Humble pie og lidt om….


Det er ikke så længe siden, jeg brokkede mig. Jeg var træt af velgørenhedsshows, og reklamer for cancer mig ditten og datten. Jeg åd “humble pie” efter min kære veninde, der er i sygehussystemet, fik slået mig oveni hovedet med statestikker og kolde facts. Jeg er ikke for fin til at indrømme, jeg tager fejl. Som jeg også nævnte tidligere, så er det jo ikke, fordi jeg er et dårligt menneske, der ikke ønsker hjælp til de mange ofre for denne her plage. Slet ikke. Men et eller andet sted, er jeg også en meget følsom sjæl, som faktisk bliver påvirket når, når nogen jeg kender eller jeg bare har ansigt på, bliver ramt.

Som for at understrege min fejl udi det her, mistede vi i galopsammenhæng en helt ung pige, få dage efter, jeg skrev mit første indlæg. Hun blev stedt til hvile i fredags.

Derudover er der to i blogsammenhæng, der er hårdt ramt, og en hvor det forhåbentlig ikke er så slemt, og man hører om flere rundtom så nu bliver det hele ligesom understreget. Har jeg ikke nogen meget tæt på, der har været ramt eller er? Ork jo, flere på forskellig vis, faktisk har jeg en veninde, der lige har mistet sin far, også på den konto, ligesom jeg også selv har mistet en veninde helt tilbage i 1997, kun 43 år gammel. Så det er skam ikke nær det. Så jeg spiser altså Humle Pie! Så jeg erkender, at der kan være et stort behov for at gøre opmærksom og samle penge, men om det får mig til at havde det overhovedet bedre med sygdommen eller shows, det ved jeg ikke. Men jeg vil ihvertfald ikke brokke mig over sidste.

Det sætter selvfølgelig ens egne ting i relief, og selvom det er møgirriterende at være syg – stadig, så blegner det jo i forhold til de her alvorlige ting. Selvsagt, når jeg ligger her, så sker der ikke alverden, men det behøver der så heller ikke. Om ikke andet, får man filosoferet lidt over diverse.

Afslutninger


Inception (Pistachio-Miss Moet) med Nicolaj Stott i sadlen

I dag var årets sidste løbsdag på Klampenborg Galopbane. Det er der i sig selv ikke noget usædvanligt i, men der var dog en markant forskel i dag. Det norske flag var på halv. Det var det fordi, en helt ung og smuk pige mistede sit liv i går, efter en sej kamp mod cancer. Uendelig trist er det altid, men det kommer meget tæt på, når det er nogen man kender. Og vi kender alle nogen, og måske flere – det gør jeg ihvertfald.

Derfor blev kampagnen Knæk Cancer også meget aktuel og pågående lige her. Jeg spiste frokost i restauranten med en veninde, og hun prøvede at forklare mig, hvorfor den er så vigtig den kampagne – ad mit indlæg her, hvor jeg ellers forklarer, hvorfor jeg er træt af, at få det “stoppet ned i halsen”. Og det holder jeg nu stadig lidt på, men ser så lidt mildere på det, efter vores snak, og kan bedre se vigtigheden. Det er så også et særligt år med fokus på det, og det er vigtigt. Jeg har aldrig benægtet vigtigheden af forskning og forfærdeligheden i et dødsfald som Thea’s – aldrig. Det var mere måden på det. Men hvad er alternativet? – og det kan jeg så godt se et sted, efter “slåen i hovedet” med medicinske fakta og statestikker. Godt man har lov at blive klogere og man er ydmyg nok til at lytte til kloge veninder – tak!

Min kære veninde holdt som træner i dag. Det synes jeg også var rigtig hårdt, for jeg elsker at hjælpe hende og jeg elsker hende og hendes tilgang til alting. Vi har det skønt sammen og er meget ens i vores måde at se heste på. Jeg kommer til at savne hende og hendes heste på banen, det skal jeg blankt erkende. Jeg var lykkelig for, at jeg som en afskedsgestus fik lov at læsse min yndling blandt hendes heste – Dustin.

Afslutninger var det ikke slut med i dag, for efter løbsdagen var jeg i stalden og tage afsked med Inception, som i dag skulle videre til Jylland, hvor han er blevet solgt til. Fint for ham, han får det godt, men trist for os, for vi holdt alle meget af ham. En dejlig hest, som jeg håber og tror de bliver glade for derovre. Han fik et kys farvel på vej til transporten.

Når alt det er sagt, så var der masser af glæder også. En skøn veninde og spise frokost med, dejlige snakke med mange venner og gode væddeløb. Så alt i alt en fin afslutning – de alvorligere sider til trods. Tak for den til alle. Nu vil jeg finde sofaen, for frisk er jeg altså ikke og har kun lige holdt sammen ved hjælp af piller, som jeg iøvrigt skal have flere af og en skål varm suppe. For hold op, hvor var det da lige koldt i dag. Fortsat god weekend!