Morgenrøde


Morgenstund havde ikke “guld i mund” for mig i dag, men morgenrøde var der! Jeg havde det ikke godt i går. Tilskriver det meste varmen, men ved det ikke. Jeg gik tidligt i seng, og vågnede så klokken 02.00 ca. og kunne selvfølgelig ikke falde i søvn igen. Sådan gik indtil klokken 5.30!!! Så faldt jeg i søvn igen deromkring.

I den mellemliggende periode så jeg dog koncert, så tiden blev brugt i det fineste selskab – det var NRK, der sendte koncert med George Michael fra London. Jeg så kun sidste 3/4 time af den, men du kan se den her
Han er bare fantastisk. Nu vil jeg tage mig sammen og køre ud i verden og mødes med en favoritperson af min, det kan humøret kun blive bedre af, akkurat som George :-)

Koncert i Messiaskirken

Jeg havde allerede sidste weekend aftalt med en veninde, at hvis jeg kunne, skulle vi til koncert. Med andre ord gratis orgelkoncert i Messiaskirken.

Heldigvis skrev hun og mindede mig om, og spurgte, hvordan helbredet var stemt. Jeg havde (hukommelse som en si) lykkeligt glemt det, til trods for, at jeg havde sat påmindelse til i min kalender. Som jeg umiddelbart kan se, har jeg ikke fået den og så ryger det ud af lystavlen. Anyway, godt hun skrev. Jeg blev enig med mig selv om, at det gik vist okay, at tage derned. Nu har jeg togkortet, så jeg tog toget et stop, og så cyklede jeg resten. Det gik fint.

Vel ankommet satte jeg mig til at vente på, at hun kom. Først udenfor, og siden gik jeg ind (hurra for mobiltelefonen). Jeg tænkte, at vi hellere måtte være i god tid, for det var jo ikke til at vide, hvor mange der kom. Hvis jeg nu lige havde tænkt mig lidt om, så er Messiaskirken ret stor, så risikoen for, at vi ikke fik en plads, var vist ikke særlig sandsynlig. Men skidt med det, i god tid var vi, og så kunne vi få en sludder også. Det gjorde jo ingenting heller.

Det var en vidunderlig koncert og os 14 personer, der var mødt op, trods sommertemperaturer og vejarbejde (hele den ene kørebane udfor kirken er gravet op), fik en sublim koncert. Ikke nok med en fantastisk koncert – efterfølgende fik vi en kompetent og dybdegående forklaring på, hvordan orglet fungerer med hands-on demonstration. Lidenskaben var ikke til at tage fejl af, og den slags smitter. Det bliver ikke sidste gang, jeg tager til orgelkoncert, og i særdeleshed med Krisztina. Det var fantastisk. Som vi talte om på vejen hjem. Tænk at kunne spille sådan og ikke mindst, tænk hvem der opfandt orglet for snart længe siden – verden er forunderlig.

Programmet var som følger:

Orgelkoncert med Krisztina Vas Nørbæk
Gæstesolist: Jens Nørbæk – viola da gamba

Joh. Seb. Bach (1685-1750) Præludium og fuga i A-dur BW 536

J.P. Sweelinck (1562-1621) Variationer over “Onder een linde Groen”

D. Buxtehude (1637-1707) Magnifica primi toni BuxWV 203

Diego Ortiz (1510-1570) Soloricercar for viola a gamba
Recercada primera sobre la canicion “Doulce Memoire” (for gambe og orgel)

Johann Krieger (1652-1735) Toccata in C

Maurice Duruflé (1902-1986) Meditation

W.A. Mozart (1756-1791) Andante i F-dur

Siegfried Karg-Elert (1877-1933) Act kurze Stücke Op. 154

1. Introitus, 2. Gagliarda, 3. Melodia Mmonastica, 4. Aria semplice,
5. Appasionata, 6. Canzona solenne, 7. Toccatina, 8. Corale.

Herefter var der fin fortælling om Kirkens Frobenius-orgel fra 1930/1960.

Kunne du tænke dig, at komme til orgelkoncerter, så er her flere. Vi fik en sludder med organisten på vej ud, som fortalte, at hun spiller i Holmens Kirke senere på året. Det kan du se på linket nedenfor under Holmens kirke.

Links:

Messiaskirkens koncertkalender

Koncerter Holmens Kirke 2013-2014

Orgelkoncerter i hele landet via www.kultunaut.dk/

Irsk og What makes a man

Dagen startede med, at jeg skulle have bilen. Det betød at jeg for næsten første gang, skulle ud i verden siden før Jul! Er du ikke svimmel mere? Ork jow, også i den grad, men ting gør ikke sig selv, og lidt mad skal jeg jo også have. Så det blev gjort, omend jeg prøvede at holde mig til nødvendigheder. Nye kontaktlinser skulle indhentes, eftersom jeg nu er gået over til nogen nye daglinser. Jeg har haft kontaklinser i mange år, og er (som det måske er blevet bemærket) sart på mange punkter. En er med, hvad jeg tåler af medicin og den slags. Det har så også betydet, at hver gang optikeren (i bedste mening selvfølgelig) har prøvet at ville have mig til at prøve noget nyt, har vi måtte opgive, omend det nye på papiret skulle være bedre.

Så har jeg oplevet lidt problemer med mine øjne og øjenlåg her på det seneste, og talte med min optiker om det. Noget af problemet, kunne henlægges til, at mine øjne tørrer ud, og mulig intolerance overfor vædsken jeg har brugt i snart rigtig mange år. Så hun foreslog de her endagslinser af ny oprindelse lavet på en ny måde med noget siliconehalløj. Med vanlig meget lille forventning om noget som helst, hjembragte jeg en lille portion på 5 par, for at prøve dem. Og for første gang i mands minde, duede noget nyt i den sammenhæng. Ikke bare duede, det var fantastisk at få dem på. Dejligt, så derfor skulle jeg over og hente nogen flere og aftale den videre gang i det hele. Det fik jeg gjort, og selvom de selvfølgelig er meget dyrere, så er det pengene værd – man skal passe sine øjne og som sagt, jeg har haft linser i mange år, og vil gerne fortsætte. Det kan jeg så gøre meget mere behagligt og se bedre gør jeg også.

Inden jeg tog afsted, så jeg lidt af en koncert, jeg havde optaget over Jul og Nytår – Westlife‘s afskedskoncert, som blev holdt i Dublin, Irland, foran intet mindre end 85.000 mennesker (to koncerter i træk i Dublin foran 2x det antal mennesker). Ovensiddende klip er ikke fra den sidste koncert med dem, og det er den ikke, fordi lyden på den koncert (efte rmin mening) ikke var god nok. Det sker desværre ofte til de her megakoncerter, men sjovt nok fandt jeg et andet klip fra 2008 fra samme stadion (Croke Park) hvor lyden er fantastisk (jeg har oplevet det samme fænomen i Parken – elendig MJ og super Rolling Stones), så det får I istedet for. Sangen hedder “What makes a man” og inden jeg fandt klippet, ville jeg faktisk sige noget om det – hvad der gør en mand, til en mand. Det er selvfølgelig mange ting, men…..

Nogen mener måske ikke, det er mandigt at græde – jeg vælger at være helt uenig! Jeg synes, det er smukt at se mænd vise følelser både på et helt personligt plan selvfølgelig, men også i sådan en sammenhæng (nogen husker måske også vores rørte Kronprins – jeg gør ihvertfald). De her gutter er tydeligt meget berørt af situationen og må mange gange tørre tårer væk undervejs. Inden en af sangene fortæller, Shane om da han var dreng, og han så en koncert på TV med Michael Jackson, hvor alle de her lys var, og han havde sagt til sin mor (eller mormor), at det ville blive ham en dag, og nu står han der og synger for så mange mennesker. Det må immervæk også være vildt. Jeg så lidt inden jeg handlede og så resten, da jeg kom hjem.

Iøvrigt må der været noget i vandet derovre, for ikke nok med, Westlife er Irske, det er et andet meget dejligt boyband også nemlig Boyzone, og det er også samme mand, der står bag.

Bortset fra det med Boybands, så kan Irerne også noget med heste – de avler nogen af verdens bedste fuldblodsheste også. En helt anden snak, men du husker måske min tur til Irland i netop den sammenhæng. Der vil jeg også gerne over igen.

Nu jeg var ude i verden var jeg forbi den gode doktor også for medicinforsyningen skal jo også plejes – desværre. Heldigvis kan jeg for meget af tidens vedkommende begrænse mængden, men helt fri bliver jeg ikke. Desværre skal jeg på et tidspunkt i år af med den gode doktor. Som med Westlife, der føler det rigtigt at holde, gør lægen også, og jeg kan i begge tilfælde sige, jeg udemærket forstår, men det betyder ikke, at jeg synes om det, langtfra!

Han har dog fundet en rigtig god afløser (jeg har kun hans ord for det), så det håber og beder jeg så til. Der er ikke meget, jeg i den grad hader af et godt hjerte som at skifte læge. Når man har brug for ofte, betyder det meget, at “det svinger” og man bliver lyttet til og forstået. Som jeg har nævnt før, så har jeg været heldig ofte, men jeg har også prøvet det modsatte – helt bestemt, måske også derfor jeg er klar over forskellene. Har du ikke gjort det så husk at støtte familielægen på Facebook.

Nu vil jeg ind og slappe af, for svimmel er jeg stadig. Lægen tog for en sikkerheds skyld mit blodtryk som heldigvis er superflot. Det er bestemt noget at være taknemmelig for, og noget man skal have styr på – har du på dit? Hav en god aften, og så vil jeg glæde mig til morgendagen, hvor en veninde kommer forbi og hjælper mig med at pille Julepynten ned. Stiger og svimmelhed – need I say more?

Modern West

“Hvem hulen er Modern West?” tænker du måske. Tjah, hvis nogen havde spurgt mig, havde jeg heller ikke kunnet svare på det. Overhovedet ikke!

Men igår læste jeg så, at “en gammel flamme” af min, er i byen. Nemlig Kevin Costner. Hvad har det med sagen at gøre? Tjah, det er hans band, og han er forsanger. Faktisk kom musikken længe før skuespillet, og Kevin er faktisk rigtig, rigtig god. Jeg har ihvertfald tænkt mig, at jeg skal investere i en dobbelt-CD med ham her snart. Den er nemlig til at få for en meget rimgelig penge på play.com. Det må gøre det ud for den koncert, jeg ikke får set med ham, mens han er her.

Han spiller i Amager Bio på fredag, og jeg havde gerne givet pengene, men har dem ganske simpelthen ikke. Så kort kan det siges. Til gengæld, kan jeg have glæde af CD’en rigtig længe. Og det glæder mig, at jeg nu kan nyde Kevin på mere end en måde. Har altid været vild med ham. At der så er et par af hans film, der faldt igennem, er hvad det er. Det sker for de bedste – lige hvad han også er i mine øjne.

Adagio – passende

Jeg har været til koncert her til aften. Det plejer gerne at være på Charlie, jeg er det, men her til aften var det på DK4 med David Garett. Det er ikke så længe siden, jeg opdagede ham, så selvsagt skulle jeg se denne koncert med ham, og så var den endda fra Berlin. For de uindviede, er jeg født der). Og David er iøvrigt også halvt tysk/amerikansk som undertegnede.

Det var en rigtig dejlig oplevelse, og denne optagelse, er fra den koncert også. Da jeg hørte ham spille Adagio af Tomasio Albinoni, var jeg klar på, at den skulle på her, både fordi jeg elsker den, og så fordi den passer godt til stemningen lige nu. Bortset fra det, så synes jeg da bare, ham David er dejlig, helt bortset fra hans åbenlyse musikalske talenter.

The Pianoman

Igår var så aftenen kommet, hvor jeg skulle se Elton John for første gang. Som vides, har jeg været til rigtig mange koncerter i min tid, men har ikke gjort det så meget i de senere år. Det skal være noget meget særligt før jeg gider. Elton var “must see” for mig,, så da jeg så det her arrangement med bus lige til døren, var der intet at betænke sig på.

Vi mødtes klokken 18 på Charlottenlund Station, og der holdt bussen fra Jens Koll’s Turistrtrafik. En rigtig luksusbus, som var meget komfortabel. På vejen over fik vi lidt at drikke og en lille petifour som arrangøren havde medbragt. Det var superfint. Vi fik alle vores billetter, og ankom i fin tid til Malmø Arena.

Jeg var meget spændt på lyden efter at jeg har fået ødelagt koncertoplevelser fuldstændig, af dårlig lyd. Her tænkes især på Michael Jackson i Parken, som var det værste eksempel. Lyden var helt fantastisk. Klar og sprød og ingen rumklang og underlige ting. Kun et brus af vellyd, som gik gennem marv og ben.

Selvfølgelig ved man godt, at Elton kan spille klaver, det giver sig selv, men han er simpelthen så gennemmusikals og så fantastisk levende. Smag og behag er selvfølglig forskellig, og nogen kunne sikkert have tænkt sig andre numre og mindre solo-Elton. For mig var det perfekt. Jeg synes, at hele sættet med Elton alene, var næsten det bedste. Hans klaverspil (incl. diverse keybordfunktioner), var eminent og var bare super hele vejen igennem. Det hele var for mig bare så dejligt, og især fordi alle de numre, jeg helt vildt gerne ville høre var med. Og da jeg fik Candle In The Wind som ekstranummer, skulle jeg ikke forlange mere.

Ray Cooper havde jeg ikke noget forhold til som sådan, men var jo klar over, hvem han var. Nogen kunne mene, at han var et tiltrængt pust i forestillingen og han gjorde det absolut godt. Intet om det. Jeg havde nok været lige lykkelig bare med Elton fortsat. Men det var fint nok og jeg havde en dejlig oplevelse, som bestemt står som en af de allerbedste koncertoplevelser. Her nedenfor er numrene, som Elton spillede i går, og som han iøvrigt også spillede i Herning. Listen er fra Herning, men er efter bedste overbevisning den der også gjaldt i går. Der var nogle numre jeg ikke kendte, og har nogen rettelser til listen, så modtages de selvfølgelig gerne.

The Tracks:

1.The One
2.Sixty Years
3.The Greatest Discovery
4.Border Song
5.Ballad of the Boy in the Red Shoes
6.When Love Is Dying
7.I Guess That’s Why They Call It the Blues
8.Rocket Man
9.Nikita
10.Never Too Old (To Hold Somebody)
11.Tiny Dancer
12.Philadelphia Freedom
13.Your Song
14.Funeral for a Friend / Tonight
15.Better Off Dead
16.Levon
17.Gone To Shiloh
18.Indian Sunset
19.I Think I’m Gonna Kill Myself
20.Daniel
21.Sorry Seems to Be the Hardest Word
22.Take Me to the Pilot
23.Don’t Let the Sun Go Down on Me

Encore:
24.Bennie and the Jets
25.Crazy Water
26.Candle in the Wind

Da vi kom ud i mørket, var det blevet tøvejr og det regnede. Vi havde en god tur hjem, omend vi var trætte, så var alle begejstrede for koncerten og mindre blev begejstringen jo ikke af at chaufføren var sød og køre gennem byen, så nogen kunne komme af på Hovedbanen. Flink fyr og en dejlig aften. Tak til arrangøren og alle andre for en dejlig aften

Villazónbiletter refunderes!

Efter massiv kritik og pres vælger Tivoli nu at refundere billetterne til den meget omtalte koncert med Rolando Villazón. De skal dog ikke dække tabet alene, da Villazón afstår fra sit honorar. Det kan læses i Berlingske idag. Se det er lige sådan det skal være. Hverken mere eller mindre. Forhåbentlig har Tivoli og Villazón lært lektien til en anden gang.