Nu er det jo sådan at der er flere Spamregulerende ting i spil i maskinhuset. Derfor hænder det, at jeres kommentarer havner i spam-mappen, men de går altså igennem, og er som altid meget velkomne!Så hurtigt jeg ser, skal jeg selvfølgelig godkende, skulle det ske. Så kan I ikke lige se jeres kommentar, så skulle den gerne indenfor relativt kort tid vise sig. Så skriv endelig løs!
Ingen relaterede poster/No similar posts
Rhododendron fotograferet i haven til det børnehjem, hvor jeg var som bette
Sikke en omtumlet og anderledes morgen. Startede med at jeg fik en mail fra en af jer søde læsere, at I ikke kunne kommentere her. Så fulgte endnu en besked på Facebook fra en venlig sjæl også, og det var så tydeligt, der var et problem.
Igår havde jeg problemer med, at mit afstemnings-plugin ikke viste de ting, det skulle i indlæggene, men gerne ville i sidebaren. Så vidt vides, har jeg stadig det problem, medmindre det også har løst sig med det andet. Først skulle jeg dog lige over til byen for nedennævnte.
Til morgen havde jeg lige et ærinde hos Optikeren, hvor vi er ved at pejle os ind på, at løse mine kontaklinseproblemer. Mine øjne er blevet lidt sarte med tiden, dog uden at være røde eller på anden måde synligt mærket af, at de har brugt linser i snart mange år. Men når det er sagt, så skal jeg jo helst kunne bruge i lang tid endnu. Det kan så måske knibe, for jeg føler mig lidt generet. Men kan jeg bare bruge noget af tiden og så tage briller på, når jeg tuller rundt her eller om aftenen, så er det såmænd også godt. Men min meget kompetente og flinke optiker ville gerne, at jeg skiftede til 1-dagslinser i stedet for vædsker og månedslinser og det er så det, vi prøver i øjeblikket i flere varianter. For med som så meget andet, skal jeg jo være “på tværs”, så det er ikke så lige til at finde noget, der duer. Men vi er da tættere end nogensinde og jeg tror på det.
Jeg kan kun anbefale disse kompetente og utroligt søde mennesker, som overtog efter min gamle optiker for et par år siden. Han havde ret, når han sagde, at dem ville jeg blive meget glad for. Så bor du i området og bruger du briller eller kontaktlinser, og er du ikke tilfreds med den optiker du i øjeblikket bruger, så får de min varmeste anbefaling. Jeg har brugt forretningen siden jeg for snart et helt liv siden, startede med at bruge briller, da jeg gik i skole og så lige til nu. Og jeg har ingen planer om at skifte!
Vel hjemme igen satte jeg mig, og ville prøve at finde kilden til det her problem. Efter at have slået samtlige (næsten) plugins fra og til og test-kommenteret – eller rettere prøvet, nåede jeg et, som faktisk gjorde nøjatigt som det fik besked på. Det havde jeg fået sat “til”, men eftersom det lille hak inden I kommenterer er nok, så behøver I ikke også svare spørgsmål. Problemet var også, at spørgsmålet ikke stod der, men den bare konstaterede, at I ikke svarede, og så kunne I ikke kommentere! Jeg undskylder, men nu skulle alt være i den skønneste orden og jeg modtager med tak kommentarer igen.
Udover alt dette, så fik jeg en ny kontakt på LinkedIn til morgen, ligesom jeg fik jeg lang mail fra min søgeengel i det tyske lige inden, jeg startede denne mail. Den vil jeg svare, og så vil jeg se film, som jeg lånte af min søde veninde, da jeg var og besøge hende.
Derudover er jeg gået i “Berlin-mode” også på foto-siden og har sat mig for at komme videre i mine beretninger fra den skønne Berlintur. Jeg ved mange, er trætte af kulden, så derfor det meget sommerlige foto, der hører til i næste kapitel vi når til i den forbindelse. God dag til jer.
Det lader til, at der er opstået problemer her på sitet. Jeg havde i går også problemer på andre områder, men det værste er dog lige nu, at det ikke lader sig gøre at smide kommentarer her.
De mest åbenlyse ting, har jeg lige tjekket (pluginproblemer) og det lader det ikke til at være. Min viden rækker ikke meget længere, så jeg skal have hjælp til det her eller have kigget mig omkring. Jeg mistænker mit tema som sådan ikke har det så godt, og trænger for en udskiftning. Det var noget, jeg gerne ville alligevel, men havde håbet, at kunne vente med, men nu kan det være, jeg bliver tvunget.
Så I må lige have tålmod, så skal jeg prøve at løse så hurtigt jeg overhovedet kan! Ikke lige det, man har lyst til at starte sin dag med!
Ingen relaterede poster/No similar posts
At godt nok skriver jeg først og fremmest for min egen skyld, men det betyder ikke, at jeg ikke ligesåvel som dig (hvis du er blogger), også bliver meget, meget glad for en hilsen.
I det hele taget, så sætter jeg altid pris på en hilsen. Jeg kan se stor søgning på især nogle bestemte madindlæg – efterhånden må der være nogen, der har prøvet. Det bliver altså lidt sjovere med lidt feed-back både på de indlæg, såvel som de andre.
Det er ikke længe siden, jeg efterlyste en hilsen, for at danne mig en ide om, hvem som læser med, men det fik jeg ikke mange svar ud af?? Så om ikke andet, så kunne det være et sted at starte – kom frisk!
Ingen relaterede poster/No similar posts
Jeg har kvajet mig! Det sker vel for alle tænker jeg. Men jeg plejer nu ikke ligefrem at overse kommentarer her på bloggen. Ikke desto mindre, er det lykkedes mig helt at overse hele 3 søde kommentarer på et indlæg omkring turen til Berlin.
Hvordan jeg har båret mig ad aner jeg ikke, men ihvertfald undskyld til Donald, Mofling og Farmer for manglende svar indtil nu. Det var altså ikke med vilje! 
Ingen relaterede poster/No similar posts
Nu har jeg flere gange siddet og bandet og svovlet over Disgus kommentarsystemt. Det virker måske godt for bloggerne på Blogger. Eller for ihvertfald to blogge, jeg ellers fulgte. Blandt andre Mette B og Lavendel. Idag ville jeg så kommentere på et indlæg hos Mette, kun for at konstaterer, at hun også har installeret det forhadte system, ligesom Madame også har.
Lavendel har forklaret stolper op og stolper ned (og det er også fint), om, hvordan man gør og hvordan det fungerer, og jeg har også skrevet til hende personligt, og bedt hende droppe systemet.
Jeg kan da sagtens finde ud af, at oprette en profil på Disgus, men det er samme princip som TV2 blogs, også der skal jeg oprette mig, hvis jeg vil smide en kommentar, ligesom mange, mange andre steder. Og ved I hvad, det gider jeg simpelthen ikke. Helt bortset fra, at systemerne jo er sat op til, at jeg alligevel skal opgive oplysninger, så min email, mit website må da være mere end rigeligt.
Hvor mange login skulle jeg så ikke huske og holde styr i? Og tror I ikke, jeg har RIGELIGT i forvejen? Så kan jeg logge mig ind med min Tvitter eller Facebook. Det vil jeg heller ikke, for så bliver hele mit navn vist. Hvad skal jeg med det. At mange måske har kædet det ene og det andet sammen er så det, og fred med det, men jeg vil have lov til at bestemme, hvornår, hvad bliver vist og brugt.
Så kære bloggere, jeg mener det er helt forfejlet, at man skal oprette en profil for at smide en kommentar (enten på en blog eller et diskusionsforum), og er efter min mening slet ikke tanken bag en hverken det ene eller det andet. Det skal være noget man kan gøre, lige fordi man føler for det uden yderligere forpligtelser. Sådan ser jeg det ihvertfald og jeg vil ikke “bondefanges” til at skulle have ENDNU en profil et sted. Så sorry, I må undvære min kommentar, hvis I har det der system. Jeg gider det ikke. Kan jeg virkelig være den eneste? Og hvad er ideen i at følge en blog, hvor jeg ikke kan kommentere? Den er der ikke. Jeg følger en blog på TV2 – en veninde, fordi hun skriver så hamrende godt, men tro ikke, hun ikke har fået denne opfordring også- og nu får hun den sammen med jer nu også!
Her på bloggen var der nyeligt, noget der generede mine læsere, og selvom jeg synes, det var smart, er mine læsere da vigtigere, så jeg afinstallerede det. At dem der så bad om at få fjernet ikke har kommenteret siden, er så en anden sag, men stadig har jeg gjort min del for, at deres besøg her, skal være så behageligt og let som muligt. Det må være det mindste. Mine læsere er “mine kunder”.
Jeg håber andre bloggere på BLOGGER (og andet godtfolk) vil tænke sig godt om, inden de installerer det der system.
Ingen relaterede poster/No similar posts
Et af mine absolut favoritfotos – Lennart Hammer på Vida Nova – simpelthen valgt, fordi det er taget omtrent ved denne tid sidste år, nemlig 24. august
Jeg læser min Bloglæser igennem dagligt, for at se efter indlæg, og lige i forgårs faldt jeg over indlægget:”Sandt og falsk i blogland” hos Nutidspensionisten. Hun berører nogle ting, jeg selv har spekuleret lidt over. Ikke lige helt det samme, men henad de linier, så nu vil jeg så skrive et indlæg, jeg egentlig ikke ville have skrevet, men som trængte sig på, da jeg læste det.
I starten læste jeg også med på den famøse blog, og smed endda en kommentar, fordi jeg dengang synes, det var anderledes og måske lidt forfriskende med noget nyt. Det synes jeg s¨å ikke længere. Jeg synes ganske som nævnt, at det er deciderede ondskabsfulde personangreb, som ikke er sjove eller det, der ligner.
Med hensyn til Newyorkerbyheart, så må jeg give ret et langt stykke henad vejen. Men når det så er sagt, synes jeg så, at måske nok, at Fr. Møller er lige hård nok, og selv er skyldig i det samme, hun beskylder den famøse blog for. En ting er, at hun ikke er interesseret i mad og ikke kan lide ost. Fred med det, men det er jo altså en smagssag.
Hvad ikke står til diskussion er, at hun ikke svarer, når man som jeg gjorde nyeligt, skrev og spurgte høfligt om noget med hensyn til noget rent tekniske på hendes blog. Det kan jeg intet bruge til, og udi madblogge, er der SÅ mange gode, at hendes sagtens kan undværes – nemt. Jeg skal komme med flere alternativer snarest, for jeg har lovet, at lave et indlæg med madblogsanbefalinger.
Det er måske den menneskelige natur at “mænge sig” med dem, der ligner en selv. Det er vel derfor, der er danskerkolonier og gettho’er mange steder i verden, fordi folk klumper sig sammen. Det sjove er, at ofte er vi jo også nysgerrige, og vil gerne se andres liv og noget anderledes og måske lære lidt – jeg vil ihvertfald. Men det er så måske bare mig. Der er åbenbart en uskreven regel om, at man mindst på flere punkter skal ligne visse i blogland. For uanset, hvordan man vrider og vender sig, kan man ikke blive accepteret, når man skiller sig for meget ud, uanset at man aldrig, aldrig med hensigt har forsøgt at genere nogen, har lagt endeløse høflige og pæne, og helt velmente kommentarer hos de andre, og i det hele taget prøver at være et pænt menneske. Eftersom jeg ellers på flere punkter ligner mange andre, der åbenbart (uvist hvorfor) i modsætning til undertegnede har gjort sig fortjent, kan jeg kun konkludere, at det er et helt personligt “angreb” eller, hvad vi nu skal kalde det. Ikke at jeg er den eneste, der får den behandling, slet ikke. Men man er ikke “comme il faut” åbenbart, når man:
Jeg kan sige det sådan. Skriver jeg for, at få kommentarer? Nej! Jeg skriver som en slags dagbog for mig selv, og for at have noget helt konkret at huske tidens gang på. Min hukommelse er bestemt ikke, hvad den var, og på den måde, er det dejlig måde for mig, at huske begivenheder, jeg måske ville glemme detaljerne i, ligesom jeg jo får brugt mine fotos mere end jeg ville ellers. Når det er sagt, så bliver jeg altså nøjagtig lige så glad som alle andre, for at få en kommentar. Og i forhold til mit læserantal, så er der helt bestemt noget, der ikke stemmer i forhold til kommentarer. Og jeg nægter at tro, at jeg skriver så meget ringere end så mange andre….
Det med at skille sig ud, er jeg vant til. Jeg har et helt livs træning. Men at jeg skulle blive udsat for samme behandling, jeg er blevet før også i blogland, havde jeg faktisk ikke troet. Naivt måske, men sådan er det. Men netop fordi, jeg er i træning, så lever jeg jo med det, og overlever skam også. Men det undre mig, at dem der ellers “råber op” om rummelighed og plads til alle i det ganske land, bestemt ikke gør som de prædiker, når det kommer til blogland. Så meget er sikkert og vist. Og så er vi ude i den med moral er godt, men dobbeltmoral er åbenbart endnu bedre. Jeg kan sige, som en sagde for nyelig, at man kan jo godt blive ked af det! Ja det kan man helt bestemt!
Med hensyn til, hvorvidt andre i det ganske land, har ondt et vist sted over, om jeg blogger. Det kan jeg HELT ærligt ikke tage mig en SKID af, for nu at sige det helt lige ud. Jeg har mere ned snehvidt mel i posen og jeg VED, at hvis nogen skulle bytte med mig, så ville de ikke på nogen måde.
At jeg så ikke “piner det ud i pap”, hver og hverdanden dag, hvordan jeg har det og ikke har det, er så det. Jeg har HELT bevidst valgt, at jeg ikke er min diagnose, og jeg gerne vil tages for PERSONEN mig og ikke patienten. At jeg er det sidste, er der ikke tvivl om på nogen måde. Jeg har skam været rigtig meget igennem og jeg kunne da godt skrive en længere roman om det, HVIS jeg ville. Det vil jeg ikke! Det er også helt bevidst, at jeg ikke har nævnt min diagnose nogen steder. For jeg synes, det er en privat sag, som kun kommer mig ved, og dem som er tæt på mig. Dem der skal have det at vide, får det. Sådan er det.
Jeg kunne sagtens fokuserer på alle de dage, hvor jeg er skidt, og har ondt både her og der og allevegne og iøvrigt intet orker. Og ja, jeg tager i stalden et par gange om ugen ca., men ingen kan jo se, hvor meget jeg ligger brak dagen efter og intet kan vel? Det er der ingen, der tænker på. Men jeg vælger at gøre det, for det er min store glæde og passion. Men at det koster på energikontoen er helt sikkert.
Desuden tror jeg, at jeg har godt af, at røre mig – nej jeg tror det ikke, jeg ved det. Og nej, vi skal ikke tale om mit forbrug af smertestillende piller eller medicin for den sags skyld. Den gode doktor og jeg plejer at blive enige om, at jeg formentlig nok skal begraves på Kemisk Værk i Køge med alt det, jeg har fået gennem tiden og stadig får. Så NEJ, det er ingen dans på roser altid, langt fra.
Jeg kan så vælge, at fokuserer på det – alt skidtet, eller jeg kan vælge (som regel), at fokuserer på de mange, mange gode ting i mit liv også. Hvis jeg må være helt ærlig, så er jeg ked af, at Fr. Møller er så sortseende. Jeg kan kun håbe, at hun vælger at skrive om de negative ting, men at der forhåbentlig også er noget positivt, for ellers er det dælme da godt nok træls. Ikke fordi, det ikke ser sort ud her mange gange eller andre steder for den sags skyld. Det kan det da indimellem, men jeg håber altså, at hun også ser dejlige ting, udaf sine “briller”.
Jeg kan helt ærlig ikke se, hvorfor det er så skidt at fokusere på det gode, og jeg kan slet ikke se, hvorfor andre skal “have på puklen” for det. For det ser bestemt ikke så rosenrødt ud på de blogs, hun hentyder til, som hun får det til at lyde. Hun nævner en, som er ude i skilsmisse og den slags. Og ja, det er da hårdt og trist – helt bestemt. Men de samme blogs som jeg ved, hun tænker på, har altså også været ude i “stormvejr” – i helt tilfældig rækkefølge, kan jeg nævne: Alvorlig sygdom, et barns dødsfald, tab af en ægtefælle, et andet barns dødsfald, alvorlig sygdom, alvorlig potentiel diagnose og alvorligt syge børn, for nu bare lige at nævne, hvad der falder først for.
Så NEJ, det er ikke fordi NOGEN af os nogensinde glemmer, at livet ikke KUN er lyserødt. Det ved vi godt, men der er stor forskel på om glasset er halvt fuldt eller halvt tomt. Jeg vil helst se det som halvt fuldt, som mange andre også – dét er forskellen. Og ja, jeg tror de har ret, når de siger, det hjælper, at se det sådan! Men for en gang skyld, kom jeg så ud med noget, som jeg føler er negativt, og som gør mig ked af det.
Jeg undre mig. For lidt siden lavede jeg en lille forespørgsel, og jeg har fået et eneste svar. Har I overset, eller hvad sker der lige? Det hænger ihvertfald overhovedet ikke sammen med antallet af læsere, så jeg undre på, hvorfor I ikke vil skrive mig en hilsen? Forklaring – anyone? Måske har I overset, eller….? Men det er ikke for sent at smide en hilsen om det og/eller noget af alt det andet.
Ingen relaterede poster/No similar posts
Jeg ved ikke lige, hvad det skyldes, men faktum er at der er ufatteligt mange blogs, der er lukket af dem, jeg fulgte. Nogen er holdt fordi de blev chikaneret, hvilket selvfølgelig er møgubehageligt, men at give efter for den slags cencur, er da helt forkert. Hvis nogen ikke kan tage en, for de man er, så må de jo lade være. Deres problem som jeg ser det. Indrømmet, det kan da gå ud over ens nærmeste også, men så skal det godt nok blive meget konkret og bevæge sig udover de ekstreme kommentarer. Hvis man endda har en relativ anonym blog, kan jeg slet ikke se problemet. Og tro nu ikke, at jeg ikke selv “har været der”, for det har jeg. Jeg er skam også blevet groft generet her en overgang.
Så er der alle de blogs, der er tilbage, og der godt nok ikke ret mange af dem, der var, da jeg startede for snart 4 år siden. Jeg synes så også blogmiljøet har ændret sig. Det er ikke Blogland mere, og der er ingen støtte eller opbakning bloggerne imellem. Det er mere selvpromovering, og så er det slut, medmindre man er medlem af en skjult klub, hvor man skal opfylde nogen kriterier, jeg begynder at få en ide om, hvad går ud på.
Jeg troede naivt nok, at når man var sød og flink overfor andre, så kunne man da også forvente bare en smule igen. Sådan hænger det så ikke sammen. Til trods for, at jeg selvfølgelig er forskellig fra mange af andre bloggere og omvendt, så skriver jeg altid en pæn kommentar til de ting, jeg synes, jeg kan relatere til, og når folk skriver her, får de altid et pænt og konstruktivt svar.
Det er selvsagt ikke alt man kan relatere lige meget til, men man skal være meget snæversynet i mit hoved, hvis man ikke næsten som regel kan finde noget pænt at sige. De fleste af bloggere fotografere også, og om ikke andet, kan man sige noget pænt om fotografiet. Der er bloggere jeg har lagt TONSVIS af pæne og meget venlige kommentarer hos, og har måske fået en i al den tid, jeg har været her. Og med den holdning, så er der måske ikke noget at sige til også, at folk ikke gider – hvad ved jeg, men jeg finder det underligt. Også fordi jeg kan se, at de samme mennesker jo skriver kommentarer. Det er der så nogen, der næsten aldrig gør, ligesom der er dem, der slet ikke svarer på kommentarer. I sidstnævnte tilfælde gider jeg slet ikke lægge en kommentar. Det er meget brugt på engelske og amerikanske blogs. Det forstår jeg slet ikke, men så det er så bare mig. Det er da det mindste man kan gøre, når folk gider skrive en hilsen.
Og så er der alle dem, der har en blog, som næsten ikke skriver mere. Der kan gå måneder imellem de skriver eller mere, og så opgiver man jo stort set at følge, når der går så længe. Nej jeg synes det er trist, at os der i det mindste har skrivelysten i behold ikke støtter hinanden, så det netop kunne være blogland istedet for små enklaver hist og pist.
Jeg skal ikke selv vurdere min blog, men at den skulle være så meget dårligere end mange andre, det nægter jeg at tro. og så må der jo ligge noget andet til grund. Derudover dækker jeg så bredt i emner, at alle på givne tidspunkter skulle finde noget, de kan relatere til. Læsere er der masser af, de skriver bare ikke. Ligeledes har jeg endda så galt været udsat for, at en medblogger helt tydeligt henviste til noget, jeg havde skrevet, men at linke hertil, det gjorde vedkommende ikke, hvilket ellers er kotume. Igen kunne jeg kun undre mig over den behandling. Uanset, så har jeg stadig lysten til at skrive, og det glæder mig hver gang, nogen lægger en hilsen her.
Ingen relaterede poster/No similar posts
Det viser, sig at de kommentarer, der udeblev HELT, på nær Donald som fik en igennem, havde en forklaring. Igår fortalte Sister, at hun ikke kunne få hul igennem, og idag Mette. Nu undersøgte jeg så sagen grundigt, og det var et plugin, der lavede ballade, og det er fjernet nu, så smid ENDELIG en hilsen
Ingen relaterede poster/No similar posts