Morgenmads-, Brunch eller Frokosttortilla


IMG_5958opt2_Morgentortilla

IMG_5957opt2_Morgentortilla

Jeg er som jeg vist har nævnt, blevet ret vild med frisk korriander – i modsætning til førhen. Faktisk så vild, så jeg får “cravings” efter det – noget jeg ville have forsvoret, men ikke desto mindre. Nu spiser jeg jo faktisk ofte curry’s og der er den jo oplagt, bådei en raita og i selve retten, men også i det mexikanske køkken er den meget brugt, og det er en boldgade, jeg også godt kan lide.

Jeg prøver at tænke anderledes om min mad, og hvad der kan spises hvornår. Jeg har aldrig været specielt glad for morgenmad. I mange år spiste jeg slet ikke morgenmad. For snart nogen år siden nu fik jeg så “knækket” den dårlige uvane, for selvfølgelig er det godt for kroppen af få et godt morgenmåltid. Meget ofte bliver det så til brunch, og i modsætning til tidligere tyder ny forskning på, at det ikke usundt at spise færre måltider, sålænge man selvfølgelig er bevidst om, ikke at grovæde.

Det blev det også forleden, sådan en slags brunch. Nu har jeg aldrig været enormt vild med morgenmadsprodukter og grød slet ikke. Hvilket nok også var grunden til, at jeg sålænge ikke gad spise morgenmad. Frugt kan være fin morgenmad, og er noget jeg ofte også gør, men jeg har været slem til at falde i ostefælden. Indrømmet skal være – jeg elsker ost, men det er også noget, der sætter sig på sidebenene, så derfor en dårlig løsning i større mængder.

Nu havde jeg så lyst til noget anderledes til min brunch forleden og greb min økologiske tortilla’er, for når mexikanerne kan, så kan jeg også – og andre folkeslag på de bredder. De spiser, bønner, æg, tortilla m.m. til morgenmad, så selvfølgelig kan vi også gøre det. Om ikke andet til brunch eller frokost. Jeg havde også røde kidneybønner, så det hele havde allerede starten på sangen om den her tortilla.

Først ristede jeg nogen løg kryderet med salt og peber på panden til det var gyldne og bløde – de sidste minutter vendes bønnerne i. og lavede jeg en slags salsa af Mango, avokado, tomat og peber, overhældt med lidt balsamicoeddike. På panden smed jeg nu ved ikke for høj varme min tortilla og varmede den på den ene side, og vendte den. Da jeg havde vendt den dryssede jeg med lidt rød cheddar (kan udelades, men jeg havde noget, jeg skulle have brugt), og når den er varmet på 2. side, og osten er smeltet tages den af varmen og lægges på en tallerken. Start med bønner og løg, og drys så med salsaen, og ikke mindst til sidst, drysses med frisk hakket koriander. Det er så simpelt, men jeg lover, det smager så englene synger og farverne i sig selv, gør da en sundere er jeg sikker på. Men kan selvfølgelig komme langt mindre på tortilla’en og rulle den. Det prøvede jeg igår, og det er også dejligt. Denne version blev spist med kniv og gaffel.

Idag blev det også til brunch, da var det bare chacouka’en med brasekartofler til istedet for.

IMG_5959opt2_Morgentortilla

Ændrede smagsløg

Jeg elsker indisk mad, men var kørt lidt fast i det og skulle prøve noget nyt. Egentlig skulle jeg lave Kylling Tikka, men sådan blev det ikke. Hvad der dog blev til noget var, at den yoghurtsovs, jeg ville lave til. Der skal frisk korriander i en del asiatisk mad og indtil engang i sidste uge, havde jeg et meget anstrengt forhold til denne kryderurt. Da jeg prøver at udvide mit madrepetoire, så købte jeg forleden altså en bakke med det her, som jeg førhen kaldte sæbesmagende.

Jeg tænkte, jeg ville starte simpelt, så jeg rørte yoghurt, koriander og en anelse cayennepeber sammen og smagte til med salt – intet andet. Og ved I hvad? Nu er jeg faktisk ret vild med det lige i den form. Nogengange er det timing og hvor åben man lige er for noget tror jeg. Om jeg kommer til at spise store mængder frisk koriander ved jeg ikke, men nu har jeg da fået startet et sted. Der med ikke sagt, at man skal komme koriander i alt. Det skal kun bruges der hvor det passer. Jeg kan huske engang, jeg fik det i gaspazio, og det passede bestemt ikke.

Her til aften har jeg fået det igen til en rest karryris med grøntsager. Det smagte dejligt. Jeg skal lade vide, når jeg udvider min korianderverden.