Et smut i stalden og mere oprydning


“Jørgensen” med “fars pige” (far værende ham) – Contiki, som løb på Jägersro i går (ses lige foran Saz i rød/grøn farve). I dag fik hun lov at komme på vinterferie sammen med en staldkammerat. Begge holder dog til hos naboen Søren Jensen

Jeg har været et smut i stalden i dag. Dejligt er det altid, men det er dælme koldt nu. Som vi også talte om, så er det jo bare fordi, man har været så forvænt længe. Faktisk er vi i november måned, og kunne snildt have sne og is og væsentlig koldere. Så jeg skal ikke brokke mig, men det er nu så koldt, at er man først blevet kold, er det næsten umuligt, at få varmen igen. Det kunne jeg så heller ikke og da der ikke var mere sådan rigtig at lave, så tog jeg hjem eller det vil sige, jeg skulle lige hente far, så han kunne få sin bil, men derudover.

Nu er alle hylderne til reolerne smidt i kælderen og jeg har også fået ryddet op i lidt mere heroppe. Det er ikke meget, der mangler nu, men jeg skal lige tage stilling til, hvor visse ting, skal hen. Jeg havde håbet, at jeg kunne få hængt et sæt gardiner op idag, for det er sådan en meget, drastisk ting, der vitterligen kunne motivere til resten og gøre en stor forskel. Dog viste det sig, at en gardinstang skal byttes, og jeg iøvrigt mangler beslag til at sætte stængerne op med. Da jeg var derude, var det ikke til at opdrive et menneske at spørge selvfølgelig og selvsagt kom jeg hjem uden dette vigtige beslag. Med andre ord, jeg er pisket til at skulle i IKEA igen – noget jeg bestemt ikke er glad for, men det må jo til. Det kan heldigvis godt vente lidt. Jeg løber ikke tør for gøremål lige med det samme. Nu vil jeg ud og have et bad, og finde noget aftensmad af en art.

Årsag og virkning

Det ligner mest grøn vinter udenfor mine vinduer, og jeg gætter på, at udsigten hos dig, ikke er meget bedre? Fotoet er taget for et par dage siden, men dagen i dag er faktisk endnu dårligere end fotos. Intet flot lys eller noget og en bidende blæst.

Som svar på det dårlige vejr ter kroppen sig og har ondt de underligste steder, og det påvirker selvfølgelig humøret også. Ikke særligt befordrende for noget som helst. Det er som om, man får mere energi og lyst til alting, når der bare er en smule varme og solskin – det behøver ikke være stegende hede bare sol og blå himmel. Det her blæst/regn-helvede er ærlig talt ved at drive mig lidt fra den. Planer om mangt og meget ryger p.t. i skaldespanden og det er ren “overlevelse”.

Som hovedregel plejer jeg at sige, der findes ikke dårligt vejr, kun forkert påklædning. Og det er stadig hovedreglen. Men når de uldne sweatre skal frem, sokkerne, og vinterdynen stadig er sving i juni måned, så vil jeg forbeholde mig ret til, at have et standpunkt og ændre det!!! Hrmpf!

Forfrossen

Det var en meget, meget kold morgen. Mit termometer sagde -11 grader, men det er som sagt på 2. sal, og senere hørte jeg om helt ned til -15 længere nordpå og ved jorden. Det er dælme koldt. Jeg tog Emil under armen og kørte til Gentofte Kirkegård. Den sidste af kommunens kirkegårde, jeg sådan set mangler. Eller mangler og mangler. Jeg har fotograferet den, men med IXUS en mørk og regnfuld dag. Så i dag var en anden historie. Og der var smukt og dejligt at går rundt. Det er en stor kirkegård, og der er bestemt basis for en tur mere. Der er grænser for, hvor langt tid man orker at gå rundt, når det er så koldt. Selvom man er pakket ind som en mumie bliver man kold til sidst. Og jeg skal jo også tænke på Emil, der godt nok også har frakke på, men stadig er det jo koldt.

Bagefter kørte vi en tur ned til stalden. Der blev han i bilen, for det er trods alt varmere, og han sad der ikke længe alene. Og han var også dejlig varm, da jeg kom tilbage. Det var dejligt lige at se dem, især træneren, som jeg ikke havde set længe. Der var kaffe og wienerbrød, og en sludder både med to-benede og firbenede. Da jeg kom hjem blev jeg i den grad grebet af en energidjævel og fik ordnet jeg ved ikke hvor meget, men mere om det senere. Som altid flere fotos på flickr senere.

Den svære ballance


Dyrehaven februar 2010

Jeg er lidt filosofisk her til morgen, og lidt trist. For jeg må erkende, at kræfterne er meget mindre end dels ønsket, og ofte nødvendigt. Særlig trist er det, når jeg har “taget munden for fuld”, og lovet noget jeg selvfølgelig gerne vil, men senere viser sig, at være en (for) stor mundfuld.

Det er svært, når man meget, meget ofte vågner med hovedpine, og kun får mere hovedpine af at sidde ved computeren. Det er også irriterende, for jeg elsker det jo. Og der er også meget af mit eget, jeg ikke får gjort. Det er ikke, at der ikke er ideer og ting, jeg gerne vil gøre, men det må blive, når jeg kan og har overskud. Det er straks værre, når jeg har lovet at gøre noget for andre. Det er så også blevet værre de senere år, og lige når jeg synes, jeg har fundet en ballance, skal jeg re-justerer igen. Udover hovedpinerne, er der jo så mine andre perioder med sygdom, der forsinker og besværliggør tingene. Jeg håber folk ved, jeg anstrenger mig for at nå så meget jeg kan og orker, så hurtigt jeg kan.

Søndagen skal så gå med forhåbentlig, at blive færdig med netop sådan et projekt, der har været for længe undervejs. Jeg må vist lære at sige nej til den slags fremover, for jeg stresser og bliver trist over ikke at kunne gøre tingene hurtigt nok. Men svært når man af natur er hjælpsom.

Ovenfor ses hvordan vejret var sidste år på denne tid. Og jeg vil give min busven (en mand jeg møder hver morgen ved bussen) ret. Hellere sne sammen med sådan en bidende kulde end bare kulde “uden mening”. Som det ses, er det altså smukt når det hele er dækket sådan. Det hele får et skær af Eventyrland.

Jeg var i stalden fredag og alle der kender mig ved, hvor meget jeg elsker det normalt. Fredag var bare ikke min dag og jeg gik tidligt, og det var altså også kulden. I det mindste skinner solen i dag, det hjælper på det hele. Jeg må hellere i gang med mit projekt, så det kan blive færdigt – for alles skyld!

Undtagelsen


Fra Junijagten, jeg var så heldig at være inviteret til sidste år, og som var en af de bedste dage hele sommeren. Jeg glæder mig til at deltage igen i år

Normalt er jeg vild med at være i stalden, og kaster mig over opgaverne og det hele. Der kan meget, meget sjældent være undtagelser, og i dag var så en af dem. Det er simptleen for koldt og gråt tror jeg, og så havde jeg altså også en ryg, der bestemt ikke var samarbejdsvillig. Men jeg fik da lavet noget, og ikke mindst hygget om mine polospisende venner, som står udenfor. Et smut på banen var vi også, og derfra gik jeg så hjem og forbi Irma på vejen.

Nu ligger jeg på sofaen og kæmper faktisk for at holde mig vågen. Så måske det var tid til en lur. Foireløbig vil jeg ihvertfald ønske god weekend. Intet vildt planlagt, men jeg har stadig mit projekt, jeg skal have færdigt, så jeg har alt rigeligt.

Endnu en smuk dag

Jeg fik mig slæbt i seng til civiliseret tid i går. Det gør altså en stor forskel, nu hvor det er mørkt som graven når man skal ud af fjerene. Jeg præsterede endda at vågne før, jeg blev vækket. Der tidligt, og så mørkt, er det jo helt umuligt at forudsige, hvad dagen bringer vejrmæssigt. Det eneste, der kunne gøres, var at lure på termometeret, og det varslede varmt, varmt tøj og det uldne undertøj – så meget var helt sikkert. Vel udenfor kunne jeg så konstatere, at temperaturen havde været enddnu længere nede og de automobilkørende, havde isskrabning som første opgave. Senere på dagen, da det blev lys afsløredes en smuk blå himmel, hvor de smukke efterårsfarver præsenteres helt perfekt. Ganske som dagen i går, hvor jeg var på tur.

Den nye cykel transporterede mig fint ned i stalden, hvor jeg var først ankomne. Det er superhyggeligt, at nusse rundt der tidligt og fodre hestene i relativ stilhed. Det synes jeg, er noget af det bedste. Ellers synger det hele lidt på sidste vers.. De fleste heste er taget på vinterferie, og på lørdag er det sidste løbsdag. Så det betyder, at man kan tage det i den grad med ro. Det er så også meget godt.

På vejen hjem var jeg lige forbi banen, hvor jeg vidste, at min veninde var med et par heste. Især en var interessant – Dustin. Og han skulle gå et lille arbejde. Jeg fik æren af at trække ham før og efter. Så det var dejligt og god motion for mig, for han gik godt til. Men jeg nød selskabet som altid.

Resten af dagen har jeg brugt her, og bare hygget mig. I morgen er endnu en dag, men den skal bare tilbringes her. Vi får se, hvor meget jeg når af de planer, jeg har. Det skal jeg fortælle i morgen.

Jeg ved ikke, hvad du kalder det….


Klampenborgvej d.d.

Men sådan så der ud på Klampenborgvej idag, da jeg kørte hjem efter at have smidt en af staldveninderne hjem. Det kan godt være kalenderen siger 9. marts, men temperaturene gør dælme ikke. Det var klamt idag, og det var hundehamrende koldt.

Banen er stadig ikke færdig. Det tager ikke længe så vidt det forlyder, at lave sidsten, men det kræver ligesom, at de kan komme i jorden. Det kan de ikke sålænge det fryser. Og fryser gør det for fuld skrue – og hvad værre er, det skulle fortsætte.

Således drog et fåtal af heste et smut på vejene, for Dyrehaven er selvsagt heller ikke til at være i, mens resten kunne “more sig” på walkeren. Vi andre kunne indimellem strigle- og wellnesspauser og smut til og fra walkeren drikke en kop kaffe og få lidt varme i kroppen, på trods af uldent undertøj og slige ting. Nej vi er trætte af det, mere end trætte…. Og så er der lige spørgsmålet om sæssonstart – don’t even go there!

Lys over land

Det har der været og er blevet på flere måder idag. Dels har solen skinnet lystigt hele dagen. En smuk dag vejrmæssigt, men stadig koldt.

Derudover fik jeg gjort noget ved mit lysstofrørsproblem. Det var en lille dims til 15 kr., der skulle skiftes også, så nu behøver jeg ikke famle rundt i mørke længere. Det var skønt. For en sikkerheds skyld fik jeg også et nyt lysstofrør. Se det er service. Og jeg er så glad for, at jeg har fået lys igen.

Til trods for det gode vejr, og ikke noget specifikt som sådan, har humøret ikke været det bedste de sidste dage. Hvorfor ved jeg ikke helt, men det er vel bare sådan nogengange. Heldigvis er der længe imellem. Måske har konstante smerter og en gang øjenbetændelse (svien og kløen i øjne) også deres skyld. Jeg har altid smerter, men nogengange bliver man bare træt af det. Jeg kæmper også for at få noget energi, og det lykkes ikke. Tvætimod synes jeg, at jeg får mindre og mindre, næsten ligemeget, hvad jeg gør. Er helt klar på, at jeg ikke kan det, jeg har kunnet, men nogengange kan jeg godt blive ked af, jeg ikke kan mere.

Imorgen er atter en dag, og der har jeg ikke tid til at andet end at vågne og så fokusere på, at jeg får en dejlig ven til frokost. Så har jeg fået en nats søvn, mon ikke det hjælper. Det håber jeg! Foreløbig rigtig god weekend.

"Gå i hi" tanker

Jeg er gået i hi idag. Tog ikke i stalden! Orkede simpelthen ikke en dag mere i i frost og kulde. Dertil kommer, at jeg får gæst i weekenden og stadig har hængepartier her, så indehygge og -sysler idag. Således også en tur rundt i blogland og jeg faldt over inspiration til nedenstående.

Jeg mangler:

Temperaturer, der nærmer sig 10 PLUS-grader og bliver der

En der kan finde ud, hvad der sker for mit nyindkøbte lysstofrør, som jeg ikke kan få til at fungerer 🙁

Evner til at lave mad i mørke

En der kan fortælle mig, hvordan jeg på magisk vis, får redigeret og uploadet alle mine galopfotos INDEN sæssonstart – også selvom den rykkes!

Udsigt til pæne mænd

Tid og kræfter

Til gengæld har jeg masser af:

Tonsvis af superdejlige venner – tak allesammen!

Usunde mad- og drikkevaner. Er som om, jeg aldrig bliver mæt for tiden – ikke godt for min slankeplan – tag mig sammen!!!

Deller. Det er vist uundgåeligt med den kost 🙁

En meget ren og næsten helt opryddet lejlighed – dejligt!

Jeg glæder mig til:

De der temperaturer, kravler (det kan dælme kun gå for langsomt – nå!) op over de her FRYSEGRADER!

At få besøg af min gamle nabo i weekenden, og endnu et besøg i næste uge af en veninde, jeg ikke har set i en menneskealder i næste uge – spændende!!

Visit hos en dejlig hesteveninde ugen efter.

Nye afsnit af “NCIS” – jeg får abstinenser uden og ligeledes også af “Mad Men”. Og allermest glæder jeg mig til Sæsson II af “Jockeys” – nogen der ved noget??

At galopsæssonen starter – for det gør den jo på et tidspunkt. Frost eller ej – og den må da for h…… også snart forsvinde 🙁

Frit lånt efter Stinestregen – Tak for inspirationen Stine!

Lille update efter lægebesøg


Cathrine og Lois Lane taget for næsten præcis et år siden 28. marts

Vejret er næsten lige så fint som på ovensiddende foto idag. Dog er det helt sikkert meget koldere idag, end der. Det stormer, og med en chillfaktor af rang, så føles det bidende, når man går ud. Det skulle jeg jo idag, fordi jeg skulle til lægen. Lois Lane er ikke i stalden længere, men jeg personligt tænker ofte på den dejlige hoppe og savner hende, og jeg tror også Cat savner hende. Da jeg så lige var på en tour baglæns fandt jeg fotoet, og synes, vi skulle se det idag.

Heldigvis har jeg ikke lungebetændelse, så jeg slap med skrækken. Har dog stadig ondt i systemet og feber har jeg også, ligesom jeg stadig hoster. Nu bliver jeg altså inde til jeg er helt frisk. Jeg savner dem i stalden, men der er ikke at gøre ved det. Jeg må blive frisk først. Det er lidt farligt, for der er gennemtræk i stalden og så er man varm og så er man kold, så risikoen for at rage mere til sig, er der klart, ligesom det sikkert også gør det sværere at komme af med noget.

Nu skal jeg skrive en seddel, for vi har aftalt at holde fars fødselsdag her på søndag med brunch. Så ikke mindst til det, skal jeg være frisk.