Nej jeg gider ikke!!!

Jeg er så træt af det. Jeg havde ellers meldt mig til Netto’s tilbuds sms. I dag får jeg så sådan en, der fortæller mig, at i uge 42-43, giver de x-antal kroner til Kræftens Bekæmpelse, ud af de man køber for. Hold op, hvor jeg synes, det er p….irriterende, at man skal TVANGSINDLÆGGES til at være med til at give til Kræftens Bekæmpelse.

Det er formentlig hamrende politisk ukorrekt, men jeg vil altså selv bestemme, hvem jeg giver til, hvornår jeg giver til dem og hvor megetjeg giver. Og får jeg STOPPET DET NED I HALSEN som vi gør hele tiden, så går jeg helt i bakgear, og så gider jeg slet ikke. Jeg har faktisk et indlæg på vej om, at der faktisk findes andre meget alvorlige sygdomme, som ikke nødvendigvis er kræft. Hvorfor skal de have al opmærksomheden? Tror I ikke, der er andre, der kunne bruge en brøkdel af den? Og så er det iøvrigt altid den forbistrede (som også er vigtig ja) brystcancer, vi hører om. Det er cancerformer der er langt mindre “synlige” der er mindst lige så farlige.

Jeg er træt af det, at alt skal syltes ind i velgørenhed her og der og alle vegne og “oh hvor er vi gode”, hvis vi så handler der eller køber dette produkt. Selv bloggene – de få der er tilbage, er invaderet af det. Jeg ville købe et bestemt vaskemiddel fornyeligt, der blev jeg også tvunget udi det samme – så fat det dog, og lad os selv vælge, hvad vi vil give til. Nej jeg købte det ikke og jeg handler heller ikke i Netto i uge ditten og datten. Jeg er træt af det – er jeg virkelig den eneste, der synes, det har taget HELT overhånd??? Om ikke andet, fik jeg luft – og nu er tilbudssms også meldt fra.

Støt brysterne – Overeksponering?

I principppet kan man vel ikke sige, at at en sag som Brystkræft kan få for meget opmærksomhed. Eller kan man? Det mener jeg så godt man kan, og med fare for at blive udskældt og kaldt politisk ukorrekt, så vil jeg hævde den påstand, at det er lige netop, hvad brystkræft og STØT BRYSTERNE har fået og stadig får. Man blver påduttet STØT BRYSTERNE i alle mulige og helt umulige (bare Bubber er nævnt, så styrter jeg ihvertfald med 300 km i timen den anden vej) og jeg tvivler på, jeg er den eneste. Der er kun en mand i den forsamling, jeg på nogen måde kunne tænke mig at tilbringe tid med, og det er Peter Mygind. Men det er så bare mig.

Jeg vil nedenfor prøve at liste flere af de sammenhænge, hvor STØT BRYSTERNE er nævnt. Jeg har på et tidspunkt skrevet til Kræftens Bekæmpelse og spurgt dem, hvorfor det kun er brystcancer, der får så stort fokus. Jeg fik stort set en sludder for en sladder. Alle er bevidst om brystcancer nu, og alle kender nok en, der har haft det eller det, der er værre. Jeg synes jo personligt, det var godt, om man oplyste mere om de andre former for cancer, der er sværere at fange og oplyse af vigtigheden af at få sine gynokologiske undersøgelser regelmæssigt og flere andre ting.

Jeg er om nogen for mere forskning og penge til det. Også jeg har veninder, der har haft brystcancer og som heldigvis overlevede. En anden veninde fik en anden form for cancer og overlevede ikke. Det skyldtes så ikke, kun, at det var cancer, men en kombination af, at det var en af de farlige former, der først viser sig, når det næsten er for sent stort set, i sammenhæng med, at hun gik med symptomer i trekvart år før hun kom til lægen og på det tidspunkt var det forlængst for sent. Grunden til det sidste, var en irrationel lægeskræk. Min pointe er, at jeg også gerne så fokus på de mere skjulte cancerformer, og også forskning til at dignosticere alle cancerformer og da især dem, som er svære at opdage.

Når jeg får “proppet noget ned i halsen” uanset hvor værdig en sag, så slår jeg bak, og sådan har jeg fået det med STØT BRYSTERNE. Jeg vil gerne give til gode formål intet om det. Nu er det ikke fordi, jeg personligt har ret meget at gøre med, så det bliver ikke til alverden. Men jeg sidder her og tænker, om jeg virkelig er den eneste, der synes, det er blevet rigeligt? Der er ihvertfald andre, der har undret sig over, hvorfor f.eks. testikelkræft ikke får nogen opmærksomhed.

Links:

Alt for damerne Støt Brysterne løbet 2010

Støt brysterne på Facebook

B.T. billedserie – Støt brysterne med shopping

Bon’ A Parte’s Kollektion til støtte for STØT BRYSTERNE