Mandagstema – Tradition


Tatoosh og Jockey Espen Ski vinder Mowerinaløb 2009


Inchiline og Jockey Manuel Martinez som vindere af Dansk Derby 2009


Una Hora med Jockey Manuel Martinez som vindere af Dansk St. Leger 2009


Peas And Carrots med Jockey Frederik Johansson efter sejr i Scandinavian Open Championchip 2009

Ugens Mandagstema er – Traditioner. Det kan være mange ting, og en højtid, der er fyld med dem, og som det var naturlig at kaste sige over, er Julen. Den lader jeg ligge, for lige netop Julen og dens traditioner, er noget af “en varm kartoffel” for mig, og har været det siden min mor døde, som jeg var inde på igår.

Men det slog mig at emnet er oplagt i sammenhæng med noget helt andet. En sport, der står mit hjerte meget nær. Galopsporten er noget af det mest traditonsrige overhovedet. Om der findes andre sportsgrene lige så fyldt med traditioner og ældgammel historie og ritualer, skal jeg ikke kunne sige. Men at den er det, er helt sikkert. At netop de traditioner stammer fra netop England, er heller ikke tilfældigt, da England jo netop er et land fyldt med dem.

Her er nogen af af dem vist. Håber du vil nyde fotos og få lidt viden, du måske ikke havde før.

Man har i Galopsporten 5 klassiske løb:

Moverinaløb for hopperne (1000 Guineas) –
2000 Guineas for hingste – begge over 1600 m
Derbyet – for både hingste og hopper og The Oaks – over 2400 m
St. Leger – for både hingste og hopper – 2800 m (i England 3200)

Mowerinaløb (1000 Guineas) – Er opkaldt efter den danske hoppe Mowerina, men kaldes også for 1000 Guineas. Løbet kom til Danmark engang i 30’erne.

Dansk Derby – Er opkaldt efter Lord Derby, der efter et væddemål fik løbet opkaldt efter sig. I England hedder løbet helt korrekt “The Epsom Derby” og kom først til Danmark 70 år efter, at man var startet traditonen i England. I starten blev løbet afviklet på Erimitagen i Dyrehaven og blev ikke afholdt hvert år. Først senere i 1910 ved åbningen af Klampenborg Galopbane blev det en årlig Tradition med Dansk Derby.

St. Leger – St. Leger er galopsportens ældste løb og strækker sig helt tilbage til 1776. Det blev indført i Danmark i 1937.

Dansk Oaks – Blev indført i Danmark i 1947 og er kun for hopperne. Dansk Oaks kaldes også Hoppernes Derby.

Scandinavivan Open Championchip – Et nyt internationalt storløb over 2400 m, som så dagens lys i 1977. Dette var et forsøg på at trække internationale heste til Klampenborg. Løbet blev i første omgang kun afholdt i 77′ og 78′, men blev genindført i 1996. I 2000 blev Scandinavian Open Championship opgraderet til et internationalt Gruppe-3-løb – det første i dansk galopsports historie. Det er en stor ting. De højst klasserede galopløb er inddelt i grupperne 1,2 og 3. De to førstnævnte rides ikke på dansk grund, men vi har så altså et gruppe 3 løb nu. Lige under Gruppeløb kommer det der hedder “Listed” og dette markeres med et (L).

Klik her for at se andres bud på Mandagstema.

OBS!

Mine fotos er omfattet af Copyright og må under ingen omstændigheder benyttes nogen steder uden tilladelse!