Kommentarproblem løst efter et smut til byen


IMG_4209opt2_Berlin
Rhododendron fotograferet i haven til det børnehjem, hvor jeg var som bette

Sikke en omtumlet og anderledes morgen. Startede med at jeg fik en mail fra en af jer søde læsere, at I ikke kunne kommentere her. Så fulgte endnu en besked på Facebook fra en venlig sjæl også, og det var så tydeligt, der var et problem.

Igår havde jeg problemer med, at mit afstemnings-plugin ikke viste de ting, det skulle i indlæggene, men gerne ville i sidebaren. Så vidt vides, har jeg stadig det problem, medmindre det også har løst sig med det andet. Først skulle jeg dog lige over til byen for nedennævnte.

Til morgen havde jeg lige et ærinde hos Optikeren, hvor vi er ved at pejle os ind på, at løse mine kontaklinseproblemer. Mine øjne er blevet lidt sarte med tiden, dog uden at være røde eller på anden måde synligt mærket af, at de har brugt linser i snart mange år. Men når det er sagt, så skal jeg jo helst kunne bruge i lang tid endnu. Det kan så måske knibe, for jeg føler mig lidt generet. Men kan jeg bare bruge noget af tiden og så tage briller på, når jeg tuller rundt her eller om aftenen, så er det såmænd også godt. Men min meget kompetente og flinke optiker ville gerne, at jeg skiftede til 1-dagslinser i stedet for vædsker og månedslinser og det er så det, vi prøver i øjeblikket i flere varianter. For med som så meget andet, skal jeg jo være “på tværs”, så det er ikke så lige til at finde noget, der duer. Men vi er da tættere end nogensinde og jeg tror på det.

Jeg kan kun anbefale disse kompetente og utroligt søde mennesker, som overtog efter min gamle optiker for et par år siden. Han havde ret, når han sagde, at dem ville jeg blive meget glad for. Så bor du i området og bruger du briller eller kontaktlinser, og er du ikke tilfreds med den optiker du i øjeblikket bruger, så får de min varmeste anbefaling. Jeg har brugt forretningen siden jeg for snart et helt liv siden, startede med at bruge briller, da jeg gik i skole og så lige til nu. Og jeg har ingen planer om at skifte!

Vel hjemme igen satte jeg mig, og ville prøve at finde kilden til det her problem. Efter at have slået samtlige (næsten) plugins fra og til og test-kommenteret – eller rettere prøvet, nåede jeg et, som faktisk gjorde nøjatigt som det fik besked på. Det havde jeg fået sat “til”, men eftersom det lille hak inden I kommenterer er nok, så behøver I ikke også svare spørgsmål. Problemet var også, at spørgsmålet ikke stod der, men den bare konstaterede, at I ikke svarede, og så kunne I ikke kommentere! Jeg undskylder, men nu skulle alt være i den skønneste orden og jeg modtager med tak kommentarer igen.

Udover alt dette, så fik jeg en ny kontakt på LinkedIn til morgen, ligesom jeg fik jeg lang mail fra min søgeengel i det tyske lige inden, jeg startede denne mail. Den vil jeg svare, og så vil jeg se film, som jeg lånte af min søde veninde, da jeg var og besøge hende.

Derudover er jeg gået i “Berlin-mode” også på foto-siden og har sat mig for at komme videre i mine beretninger fra den skønne Berlintur. Jeg ved mange, er trætte af kulden, så derfor det meget sommerlige foto, der hører til i næste kapitel vi når til i den forbindelse. God dag til jer.

God weekend med lidt af hvert

IMG_9333opt2_OrdrupTorv
Ordrup Torv 2010

Jeg håber, jeg aner rigtigt, at det begynder at gå lidt bedre – ikke gigantisk bedre, men jeg er glad for lidt. Desværre hyler mit hoved stadig, og det må jeg indrømme, jeg gerne var fri for.

Igår lånte jeg bilen og kørte først en tur i stalden og hilste på og lige vise, at jeg dog er i live endnu. Jeg fik også set de to nye “madammer” udi to nye hopper, der er kommet til stalden, mens jeg har været væk. Som forudset af en staldeveninde, var der især en, der fangede min interesse. Vi skal nok blive rigtig gode venner, når jeg engang bliver gangbar igen. Kicker var jeg selvfølgelig også inde og hilse på, og han tilkendegav tydeligt, at han kunne kender mig, og det var rart at se mig. Det er altså så sjovt. Ligeom Vita bestemt ikke har glemt, hvem der plejer at give hende godbider og opmærksomhed. Hun ved lige, hvilke knapper hun skal trykke på i forhold til mig. Alle “babyerne” (læs: åringerne), var vokset helt enormt, og især var The Seducer imponerende, hvilket han dog hele vejen har gjort. Han er godt nok flot og slægte sin søster (Good Girl) på i stor stil. Jeg fik også hilst på Nicolaj (Stott) som var forbi. Det var også hyggeligt, for det er ved at være meget længe siden, jeg har set ham.

Efter at have hilst på og fået en god sludder med især Lene, kørte jeg videre. Jeg skulle over til min optiker, og have styr på kontaktlinserne. Jeg fik nogen nye endagslinser med læsehjælp for noget siden. Linserne som sådan virkede umiddelbart okay, men det viste sig, at øjnene ikke kunne det med læsehjælp ihvertfald. Om de kan det med linserne generelt får vi så se nu, da de nu er uden den. Hvis ikke det virker, så er vi tilbage til “år nul”, med enten briller eller de linser jeg har brugt helt fra starten og som har været det eneste, jeg har kunnet bruge indtil nu. Det skal ikke være let!

Bagefter tog jeg så turen ned til Kirkegården og det var en blandet fornøjelse, idet de nisser jeg kom for at hente var væk, ligesom alt undtagen kransene. Jeg har skrevet om det i indlægget og også skrevet en mail til kirkekontoret med link til det, og med slet skjult opfordring til dels af putte reglerne på nettet og informere bedre.

Man læser meget, når man sådan er rundt på nettet. Nu har jeg lige læst, at Netto sælger Neskaffe, uden låg??? Det siges at have noget med tyveri at gøre. Det er muligt, men jeg vil da ikke have mine varer pakket op! Så må man være over tyvene i langt højere grad. Det kan da aldrig skulle gå ud over ærlige og almindelige kunder. Men så ved jeg da, hvor jeg ikke skal købe min kaffe – det gør jeg så heller ikke, men jeg kunne jo ikke undgå at se overskriften. Hvad med dig, vil du have din kaffe pakket op?

Du husker nok sagen om Carina, der ikke skulle have overlevet, og ikke mindst udsendelsen om hende? Lægen der stod for mange og helt uacceptable udtaleser og pression overfor Carina’s forældre, er stadig sygemeldt….og…? Skal vi have ondt af hende, så falder det ihvertfald her, helt for døve øren. Afdelingen er siden lukket og hele sagen kulegraves stadig. Tænk, det kan være SÅ svært og kræve så mange rescourser at behandle syge mennesker og deres pårørende med anstændighed og hel almindelig omtanke. Nogen gange tænker jeg, at der altså skulle være et fag, der hed patientpleje og det skulle udfærdiges af patienter og pårørende. Se bare, hvordan stakkels Birthe bliver behandlet indimellem. Heldigvis er der da lyspunkter indimellem, men jeg bliver dælme tosset, når jeg læser den slags.

Jeg sov elendigt i nat, eller rettere havde en af de dage, hvor jeg havde svært ved at falde i søvn. Således sov jeg længe og var noget rundforvirret da jeg vågnede. Det og så vejret gjorde at jeg besluttede at blive her istedet for at gå ud, som jeg egentlig havde tænkt. Der er også nok at tage fat på – rengøring f.eks. og jeg har stadig kasserne med Julepynten stående. Det er ikke så let at bære kasser ned, når jeg er nødt til at have en hånd på gelænderet. Vaskemaskinen er på arbejde, og nu vil jeg prøve at få støvsuget og tørret lidt støv af, så jeg ikke går til i det i det mindste. Morgendagen bringer fødselsdags-tøse-hygge hos en af de uvurderlige veninder. Glæder mig, omend jeg måske ikke holder længe, men nu ser vi. Afsted vil jeg og den lille dyt transportere fint og GPS’en sørger for retningen. Rigtig god weekend til jer.

Dagens indsats og gårsdagens

IMG_5726opt2_Krybbefigurer

Det lyder ikke af meget, men når man er hundsvimmel, er hver opgave en stor opgave. Min søde veninde var sød og komme og hente de få ting, jeg i min svimle tilstand havde fået hængt op i stigehøjde, og det stod nu på spisebord og kommode og fyldte godt op.

Kasserne står i kælderen. Dem fik jeg hentet i går, og nu har jeg fået pakket det hele ned i kasserne. Nu forestår opgaven med at få dem ned i kælderen igen. Det kan jeg godt finde mange overspringshandlingere for ikke at gøre, sådan lige. Det er for eksempel sjovere at sidde her, men jeg skal gerne ned med mindst en kasse i dag. Føler mig helt til grin ved at skrive det, men det er vitterligen ikke sjovt at være så svimmel.

Som jeg skrev forleden, så har jeg en djævelsk hovedpine, men er nu sikker på den skyldes de nye linser. Nu vil optikeren prøve at sende mig nogen uden læsehjælp. Så må vi se. Det er lige voldsomt nok både at være svimmel og have voldsom hovedpine på en gang – så måske jeg er lidt undskyldt, når jeg ikke får bedrevet så hulens masse. Nu vil jeg gå ned med ihvertfald en kasse……

Irsk og What makes a man

Dagen startede med, at jeg skulle have bilen. Det betød at jeg for næsten første gang, skulle ud i verden siden før Jul! Er du ikke svimmel mere? Ork jow, også i den grad, men ting gør ikke sig selv, og lidt mad skal jeg jo også have. Så det blev gjort, omend jeg prøvede at holde mig til nødvendigheder. Nye kontaktlinser skulle indhentes, eftersom jeg nu er gået over til nogen nye daglinser. Jeg har haft kontaklinser i mange år, og er (som det måske er blevet bemærket) sart på mange punkter. En er med, hvad jeg tåler af medicin og den slags. Det har så også betydet, at hver gang optikeren (i bedste mening selvfølgelig) har prøvet at ville have mig til at prøve noget nyt, har vi måtte opgive, omend det nye på papiret skulle være bedre.

Så har jeg oplevet lidt problemer med mine øjne og øjenlåg her på det seneste, og talte med min optiker om det. Noget af problemet, kunne henlægges til, at mine øjne tørrer ud, og mulig intolerance overfor vædsken jeg har brugt i snart rigtig mange år. Så hun foreslog de her endagslinser af ny oprindelse lavet på en ny måde med noget siliconehalløj. Med vanlig meget lille forventning om noget som helst, hjembragte jeg en lille portion på 5 par, for at prøve dem. Og for første gang i mands minde, duede noget nyt i den sammenhæng. Ikke bare duede, det var fantastisk at få dem på. Dejligt, så derfor skulle jeg over og hente nogen flere og aftale den videre gang i det hele. Det fik jeg gjort, og selvom de selvfølgelig er meget dyrere, så er det pengene værd – man skal passe sine øjne og som sagt, jeg har haft linser i mange år, og vil gerne fortsætte. Det kan jeg så gøre meget mere behagligt og se bedre gør jeg også.

Inden jeg tog afsted, så jeg lidt af en koncert, jeg havde optaget over Jul og Nytår – Westlife‘s afskedskoncert, som blev holdt i Dublin, Irland, foran intet mindre end 85.000 mennesker (to koncerter i træk i Dublin foran 2x det antal mennesker). Ovensiddende klip er ikke fra den sidste koncert med dem, og det er den ikke, fordi lyden på den koncert (efte rmin mening) ikke var god nok. Det sker desværre ofte til de her megakoncerter, men sjovt nok fandt jeg et andet klip fra 2008 fra samme stadion (Croke Park) hvor lyden er fantastisk (jeg har oplevet det samme fænomen i Parken – elendig MJ og super Rolling Stones), så det får I istedet for. Sangen hedder “What makes a man” og inden jeg fandt klippet, ville jeg faktisk sige noget om det – hvad der gør en mand, til en mand. Det er selvfølgelig mange ting, men…..

Nogen mener måske ikke, det er mandigt at græde – jeg vælger at være helt uenig! Jeg synes, det er smukt at se mænd vise følelser både på et helt personligt plan selvfølgelig, men også i sådan en sammenhæng (nogen husker måske også vores rørte Kronprins – jeg gør ihvertfald). De her gutter er tydeligt meget berørt af situationen og må mange gange tørre tårer væk undervejs. Inden en af sangene fortæller, Shane om da han var dreng, og han så en koncert på TV med Michael Jackson, hvor alle de her lys var, og han havde sagt til sin mor (eller mormor), at det ville blive ham en dag, og nu står han der og synger for så mange mennesker. Det må immervæk også være vildt. Jeg så lidt inden jeg handlede og så resten, da jeg kom hjem.

Iøvrigt må der været noget i vandet derovre, for ikke nok med, Westlife er Irske, det er et andet meget dejligt boyband også nemlig Boyzone, og det er også samme mand, der står bag.

Bortset fra det med Boybands, så kan Irerne også noget med heste – de avler nogen af verdens bedste fuldblodsheste også. En helt anden snak, men du husker måske min tur til Irland i netop den sammenhæng. Der vil jeg også gerne over igen.

Nu jeg var ude i verden var jeg forbi den gode doktor også for medicinforsyningen skal jo også plejes – desværre. Heldigvis kan jeg for meget af tidens vedkommende begrænse mængden, men helt fri bliver jeg ikke. Desværre skal jeg på et tidspunkt i år af med den gode doktor. Som med Westlife, der føler det rigtigt at holde, gør lægen også, og jeg kan i begge tilfælde sige, jeg udemærket forstår, men det betyder ikke, at jeg synes om det, langtfra!

Han har dog fundet en rigtig god afløser (jeg har kun hans ord for det), så det håber og beder jeg så til. Der er ikke meget, jeg i den grad hader af et godt hjerte som at skifte læge. Når man har brug for ofte, betyder det meget, at “det svinger” og man bliver lyttet til og forstået. Som jeg har nævnt før, så har jeg været heldig ofte, men jeg har også prøvet det modsatte – helt bestemt, måske også derfor jeg er klar over forskellene. Har du ikke gjort det så husk at støtte familielægen på Facebook.

Nu vil jeg ind og slappe af, for svimmel er jeg stadig. Lægen tog for en sikkerheds skyld mit blodtryk som heldigvis er superflot. Det er bestemt noget at være taknemmelig for, og noget man skal have styr på – har du på dit? Hav en god aften, og så vil jeg glæde mig til morgendagen, hvor en veninde kommer forbi og hjælper mig med at pille Julepynten ned. Stiger og svimmelhed – need I say more?

Effektivitet


Magnoliaen her udenfor i efterårsdragten

Jeg har været indbegrebet af samme idag. Jeg har vasket op, ringet til hotline om computer, og fået den fixet – den bærbare altså. Derudover har jeg været i byen og få nye kontaktlinser, hos min søde, søde optiker. Som jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre, når holder op. Jeg har kendt ham altid. Og så er det ikke engang lyv. Den ene af de oprindelige er holdt op, men heldigvis er ham, der så er kommet, utroligt sød, så jeg er heldigvis i gode hænder længe fremover. Men meget glad for min optiker, sålænge han er der. Synet er faktisk fint nok, selvom jeg selv synes det bliver ringere. Men det er ikke mere, end der er naturligt for alderen – *host*! Den har jeg det ikke helt godt med, men hvad hulen, sådan er det. Linserne fik jeg med, og noget vædske også.

Nu vil jeg være effektiv endnu engang og gå i bad og så skrive en liste over, hvem der skal have Julekort tror jeg – det er ved at være tid. Har du skrevet din?