Koncert i Messiaskirken


Jeg havde allerede sidste weekend aftalt med en veninde, at hvis jeg kunne, skulle vi til koncert. Med andre ord gratis orgelkoncert i Messiaskirken.

Heldigvis skrev hun og mindede mig om, og spurgte, hvordan helbredet var stemt. Jeg havde (hukommelse som en si) lykkeligt glemt det, til trods for, at jeg havde sat påmindelse til i min kalender. Som jeg umiddelbart kan se, har jeg ikke fået den og så ryger det ud af lystavlen. Anyway, godt hun skrev. Jeg blev enig med mig selv om, at det gik vist okay, at tage derned. Nu har jeg togkortet, så jeg tog toget et stop, og så cyklede jeg resten. Det gik fint.

Vel ankommet satte jeg mig til at vente på, at hun kom. Først udenfor, og siden gik jeg ind (hurra for mobiltelefonen). Jeg tænkte, at vi hellere måtte være i god tid, for det var jo ikke til at vide, hvor mange der kom. Hvis jeg nu lige havde tænkt mig lidt om, så er Messiaskirken ret stor, så risikoen for, at vi ikke fik en plads, var vist ikke særlig sandsynlig. Men skidt med det, i god tid var vi, og så kunne vi få en sludder også. Det gjorde jo ingenting heller.

Det var en vidunderlig koncert og os 14 personer, der var mødt op, trods sommertemperaturer og vejarbejde (hele den ene kørebane udfor kirken er gravet op), fik en sublim koncert. Ikke nok med en fantastisk koncert – efterfølgende fik vi en kompetent og dybdegående forklaring på, hvordan orglet fungerer med hands-on demonstration. Lidenskaben var ikke til at tage fejl af, og den slags smitter. Det bliver ikke sidste gang, jeg tager til orgelkoncert, og i særdeleshed med Krisztina. Det var fantastisk. Som vi talte om på vejen hjem. Tænk at kunne spille sådan og ikke mindst, tænk hvem der opfandt orglet for snart længe siden – verden er forunderlig.

Programmet var som følger:

Orgelkoncert med Krisztina Vas Nørbæk
Gæstesolist: Jens Nørbæk – viola da gamba

Joh. Seb. Bach (1685-1750) Præludium og fuga i A-dur BW 536

J.P. Sweelinck (1562-1621) Variationer over “Onder een linde Groen”

D. Buxtehude (1637-1707) Magnifica primi toni BuxWV 203

Diego Ortiz (1510-1570) Soloricercar for viola a gamba
Recercada primera sobre la canicion “Doulce Memoire” (for gambe og orgel)

Johann Krieger (1652-1735) Toccata in C

Maurice Duruflé (1902-1986) Meditation

W.A. Mozart (1756-1791) Andante i F-dur

Siegfried Karg-Elert (1877-1933) Act kurze Stücke Op. 154

1. Introitus, 2. Gagliarda, 3. Melodia Mmonastica, 4. Aria semplice,
5. Appasionata, 6. Canzona solenne, 7. Toccatina, 8. Corale.

Herefter var der fin fortælling om Kirkens Frobenius-orgel fra 1930/1960.

Kunne du tænke dig, at komme til orgelkoncerter, så er her flere. Vi fik en sludder med organisten på vej ud, som fortalte, at hun spiller i Holmens Kirke senere på året. Det kan du se på linket nedenfor under Holmens kirke.

Links:

Messiaskirkens koncertkalender

Koncerter Holmens Kirke 2013-2014

Orgelkoncerter i hele landet via www.kultunaut.dk/

Amazing Alison!

Jeg faldt over en koncert med Alison Balsom sådan helt tilfældigt forleden. Jeg elsker også klassisk musik, som nogen ihvertfald ved. Og jeg har altid elsket blæsere, både i klassisk musik og ellers.

Det er ikke så ofte man ser en kvindelig trompetist, og slet ikke en så dygtig som Alison. Hun har vundet et utal af priser og spiller i den øverste video til British Classical Awards 2009 og den nederste, er faktisk en del af den udsendelse, jeg så med hende. Hende skal jeg have noget med, det er helt sikkert. Fantastisk er hun.

Alison Balsom på Wikipedia

Alison Balsom website