Krimier med mere

Som jeg har nævnt før, er jeg lykkelig for muligheden for lydbøgerne, som gør, at jeg igen kan “læse” bøger. Her senest, er det i høj grad Krimierne, jeg har været fanget i, men også lidt andet, det kommer der noget om her

Jussi Adler Olsen – Afd. Q

Jeg er helt klar over, at jeg var bagud, da jeg startede på Jussi Adler Olsen‘s Afd. Q serie, men hold da op. Da jeg først fik begyndt, kunne jeg slet ikke stoppe igen. De var alle meget fængende og gode, men jeg vil dog sige, at jeg var skuffet over den sidste, som manglede noget. Hvad nøjatigt er svært at sige, men den var mere “flad” og slet, slet ikke så god som resten.

Jeg har talt med flere andre, der er af samme mening, så det er altså ikke bare mig. Hvad synes du, hvis du har læst dem? Der er stadig et par stykker, som ikke er Afd. Q, jeg skal have læst, men inden jeg nåede så langt, fandt jeg en anden forfatter i samme genre. Man kan selvfølgelig låne Jussi Adler Olsens bøger på bibilioteket også, hvor flere også er at finde på lyd, hvis ikke man vil købe.

Peter James

På Facebook er jeg med i en gruppe, hvor vi deler lydbøger, og det var her, jeg stiftede bekendtskab med Peter James. Når man som jeg er Anglofil, var det oplagt at stifte bekendtskab med Peter James. Hans bøger foregår i Brighton i det sydlige England – et sted, jeg håber at besøge på min næste tur til London. Bøgerne er centreret om Roy Grace, som er lige så excentrisk som Jussi Adler Olsen’s Carl Mørck, og de er i stil ikke langt fra hinanden faktisk, bortset fra, hvor de foregår.

Jeg var så ikke lige klar over, at jeg startede i den gale ende, og at også James’ bøger var i rækkefølge, så jeg fik startet med nummer 4. Men ingen skade sket, nu starter jeg så fra en kant – og der er heldigvis masser at tage af. Hvis du kan lide Jussi’s bøger, er jeg sikker på, disse også falder i smag.

Michael Palin

Udover krimierne har jeg fået læst noget andet, som bare er rigtig godt, og jeg er sådan set stadig i gang. Michael Palin er kendt for mange ting. For rigtig mange Monty Python, men for endnu flere, tror jeg efterhånden, han er kendt for sine rejseprogrammer på TV, hvor han har været Fra Pol til Pol Jorden Rundt i 80 dage og meget, meget mere. Selv har jeg holdt af at se flere af hans programmer. Dog har den seneste serie i rækken, der foregår i Brasilien ikke fænget mig. Hvorfor skal jeg ikke kunne sige, men det gjorde den altså ikke.

Bortset fra det, så er der også skrevet bøger om alle disse ture – en næsten endeløs række, så jeg anbefaler, su selv kigger omkring, for at finde, lige den, du vil kaste dig over. Udover rejsebeskrivelserne (selv startede jeg med Jorden rundt på 80 dage, som findes på biblioteket også på lyd), har Palin også skrivet dagbøger/selvbiografier, og en af dem, har jeg læst “Traveling to work”. den downloadede jeg på originalsproget, fordi jeg har medlemskab hos Audible.co.uk og således kunne jeg bruge en “credit” på den. Den er ovenikøbet indlæst af Michael Palin, og han har den mest behagelige stemme og er fantastisk til at læse op. Så er du derinde vil jeg varmt anbefale. Ellers kan du købe den her i flere varianter også på lyd, men altså på engelsk. Der er også rigtig meget af Palin’s at få på biblioteket, og noget også på lyd, men desværre ikke størstedelen.

Lige nu er jeg ved at lytte “Hemmingway’s Chair“, som er en roman, og den er af ældre dato, og fås kun som rigtig bog og E-bog medmindre man som jeg er på Nota’s lyttesystem. Men det er indtil videre en dejlig bog, som jeg også kun kan anbefale på det varmeste. Bogen handler om Martin, som arbejder på det lokale postkontor, som er i rivende udvikling og hvad deraf følger. Derudover er han som titlen antyder besat af Hemmingway. Det lyder måske ikke særlig spændende, men det er det faktisk. Giv det en chance. Jeg skal ihvertfald lytte meget mere af Michael Palin, og når man nu synes om, er det jo lykken, der findes så meget at gå om bord i.

Hvad har du læst på det seneste og har du stiftet bekendt skab med nogen af ovensiddende? Giv gerne lyd om dine erfaringer/meninger/anbefalinger.

Søndag i blæst og regn

Det har været en omtumlet uge som har budt på både dårligdom og hesteglæder, sådan lidt blandede bolsjer, som livet nu er, især for mig. Jeg har det heldigvis godt igen og har ikke spildt tiden, men været hos hestebørn både fredag aften og lørdag morgen og eftermiddag. Lørdag morgen var vi noget udfordret på vejrsiden, da vindstød af stormstyrke og heste, sjældent går godt sammen, men det gik da og om eftermiddagen var det ikke så slemt igen.

Eftersom jeg nu har det bedre, giver det også mulighed for (igen) at begynde at tænke i Londontur og jeg har en ide om, hvornår det skal være. Egentlig var min plan jo, at jeg skulle have sået en masse på min altan i år, og det er sådan set stadig meningen, men jeg synes så heller ikke, der er meget ide i at få sået en masse, der så potentielt kan dø, mens jeg er borte, men nu må jeg lige se. Måske de godt kan klare sig sålænge. For det er ved at være på høje tid med mange frø. Nogen ting som tomater, kan jeg jo købe som færdige planter, selvom det også var planen at jeg skulle starte fra frø med dem. Hm, dilemma… Det skal ihvertfald ikke være årsag til stress, men være sjovt og en fornøjelse, og så må det gå som det nu kan. Jeg prøver nok at begynde på noget, og så må vi se, hvordan.

Ellers har da af ovennævnte årsager ikke været den store aktivitet her og heller ikke så mange nye fotos, som man kunne ønske sig, udover dem jeg har taget forleden af Klampenborg Galopbane’s tranformation. Det er ikke lysten til at tage flere fotos der mangler, men tiden og kræfterne. Og når man så bliver nedlagt af sygdom og dårligdom meget af tiden, så slår ingen af dem til på nogen som helst måde, og man samtidig har nogen ting, der skal fungere – såsom et hjem også. Dertil kommer, at jeg har mængder af online- og hjemmeprojekter, der står i kø allerede, så at smide mere ved på bålet, er ikke noget, jeg kan tillade mig p.t. Og om alt går efter planen kommer der jo så også nogle Londonfotos, hvilket bringer den dårlige samvittighed op i forhold til de Berlinfotos, jeg mangler at ordne også. Suk! Så derfor har jeg besluttet mig at begrænse mig så meget, jeg overhovedet kan, for at forsøge at få bund i en masse, eller ihvertfald komme bunden nærmere, for at nå den, ved jeg dælme aldrig om jeg gør.

Generelt set, går tiden alt alt for stærkt, men jeg kan høre på min vennner og veninder, at de har samme problem. Selvom det hjælper lidt, så dog en ringe trøst – jeg ville hellere sidde med en følelse af at være totalt overskudsagtig og have nået langt, langt mere end jeg nogensinde kommer i land med! Nå, men sådan er det, og sålænge jeg prøver at nyde livet så meget som muligt, så går det nok alligevel. Foreløbig smider jeg lige lidt weekendlinks til jer, som jeg håber, I vil have glæde af, selvom I skulle have haft dem tidligere på weekenden, så løber de jo ingen steder og kan læses, når som helst. Nyd resten af jeres søndag.

Videoen ovenfor er en trailer til en ny ting på mit TV (DR1), som jeg nyder. Jeg har altid været helt skudt i Martin Shaw, eller altid og altid, siden jeg så Dommer John Deed (2001-2007), og nu er der en ny serie med ham, som hedder Inspector George Gently (2007-), så der er heldigvis masser af afsnit at tage af, og jeg kan nyde ham igen. Serien er en traditionel krimiserie med en Kommissær i hovedrollen incl. partner og diverse sager, men her med det tvist, at den foregår i 60’erne, hvilket jeg synes er lidt sjovt. Jeg har kun set et afsnit indtil nu og har optaget et mere, som jeg skal ind og se, når jeg er færdig her, men “tør” nu godt anbefale.

Normalt, når vi taler om racisme, så tænkes der på hvides mod folk af mørkere orientering, men faktisk er det ved at udvikle sig den anden vej.

Den næste er noget i lidt samme boldgade, omend jeg er meget bevidst om, at mange slet ikke spørger i en ond mening, så skal det nævnes, for det kan godt være noget af en belastning, og en kende irriterende faktisk, når man bliver spurgt til sit etniske ophav, næsten før folk har sagt goddag (engelsk)! Jeg har personligt intet imod, at fortælle om det og tale om det (selvfølgelig), men det skal være i rette sammenhæng og noget jeg fortæller til folk, jeg kender lidt. Det er trods alt en personlig ting, som så meget andet, man ikke smider på bordet som det første – det synes jeg ihvertfald ikke.

Denne video, har floreret på facebook i helt ekstrem grad, men den er også sød. 20 fremmede, der bliver sat til at kysse og virkningen, det har.

Nu kan man næppe kalde mig særlig høj, men jeg kender da mindst et par stykker af slagsen og her skulle være 8 sites, som er gode at handle på (engelsk) for dem.

Den med tiden var jeg inde på ovenfor, og det taler Chris McDonald også om – at prioritere sin tid – noget som er meget vigtigt.

Igen vil jeg lige nævne et helt, men meget praktisk tip. Jeg ser SÅ ofte folk skrive, at de har mistet deres telefon og ikke har folks numre. Brug tid på at taste dine venner og bekendte ind i en online adressebog, så skal du ikke HVER gang du får ny telefon, spørger efter deres detaljer. Plaxo, er supersmart, for melder dine venner sig, så kan de opdatere deres oplysninger og alle er med det samme lige kloge. Det kræver dog, at de husker at gøre det. Men hvis du husker at smide de oplysninger ind, du modtager, så er du altid med. Du kan selvfølgelig også gøre det i dit mailprogram – f.eks. Gmail. Det gør jeg så også, så er jeg dobbelt sikret. Uanset hvad, gør noget!

Som altid skal der lidt lækre madsites med også:

The Veg Life (engelsk)

The Organic Gourmet (engelsk)

My inspiration (engelsk)

Sidst men ikke mindst Vegan Miam, som har den meste fantastiske GiveAway for tiden. Den går på vegansk ost. Noget som jeg mangler i den grad. Jeg har rigtig svært ved at slippe min sædvanlige ost, og det er stort set umuligt at købe noget, der er værd at spise. I USA og England bl.a., har de et helt andet udvalg. Disse oste, findes i alle lande lige rundt os, jeg håber, de snart kommer til DK, men her kan man så vinde nogen. Nu får vi se, om jeg er heldig.

Jeg vandt sørme :-)


Forleden dag meldte jeg mig i kampen om at vinde en krimi. Jeg synes, den så uhørt spændende ud. Og så vandt jeg sørme. Som jeg også skrev i min begrundelse for at vinde, så er den ekstra spændende for mig, fordi jeg har boet på Lolland-Falster og holdt meget af, at køre tur til netop Nysted, hvor Skansen ligger. Det bliver sjovt at læse den. Jeg er ikke så god til at læse mere, men jeg vil prøve alt hvad jeg kan i denne undtagelse, og selvfølgelig skal jeg skrive om den her. Jeg har også en anden bog på bedding, som jeg har lovet at anmelde. I det hele taget, er jeg bagud, men I må bære over med mig.

Her er hvad forlaget skriver om den:

Det er aften i den lille havneby Skansen på det sydlige Lolland. Ikke langt fra havnen ligger campingpladsen Skansen Camping, som ejes af lejrchef tue Jacobsen.
På en lun sommeraften flyder en sko i land. I skoen er en strømpe, og i strømpen er der fod- knogler. Lokalpolitiet, som består af vicepolitikommisær adam ramsgaard og politiassistent Christian Martinussen, tilkaldes. en egentlig efterforskning indledes så småt, og adam rams- gaard finder hurtigt en allieret i tues søster astrid, der bor og arbejder på campingpladsen.
Blandt gæsterne på Skansen Camping er fire unge studenter fra København. De bruger en uge sammen på at fejre deres huer og tage afsked med hinanden, inden de efter sommeren skal hver til sit.
før de ser sig om, har en dyster historie spundet tråde ind i deres liv, og sommeren bliver anderledes, end alle i Skansen havde forestillet sig.

Krimiaften

Der er krimiaften på Charlie om tirsdagen. Jeg elsker krimier, og ganske særligt engelske krimier. En af dem jeg holder helt specielt meget af er Dommer John Deed (på engelsk). Ikke mindst p.g.a. hovedrolleindehaveren Martin Shaw, der spiller så fantastisk, og har så meget “punch” i den rolle, at det er helt utroligt. En rolle han iøvrigt har høstet rigtig mange fortjente roser for.

John Deed går imod de andre, og sætter retfærdigheden over alting andet, hvilket ikke altid er populært, i en verden hvor politik og lobbyisme hersker i stor stil. Har du ikke set den før, så prøv næste tirsdag. Jeg så den ihvertfald igår, ligesom jeg aldrig siger nej til en krimi, hvis jeg falder over en… Der er, heldigt for mig, en del på TV p.t., når nu vejret og helbredet skaber sig i “skøn forening”! :( Jeg fandt faktisk en trailer for serien på youtube – hvorfor tænkte jeg ikke på det.

Update 2014 – Traileren findes ikke længere, men der er flere afsnit af serien til gengæld.