Magisk mad med mere


Heston Blumenthal

Jeg har en hemmelig besættelse mere. Well den ene er ikke så hemmelig igen, den hedder mad, og den anden, den er så lidt hemmelig, og den hedder Heston Blumenthal. Jeg er fuldtstændig tosset med den mands tilgang til mad, hans fantasi og evne til at få det barnlige og legende frem i folk, når han laver sine helt vilde projketer. Lige nu kører der en serie på TV – “Heston’s Fantastical Foods“, hvor han laver ting i enorm størrelse. Gårsdagens projekt var en pub i en pie.

Til at starte med, tænker man det ingenlunde kan lade sig gøre, men på magisk vis lykkes hans projketer til sidst, til alles store fornøjelse og alle bliver som børn igen. Her var væggene lavet af pies med forskelligt fyld. En af ideerne går på, at så meget som muligt skal kunne spises. Billiardbord, vægge, kæmpe flæskesvær, flasker lavet af gelé lavet af sprut og enarmede tyveknægte, der spyttede peanuts og andre lækre sager ud. Fantastisk er han. Meget af det han laver, er selvfølgelig ikke egnet for en veganer


Vilde risblanding med franske ærter – en himmerigsmundfuld, som jeg ofte også spiser som sen morgenmad/brunch


En tortilla med bagte bønner, avokado, koriander, sauterede porrer, cherrytomater

som jeg, men derfor er jeg nu alligevel facineret af hans evner, fantasi og ikke mindst har han bare den dejligste udstråling. At sige, jeg godt gad møde Heston, er en underdrivelse. Det kunne være spændende at se ham lave veganske tryllerier – måske jeg skulle foreslå ham det?

Nu vi er ved det med mad, så så jeg et godt indlæg ovre hos Therese. Hun sætter ord på noget af det, jeg selv har gået og grublet meget omkring mad, slankekure, diæter, moralske dilemmaer og meget mere på det seneste. Jeg er monstertræt af, at mad er blevet synonymt med dårlig samvittighed i en skala, så det efterhånden jo er umuligt at nyde noget som helst. Bare som eksempel, så har smør jo været fy, fy. Nu så jeg forleden, at det skulle være et godt fedtstof. Jeg giver snart op!!!

Det er jeg bare så træt af. Samtidig med, at jeg selvfølgelig gerne vil gøre mit for dette og hint og jeg vitterligen ikke har lyst til at spise kød, så er jeg også træt af, at man så snart, man træder ind i vegetariske/veganske verden, pålægges alverdens forventninger. Eller er det bare mig, der opfatter det sådan? Man sættes i bås lige med det samme (i høj grad også af dem udenfor den verden, er min opfattelse), som noget der garanteret indbefatter: Fanatisk, underlig, øko-flipper (bare for at skære ting ud i pap – jeg har ikke noget imod øko, hvad I også godt ved) og sikkert meget mere. En masse “kasser”, hvor jeg bare ikke synes, jeg passer ind. Ikke nok med, at jeg ikke føler, jeg passer ind, jeg gider heller ikke presses i kasser, om jeg så må sige.

Lige nu er jeg godt træt af det, samtidig med, at jeg også synes, alt det nye og mange af de muligheder jeg har, er fantastisk spændende. Ligesom jeg ser det som positivt, at det tvinger mig til at være opfindsom udi maden. Jeg havde ellers fundet, troede jeg de vise sten i forhold til, at tabe mig. Ingen tvivl om, at det virker. Jeg ville juice 2 måltider og så spise et fornuftigt måltid om aftenen – vegansk selvfølgelig. Hele det veganske koncept, er også noget, jeg tænker meget over lige nu, eftersom jeg som nævnt stadig savner osten. Men som med ægget, findes der fine løsninger, og jeg har lige fundet en dejlig kogebog om emnet. Problemet med alle de her “projekter” og ting, der kan laves, er at jeg OGSÅ har indset, at det er en stor hindring, for jeg har bare ikke kræfterne meget ofte, og det er nok den største hurdle for mig i hele det her veganske, ligesom også her er mange ting meget dyrt. Derudover er der hele siden med at gå ud også, hvilket også er noget træls.


Spaghetti med svampe og spinat


Veganske pølser med sennep, ketchup, sauterede cherrytomater og løg, samt hjemmebagt burgerbolle

Læs mere nedenfor:
Læs resten