At skræmme trofaste kunder væk


Udsigten var trist til morgen, men jeg regnede dog ikke med nedenstående

Her til morgen skulle jeg et smut ned og hente noget ret væsentligt, nemlig kaffe, som jeg var løbet tør for. Jeg var i byen i går, men med vanligt omhu, havde Gova (Superbest, Ordrupvej) ikke det mærke, jeg skulle bruge, før i dag. Jeg prøver at undgå den butik, for jeg synes den er rodet og i den grad irriterende og de bliver ved at flytte rundt på tingene og så står det hele helt ulogisk. Anyway, den her kaffe kan ikke fås i IRMA eller FAKTA, så jeg måtte til det. Jeg drog afsted og fik min kaffe og lidt.

Der var en anden ting, jeg heller ikke havde, og det var “smør” i den veganske udgave, og den fås kun i IRMA, så derfor måtte jeg derover. Dårligt var jeg kommet inden for døren, og stod og kiggede på noget plantemælk, der var på tilbud, før en dame griber mig i armen og siger:

“Havde du ikke fået at vide, at du ikke må handle her?”

At sige, jeg blev chokeret, er vist en underdrivelse. Hvad skal man næsten sige?? Jeg måtte pænt (så pænt jeg formåede at stamme frem i min chockerede tilstand) fortælle hende, at jeg i den grad måtte antage, at hun tog fejl, for det var ikke noget, jeg kendte noget til. Mens jeg fremstammede dette, kunne jeg se, hun var i tvivl og spurgte så mig om ikke, jeg var “hende” der havde fået den besked (jeg lignede hende ellers!!)? Nej, det var jeg ikke. Som intet var hændt sagde hun så bare undskyld, og gik videre!! Jeg henvendte mig til en af de medarbejdere, som kender mig rigtig godt, og spurgte ham, om han havde hørt noget om, at jeg ikke måtte handle i butikken? Det gjorde han ikke, og jeg mødte flere af de andre ansatte, som hilste pænt på mig, som de altid gør.

Set i bakspejlet, skulle jeg have bedt om at tale med hendes chef, og det er jeg også sur på mig selv over, jeg ikke gjorde. Jeg kan kun tilskrive min chockerede tilstand, at jeg ikke gjorde. En ting er, hvis de har problemer med en person. Det kan jeg sagtens forstå, og jeg kan også forstå, at det skal tackles på en eller anden måde. Hende her er ikke vanlig i butikken så vidt jeg kunne se, og hvis hun er, er hun af nyere dato. Det må hun nødvendigvis være, for jeg handler i butikken flere gange om ugen og alle “de gamle” kender mig. Uanset, hvad hun gør eller ikke gør, så berettiger det hende ikke til den behandling hun gav mig.

Hun virkede ikke særlig oprigtig i sin undskyldning andet end hun blev ved at sige “jeg har jo sagt undskyld”! Ja det havde hun, men skaden var jo ligesom sket. En undskyldning dækker det ligesom ikke. At sige, det var ubehageligt forslår ikke! Når hun nu tydeligt var i tvivl, kunne hun så ikke have gjort sig den ulejlighed, at spørge en af de andre?? Så havde hun forhåbentlig fået at vide, at jeg ingen fortræd gør, og jeg iøvrigt er var en god og trofast kunde, omend jeg ikke ligger formuer der, så tæller mine indkøb da også, vil jeg håbe.

Jeg kender ikke IRMA’S vejledning til deres personale i den slags sager, men jeg kan da lade være at handle der, hvis det er sådan, de ter sig. Jeg har jo ingen garanti for, at ovennævnte medarbejder ikke laver samme nummer igen, når hun handler så overilet!! Og ja, Irma får en mail med historien også – jeg har stadig spor af røg ud af ørerne!

8. maj – se update her!

Update – TV Medion

Endlig en afklaring på det *BIB* TV, som hænger mig langt ud af halsen. Fik opringning i dag fra damen jeg talte med sidst, som bekræftede, at vi har en aftale om, at nu får jeg mine penge. Thank God! Nu skal de bare hente det, og så er den hjemme, og jeg kan finde ud af, hvilket TV, jeg skal have istedet, men det gamle Grundig – det kører endnu :-) Det var dagens gode nyhed.

Sagaen om MEDION og et TV

Mit blodtryk er i fare for at ryge igennem taget her til morgen. Jeg var kun lige vågnet, efter iøvrigt ellers at være vågnet med et hoved, der var uden “tåge”, så det ellers tyede til en bedre dag, end dagen i går og forgårs.

Det varede så kun til min telefon ringede, og jeg så, hvem det var. Det var transportfirmaet, der plejer at komme med mit TV. Som du måske husker, blev det fornyeligen sendt til reparation for 5. gang!!! Jeg troede ikke mine egne øren, da han så meddelte, at han var på vej med det IGEN!!!

Han kan som sådan intet gøre, han kører bare. Jeg spurgte så, om jeg kunne nægte modtagelse, og det kunne jeg selvfølgelig, men så står det bare hos dem (transportfirma). Hvad hulen gør man så, andet end jeg igen måtte i telefonen til MEDION. De har utroligt søde kundemedarbejdere, men det hjælper jo ligesom ikke, hvis ledelsen bag, er helt hen i hampen. Hun kunne sagtens forstå, jeg er mere end rasende, og ville sørge for, en fra ledelesen ringede mig op, og så skulle jeg foreløbig tage imod det her TV. Som jeg sagde til hende, hvis ikke 5 reparationer på ingen tid, er grund nok til at få sine penge retur – hel bortset fra loven, hvad er så??? At sige, jeg er træt af dem, det forslår ikke, og jeg kan på ingen måde anbefale jer, at købe et MEDIONPRODUKT, for fanden er løs, hvis det så går i stykker. Et er sikkert, jeg køber aldrig et igen.

Iøvrigt tror jeg, at jeg i et tidligere indlæg kom til at sige, at jeg har en computer derfra. Det passer ikke, min computer er ACER, og fungere upåklageligt. Jeg håber dælme ikke dagen fortsætter i samme toner, for jeg skal til lægen til aften, og iøvrigt så synes jeg nok, dagen er startet irriterende.

Update: Har haft en dame fra Medion i telefonen d.d. De smyger sig udenom ved en masse bortforklaringer, og nu siger de, at der intet var galt med mit TV dennegang. Jeg prøvede at forklare dem, at der intet billede var på mit TV??? Så hvordan kan det være intet galt!! Jamen det kan jo være noget, jeg gør forkert. Right!! Jeg sender mit TV til reparation for 5. gang, for sjov?? Hun medgav dog, at det var voldsomt, men når de ikke havde skiftet noget, og ikke kunne finde en fejl, kunne de intet gøre. Hun måtte jo følge procedurer. Skulle det dog gå i stykker igen, så ville de refundere mine penge!! Jeg kan kun sige, køb ikke et MEDION TV (eller noget andet produkt, da jeg må gå ud fra, at deres kundepolitik ikke er bedre der).

Indpaking gives ikke!

Forleden var jeg nede i byen og handle. Jeg kommer forbi den her ellers ret søde butik, der har både stort og småt, og mange søde ting. Jeg finder et par meget små og ikke særligt dyre ting, men jeg skal bruge dem til en gave. Så da ekspedienten endelig lægger sin mobiltelefon og taler med mig, spørger jeg, om jeg kan få pakket ind. Det kan jeg ikke, når beløbet er så lille og det er på udsalg! Undskyld jeg spørger, hvad har det med sagen at gøre? Et kan hun være helt sikker på. Med sådan en behandling så handler jeg der ikke en anden gang, hverken noget dyrere eller i det hele taget.

Nu var jeg så i dag i en anden butik. En herretøjsforretning, hvor jeg havde købt noget undertøj til far, og trøjen skulle så retur. Intet problem. I det hele taget en butik, hvor man følte sig rigtig velkommen og godt behandlet. Det fortalte jeg, og fortalte dem ovenstående historie, og spurgte dem, om det var mig, der var underlig eller hvad? Det mente de bestemt ikke, og synes også, at det må være helt naturligt, at man giver den service. Men de sagde, at de havde hørt, at også Magagsin praktisere det nu. En meget kedelig trend synes jeg. Hvad synes du?

Dagens smil og hjælpsomhed i Rotunden

Jeg har været ude i den store verden i dag. Egentlig ville jeg have prøvet, om jeg kunne køre med far. Dette ikke mindst fordi, det begyndte at sne ganske meget lige før, jeg skulle afsted. Jeg udsatte min afgang, og så holdt det op med at sne.

Vejret har været koldt i dag, ikke mindst på grund af chill-faktoren. Bidende var det, men den nye cykel og jeg klarede turen til Hellerup. Først skulle den efterhånden gamle telefonsvarer have en ny plasticdims. Sådan en fik jeg, og så gik turen til Superbest i Rotunden. Sidstnævnte er noget af det første af det meget moderne, der er byggget lige på grænsen til København og lige før Hellerup Waterfront, hvor jeg har vist fotos fra før. Lige ved siden af ligger en meget hyggelig cafe – Cafe Rotunden, som her til aften lokkede med Stegt Flæsk med Persillesovs – uhm!

Nå, men turen gik så i Superbest i det her Foodmarket, de har lavet der. Det er en meget stor butik. Med mange dejlige ting. Jeg vidste, at kræfterne for i dag var ved at slippe op, ligesom jeg kun havde rum for det mest nødvendige på cyklen. Så jeg gik målrettet rundt. Eller så målrettet som det nu laddr sig gøre i en butik på størrelse med en mindre landsby og et kæmpe udbud af varer. Jeg blev i tvivl, hvorvidt de som min lokale, har det sådan at tilbud gælder uanset om m an tager en eller flere. Altså sådan ment, at man får rabatten uanset. Rabatten kunne han ikke hjælpe med, men han ville give mit ønske videre. Han synes iøvrigt også, det er en god i det. Det gør jeg også, især i forhold til at der er bliver flere og flere enlige.

Jeg må have stået og set rådvild ud, for pludselig står den her dejlige mand foran mig og smiler pænt til mig, og spørger om han kan hjælpe mig. Jeg var lige ved at gå i gulvet. Ikke nok med nogen selv kommer hen og spørger, om de kan hjælpe. Det i sig selv var jo fantastisk, men at det så endda blev leveret af den her skønne mand, med de dejligste øjne og det varmeste smil, var i den grad bare dagens oplevelse. Tjah, man kan jo blive taknemmelige for “lidt”, men jeg synes, det var meget værd på alle planer. Jeg er helt klar over, at han bare passede sit job men derfor var det nu alligvel med til at give mig en god oplevelse. Og det skal der ikke kimses af.

Jeg fik brug for al den energi, jeg kunne skrabe sammen og køre hjem på. Det var koldt, og jeg var træt på det tidspunkt, og turen hjem var lidt en prøvelse for mig. Men hjem kom jeg. Normalt synes jeg ikke jeg er SÅ slap, men efter den sk.. vaccine, er jeg altså stadig ikke på toppen og bliver stadig svimmel.

Vel hjemme fik jeg noget frokost, og så har jeg ellers ordnet projekter online, og det gør jeg så stadig samtidig med at jeg ser fjernsyn. Men jeg lukker snart ned. for jeg er godt nok træt nu. Så må jeg videre i teksten i morgen.

Omskiftelig

Dagen startede rigtig godt med en mail fra producenten af harddisken, der meddelte, at de vil sende mig en ny uden beregning. Det kan jeg jo kun være mere end tilpas med. Så langt så godt. Så skulle jeg høre min far, om han kunne undvære bilen, så jeg lige kunne køre ud og få data over på den harddisk, jeg købte forleden. Det kunne han, og jeg drog af. At kopiere det hele kunne godt tage lidt tid, så jeg fik en fin rutebeskrivelse af dem derude og kørte mod Bilka. Det gik også godt nok. Så faldt jeg over en lille kogebog til en 20′er og en DVD til 50,- kr. som jeg så købte. Det var så her det gik galt, for jeg skulle ind og kigge efter træbeskyttelse og der må jeg have vendt ryggen til min vogn i 3 sekunder og der har nogen så byttet vogn med mig. Væk var DVD og bog ihvertfald. Øv! Nå men DVD’en købte jeg så igen og så skyndte jeg mig ud i bilen med træbeskyttelse, pensler og sandpapir.

Udturen gik som smurt, men hjemturen gik HELT i koks. Med mine vanlige sans for at kunne fare vild med et KRAK hånden, fo jeg vild på vej hjem, men endte dog med at finde tilbage, og fik min harddisk incl. data.

På vejen hjem, fik jeg lidt at spise. I “kampens hede” havde jeg intet fået hele dagen så jeg var døden nær af sult. Og så skulle jeg ned og se til Neptune Joly (FR) i stalden og lukke ham ud. Det kunne jeg så ikke komme til. Der holdt en bil i vejen. Der blev ringet, men ingen nøgle noget sted, så jeg måtte køre og komme retur.

Så gik bilen i uorden og blokerede på bremsen, så jeg var nær aldrig kommet hjem. Den lugtede ikke godt, og jeg var nervøs for, at jeg havde ødelagt noget. Min far har så hentet den og siger, den er okay nu. Han påstår, at jeg bremser for mange gange i træk, og der er noget der udvider sig. Jeg påstår, det ikke kan være rigtigt, men faktum er, den er okay igen, hvilket jeg er glad for.

Jeg gik så ned i stalden, for jeg havde lovet Neppe Polo og en tur på folden. Han var MEGET glad for at se mig og brummede som en gal, hver gang jeg var inden for rækkevidde. Han er den dejligste hest altså. På fold kom han også, og han var også tydeligt tilpas med det og han rullede sig som altid et utal af gange. Nu jeg alligevel var der gik jeg til hånde med heste til og fra walker, dækkener på og fodring til aften. Mægtigt hyggeligt faktisk.

En hyggesnak med aftenvagten og en kold øl, ovenpå alle strabbadserne var slet ikke dumt. Og så gik vi til bussen. Hun skal modsat vej af mig.Vi var enige om, at det med aftensmad blev noget let og det var meget let for mig, for jeg havde noget suppe, jeg bare skulle varme.

Inden jeg for ud af døren i formiddag, lykkedes det mig at komme igennem til øjenlægen, så der skal jeg ind imorgen klokken 12. Jeg er godt nok træt nu, og skal bare slappe af nu. I morgen må det da for hulen lykkes at få lavet nogle fotos?? Hav en dejlig aften.