Dejlig dag og IRMA-update


Det har været en god morgen/formiddag tilbragt i stalden. Vi har haft besøg af mange forskellige og jeg har haft travlt, heste ud og ind, ture til banen, heste der skulle ordnes, trækkes, og gås tur med og sidst men ikke mindst, nåede jeg sammen med Susie at gå en dejlig tur med verdens bedste Kicker. De fine Rhododendron ovenfor fotograferede jeg i lørdags, på vej hjem fra banen.

Jeg er dødtræt nu, men jeg var spændt på, at se, om der var mail til mig, da jeg kom hjem. Det var der, fra Irma. Som jeg fortalte i går, havde jeg en ikke særlig rar oplevelse der i går.

Mailen var med mange undskyldninger og beklagelser, og med lovning på et plaster på såret i form af et par flasker vin og endnu en undskyldning fra nævnte medarbejder. Jeg er ikke for fin til at tage imod en undskyldning, og jeg vil også gerne handle i butikken igen. Dels fordi, jeg ikke går ud fra, at det sker igen, og dels fordi, det bare er den bedste butik i nærheden. De får en chance – det er vel kun ret og rimeligt. Man skal ikke være uforsonlig, men jeg skal indrømme, jeg var både ked af det og noget rystet. Jeg tænker, at nogen har lært lidt og så er det vel ikke så skidt, at det ikke er godt for noget!

Nu trænger jeg i den grad for et bad, og at slappe helt og aldeles af! God torsdag til jer.

At skræmme trofaste kunder væk


Udsigten var trist til morgen, men jeg regnede dog ikke med nedenstående

Her til morgen skulle jeg et smut ned og hente noget ret væsentligt, nemlig kaffe, som jeg var løbet tør for. Jeg var i byen i går, men med vanligt omhu, havde Gova (Superbest, Ordrupvej) ikke det mærke, jeg skulle bruge, før i dag. Jeg prøver at undgå den butik, for jeg synes den er rodet og i den grad irriterende og de bliver ved at flytte rundt på tingene og så står det hele helt ulogisk. Anyway, den her kaffe kan ikke fås i IRMA eller FAKTA, så jeg måtte til det. Jeg drog afsted og fik min kaffe og lidt.

Der var en anden ting, jeg heller ikke havde, og det var “smør” i den veganske udgave, og den fås kun i IRMA, så derfor måtte jeg derover. Dårligt var jeg kommet inden for døren, og stod og kiggede på noget plantemælk, der var på tilbud, før en dame griber mig i armen og siger:

“Havde du ikke fået at vide, at du ikke må handle her?”

At sige, jeg blev chokeret, er vist en underdrivelse. Hvad skal man næsten sige?? Jeg måtte pænt (så pænt jeg formåede at stamme frem i min chockerede tilstand) fortælle hende, at jeg i den grad måtte antage, at hun tog fejl, for det var ikke noget, jeg kendte noget til. Mens jeg fremstammede dette, kunne jeg se, hun var i tvivl og spurgte så mig om ikke, jeg var “hende” der havde fået den besked (jeg lignede hende ellers!!)? Nej, det var jeg ikke. Som intet var hændt sagde hun så bare undskyld, og gik videre!! Jeg henvendte mig til en af de medarbejdere, som kender mig rigtig godt, og spurgte ham, om han havde hørt noget om, at jeg ikke måtte handle i butikken? Det gjorde han ikke, og jeg mødte flere af de andre ansatte, som hilste pænt på mig, som de altid gør.

Set i bakspejlet, skulle jeg have bedt om at tale med hendes chef, og det er jeg også sur på mig selv over, jeg ikke gjorde. Jeg kan kun tilskrive min chockerede tilstand, at jeg ikke gjorde. En ting er, hvis de har problemer med en person. Det kan jeg sagtens forstå, og jeg kan også forstå, at det skal tackles på en eller anden måde. Hende her er ikke vanlig i butikken så vidt jeg kunne se, og hvis hun er, er hun af nyere dato. Det må hun nødvendigvis være, for jeg handler i butikken flere gange om ugen og alle “de gamle” kender mig. Uanset, hvad hun gør eller ikke gør, så berettiger det hende ikke til den behandling hun gav mig.

Hun virkede ikke særlig oprigtig i sin undskyldning andet end hun blev ved at sige “jeg har jo sagt undskyld”! Ja det havde hun, men skaden var jo ligesom sket. En undskyldning dækker det ligesom ikke. At sige, det var ubehageligt forslår ikke! Når hun nu tydeligt var i tvivl, kunne hun så ikke have gjort sig den ulejlighed, at spørge en af de andre?? Så havde hun forhåbentlig fået at vide, at jeg ingen fortræd gør, og jeg iøvrigt er var en god og trofast kunde, omend jeg ikke ligger formuer der, så tæller mine indkøb da også, vil jeg håbe.

Jeg kender ikke IRMA’S vejledning til deres personale i den slags sager, men jeg kan da lade være at handle der, hvis det er sådan, de ter sig. Jeg har jo ingen garanti for, at ovennævnte medarbejder ikke laver samme nummer igen, når hun handler så overilet!! Og ja, Irma får en mail med historien også – jeg har stadig spor af røg ud af ørerne!

8. maj – se update her!

Ravioli med svampe og det med kundepleje

Jeg elsker ovennævnte, og engang kunne man få dem i almindelige supermarkeder, for dengang lavede Pastella dem. I lange tider, har man så ikke kunnet få, fordi de åbenbart mener, at det gider “vi” ikke spise. Jeg har spurgt i Superbest, som endda langt fra er en discountbutik, og da slet ikke den, der ligger her lokalt. Jeg fik svaret at dem kan man ikke få længere. Ville det ikke klæde Superbest og sige, at de ville undersøge sagen istedet for? Hvor skal man snart gå hen for at få noget service og kundepleje?? Ikke i Superbest åbenbart. Men nej, hvad forventer jeg også, når de ovenikøbet sælger kød, der er for gammelt. Men så skal de ændre, hvad de skriver på deres hjemmeside:

God kundeservice er vigtig for os. Vi sætter en ære i at servicere og vejlede vores kunder på bedste vis – i din lokale SuperBest.

Hvad fandt jeg i Metro? Lige netop Ravioli med Karl Johan svampe. Jeg var lykkelig, og fik dem samme aften med løg stegt i en anelse smør og en spsk. Lätta, for ikke at stjæle smagen af svampe. Det var himmelsk, men kan det virkelig være sandt, jeg skal helt til Metro for at få. Det vil jeg skrive og spørge importøren af de her om, de hedder Pro-Food A/S og bor i Herlev. Dem der er afbilledet er så ikke helt samme mærke som dem jeg købte, men det regner jeg med at få en forklaring på også.

Geanskaffelse og lidt ekstra

Igår kørte jeg en tur ud i verden for at finde nogen altankasser, som min veninde har købt i IKEA. Selvfølgelig var de udsolgt, og ingen anede om de kommer igen. Men jeg fik en vandkande, en rulledims til en altanpotte, og hynder (mørkeblå) til de nye altanmøbler. Iøvrigt er der bare dårlig service i IKEA. Jeg var kommet til at tage en udstillings bodyshampoo, så den måtte jeg ikke købe. Fair nok men ikke noget med, at nogen hentede en til mig. Det samme gjorde sig gældende for en bageform, uden stregkode. Kigger du efter stregkoder??? Men så skulle jeg bare ikke have. De var ikke særligt hjælpsomme. Dertil kom at jeg for over et halvt år siden meldte mig til IKEA Family, og således skulle få et bevis på det. Det har jeg heller ikke fået. Det var jeg så ikke den eneste, der ikke har. Men hvis man lancerer sådan et system med brask og bram og så højlydt som de gjorde, så skal skidtet da også fungerer. Nej det er ikke godt nok, ligesom de nye kasser er en rædsel at komme igennem. Jeg har fundet ud af, at jeg også skal have en CD-reol mere – evt. 2, og ville så have købt den igår, men den var alt for tung til, at jeg selv kunne bakse med det. Så jeg må allierer mig med en el. anden og få den bragt til huse.

Bagefter tog jeg en tur til Andersen Rideudstyr, hvor jeg jo var til fødselsdagsudsalg. Der købte jeg en supergod hårbørste til hestene. Den blev væk her fornyeligt, så jeg måtte have en ny, og så røg der lige et par gnubbere med i købet også, og en ekstra hovrenser kan også altid bruges. Nu bliver småtingene lagt i en toilettaske jeg har, så de ikke bliver væk. Så nu er jeg forberedt til de store Wellnessopgaver igen. Jeg havde faktisk en igår. Sugarbabe var til frisøren. Først var hun ikke uddelt begrejstret, og hun blev det heller ikke, men vi nåede til en form for forståelse og rykket blev den “meterlange” man. Nu ligner hun en galophest igen ;-)