En massiv indsats


Jeg ved sgu ikke, hvordan det kan lykkes min hedengangne vinduespudser, at gøre det her på knap en time, for det har taget mig hele dagen. Okay, jeg skynder mig ikke og har holdt lidt pause indimellem, men stadig vil jeg mene, de penge jeg smed efter ham var godt givet ud, når man tænker en massiv indsats, det var for mig at få pudset de vinduer. Okay store vinduer og ind- og udvendig, men alligevel. Når jeg tænker på, hvad jeg kunne nå førhen, kan jeg blive helt dårlig, men det nytter jo ikke. Det korte af det lange er, jeg fik pudset vinduer og det er jeg glad for. Det er nok ikke de kønnest pudsede i verden, men de er renere end de var og det er godt nok til mig.

Nu skal alt stilles på plads igen og jeg skal hen og slappe af, for jeg er godt nok brugt op nu. Hvad har du bedrevet på sådan en grå tirsdag?

Søndag i blæst og regn

Det har været en omtumlet uge som har budt på både dårligdom og hesteglæder, sådan lidt blandede bolsjer, som livet nu er, især for mig. Jeg har det heldigvis godt igen og har ikke spildt tiden, men været hos hestebørn både fredag aften og lørdag morgen og eftermiddag. Lørdag morgen var vi noget udfordret på vejrsiden, da vindstød af stormstyrke og heste, sjældent går godt sammen, men det gik da og om eftermiddagen var det ikke så slemt igen.

Eftersom jeg nu har det bedre, giver det også mulighed for (igen) at begynde at tænke i Londontur og jeg har en ide om, hvornår det skal være. Egentlig var min plan jo, at jeg skulle have sået en masse på min altan i år, og det er sådan set stadig meningen, men jeg synes så heller ikke, der er meget ide i at få sået en masse, der så potentielt kan dø, mens jeg er borte, men nu må jeg lige se. Måske de godt kan klare sig sålænge. For det er ved at være på høje tid med mange frø. Nogen ting som tomater, kan jeg jo købe som færdige planter, selvom det også var planen at jeg skulle starte fra frø med dem. Hm, dilemma… Det skal ihvertfald ikke være årsag til stress, men være sjovt og en fornøjelse, og så må det gå som det nu kan. Jeg prøver nok at begynde på noget, og så må vi se, hvordan.

Ellers har da af ovennævnte årsager ikke været den store aktivitet her og heller ikke så mange nye fotos, som man kunne ønske sig, udover dem jeg har taget forleden af Klampenborg Galopbane’s tranformation. Det er ikke lysten til at tage flere fotos der mangler, men tiden og kræfterne. Og når man så bliver nedlagt af sygdom og dårligdom meget af tiden, så slår ingen af dem til på nogen som helst måde, og man samtidig har nogen ting, der skal fungere – såsom et hjem også. Dertil kommer, at jeg har mængder af online- og hjemmeprojekter, der står i kø allerede, så at smide mere ved på bålet, er ikke noget, jeg kan tillade mig p.t. Og om alt går efter planen kommer der jo så også nogle Londonfotos, hvilket bringer den dårlige samvittighed op i forhold til de Berlinfotos, jeg mangler at ordne også. Suk! Så derfor har jeg besluttet mig at begrænse mig så meget, jeg overhovedet kan, for at forsøge at få bund i en masse, eller ihvertfald komme bunden nærmere, for at nå den, ved jeg dælme aldrig om jeg gør.

Generelt set, går tiden alt alt for stærkt, men jeg kan høre på min vennner og veninder, at de har samme problem. Selvom det hjælper lidt, så dog en ringe trøst – jeg ville hellere sidde med en følelse af at være totalt overskudsagtig og have nået langt, langt mere end jeg nogensinde kommer i land med! Nå, men sådan er det, og sålænge jeg prøver at nyde livet så meget som muligt, så går det nok alligevel. Foreløbig smider jeg lige lidt weekendlinks til jer, som jeg håber, I vil have glæde af, selvom I skulle have haft dem tidligere på weekenden, så løber de jo ingen steder og kan læses, når som helst. Nyd resten af jeres søndag.

Videoen ovenfor er en trailer til en ny ting på mit TV (DR1), som jeg nyder. Jeg har altid været helt skudt i Martin Shaw, eller altid og altid, siden jeg så Dommer John Deed (2001-2007), og nu er der en ny serie med ham, som hedder Inspector George Gently (2007-), så der er heldigvis masser af afsnit at tage af, og jeg kan nyde ham igen. Serien er en traditionel krimiserie med en Kommissær i hovedrollen incl. partner og diverse sager, men her med det tvist, at den foregår i 60’erne, hvilket jeg synes er lidt sjovt. Jeg har kun set et afsnit indtil nu og har optaget et mere, som jeg skal ind og se, når jeg er færdig her, men “tør” nu godt anbefale.

Normalt, når vi taler om racisme, så tænkes der på hvides mod folk af mørkere orientering, men faktisk er det ved at udvikle sig den anden vej.

Den næste er noget i lidt samme boldgade, omend jeg er meget bevidst om, at mange slet ikke spørger i en ond mening, så skal det nævnes, for det kan godt være noget af en belastning, og en kende irriterende faktisk, når man bliver spurgt til sit etniske ophav, næsten før folk har sagt goddag (engelsk)! Jeg har personligt intet imod, at fortælle om det og tale om det (selvfølgelig), men det skal være i rette sammenhæng og noget jeg fortæller til folk, jeg kender lidt. Det er trods alt en personlig ting, som så meget andet, man ikke smider på bordet som det første – det synes jeg ihvertfald ikke.

Denne video, har floreret på facebook i helt ekstrem grad, men den er også sød. 20 fremmede, der bliver sat til at kysse og virkningen, det har.

Nu kan man næppe kalde mig særlig høj, men jeg kender da mindst et par stykker af slagsen og her skulle være 8 sites, som er gode at handle på (engelsk) for dem.

Den med tiden var jeg inde på ovenfor, og det taler Chris McDonald også om – at prioritere sin tid – noget som er meget vigtigt.

Igen vil jeg lige nævne et helt, men meget praktisk tip. Jeg ser SÅ ofte folk skrive, at de har mistet deres telefon og ikke har folks numre. Brug tid på at taste dine venner og bekendte ind i en online adressebog, så skal du ikke HVER gang du får ny telefon, spørger efter deres detaljer. Plaxo, er supersmart, for melder dine venner sig, så kan de opdatere deres oplysninger og alle er med det samme lige kloge. Det kræver dog, at de husker at gøre det. Men hvis du husker at smide de oplysninger ind, du modtager, så er du altid med. Du kan selvfølgelig også gøre det i dit mailprogram – f.eks. Gmail. Det gør jeg så også, så er jeg dobbelt sikret. Uanset hvad, gør noget!

Som altid skal der lidt lækre madsites med også:

The Veg Life (engelsk)

The Organic Gourmet (engelsk)

My inspiration (engelsk)

Sidst men ikke mindst Vegan Miam, som har den meste fantastiske GiveAway for tiden. Den går på vegansk ost. Noget som jeg mangler i den grad. Jeg har rigtig svært ved at slippe min sædvanlige ost, og det er stort set umuligt at købe noget, der er værd at spise. I USA og England bl.a., har de et helt andet udvalg. Disse oste, findes i alle lande lige rundt os, jeg håber, de snart kommer til DK, men her kan man så vinde nogen. Nu får vi se, om jeg er heldig.

En kølig morgen og en pause!


På begge fotos: Manuel Martinez på Simbad (FR) og Jacob Johansen på Don’t Loose, på vej til start 4. august, Klampenborg

Det var voldsomt svært at vågne i morges. Telefonens kimen kom meget, meget langt væk fra. Men op kom jeg, og fandt cyklen og tog en af mine nu tørre cykeltasker med ned fyldt med en pose gulerødder til de firbenede. Hos naboen hentede jeg en hel pose med nedfaldsæbler også, så jeg var meget populær i dag. Det var køligt til morgen og den jakke jeg ikke tog med, kunne jeg godt have brugt. Der er kølighed i luften nu.

Der var nok at lave, heste ind, og heste ud, tur på banen, strigle heste, vaske heste og i det hele taget assistere, hvor der var behov. Nåh ja og så var jeg iøvrigt den første der kom næsten, så jeg fik æren af at give foder til morgen. Noget jeg som bekendt sætter stor pris på.

Det blev også til en lille gåtur med Søs & Lariyda og ikke mindst The Kicker, som I snart har hørt om en del gange. Selvfølgelig begyndte det at regne lidt før, jeg skulle hjem, men det var ikke voldsomt. Intet er bedre end at komme hjem og få et bad ovenpå sådan en tur i stalden. Og så lidt frokost bagefter.

Efter staldture er jeg mast, og som resultat falder jeg tit i søvn siddende ret op og ned i stolen. Således også i dag. Ingen stor skade sket, bortset fra alt det, jeg ikke får lavet her, men sådan er det.

De næste dage bliver travle, i morgen slappe af og lave lidt her. Om aftenen skal jeg ud og spise fødselsdagsmiddag med min far. Torsdag et smut i stalden, og et smut over og hilse på “den nye” læge. Og fredag slappe helt af. Lørdag er der Saturday Night Racing igen og søndag skal jeg bare holde søndag og se løb fra Sverige, hvor Simbad på fotos (og flere andre danske heste) skal starte. Pyh!

Og så skal jeg iøvrigt stadig gøre alt hvad jeg kan for at få tømt den stue indimellem alt det. Så jeg er nok ikke her meget nu, for jeg er nødt til at være hård for at “komme i land” med det, udover jeg har en skulder der er helt smadret. Så derfor pause.

Rissalat, de sunde valg og om de små sejre

IMG_5859opt2_Rissalat

IMG_5857opt2_Rissalat

Der er mange overvejelser omkring sundhed, vægttab og at få det til at lykkes. Udfordringerne hober sig op, og hver gang, jeg er lige ved at få styr på motion kost og livet, så bliver jeg “væltet” om af sygdom igen. Jeg burde vide det nu, og have lært det, men som mange andre også kan fortælle, så lever man vitterligen i en bobbel af håb den vej rundt. Det er man nok nødt til for at overleve om ikke andet, så mentalt. Nu er jeg endelig nået til at punkt, hvor jeg MÅ og skal være realistisk.

Den der ellers gode ide om motionscentret, den tror jeg bare ikke holder. I forhold, til hvad jeg har brugt det, så bliver det penge lige ud i den blå luft. Jeg vil frygtelig gerne, men jeg bliver nødt til at erkende, at kræfterne bare ikke slår til, hvis jeg skal have overskud til alt det andet også. Og så bliver det en knivskarp prioritering. Hvad gør jeg så med motion. Tjah enten skal jeg beholde det abonnement og så bare tage derned, når jeg orker og det kan jeg da også – det har jeg jo gjort indtil nu, men det bliver ikke nogen systematisk effektiv træning. Har lidt også ret? Tjah det har det vel, og når jeg har været der, har jeg jo været rigtig stolt og glad. Så egentlig er jeg ikke afklaret omkring det, andet end jeg konstatere, at det bliver til for lidt, men også kvier mig ved at give op.

Så er der hele den side, der hedder at spise sundt. Og den er jeg nødt til at prioritere, at gøre noget ved, hvis jeg skal tabe kilo også. At motionen ville være super også ved jeg alt om, men som det ser ud lige nu, skal jeg være glad, hvis jeg får noget bare nogenlunde sundt at spise. Heldigvis har jeg noget i fryseren og køleskabet endnu, men lige nu har jeg det simpelthen så skidt, at motionen slet ikke er mulighed. Bare som eksempel har det taget mig 2 dage at samle mig sammen til at gå ned med min skraldespand. Det lyder helt tosset, men når det hele sejler og man skal ned fra 2. sal, så er det ikke. Egentig havde jeg et par småting, jeg skulle have ned i byen, men min trang til ikke at gå ud, er langt større end manglen på det par ting, så jeg foretrækker at klare mig, med det jeg har i huset. Og det kan jeg også – ihvertfald et par dage endnu. Tager mig måske sammen i morgen og går derned. Ellers skulle jeg bestille noget online, men det står det ikke lige på budgettet. Så ikke let.

Jeg prøver at samle på de små sejre i alt det her elendighed. Der er også nok, der gør at man kan blive superked af det. Især når dem nærmest på en ikke engang viser forståelse og omtanke for en. Gad vide, om folk vitterligen tror, jeg har lyst til det her?? Det kan jeg så oplyse, jeg ikke har, og det bestemt ikke er “for sjov”.

En sejr var det i dag, at få lavet den her sunde rissalat, der iøvrigt også smagte rigtig dejligt, og var meget kalorielet. Jeg spiste curry med fuldkornsbasmatiris i går, og havde ris til overs, ligesom den friske tomat stod for at skulle bruges. Opskriften er lavet med Weightwatchers i baghovedet, og jeg tæller nu Points. Jeg skal skrive dem på senere. Jeg har fundet ud af, at det nok er den bedste måde for mig, efter at have været rundt en masse andre systemer også. Nogen vil jeg nok i perioder bruge også, så jeg ligger mig ikke fast på noget, sålænge jeg bare ser nålen på vægten gå nedad. Det er ligesom målet. Nu vil jeg gå ind og se noget af alt det jeg har optaget, for at holde mig underholdt og opdateret.

Rissalat
(1 person)

150 g ris
2 tsk hakkede soltørrede tomater i olie
rød peber i små tern
et stykke rød chilli i små tern
1 forårsløg i skiver
1 frisk tomat, afkernet skåret i små tern
et stykke skrællet afkernet agurk, i små tern
frisk basilikum, fint hakket
frisk mynte, fint hakket
hvidløgspulver
salt og peber
lidt limesaft

Put alt i en skål og bland godt. Smager rigtig dejligt. Fuldkornsrisene har textur a la bulgur, og salaten bliver lidt stort set ligesom en bulgursalat.

IMG_5858opt2_Rissalat

Et nyt år og nye forsøg

IMG_5817opt2_Nytår

IMG_5822opt2_Nytår

IMG_5826opt2_Nytår

Som mange andre tænker jeg da også på, hvad jeg gerne vil gøre med det nye år. Der er flere ting, jeg rigtig gerne vil have gjort. Jeg har været heldig at få mulighed for at rejser lidt de seneste år, og omend jeg har haft fantastiske oplevelser, så kræver det jo altså lidt på kistebunden også. Det er der ikke så meget af nu, måske kommer der uventet noget, uden jeg ved, som sidste år, hvor turen gik til Berlin.

Så jeg har tænkt, at jeg vil prioritere lidt anderledes i år, og rejse mest i Danmark i år. Dette skyldes ikke mindst, at jeg har en masse projekter her, jeg gerne vil have ud af verden. Jeg har en masse ting, jeg skal have ryddet ud, som jeg i mit samlerhjerte har haft svært ved at skille mig af med, men som jeg også ved, jeg aldrig får brug for. Jeg trænger for en oprydning. En anden ting er, at jeg skal have malet her i lejligheden. Jeg skal undersøge, hvad det koster og se, hvordan det bliver muligt, men males skal der. Uanset en udskrivning i maling.

Der er også en ny sofa (eventuelt brugt) på tapetet, ligesom enten renovering af den store stol, eller en anden stol, så som du kan forstå, så er der nok at bruge “ingen” penge på.

Iøvrigt har jeg det som mange andre, at man kan opstille nok så mange mål for året, og så går det “i skoven” med de planer og løfter. Sådan gik det også for mig. De mål handlede om motion og vægt og de bedste intentioner. Dem har jeg selvfølgelig også i år. Jeg nåede dog så langt, at jeg fik mig meldt hos Fitness World og jeg har skam også været der, og været flittig, når det er sket. Men lad os endelig bare konstatere, at det er blevet til alt, alt for lidt. Der er mere end plads til forbedring. Jeg håber, jeg kan. Lige nu svimler det stadig, og sålænge jeg dårligt kan gå en strækning uden at ligne en der har indtaget anseelige mængder alkohol, så kan du selv regne ud, hvorfor træning lige nu bestemt ikke er sagen. Iøvrigt er det slet ikke sikkert, det er godt, hvis jeg har den ekstra diagnose, jeg ikke er 100% på. Men nu prøver jeg, og får jeg det dårligere, hvilket jeg ikke synes, at have registreret, må jeg jo bare droppe det.

Udover disse to meget krævende ting, vil jeg selvfølgelig prøve på alt det hyggelige også:

Studere mit kamera’s mange funktioner mere nøje

Læse (lytte) flere bøger

Drikke mere te (kan faktisk godt lide)

Have flere middage/frokoster samvær med gode venner

Tage mindst lige så mange fotos, for jeg elsker det og skal have bestilt nyt objektiv nu her. Det glæder jeg mig til og tage fotos med det.

Når det er sagt, må og skal jeg også have sorteret flere fotos i år. Jeg prøver, men der er desværre grænser for, hvor længe, jeg kan sidde her.

Jeg bliver aldrig herre over mit helbred, sådan er det, men jeg vil prøve at pine så mange oplevelser jeg kan ud af mit nye år, ganske som jeg gjorde sidste år. Iøvrigt opdagede jeg i går, at jeg nu har blogget i 6 år (13. december), så det er da et stykke tid. Jeg har ikke fået mindre lyst til at blogge, tværtimod! Det er en god måde at kunne kigge tilbage på årene for mig selv, og jeg synes det er sjovt. Sålænge jeg synes det, så bliver jeg ved. Faktisk har jeg ikke tid og kræfter nok til at skrive alt det, jeg gerne vil. Så jeg løber ikke tør for indlæg, mere for tid og kræfter, men gør mit bedste, mere kan ingen forlange – heller ikke mig.

Håber I alle er kommet godt ind i det nye år, og glæder mig til at høre fra jer både her, på Facebook, ude i livet og hvor vi ellers støder sammen. Vi starter på en frisk, og det er altid godt!

Tid til eftertanke


En af de sidste rigtig varme dage den 5. september, hvor jeg gik tur med Emil

Der er ting i privaten der koster kræfter, og derfor er jeg lidt stille allevegne. Jeg prøver at få lavet lidt og indhente hængerpartier indimellem. Dels fordi det giver ro at kunne hakke af på listen, men også fordi jeg nyder at få ordnet de ting. Men kræfterne er ikke så voldsomt store lige nu.

Gode venner og hestene giver energi, så jeg prøver at holde fast i dem. Og som altid giver det en masse. Således vil jeg prøve at tage i stalden imorgen og onsdag skal jeg ud og spise med en veninde efter et smut i stalden om morgenen.

Idag gjorde jeg noget, jeg har samlet sammen til længe. Jeg var nede og træne. En time! Jeg var mere død end levende bagefter og sov flere timer, men afsted var jeg. Meningen er at jeg skal igen senere på ugen. Lørdag er der løb igen på Klampenborg, hvor der er flere af staldens heste på programmet, så afsted må jeg selvfølgelig.

Mandagstema – Midsommerblomster

Disse smukke valmuer, må være passende for Mandagstemaet. De er fra turen til Tivoli og var bare så smukke.

Nogengange kan lysten og trangen til at rode i jord og have have, synes helt uovervindelig. Jeg har også overvejet en kolonihave, men ved, jeg ikke har kræfterne – selvfølgelig kan haven indrettes som man nu orker – jeg ved det ikke, vi må se. Men indtil da, suger jeg blomsterglæder til mig, hvor jeg finder dem på min vej og der er mange smukke blomster blandt andet i Tivoli.

Så er vi der igen

Dels ved søndage, og dels ved Skeerne! Skeerne siger du, hvad taler hun lige om? Ja, det kan være svært at vide, hvis ikke du læste indlægget om skeerne. Og nu skulle jeg jo skrive det her indlæg og det inspirerede til, at jeg fik fotograferet nogle af mine egne skeer, som bliver brugt så malende i historien.

Ofte så føler jeg ikke, jeg får lavet en dyt. Og det passer selvfølgelig ikke, men der ér meget jeg ikke når, og slet ikke i en grad, som jeg kunne ønske. En af de ting hedder rengøring. “I gamle dage” havde jeg en fast rengøringsdag, hvor hele hytten fik en tur.

I takt med kræfterne svinder, er det blevet pø, om pø og det holder så heller ikke synes jeg. Tænk at jeg skal se mig overvundet i mine 73 kvm – kan det passe? Åbenbart, for faktum er, at indtil nu er det ikke lykkedes mig at lave det hele af en gang. Dog husker jeg godt, da jeg havde min første lejlighed, som kun var 44 kvm, kunne selv den se uoverskuelig ud, når alt skulle gøres. Dog husker jeg godt fornemmelsen af, hvor tilfreds jeg var, når jeg havde gjort.

Jeg bliver også glad, når jeg får noget gjort nu, men det er bare i meget mindre målestok, og når jeg så ikke synes, det er nok, så glemmer jeg nok at sætte pris på det. Mon ikke, det er sådan det er?
I skrivende stund sidder jeg så, og ville gerne ud i det gode vejr – eller det ville jeg for nogle timer siden. Nu vil jeg ikke, for jeg kan ikke nå det.

Men faktum er, at tiden simpelthen også render helt fra mig. For eksempel er der gået en hel formiddag nu! Hvor blev den lige af? Skulle “lige” ordne et par ting her og vupti så er formiddagen gået. Nu skal jeg skynde mig, for jeg skal nå at have et bad, svinge støvsugeren og så skal jeg da vist også have noget at spise af en slags, inden jeg skal se galop fra Sverige på Danske Spil.

Så for at holde fokus lidt, både på det jeg skal nå, og det jeg gerne vil nå, tror jeg, at jeg skal til at skrive det ned engang imellem, og så strege ud. Så får jeg da et håndgribeligt bevis på, at jeg dog når noget, som jeg også har i denne uge:

*Spisekammer blevet tømt og alt vasket af og omorganiseret

*Vitrinen er blevet tømt foroven og alle (næsten) glas m.m. er blevet vasket og sat på plads igen

Begge projekter er nok noget de fleste ville gøre på en dag og måske begge – jeg ved det ikke, men for mig har det taget ihvertfald en uge og vist lidt mere. Sagen er, at når jeg kommer hjem fra mine dage i stalden, så er der NUL mere energi overhovedet. Som regel går jeg ud som et slukket Jule (må jeg ikke nævne endnu vist) lys, når jeg har været i bad og fået lidt frokost. Nogen gange kan jeg være heldig, at der er skeer nok til, at jeg får lavet noget, inden jeg sætter mig ned og det er dejligt, men sjældent.

Inden det ender med, jeg ikke får lavet noget som helst i dag, må jeg hellere komme i sving, og prøve at få:

Tørret støv af
Støvsuget
Vandet blomster
Tage et bad
Få noget frokost

Skal strege ud senere, så I kan se, hvad jeg fik gjort! God søndag til dig, uanset antal af skeer, du har til rådighed!

Den svære ballance


Dyrehaven februar 2010

Jeg er lidt filosofisk her til morgen, og lidt trist. For jeg må erkende, at kræfterne er meget mindre end dels ønsket, og ofte nødvendigt. Særlig trist er det, når jeg har “taget munden for fuld”, og lovet noget jeg selvfølgelig gerne vil, men senere viser sig, at være en (for) stor mundfuld.

Det er svært, når man meget, meget ofte vågner med hovedpine, og kun får mere hovedpine af at sidde ved computeren. Det er også irriterende, for jeg elsker det jo. Og der er også meget af mit eget, jeg ikke får gjort. Det er ikke, at der ikke er ideer og ting, jeg gerne vil gøre, men det må blive, når jeg kan og har overskud. Det er straks værre, når jeg har lovet at gøre noget for andre. Det er så også blevet værre de senere år, og lige når jeg synes, jeg har fundet en ballance, skal jeg re-justerer igen. Udover hovedpinerne, er der jo så mine andre perioder med sygdom, der forsinker og besværliggør tingene. Jeg håber folk ved, jeg anstrenger mig for at nå så meget jeg kan og orker, så hurtigt jeg kan.

Søndagen skal så gå med forhåbentlig, at blive færdig med netop sådan et projekt, der har været for længe undervejs. Jeg må vist lære at sige nej til den slags fremover, for jeg stresser og bliver trist over ikke at kunne gøre tingene hurtigt nok. Men svært når man af natur er hjælpsom.

Ovenfor ses hvordan vejret var sidste år på denne tid. Og jeg vil give min busven (en mand jeg møder hver morgen ved bussen) ret. Hellere sne sammen med sådan en bidende kulde end bare kulde “uden mening”. Som det ses, er det altså smukt når det hele er dækket sådan. Det hele får et skær af Eventyrland.

Jeg var i stalden fredag og alle der kender mig ved, hvor meget jeg elsker det normalt. Fredag var bare ikke min dag og jeg gik tidligt, og det var altså også kulden. I det mindste skinner solen i dag, det hjælper på det hele. Jeg må hellere i gang med mit projekt, så det kan blive færdigt – for alles skyld!

Søndagsstatus og barske realiteter

Så blev søndagen også brugt op. Tænk engang, hvor hurtigt sådan en weekend går, når man eller synes, den ligger ubrugt foran en fredag eftermiddag. Hm! Det er en af de ting, der plager mig. At det går for stærkt, og jeg simplehen ikke kan følge med. Tiden løber alt, alt for stærkt for mig. Jeg halser håbløst bagefter, både i forhold til kræfter og gøremål og ikke mindst egne forventninger/ønsker til, hvad jeg gerne ville nå. Ikke noget med andres forventninger, men mine egne ønsker og mål. Jeg er langt fra målet, og det bliver kun værre og værre.

Uanset, hvordan jeg vender og drejer det, så er jeg nødt til at erkende, at kræfterne bliver mindre hele tiden, selvom jeg gør alt, hvad muligt kan gøres, for at få flere. Og så er der igen tidsfaktoren. Jeg er af samme grund nødt til at hvile ud også, og det er jeg nødt til at holde meget strengt på, for ellers går det slet ikke. Havde alt nu været som ønsket, så var jeg med, med at uploade og redigere fotos, og havde selvfølgelig skrevet de indlæg, der også skulle skrives, både fra sidste løbsdag og i går. Og så havde jeg selvfølgelig også været ude i det fantatiske vejr i dag og fotografere noget mere. Aber nein! Sådan hænger det desværre ikke sammen. Derimod har jeg fået kigget fotos fra i går, puttet dem i arkiverne, og fået brugt nogle stykker og skrevet lidt her. Alt det der mangler på horseracing.dk mangler stadig. Jeg kan ikke mere ned jeg kan. Sådan er det altså. Retfærdigvis skal det også siges, at jeg har brugt rigtig meget tid på computerbøvl og ballade her i dag. Hvis du er utålmodig, og gerne ville have, at jeg var hurtigere – SO sorry, det ville jeg dælme også!

Det kan godt tage pippet lidt fra mig. Konstante stærke smerter, smertestillende medicin, er dagens kost flere gang daglig bare for at fungere. Og den kan jeg så også blive sløj af. Jeg lader mig jo normalt ikke slå ud, og jeg bevæger mig jo også, og gør alt jeg plejer, men det er kun fordi jeg er så stædig, tror jeg, for hold da op, hvor har jeg ondt. Nogen gange kan jeg dårligt bevæge mig, for slet, slet ikke at tale om, at rejse mig, når jeg har siddet stille. Det gælder der om, også at finde en stilling, der er komfortabel, og til at holde ud. Og så holder jeg vejret og stillingen, og nyder et kort øjeblik, hvor jeg ikke har så hvinende ondt.

Her i weekenden, er der åbenbart “nogen” der ikke synes, jeg har rigeligt at slås med, for leddene på min højre hånd, gør også usigeligt ondt, og det miderste fingerled på de to miderste finger, er byldeømme. Et skravl er, hvad jeg er. Nu vil jeg lukke “dyret” og så slappe af, og ligge på sofaen lidt, og så håbe, at det går bedre i morgen. Sov godt.