hilst på mine venner ved bordet og drukket et glas sammen med dem. Det havde jeg været gladere for. Som det er, føler jeg mig snydt så vandet driver af mig, og det er ufedt!

Man havde sat alle sejl til i forhold til reklamering for denne Derbydag. Det betalte sig, og dagen endte med rekordomsætning. Hvad der var mindre godt, var at man havde glemt at tage højde for den ekstra menneskemmængde i form af ekstra personale. Det gjaldt såvel Marienlund som selve banen. Jeg ved ikke, hvem der står for informationsboderne og udbetalingsboderne/informationer. Folk skulle stå halve timer i kø, hvis de ville hæve penge. Klog af skade hævede jeg, så snart jeg kom rigeligt, men hvad med alle dem, som aldrig har været på banen før – hvor fedt er det lige?

Dertil kommer det evigt tilbagevendende problem med pølseboden, hvor folk stod i en kæmpekø. Det gør folk selv på almindelige løbsdage, og også thaimaden og pandekagerne var overbelastet. En mere af alle de 3 ting, kunne snildt have været beskæftiget.

Kaffevognen vi har været så glade for, når den endelig har været der, var der selvfølgelig ikke. Med det vejr der var, ville folk gerne have en kop kaffe. Oppe ved højen meldte man, at de ikke kunne følge med, så folk der havde betalt rigeligt for deres mad og platter, kunne ikke få en kop kaffe bagefter – hvad hulen ligner det? Det er dog en helt almindelig ting, at man gerne vil have en kop kaffe ovenpå maden.

Læs mere nedenfor:
Læs resten

Den perfekte lørdag


Snow Flake og Nicolaj Stott, vinder Ikeyvet 3-års Maidenserien foran Martin Rodriguez og Clos Beylesse og Borodino (IRE) og Francis Waweru (lige bag Snow Flake og Clos Beylesse ses Jacob Johansen og Grey Goose)

Det har været den perfekte lørdag. Vejret var fantastisk. Ikke for varmt og ikke for solrigt (ad fotos), en masser aktiviteter på banen, masser af mennesker og godt selskab.

Derudover lykkedes det Snow Flake at vinde dennegang (hun blev 2. sidst), og det skader jo aldrig. I går deltog jeg i en lodtrækning om værdibilletter, med spillekupon, 2 øl og entre, og jeg vandt sørme, så jeg fik altså også drikkelse. Jeg ved ikke, hvordan andre oplevede dagen, men jeg synes den var så perfekt som det næsten lader sig gøre. Der kommer mere fra dagen, men nu skal jeg ind og slappe helt af. God weekend!


Snow Flake med Ejerrepræsentanter, jockey Nicolaj Stott og trækker Malin Karlsson efter sejren

Den sorte hingst

Dem som kender mig hestemæssigt ved godt, at der står fuldblod over det hele, når det gælder hest hos mig, og skulle det til nøds være noget som helst andet, kræver det ekstraordinære wow-faktorer, at gøre mig begejstret. Som jeg nævnte i går, så så jeg noget hos Sandie, der krævede sit eget indlæg.

Sidst jeg havde wowfaktor i denne kaliber, var da jeg var i Irland, og så avlshingste til samlet mange, mange millioner kroner i værdi – bl.a. Sea The Stars, som jeg kunne have kigget på i dagevis.

I går da jeg kom op til Sandie, var det første, der mødte mig ham her – tillad mig at præsentere Immens, som er en halvblodshingst, idet han på fars side har ren fuldblod. Han kunne også godt gå for at være hel fuldblod, og er nok noget nær det smukkeste, jeg har set. Han er ihvertfald i klubben med de smukkeste. Helt fantastisk.

Sød er han også, når han ikke lige tænker i sine avlsmæssige pligter, som han ingen har af oppe hos Sandie. Han kom udenfor, så jeg lige kunne få lidt fotos af ham, men han troede, han skulle noget helt andet, hvorfor du selv kan tænke dig til, hvorfor der mangler fotos af ham i hel figur udenfor!! Til gengæld kan du se alt om ham her, og også se ham i hel figur.

Optimalt ville jeg gerne have haft ham på en fold i fri derssur. Det gad jeg godt. Jeg håber, jeg måske får chancen en anden gang. Som det var, havde han en løs sko, så uanset, skulle han ikke ud og rode der, før det var fixet, og smeden kom som ventet, så også umiddelbart, som det ses.

Tro mig når jeg siger, at Immens er virkeliggørelsen af mange pigers drøm om den sorte hingst, og kunne træde ind i rollen i bøgerne, uden at blinke. Måske lige bortset fra, at hingsten i bogen ingen aftegn har, men stadig. Nyd ham, det gjorde jeg! Og så lige for en ordens skyld. Han er teknisk set ikke helt sort (helt sorte heste, er sjældne), men sortbrun.

God lørdag til jer. Jeg vil bruge den på Galopbanen, hvor der er Gentlemens Day, og vejret – det er bare perfekt! Er du er af hankøn, så er dagen specielt designet til dig med mange spændende aktiviteter udover spændende væddeløb. Så måske vi ses.