Mission Possible


Elione Chaves & Koo Koo Sint (i midten) vinder Dansk Guineas Trial foran Jacob Johansen & Fair Quest (th.) og Jack of Clubs & Oliver Wilson (tv.)

Som jeg skrev tidligere i dag, var jeg ikke sikker på, om jeg kom afsted. Som det ses kom jeg afsted. Det var skønt at se alle og jeg fik ovenikøbet også taget fotos. Heldigvis er foto noget man kan gøre, og stå ret stille imens, det er ovenikøbet en fordel.

Det var især dejligt at se en meget god veninde af mig, jeg ikke har set længe. Vejret vendte fra tunge skyer til sommertemperaturer, og jeg havde for en gangs skyld lige tilpas med tøj på¨. Der var dog mange andre, der havde alt, alt for meget på. Det så sidst på dagen ud som om, der ville komme regn, men vi slap med et par dryp.

Nu er jeg vel hjemme og har spist et noget specielt måltid, men det må I høre om senere, for jeg er “færdig som popsanger” nu, og skal bare hvile mig lidt. Jeg bliver dog gladere og gladere for det nye objektiv, hvilket ovensiddende foto illustrerer rigtig godt. Har intet gjort ved det udover at downsize det og runde hjørner!

Vi taler ikke om, hvordan jeg har det, eller hvordan jeg potentielt har det i morgen. Der er en pris, der skal betales ved kasse 1 nu, men det får være sådan så.

Ned i en sæk og op i en bæk

I går så solnedgangen sådan her ud. Man siger, når solen går ned i en sæk, så står den op i en bæk. Det passede. Jeg vågnede til tunge skyer, mørke og det p…… ned for at sige det mildt. Nu er det klaret op, og det ser ud til, at der kan afholdes løb i tørvejr i dag. Det ville da klart være at foretrække.

Om jeg kommer afsted ved jeg ikke helt. Lige nu ser det ikke super lovende ud, men jeg prøver at samle kræfter og energi til det. Må ihvertfald holde mig i ro og potentielt slet ikke medbringe kameraet, hvis jeg skal afsted, så meget står fast. Ihvertfald god fridag til jer.