Identitet, hvor sidder den?

Idag så jeg en af udsendelserne i serien ovenfor på CNN. Jeg var kommet helt væk fra, at se nyheder der, noget jeg elles synes godt om, og mens jeg så nyheder, kom der reklame for denne her udsendelse, der ville komme på et tidspunkt. Jeg fik ikke lige fat i tidspunket, og blev lettere desperat, for jeg ville se det, da det selvsagt var meget relevant for mig. For nu at gøre den her i forvejen lange historie kortere, fandt jeg ud af det, og den kom søndag formiddag.

Det er en hel række af udsendelser, der bliver vist. Jeg har ikke kunnet finde den næste i rækken, men oplægget er “CNN Præsenterer”, hvilket ikke siger meget, men kig efter det, og så må du se, hvornår næste udsendelse i rækken af “

At blive gjort opmærksom på

De spørger alle og søger svar på: “Hvornår er man sort?” Se dette er et spørgsmål jeg har tænkt meget over, da jeg blev gammel nok til at have en bevidsthed om den slags. Det er snart længe siden. Når man vokser op i en familie, der tydeligt er helt anderledes end en selv at se på, så opstår spørgsmålet om ens farve helt af sig selv, også selvom andre ikke ville gøre en opmærksom på den. Tro mig, den risiko eksistere ikke – man skal nok blive gjort opmærksom på den. Her i lille Danmark, er det anderledes, for der er ikke på samme måde sorte områder på samme måde som i USA eller hele stater, der pr. definition er sorte, såsom Alabama, Missisippi og lignende – altså Sydstater. Men at man nok skal blive sig det bevidst på den ene eller den anden måde, er sikkert – USA eller her.

Når man blev gjort opmærksom på sin farve, så var det som barn (dengang var der ikke så mange farvede børn endnu), fordi man var den søde lille brune sag og senere var det så knap så hyggelige kommentarer, der gjorde, at man følte man ikke var “som de andre”. Du sidder måske i din “bobbel” og tænker – “jamen vi har da ikke racisme i Danmark” – lad mig så lige ryste dig ud af den vildfarelse – det kan du tro, vi har. Det kan hedde sig nok så meget på overfladen, at det har vi ikke, og du er lige så meget værd som alle andre, men når det kommer til stykket, skal du nok stadig få bemærkninger, som andre synes er hysterisk morsomme (selvom du står lige ved siden af), om farve/race, der enten nedgør folk som race betegnet eller bare fordi de er sorte. Ad dette se venligst dette blogindlæg!

Jeg ved ikke, hvorfor folk synes den slags er sjovt eller hvorfor de med den ene hånd synes ens selskab er godt og hyggeligt, og de betegner en som ven, og så komme med den slags bemærkninger alligevel og synes vi bare skal finde os i det. Jeg har svært ved at tro, dem som påstår, de er ligeglade med den slags, taler sandt. Siger man noget, har man ingen humor! Jeg synes ellers, jeg har masser af lige det, men nej jeg synes ikke, det er sjovt. Og billigere man det, så skubber man jo bare på “toget”. Nogen tænker bare ikke over det, for det er “bare noget, man gør”.

Jeg husker engang en kollega jeg havde, der havde det med at bruge bemærkningen “Det er ikke for hvide mennesker” (iøvrigt en ofte brugt formulering, har jeg bemærket). Hvis du vitterligen tænker over den bemærkning, så prøv lige at se, hvad det egentlig er, du siger. Det havde min tidligere kollega ikke gjort. Til sidst var jeg så træt af den bemærkning, at jeg måtte sige det til ham, og tog en kvinde-til-mand snak med ham om det. Da jeg forklarede ham det, kunne han godt forstå det, hvilket jeg egentlig også forventede for han var en sød nok fyr, men “bare” ubetænksom.

Er du også ubetænksom, eller mener du virkelig det (parden my French) “gylle” du lukker ud engang imellem, når jeg lytter? Spørg dig selv, og spørg også dig selv, om du ville synes, det var hyggeligt at høre på? Fordi du er hvid, nævner jeg det da ikke på en nedladende måde og laver jokes om det vel?

Identitetskrise

Et er hvordan andre ser på en, et er, hvordan vi selv ser på det. Jeg har lige set en dokumentaren ovenfor, og den gjorde stort indtryk på mig. For ikke nok med, at børn med farve (uanset hvilken nuance), skal forholde sig til hvides deffinition af dem og deres race, så skal de også, slås med de sortes fordømmelse af, hvis de er for lyse. Vokser de op, og er sorte og “for” sorte, så skal de også høre for det. Og hvornår er man så lige sort sådan i “lovlig” forstand. Tjah, det er der helt klare regler for. I USA altså! Skal du på Universitetet f.eks. skal du udfylde i din ansøgning, hvad du er af race og sådan er det i mange sammenhænge. Men hvad nu hvis du f.eks. er fra Nordafrika? Så skulle man tro, at du ville være Afrikaner – ikke? Nope! Du er hvid – altså sådan officielt set. Hvordan det hænger sammen, kan ingen forstå, men sådan er det.

Og hvad hvis du som en af pigerne i filmen, er halvt hvid og halvt sort, og ikke på nogen måde identificerer dig med at være sort, og ikke synes, du hører til i nogen af kasserne eller har lyst til, kun at deffinere dig selv som sort eller hvid? Hvad gør du så? Tjah, så skal du sætte hak i boksen “other” og har ingen idenditet sådan helt firkantet set. Jeg kan sagtens følge den tankegang. Jeg har intet imod at være deffineret sort set udefra, hvis jeg skal puttes i en kasse. Men skal jeg nu også det?

Et sted, har jeg altid været stolt af at være halvt amerikansk, men det er jo ikke hele mig, og jeg kan på ingen måde identificere mig med meget af den kultur, der siges at være “den sorte kultur” i USA, som iøvrigt også siges at fremstilles meget stereotypt og slet ikke “typisk. Derfor kan jeg heller ikke sige, at jeg ved, hvad det vil sige. Slet ikke, og som er lige så racistisk som mange hvide, hvilket denne her udsendlese bekræfter. Halvdelen af mig er hvid, og min kultur og hvor jeg er vokset op, er også en “hvid” kultur, og den kan jeg da ikke bare fralægge mig heller, og vil da bestemt heller ikke.

Noget jeg også husker i den forbindelse, var et mandeligt bekendtskab, der på et tidspunkt undrede sig over, at jeg har fregner – det har jeg faktisk. Han havde “aldrig set en neger med fregner”! Han mente intet ondt med det, men det slog mig meget der, at sådan definerede jeg slet ikke mig selv. Til hans udbrud kunne jeg kun sige, at jeg jo altså også er halvt hvid (min biologisk mor var faktisk meget lys), så det var vel ikke så underligt.

Skæmmende historie

Så jeg er på den led glad for, jeg ikke bor i USA. Tænk at være 7 år, og være ked af at være “for mørk – for det er grimt”. Dette hører man også i dokumentaren, hvor en ung skolelærer gør meget for, at banke ind i hovedet på de små, at det ikke er okay. Bland andet udfører hun *poste-testen på dem. En brun papirspose var engang sådan man testede folk og sorterede dem. Barsk lærdom for små mennesker, men noget de bestemt vil huske og forhåbentlig lærer af. Hvor kommer den så fra, den med papirsposen og **linialtesten – det kan du læse noget om nedenfor i noterne blandt andet.

I udsendelsen møder vi mange forskellige, der udtaler sig om disse problematikker, og en dramalærer hvis mor var sort og hans far hvid, følte sig aldrig nogensinde tilpas nogen steder. Han var for lys til moderens venner og familie (de blev skilt tidligt i forløbet), og han har nu ikke set hende i årtier, og bor sammen med faderen. Vi kom fra det med historien i alt det her. Ligesom den sorte racisme, så var der jo også den hvide. De hvide har altid haft en helt klar regel for, hvornår man er sort – hvis man har én sort forfader 5. generationer tilbage – så er man er man sort. Nu vil jeg gerne have dig til at gætte på, hvornår du tror, denne regel blev erklæret forfatningsmæssig stridig? Du kan sikkert slå det op, men prøv at lade være, og fortæl mig gerne, hvornår du troede. Så skal jeg fortælle de til sidst i indlægget. Denne regel bliver forklaret i udsendelsen ved at der puttes 1 dråbe sort farve i et glas klart vand.

To af pigerne i udsendelsen har tidligere mødtes på en uddannelse og beslutter sig på et tidspunkt for at lave projektet 1(drop)

Der er også racisme på andre fronter end helt sådan på “gadeniveau”. F.eks. er det helt almindelig kendt i USA, at har du et savnet hvidt barn, eller sker der noget med samme så råber medierne op som gale, og er du tilsvarende sort, tjah så skal du være heldig hvis det overhovedet bliver nævnt. Det er da bare ikke i orden. Derfor glæedede det mig, da jeg så, at man har lavet denne organistaion, for at gøre opmærksom på dels de savnede, men også det faktum, at medierne behandler det sådan. Men det skulle jo ikke være nødvendigt. Der burde jo kunne være en samlet for savnede personer! Alle der er forsvundet er jo lige savnet af deres pårørende. Men sådan er det ikke, så på den måde bliver America delt igen – måske ikke ved lov, men stadig delt.

Denne debat er åbenbart uudtømmelig, men at være så naiv at tro, at det er et overstået kapitel, skal man ikke være. Meget kan lade sig gøre i dag som ikke kunne førhen – medgivet, men der er sandelig også stadig mange mure at rive ned. Det er altså noget underligt noget, men ikke deto mindre stadig en væsentlig faktor i rigtig mange sammenhænge – tænker du ikke over det? Så er du nok hvid, siger jeg, uden at vide det, men fortæl mig endelig om det. Der var mange aspekter af det her, udover mine egne erfaringer, jeg ikke lige havde tænkt over, før jeg så udsendelsen, og som gav stof til eftertanke og også blandt det materiale, jeg har fundet, nu da jeg kiggede mig om efter materiale omkring enmnet. Der er ikke en holdning til det, men næsten lige så mange, som der er mennesker, om hvad det vil sige, at være sort. Uanset om det er burde være vigtigt, er der ingen vej udenom, at det er det!

Iøvrigt skal jeg huske at fortælle, hvornår One Drop reglen blev erklæret forfatningsstridig – det var så sent som i 1967!

Links:

  • Who is Black in America on CNN
  • OneDrop
  • (1)ne Drop på Facebook
  • (1) Drop på Twitter
  • Forfatter Kathleen Cross
  • Forfatter Tim Wise – Udtaler sig også i udsendelsen, og han har skrevet bøger om emnet også.
  • 080113 – Policymic: Justine Gonzales – Even the U.S. Census Is Totally Baffled By Race Politics
  • Policymic – Artikler omhandlende Race.
  • Bog: What’s wrong with being black – Matthew Ashimolowo
  • Blogpost på Kristian Bailey’s blog: “The Weight of my Race”
  • Washington Post – Interaktivt site: Being a Black Man

  • 050611 – Artikel i The Guardian – Being black and middelclass dosen’t protect you from predjudice
  • CNN ireport – Being Black in 2012
  • 171011 – Artikel på “Africa is a Country” – Being Black in Germany
  • 030906 – MREMBO – Blogpost -Being Black in Denmark

  • Artikel – Univeritypost – Comment – Racism in Denmark
  • Little book – big visions – How to be an artist and revolutionize the world – Afro-Americanere i Tyskland

    ———————————————————————————————————

    *En test, der sammen med en såkaldt **linial-test var almindelig brugt i det tidlige 1900-tal, blandt den højre klasse af Sorte Amerikanere og familier for at fastsætte, om en sort var tilstrækkeligt hvid til at være egnet eller uegnet til optagelse. Hvis din hud var mørkere end en brun papirspose, så fik du ikke adgang. Tusinder af Sorte institutioner som inkluderede de bedste sorte broderksaber – Phi Alpa Phi, Howard University og adskillige kirker og civile grupper praktiserede alle denne diskrimination. Denne praksis har rod i det 19. århundredes slægtsskab med “Blue Blood Society” og er ikke fuldstændigt uddødt den dag i dag.

    **En test, der blev brugt samme periode som “pose-testen” i den sorte midddel og overklasse, for at bestemme om en sort var tilstrækkeligt hvid til at få optagelse. Ideen var, at håret skulle være så lige som en linial. Idag er praksis ikke accpeteret som “colorism”, men det er heller ikke fuldstændig udelukket.

    Elefantastisk


    Tryk ovenfor, så kommer du til Elephantparade.dk

    Jeg elsker dyr, det ved de fleste. De fleste ved også, at jeg ikke er sådan specielt vild med moderne kunst egentlig. Der er engang imellem undtagelser, og de her skønne elefanter er bestemt en af dem. Endnu sjovere er det jo så, at en kunstner, vi i stalden/på banen har lidt tilknytning til, også har malet en elefant – nemlig Jeppe Eisner. Hans malerier, kan jeg faktisk rigtig godt lide, men aldrig i livet, jeg får råd til et :-)

    Anyway, de her smukke elefanter, er jo ikke kun for sjov, men alt det, kan du læse om på hjemmesiden, og så kan du lige her, se alle de smukke elefantanter. Det skulle undre mig, om du ikke kunne finde en eller flere favoritter – jeg kunne ihvertfald.

    Korma, Kronjuveler og Kongeligt selskab

    Jeg var på farten igår. Jeg skulle besøge en veninde, der bor midt i byen. Jeg har fortalt om et besøg der før, hvor vi spiste på hendes terrasse med udsigt til Rundetårn. Anyway, igår var det ligesom ikke det, der prægede besøget.

    Først var jeg faldet i søvn i stolen, og skulle vente på en sms med besked om, hvornår jeg skulle bevæge mig derindad. Jeg vågnede noget rundt på gulvet og kiggede forfjamsket på klokken og tænkte det var underligt, jeg ikke havde hørt noget. Det viste sig så, at min veninde, havde sendt sms til mit fastnet nummer og så var det pludselig ikke så sært, at jeg ikke havde hørt noget :D Nå, men godt jeg skrev og spurgte om ikke, det var ved at være tid. Jeg greb, hvad jeg nu skulle og drønede til toget. Det er jo ret beset ikke langt.

    Da jeg landede blev vi enige om, at bruge nogen gratis billetter hun havde så vi kunne komme gratis på Rosenborg og se Kronjuvelerne og slottet – troede vi. Slottet lukker klokken 14 – bare så I også ved det. Men juvelerne fik vi set. Hold da fast, hvor er de flotte. På det her tidspunkt havde stormen antaget tyfonske dimensioner og det hylede som besat nede i den kælder, hvor Kronjuvelerne var. Vi var ikke meget for, at skulle ud i det igen.

    Det kom vi dog, efter at have sukket over diamanter, rubiner, smagrader og alverdens herligheder, så vi var helt skeløjede til sidst. Så gik turen mod Kgs. Nytorv, for der er den her udstilling “100 steder at huske før de forsvinder“, som bestemt var værd at se, hvis ellers vejret tillod os det. Vi stred os derop imod, men måtte meget hurtigt sande, at vejret absolut ikke var til udendørs noget som helst. Godt forblæste og ikke mindst våde blev kursen sat mod Netto for indkøb til en indisk Korma med kylling. Jeg skal hilse og sige, at det smagte vidunderligt og er faktisk meget let at lave :

    Kyllingekorma**:
    2 personer

    2 Kyllingebrystfillet
    1 stort løg/rødløg
    Fløde efter behag
    Kokos
    Lidt kyllingebouillon
    1 pakke babyspinat
    3 tsk. gurkemeje
    2 tsk. spidskommen
    1 tsk. stødt korriander
    ½ tsk. kanel
    2 laurbærblade
    Olie til stegning
    Lidt vand

    **Korma

    Serveres med Basmatiris

    Løg og kylling svitses lidt og kryderier tilsættes og svitser med lidt, derefter alle de andre ingredienser undtagen spinaten. Retten simrer let til kyllingen er mør og lige til sidst tilsættes spinaten. Smages til med salt og peber og drysses med en smule frisk korriander til slut.

    Når det er sagt, skal det lige siges, at det var sådan vi gjorde! Der er åbenbart mange måder at gøre det på¨- vel som med frikadeller tænker jeg. Er du til det indiske, er her en (dog på engelsk) god side med masser af opskrifter.

    En dejlig krydret ret, der simpelthen var lise, efter den rusketur, vi lige havde været på. Inden fik vi en G&T og et dejligt glas vin til maden og ikke at forglemme en Irish Coffee til dessert. Selskabet var bare hyggeligt, og det er helt skrækkeligt, at også denne dejlige hesteveninde skal undværes i flere måneder nu, mens hun residerer under sydlige himmelstrøg. Godt hun kommer igen.

    Jeg har jo ellers bøger nok, men her fik jeg lige præsenteret nogen fotografer, der også laver bøger! Jeg kunne blive VOLDSOMT fristet som også venindens kæreste bliver det – jeg forstår ham så godt. Jeg har også flere af den slags bøger. Og man får aldrig nok! En af dem vi kiggede var Steve Bloom og en anden Frans Lanting.

    Vi havde en dejlig dag og aften, men vi var godt trætte selvom klokken ikke var mange og i stalden skulle vi også. Så jeg begav mig afsted til Nørreport. Det stormede helt vildt, men heldigvis var det tørt. Der er brobyggeri, så der var fuldstændig koks i togene – igen! Jeg var træt, så jeg klokkede i det og kom til at vente 20 min. ekstra for min dumhed. Men hjem kom jeg og hold ferie hvor var det dejligt at komme hjem. Stolen holdt for, hvor jeg selvfølgelig faldt i søvn indtil jeg vågnede og fik slæbt mig i seng. En dejlig dag og dejligt selskab.

    Og nej ingen fotos! Jeg holdt simpelthen fri for en gangs skyld. Ikke mindst p.g.a. vejret!

    Kvindekamp på forskellige planer

    Det har lige været Kvindernes Internationale Kampdag. Ikke noget jeg på nogen måde normalt gider beskæftige mig ret meget med. Således heller ikke en lyd om sagen på dagen herfra.

    Idag faldt jeg så over dette indslag ovre hos Anna, og synes så lige, jeg vil sige “Sådan kan det også gøres” og efter min mening en LANGT bedre idé end at brænde Bh’er! Iøvrigt “kom jeg til” at se “Boller af stål” forleden og ønsker mig stadig en BH, og flere andre ting til Camilla .

    Willumsen og Waterfront part I


    Indkørsel til Strandagervej, hvor J.F. Willumsens Villa ligger


    Ovenfor et par af de indtryk jeg mødte på vej ned til Villaen

    Når jeg skriver “Part I”, er det fordi, jeg fik så mange flotte fotos idag, og jeg har som sædvanlig svært ved at begrænse mig. Derudover har jeg delt det lidt op i emner den her cykeltur. Som det nok kan ses, så handler det om dels J.F. Willumsens Ateliervilla, hvor der var åbent hus idag, og også imorgen fra 12-17, hvis nogen skulle have lyst. Villaen ligger på Strandagervej 28, 2900 Hellerup. Vejen går ned til højre lige overfor den store Tuborgflaske, kommer man nordfra ad Strandvejen. På min vej nedaf Strandagervej møde der mig som det ses andre perler af villaer. I det hele taget er det næste ligemeget, hvor man end vender sig hen her i Ryvangskvarteret, så falder ens øjne på den ene villa mere fantastisk end den anden. Dette forudsætter selvfølgelig, at man er vild med gamle store kasser med en vis stil – skulle nogen være i tvivl – det er jeg! Selvfølgelig måtte jeg derfor også ned og se width= Willumsens villa, nu når der var åbent hus, og det ganske gratis. Der tog jeg også masser af fotos, men det meste er de smukke blyindfattede ruder, for huset står som sådan næsten tomt nu. Jeg synes jo, det kunne være mere interessant at se det beboet og i funktion. Det bliver nu efterfølgende lejet ud til en kunstner, hvilket jo må siges at være godt, så huset ikke står tomt. Jeg vil vise fotos, og så synes jeg I skal læse på div. links om Willumsen og hans kunst og selvfølgelig villaen. Det er så rigeligt og godt beskrevet af andre med mere forstand på den slags.


    Finurlige detaljer over det hele


    Folk kigger de mange tegninger og beskrivelser, der var kopi af, som dannede grundlag for huset


    Også i badeværelset, var de smukkeste vinduer


    Forsiden af villaen, der var godt besøgt idag