Når man må nøjes

Jeg ville hellere så mange andre ting, end tulle rundt her og være ikke frisk. Ikke dødsyg på nogen måde, bare ikke frisk overhovedet. Som så ofte bliver det hverken bedre eller dårligere, det trækker bare i langdrag. Og det eneste jeg kan kan, er at vente på, at det går over. Det gør jeg så.

En af de ting, jeg hellere ville var at have været ud og fange nogen efterårsfarver. Det kom jeg så i tanke om, at det kunne jeg sådan set godt gøre i lille skala fra altanen. Så det gjorde jeg så. Det smagte da lidt af fugl.

Meget værre er det med de fir- og tobenede venner i stalden og de gode gåture, som jeg savner meget. Men de venter da heldigvis som ofte før tålmodigt på mig og mit skøre helbred. Tak for det!

Nu jeg alligevel er her og tuller rundt, så får jeg jo indimellem faldet over noget på nettet. Jeg er igen blevet mere opmærksom på at gemme det, så jeg kan dele det med jer. Så her kommer lidt om det:

Forleden skrev jeg om hele situationen omkring Ordrup St., som jeg intet fatter af. Nu kan vi så føje endnu en historie på listen over ting, jeg bare ikke fatter. Historien om tyvekoster, som beviseligt befinder sig i Sandholmlejren, men som Politiet ikke må hente! Det er altså kun i Danmark den slags kan foregå og lige på det punkt synes jeg bestemt ikke, det er godt at skille sig ud.

Ligeledes er hetsen mod syge og forsvarsløse mennesker også snart ude på et overdrev, hvor vi er mange, der ikke har kunnet følge med længe. Hvad ligner det?

Klik nedenfor for at læse mere:
Læs resten

Ingen engel af Jay Dobyns

Jeg nåede kun lige at smide den ude i sidebaren, før jeg faktisk var færdig med at læse den. Jeg “slugte” den også – den ligger på øverst på bestsellerlisterne.

Bogen handler om genten Jay Dobyns, der infiltrerer Hells Angels i USA mellem 2001-2003, og gør det i en grad, at han er meget tæt på at miste sig selv i forløbet. At være væk fra familien i så stor grad slider på forholdene der, men værst er det, at han bliver fremmedgjort overfor sin familie, og næsten føler, at han hører mere til hos “Englene”. Det vågner han så op, og finder ud af, at sådan er det selvfølgelig ikke, men vejen dertil var noget stenet.

Det er facinerende læsning, og viser mange af de dårligste sider i den menneskelige natur. Der findes masser af onde mennesker derude….. er du i tvivl – så læs bare med, så er du overbevist. Ved du det godt – læs alligevel, for det er godt fortalt.

Jeg kom så til at tænke på, at nu jeg var i den boldgade, så burde jeg jo også læse Gangster af Brian Sandberg. Den er hentet til bøger der skal huskes.

Derudover er der også flere bøger af Jørn *Jønke” Nielsen, hvis man skulle have lyst. Jeg har læst dem, og de giver også et godt indblik i “kulturen” – eller hvad vi nu skal kalde det. Det er sikkert ikke alle, der har samme facination af de her gutter, men der er nok nogen, og bogen her får ihvertfald min anbefaling.

Jay Dobyns har en blog, som du kan kigge på, hvis du vil se mere om ham. Ligesom han også har en profil på LinkedIn, hvor du kan se, hvorfor han faldt godt ind i rollen som HA’er.

To Trin Ned


Den fine urtepotteskjuler, der måtte med hjem. Med din grønne glinsende glasur, var den lige vand på min mølle, selvom Guderne skal vide, at det ikke er urtepotteskjulere, jeg mangler

Igår skulle jeg efter min tur i stalden, på tour. Jeg skulle have nogle mellemøstlige kryderier, og som mange vil vide, er indvandrerebutikker oftest gode til den slags, og ikke mindst langt billigere end mange andre også. Min lokale grønthandler ER god, og har mange ting, men den er desværre på den led noget “fordansket” og dermed også meget dyrere, end de mere autentiske forretninger på Nørrebro, bare for at tage et eksempel. Det var der, jeg fandt denne købmand, der har næsten alt indenfor den slags, da jeg var til Farmers Market i sin tid. Desværre nåede jeg (som så meget andet) ikke Farmers Market i år, og næste år kommer det ikke igen. Det er lukket. Trist!

På min vej deroppe (der ligger mange dejlige butikker), faldt jeg så over butikken To Trin Ned, som har de dejligste ting, fra 60′erne og 70′erne. Der var det smukkeste fad, jeg gladeligt havde taget med hjem, men …det kostede næsten 500,- kr. og det står der ikke lige på mit budget lige nu. Men jeg købte den fine lille urtepotteskjuler ovenfor.

Nu er det jo så et helt år siden, jeg var derinde sidst, og som det oftest sker med den slags købmænd, havde denne også skiftet ejer i mellemtiden. Det var IKKE til det bedre. Jeg fik dog, hvad jeg skulle have, men vil prøve at finde et alterntiv ved lejlighed. Der blev indkøbt en stor pose Muskatblommer til 12,- kr. og en ditto nelliker til samme penge, rosenvand, og pistachikerner og nogle asiatiske snacks (tørrede linser, bønner og nødder og krydderier – smager himmelsk!) en Vindaloo currypasta og revet frisk ingefær på glas. Og alt det her indkøb fordi? Ikke det hele, men noget af det skal bruges, når jeg får besøg på onsdag.

Nu var det så, at da jeg ankom til købmanden var han der ikke. Så jeg ringede og spurgte hvornår han havde tænkt sig at komme. Det skulle så være 20 minutter senere. Så jeg gik op på Jægersborggade, hvor jeg også skulle have været ned til Pers Griseri og kigge, hvad han havde, og bestille en kamsteg til Jul. Selvfølgelig havde han valgt lige fredag som dagen, hvor han møder sent. For sent til mig, for jeg havde flere ærinder. Jeg skulle også i først i Aldi, og derefter Netto. Det jeg ikke fik i Netto måtte jeg så i en Netto mere for at få, og fik det. Hvad det var kommer der et indlæg om en anden gang, men for nu, vil jeg gå ud og lave Hokaidosuppe!

Desværre er området stadig plaget af narkohandel i stor stil, og man tør dårligt bevæge sig derinde. Det første der mødte mig var politiet, der var igang med at kropsvisitere nogle unge fyre i en bil. Fint nok, men så snart jeg kom ud fra købmanden, var det igangværende handler, der mødte mig i parken lige overfor. Trist også!

Motorvejsmareridtet

Jeg så denne dokumentar her forleden, og jeg var dybt rystet. Det bliver du nok også. Nu er de gode spørgsmål, om nogen tager ved lære, af de ting, der gik galt undervejs og laver regler om, og hvad når Sabine bliver løsladt? Det sker i år så vidt jeg har forstået.

Og hvorfor blev hendes søster ikke tilbageholdt? Hun forårsagede da også fare for andres liv. Som sagt, der er meget jeg ikke forstår, og ikke engang professionelle, forstod det for det er en kombination af flere meget sjældne faktorer, der går i spil her. Burde Sabine være spærret inde, så vi undgår, flere “anfald”? I en eller anden grad ja vil jeg sige, og kontakten med hendes søster burde ihvertfald være nøje overvåget, eftersom den er udløsende faktor.

Det er godt nok noget siden, dette skete, men jeg kan jo kun skrive om det, så hurtigt som jeg hører om det. Har du hørt om sagen før?

Der er mange andre, der har haft noget at sige om denne sag. Her et lille udvalg:

Wikipedia – Ursula and Sabine Eriksson

The Art’s desk -Madness in the Fast Lane, BBC One

Ramona Fransson – 17. augusti 2010 Sabina och Ursula Eriksson är ett mysterium

Pinefuldt panorama


Panoramaet her til aften fejlede ikke noget

Nu ved de fleste jo efterhånden, at jeg bor med udsigt til Ordrup Station. Selvfølgelig kigger jeg ud af mit vindue, men jeg står der jo ikke sådan konstant. Det sker, der er tumult på stationen, og det kan jeg jo så høre, og nysgerrig er man vel altid, og så kigger man jo ud.

Igår var lydende dog meget høje og ophidsede og jeg fornemmede klart, at noget mere alvorligt var til gang. Da jeg kiggede ud, udspillede der sig et mindre drama dernede. Jeg så først to mænd i slagsmål, og det var bestemt ikke for sjov. Dernæst kom togfører og en anden mand, som jeg tænker var kontrolløren farende og fik dem skilt ad. Det var meget voldsomt, og der måtte et par ekstra hænder til at holde de her kamphaner. De havde deres med at gøre at holde dem indtil ordensmagten nåede frem.

For mig der stod heroppe og iagttog det, synes jeg de var evigheder om at komme. Jeg er sikker på, at dem der holdt nede også synes. Men da de endelig kom, var der så også 4 mand høj. Jeg håber da, de tog dem med, men de snakkede da med dem på perronen også, hvilket jeg ikke forstår. De har sikkert dårligt fået en bøde. Og indtil ordensmagten nåede frem, holdt toget jo så og ventede på, at togføren kunne køre videre.

Lyssky opdateringer


Taxa fotograferet efter afsløringen af skandalen

Det er ikke længe siden, jeg spurgte min hr. fader, om han havde hørt, hvad der var sket i sagen om Bjørn Stield. Jeg har før skrevet om hans udskejelser.

Men kort fortalt, er han nu blevet dømt 6 års fængsel for at have tømt 170 selskaber for 332 millioner kr. Han kommer dog formentlig ikke ind og sidde foreløbig, for sagen skal først for procesbevillingsnævnet. Således trækker sagen igen lidt ud. Sagen interesserer mig derhen, at Bjørn Stiedl er lokal, og i min ungdom bevægede sig i nogle af de samme kredse, som jeg også gjorde.

Bjørn Stiedl’s blå bog

B.T.: Arbejdede for selskabstømmer

“Sjovt nok” dukker hans navn ved søgning op i forbindelse med IT Facotory og Stein Bagger også – det er en køn forsamling dem. Du kan læse opsummering og om løse ender her:

epn.dk: IT Factory-skandalens løse ender stritter stadig

Trusler på livet – En spøg?

Det kan da godt være Politiet synes, at det bare er en spøg! Men hvis det var dem selv, der var udsat for trusler på livet og pengeafpresning, så ville tonen nok have en anden lyd.

Hvornår er pengeafpresning og trusler på livet blevet en spøg??? Ja jeg spørger bare! Det er altså kun i Danmark, det forekommer. Helt ærligt, man kan da ikke sige, man tager den slags alvorligt og så samtidig kalde det en spøg. Det er kriminelt og derfor kan det under ingen omstændigheder være en spøg. Det er altså en ommer – medmindre Ekstrabladet har mistorstået noget! Hvad med dig – synes du, det er en spøg?

Mor til en morder

Det kan man ikke forestille sig, hvordan må være. Ganske skrækkeligt. Jeg så en dokumentar om netop det forleden. Ikke nok med, at hendes søn blev morder, han slog sin egen bror ihjel. Forestil dig det. Han havde dog ikke til hensigt, at slå ham ihjel og drabet var resultat af et skænderi, hvor broderen truede ham med en saks. Alt dette skal også ses i lyset af, at begge brødre havde levet i et underligt had/kærlighedsforhold længe og begge vandret lige akkurat på den forkerte side af loven. Hvorfor det endte sådan, er der ingen der forstår, men det gjorde det, og livet skal gå videre.

Drengenes mor er en sød og mildt kvinde, der har kontakt med sin yngste søn, som nu prøver at bygge et nye liv op, på trods af tragedien og skyldfølelsen.

Iaften kommer der kl. 23 i QTV en udsendelse om det samme, bare i DK. Det kunne nok være interessant nok at se også.

Ja tak til konsekvenser!

Søren Pind har en blog på Berlingske og i dette indlæg gør han op med den danske sødsuppepolitik omkring pitrater, teorister og andet “godtfolk”! Jeg kan kun være enig – nok er nok nu!

Det samme siger jeg iøvrigt også i forhold til afskaffelse af den krimnelle lavalder. Når man er stor nok til at begå så grov kriminalitet (tænk bare på det stakkels avisbud, der blev dræbt af 2 helt afstumpede brødre), så er man også stor nok til at få en straf for det. Sådan må det være. Som det er nu, griner de politiet lige op i hovedet, og fortsætter hvor de slap, efter “et rap over fingrene”.

Underverdenen ifølge MacIntyre


Paddy Conroy

Donal MacIntyre følger en ellers lukket kriminel verden. Her lærer vi på første parket, hvordan det er at leve i dette miljø, som med rette kan kaldes “underverdenen”. I hver episode følges en kriminel, der guider os igennem deres verden. I dette afsnit er det Paddy Conroy, Newcastle i England, som er dømt for tortur og våbenbesiddelse og som ligger i evig krig med familien Sayers. Han prøver på, at holde lav profil, men det er svært, når han trues på livet.

Jeg så denne udsendelse i onsdags, og selvom man ved, der findes den slags, var det alligevel rystende.
Nedenstående klip er fra udsendelsen, og det viser tydeligt, hvilke person, Paddy Conroy er:

Sendt onsdag på Viasat Explorer, som jeg også får med min nye digitale pakke og er fra 2006.

Links

  • Om Paddy Conroy på FACES
  • Paddy Conroy på MySpace