En dejlig dag incl. sejr


The Kicker i vindercirklen efter sejr i Breeders Trial, sammen med Anne-Sophie Toubro

Mod forventning kunne jeg gå. Okay jeg indrømmer, jeg havde tanket godt op med smertestillende, men alligevel – de holder ikke hele dagen, noget jeg så også mærker nu. Men skidt nu lige med det, når man har haft sådan en dejlig dag. Først spillede vejret med, og så er der jo alle de dejlige mennesker, som det altid er så skønt at se.

Der var rigtig mange fine sejre på dagen og nogle var lidt bedre end andre, hvis jeg nu skal være ærlig. Begejstringen ville jo ingen ende tage, da vores egen The Kicker gjorde det igen og vandt Breeders Trial. Helt fantastisk.

Jeg var næsten ved at få et hjertestop af spænding og min befippelse ses også på de fotos, jeg har fået taget af Kicker in action eller rettere, dem jeg ikke har fået. Det skal så siges, at det faktum at jockey Caros Lopez valgte at gå helt ude ved hegnet gjorde det meget svært at fotografere. Men jeg fik dette pletskud af Kicker og Fie, og så beder jeg faktisk ikke om meget mere. Og jeg har andre fra dagen, som jeg er rigtig stolt af. Jeg begynder at få fornemmelsen af det nye objektiv nu og det ses i fotos.

Nu er jeg “færdig som popsanger” og skal have noget at spise og slappe HELT af. Efter førstesortering er der 478 fotos tilbage. Rigtig god weekend.

Fantastisk vejr og kageglæde

Morgenen og formiddagen gik i det bedste selskab – græsgalops og stalden. Det er det bedste jeg ved. Som jeg har nævnt før, er der som regel græsgalops om mandagen, og det er altid en god undskyldning, til at få taget nogen fotos. Dog kunne jeg lige på det tidspunkt godt tænke mig, at solen gik bag en sky, for det passer meget skidt at få solen lige “i synet”, men det er da blevet okay fotos alligevel. Jeg fotograferede ikke alt, der var dernede i dag, men det jeg kunne nå, mens jeg var der. En måde at begrænser mig på også.

Jeg havde bagt chokoladekage til pigerne, og den blev rigtig god skal jeg hilse og sige, og det synes pigerne også. Så at sidde i solen og kigge på heste, og spise kage og drikke te, efter at have set græsgalops, så bliver det ikke meget bedre.

Da jeg kom hjem smed jeg kameraet op, og så tog jeg toget ind for at få fat på en ny støvsuger. Jeg har villet have et par gange før, men har ikke gjort, så nu skulle det være. Til de 300,- kr. den kostede, så er det ikke den store katastrofe, hvis ikke den er sagen. Her trængte i den grad til en tur med den, så jeg testede med det samme og den er helt fint til de penge. Ikke mindst er den ikke særlig stor, poseløs og meget let at komme rundt med. Min gamle Miele kommer i kælderen og kan bruges til at støvsuge dernede med. Den ér god, men har set bedre dage, og er stor og tung. Efter støvsugning havde jeg overraskende energi til at vaske gulv, og jeg skal hilse og sige, at det trængte her til også. Skønt at få gjort.

Efter endt gerning, synes jeg, at jeg fortjente endnu et stykke kage og en frapuccino. Og så er resten af tiden gået med at ordne fotos fra dagens galops. Før jeg offentliggør lidt (mere) om det, skal jeg altså have et bad og noget at spise. Håber jeres mandag har været god – og så tænker jeg på, om du holder Meatfree Monday?


Danny Patil på Una Vita og Malin Karlsson på Majestic Eleven


Bologne nød i den grad en tur på folden og stillede endda op til fotografering

Hvad forestiller du dig?


Susanne Strand med fine Eaglecott (SWE), der er 11 år, men glad og tilpas

Nu skal jeg ikke foregribe begivenhedernes gang, men jeg tror rigtig mange forestiller sig noget, som ikke passer, i forhold til galopheste og ikke mindst galophesteejere.

Du forestiller dig måske meget velhavende forretningsfolk, bankfolk, sheiker og andet godtfolk som værende hesteejere og om ikke andet er de velhavende! De findes naturligvis også. Men som alting går, er det faktisk efterhånden ikke dem, der er flest af. Der er rigtig mange helt almindelige mennesker (i mangel af bedre udtryk), der enten ejer eller er medejere af en galophest. Det ér en voldsomt dyr ting at begive sig ud i. Det skal der ikke lægges skjul på og netop derfor har man set nødvendigheden af, at dele heste ud i parter, så de fleste kan være med, hvis de ønsker det.

Jamen hvad er det så der koster alle de her penge – Jeg skal prøve at forklare. Det giver sig selv, at hestene for at løbe som de gør og være i toptunet tilstand, skal have noget godt foder. Foder er steget vanvittig meget de senere år, ligesom strøelse og bunddække til boksene. Når alting stiger, er trænerne nødt til at sætte priserne op.

Så dels er der træningsgegbyret, og derudover står hestene meldt i forskellige løb. Det betaler man også for – disse kaldet Forfeits, og det er en rigtig bekostelig affære, der kan løbe op i mange tusinde kroner afhængig af, hvor mange løb hesten er meldt i. Derudover kommer der massage/akupunktur, dyrlæge, smed, transport til og fra løb, og udstyr som farver, løbstrenser, dækkener etc. Så det løber op. En fast pris findes ikke, da det jo er forskelligt fra træner til træner, så det er at spørge sig frem. Går man med i en hest hos en træner, så er det ligesom givet i den pris, man som part betaler pr. måned, men også der, er alle de uforudsete/individuelle ting.

Grunden til hele dette indlæg er foto’et foroven. Det er Susanne Strand med hendes egen hest Eaglecott, der er 11 år, og stadig løber væddeløb, som jeg fangede i lørdags. Det er sjældent, de fortsætter så længe og gider. Hun passer ham selv, træner ham og er tydeligt meget meget glad for ham. Hun trak rundt med ham efter løb i går, og han stillede op til fotografering. Den slags hestejere findes der også flere af. Dem som ånder og lever for deres ene galophest og som ofre rigtig meget for det – fordi de elsker deres hest og sporten. En anden, jeg kunne nævne her er Lone, som jeg har skrevet om før og mange andre.

Alt dette på grund af ovensiddende fotos, som egentlig fanger det, det hele handler om, for mig personligt og for mange andre også – kærligheden til hestene. Den forener os og gør, at vi stiller op i regn, sne og slud og prøver at hjælpe hinanden til at få så god en løbsdag, hver gang, som overhovedet muligt. Og til hverdag står vi op før en vis person får sko på, også i alt slags vejr og året rundt – også Juleaften.

Det er et dejligt fællesskab, som jeg ihvertfald ikke ville undvære for alt det guld i verden. At det så i den sammenhæng ikke skader, at have det, er en helt anden snak. Måske blev du nu lidt klogere?

Mission Possible


Elione Chaves & Koo Koo Sint (i midten) vinder Dansk Guineas Trial foran Jacob Johansen & Fair Quest (th.) og Jack of Clubs & Oliver Wilson (tv.)

Som jeg skrev tidligere i dag, var jeg ikke sikker på, om jeg kom afsted. Som det ses kom jeg afsted. Det var skønt at se alle og jeg fik ovenikøbet også taget fotos. Heldigvis er foto noget man kan gøre, og stå ret stille imens, det er ovenikøbet en fordel.

Det var især dejligt at se en meget god veninde af mig, jeg ikke har set længe. Vejret vendte fra tunge skyer til sommertemperaturer, og jeg havde for en gangs skyld lige tilpas med tøj på¨. Der var dog mange andre, der havde alt, alt for meget på. Det så sidst på dagen ud som om, der ville komme regn, men vi slap med et par dryp.

Nu er jeg vel hjemme og har spist et noget specielt måltid, men det må I høre om senere, for jeg er “færdig som popsanger” nu, og skal bare hvile mig lidt. Jeg bliver dog gladere og gladere for det nye objektiv, hvilket ovensiddende foto illustrerer rigtig godt. Har intet gjort ved det udover at downsize det og runde hjørner!

Vi taler ikke om, hvordan jeg har det, eller hvordan jeg potentielt har det i morgen. Der er en pris, der skal betales ved kasse 1 nu, men det får være sådan så.

Mandagstema – Modlys


En af lørdagens startende heste, får et bad efter løbet

Først da jeg så, hvad Mandagstema’et er i denne uge – Modlys, var jeg i tvivl om, hvilket foto, jeg skulle bruge. Selvfølgelig har jeg noget i arkiverne. Så kom jeg til at sidde og ordne fotos fra løbsdagen i lørdags og vupti, der var foto’et jo. Det er som jeg bedst kan lide at finde mit mandagstema foto, inspireret.

Forårsglimt og dagens dont


“Hvis jeg var en rig mand kvinde”…. så boede jeg her, sammen med en flok af andre hesteglade mennesker – huset ligger klods op af Galopbanen og er det første hus, der blev bygget på Klampenborgvej – noget jeg gerne vil skrive om en anden gang

IMG_7161opt2_JCC
Som fast læser her, så ved du, jeg har mange favoritheste – her er en af dem “Solo” hedder han, han er helt rødhåret, hingst og ualmindelig dejlig – helt bortset fra, at han også løber stærkt. Han blev 3. i dagens 7. løb – Tertullus Handicap over 1800 m

IMG_7158opt2_JCC
Amalie og Jette på vej ned i Padocken til dagens 1. løb – i baggrunden træner Helle Christensen

IMG_7152opt2_JCC
Et rigtigt forårstegn, dækkener der hænger til tørre i solen

IMG_7151opt2_JCC
Mere forår – Påskeliljer hos Træner Helle Christensen

IMG_7150opt2_JCC
Et fantastisk træ, som dog ville være endnu mere imponerende, var det ikke strippet for sine nederste grene

IMG_7148opt2_JCC
Blå forårshimmel og bare et motiv, jeg faldt for

IMG_7147opt2_JCC
Kontrast, smedejern og sarte liljer

Jeg var som bekendt til løb i lørdags. Inden jeg nåede selve banen/paddockområdet, fangede jeg ovensiddende fotos, som jeg håber, I får fornemmelsen af forår fra.

Dagens dont, var en tur omkring min kære læge, der har valgt at smide stetoskopet nu. Helt forståeligt. Jeg blev enig med mig selv om, at jeg kunne tage cyklen med, og så gå derover og så kunne jeg aflevere den til reparation/forårstjek på vejen hjem. Det er en pæn gåtur, og selvom jeg var dårlig, så tror jeg luften har godt af mig. Så nu vil jeg om ikke andet, prøve at få gået nogen ture, for jeg får pip af bare at være her, og det kan jeg klare. En bonus er det også, at jeg får fotograferet, og det bliver jeg altid i godt humør af, så det må være win-win.

På vejen fik jeg også fornyet mit mimrekort og så blev jeg præsenteret for at vores billetsalg og kiosk på Charlottenlund station lukker 28. juni. Der er ikke kunder nok. Så må det upraktiske i at skulle til Hellerup fare for os andre stakler. Det går jo nok, hvis man planlægger det, men jeg synes nu, det er en trist udvikling alligevel.

Idag tog jeg så, dum som jeg var ikke kameraet med! Jeg burde have lært det nu, bare altid at tage det med. Jeg mødte anemoner, som var betagende flotte. De er kommet indenfor de sidste dage, så jeg må tage mig selv på nakken og fotografere dem i morgen, tænker jeg.

Lægen havde allerede mange besøgende, og uanede mængder gaver. Mest vin og drikkelse af mange slags, men jeg gik en anden vej, og gav ham en kogebog. Han er yderst kreativ i forvejen så jeg tænker, han passende kunne kaste sig over det, nu han får mere tid. Jeg fik et glas vin og et glas vand, og så tøffede cyklen og jeg hen til cykelsmeden som vil give den en omgang. Den havde blandt andet et punkteret bagdæk og skulle genrelt forårsklargøres.

Så gik jeg hjemad igen og da jeg var kommet ca. 50 meter væk, kom cykelsmeden efter mig på cykel – han skulle da også lige have nøglen til cyklen ellers var det svært, når den var låst. Det havde jeg jo lige glemt i min i dag trætte tilstand. Han fik nøglen og så gik jeg hjem. Jeg var heldig, for de truende skyer, der bragte løfter om regn begyndte at indfri disse lige som jeg nåede hoveddøren.

Nu er det tid til aftensmad og afslapning, så må vi se, hvordan dagen i morgen går. God aften til jer.

Gode venner, sejre og svimmelhed


Bank of Burden vinder Jockey Club Cup (L) med jockey Per-Anders Gråberg på Klampenborg i dag

Jeg tog til løb. Fordelen ved den form for aktivitet, er at der ingen forpligtelser ligger i det og var jeg dårlig nok, kunne jeg smide mig i en stol og se dum ud, uden dårlig samvittighed. Problemet er, at jeg har svært ved at holde mig i ro, når jeg er der. For mange dejlige mennesker at hilse på og fotos der skal tages. Men jeg vil nu sige, det lykkedes mig meget godt at tage det så meget med ro, det nu lader sig gøre, hvis ikke, jeg bare skal sidde passivt i en stol.

Jeg blev da dårlig og var det også i svingende grad i løbet af dagen, men jeg holdt ud. Positivt var det at hilse på alle dernede og den varme og omsorg, der blev mig tildelt. Uagtet, jeg nu nok skal lide igen, så var dagen det værd. Det er interessant, at folk kan se på mig, at jeg er svimmel. Jeg vil tro, det er mine øjne der reflekterer det.

Vejret kunne der overhovedet ikke klages over, bortset fra at det lige nu er håbløst svært at finde ballancen i, hvor meget tøj, man skal tage på. Handsker anbefales, hvis man skal være ude i længere tid. Jeg havde taget mere tøj på end sidst, men kunne sagtens have haft mere på, uden problemer. Men det skifter også med, om man er i solen eller ej.

Dagens hovedløb Jockey Club Cup, blev vundet af Bank of Burden, som blev redet af Per-Anders Gråberg og bliver trænet af Niels Petersen. Ikke nok med, at han vandt – han vandt let og for andet år i træk. Der var mange andre fine sejre og løb, men nu vil jeg ind og slappe af.

Nu har jeg fået lidt mad og vil gå ind og nyde den store (faldefærdige) stol. Når jeg får kræfterne til det, har jeg flere forårsglade fotos.

Himmelsk

Det var på alle måder en himmelsk dag i går. Dels var vejret fantastisk og dels var det årets første galopdag med glade mennesker, smukke heste og væddeløb! I min verden bare himmelsk!


Opløbet i Finale Handicap med Val Fleur (SWE) og Max Friberg (gul) og Vera Volkova og Louis-Philippe Beuzelin (grøn) i spidsen – de kom ind i omvendt rækkefølge

Noget at glæde sig til


En favorithest – Smokey Storm (GB) her med Jockey Jacob Johansen og trækker Marianne vandt på åbningsdagen sidste år 14. april, spændende om han gør igen i morgen i Reunion Cup

Imorgen er det endelig tid igen – årets første galopdag. Ingen hemmelighed, at det er noget, jeg glæder mig meget til. Det er jeg ikke alene om, for ikke bare, har vi sæssondebut, vi har også Reunionfest med en masse dejlige galopmennesker. Utroligt spændende bliver det, dog kunne jeg godt have ønsket mig lidt flere deltagere, fra dansk side. Men jeg er sikker på, det nok skal blive superhyggeligt.

Skulle du få lyst til at komme på Galopbanen, så skal du være velkommen, og første løb starter klokken 14.40. Du kan se dagen program her.

Året’s første


Una Vita og Lene Holmbæck ankommer til banen

Jeg var dødtræt til morgen – vitterligen, men jeg tog mig sammen og kom afsted. Først skulle jeg lige ned og hente noget mel. Jeg løb jo som nævnt tør forleden, og uden mel kan jeg ikke bage kage til dem i stalden, som jeg har lovet.

Vi havde den første spæde aktivitet på banen i dag – Prøveløb. Og 2 af vores var deltagende Una Vita og Snow Flake, og to fra Træner Brian Wilson – Clauses Vibber (nedenfor) og Clauses Soco. Det gik rigtig godt, men det var bare koldt, og jeg var glad for at komme hjem. Dog var det skønt, at få et glimt af søde mennesker, man ikke har set siden vi sluttede sidste år. Så er det man ved, hvorfor man glæder sig sådan til det hele starter igen den 20.

Nu vil jeg gå ud og få lidt aftensmad og så slappe af – for træt er jeg stadig.


Sille Sjær Kristensen på Clauses Vibber