Forsigtig optimisme

IMG_6813opt2_Weekend
.

I går var det koldt, men blev varmere som dagen gik. I stalden var det selvfølgelig koldt, og da jeg så landede herhjemme, blev det dejligt lunt. Her i dag har det faktisk været lunt og solen har været der omend, det som det ses, har været diset. Men man aner et forår nu, men man tør jo dårligt. Jeg tillader mig med dagens temperaturer, at være forsigtig optimistisk.

Løgene i mine altankasser og krukker er ligeglade med vejrudsigter, og om jeg er optimistisk eller ej, de skyder. Lige forunderligt er det hvert år, synes jeg. Til gengæld kan jeg for min død ikke forstå, hvorfor jeg ikke kan holde liv i mine pil. Nu investerede jeg endda i en ekstra flot model, og plantede den i min zinkspand, hvor den skulle stå godt. Ikke om jeg kan holde liv i dem, de går ud for mig – hjææælp! Someone! Det samme gælder min rosmarin, der ellers også stod i en frostfri potte. Skal jeg bare acceptere at begynde forfra hvert år? Til gengæld har min lavendel overlevet og min hortensia, så man kan nok bare ikke få det hele eller? Fortæl gerne om dine erfaringer.

Jeg har været praktisk idag, og fået ordnet lidt hængepartier. Ikke nok, men dog noget. Blandt andet fået ordnet lidt fotos fra sidste år, ordnet nogen betalinger og så har jeg selvfølgelig fået god grøn mad også. Nu synes jeg, at jeg snøfter mistænkeligt! Jeg orker det bare ikke! Varm te må der til, tror jeg!

IMG_6814opt2_Weekend
.
IMG_6815opt2_Weekend
.
IMG_6812opt2_Weekend

Næsten Påskeslut og altanforberelse

Det har været en rimelig ueventfuld Påske for mig. Ingen frokoster eller vilde ting og sager. Det vildeste, bliver imorgen, hvor vi skal vise alle staldens heste frem. Så der bliver travlt. Men det er altid hyggeligt og vi spiser noget morgenmad sammen allesammen.

Ellers har jeg plantet en timian og en rosmarin ud i krukker, og så har jeg hentet mine altankasser i kælderen, hvor jeg satte dem ned. Dette for at jeg håbede, at nogen af mine pelargonier overlevede. Min fremgangsmåde bliver vist anderledes næste år, for jeg tager ikke kasserne ned igen. Det er for meget besvær. Nu skal jeg så helller ikke have så mange krukker i år. Det var alt for meget sidste år. Jeg skal jo også kunne nå og vande det. Vi får se, men nu har jeg dem oppe på nær en og jo der er faktisk nogen af pelargonierne, der har overlevet. Dem har jeg plantet i en krukke inde, og jeg skal så have plantet nogen flere. Det gøres lettest på altanen, og det har det ligesom ikke været vejr til idag.

For nu vil jeg glæde mig til imorgen og håbe det får regnet af idag. Lidt frokost og et bad skal jeg også have – det må være på høje tide. Håber I må nyde det sidste af jeres Påske.