Fredelig søndag og mandag med afsked og sjovt selskab

I går var det søndag. Normalt en fredelig dag for mig, og i går var da også fredelig. Min søste og jeg skulle mødes til morgenmad. Det i anledning af alt det her tømning af fars lejlighed etc. Og så er det jo under alle omstændigheder hyggteligt lige at få en sludder. Så jeg kørte mod bageren og hentede noget morgenmad, og så over til hende. Vi fik ordnet verdenssituationen og talt om mangt og meget. Og det var hyggeligt. Tiden gik ihvertfald. Da jeg kørte, drog jeg lige ned på Kirkegården. Egentlig havde jeg håbet, at nå det inden, jeg tog til min søster, men det nåede jeg så ikke. Det mest fordi, jeg håbede på lidt rimfrost. Men som det ses, fik jeg nogle gode fotos alligevel. Jeg er vild med det nye kamera, og ikke mindst objektivet, der sidder på, som er lysår bedre, end det gamle jeg har, som fulgte med mit analoge kamera. Man siger godt nok at intet kamera, er bedre end den der er bag det. og det vil jeg da godt medgive, men jeg kan altså godt se forskel alligevel. Jeg er ret sikker på, det nye kamera, bliver det, der kommer med ud at rejse. Ikke mindst fordi det vejer mindre også, udover andre fordele.

Klik for at læse mere:
Læs resten

Tidlig varm morgen

bla-geranium.jpg

Godmorgen i stuen el. hvor nu 😉 Det er tidligt, og jeg er træt, har ikke sovet optimalt godt. Jeg drikker iskaffe og håber, at den smertestillende, jeg har taget for lidt siden snart virker. Jeg har nemlig været så “heldig” at få en fibersprængning igen, i den samme skulder. Den må have et svagt punkt. Nogen der ved, om sådan en kan blive “forfalden” til at gå i udu? “Garbo” er på plads på kradsebrættet, så alt er lutter idyl, ser man bort fra min skulder.

Blev jo ikke færdig med indlæggene igår, og jeg nåede heller aldrig “min runde” færdig. Så nu er det om at prioritere igen – det er ikke let, men jeg vil lige tage “lidt runde” og så ser vi hvor meget jeg kan nå, inden jeg tager afsted. Som min veninde sagde, så skal jeg jo ikke ligefrem få stress, og det har hun jo ret i. Det er ikke sådan, når man har så meget på hjerte.

Jeg kom fra det forleden, men Anita (Update 2014 – Anita havde i mange år bloggen Moccapigen.dk som hun nu desværre og til min store sorg har nedlagt), havde være så heldig at støde på Molly, og endnu bedre, fortalte hun os andre om det. Når man kender mig, og ved hvor glad jeg er for dyr, var det jo en dyrbar skat at støde på. Molly er ganske vidunderlig, men du kan jo selv kigge.

Læs resten