Weekend og updates

Nicolaj på Tante Tove med trækker Matilde efter de vandt dagens første løb

Jeg kom til løb i går, og det var så skønt at se alle vennerne på banen. Det er det altid, men endnu mere i går, fordi jeg ikke var der sidst. Jeg havde det sådan set fint nok, men måtte meget hurtigt opgive alt hvad der hed fotografering, for det pisseregnede fra start til slut, og jeg orkede ikke engang at forsøge. Det eneste jeg fik forsøgt, var dagens første løb, men det blev som ventet noget makværk, undtagen nogle få.

Og da jeg i forvejen har mængder af fotos, der skal ordnes og publiceres, så holdt jeg med sindsro fri, og fik sludret med en masse mennesker, og set løbene ordentligt for en gangs skyld. Jeg tror, der kommer mange flere af de dage. Efter løb var jeg nede med guf til racerponyen, som også startede igår. Stalden fik to 3. pladser, som var helt godkendt og 2 uplacerede. Den ene af dem Kicker.

Helbredet har drillet, men nu er der kommet lys for enden af tunnellen. Helt modsat af, hvad jeg selv troede, viste det sig, at mine fodproblemer var af ortopædisk art, og jeg har nu fået indlæg. Det har allerede hjulpet på fødderne, men det tager lige noget tid. Hvad det også har haft kæmpe indvirkning på, er min ryg og hofter.

Det viste sig, at jeg modsat hvad jeg troede ikke var ½ cm skæv, men hele 1½ cm, og det giver altså effekt hele vejen. Smerterne i mine hofter, er stort set forsvundet! Det er en lettelse, så stor, at jeg næsten ikke kan udtrykke det, for jeg har nærmest kravlet nogen gange.

Fantastisk og den søde, søde fyr (Jørgen) hos Snow, Ski & Fun, der forklarede det hele så godt. Det med fødderne er meget, meget almindelig også som hos mig, hvor de har rendt til undersøgelse, så er du i tvivl, så få en henvisning til en ortopæd, og se om du har problemer med din forfod, for så kan du meget, meget let få de symptomer. Rigtig mange har de der føleforstyrrelser i fødderne. Min Ortopæd Michael Lohmann, anbefalede det her sted, og ikke uden grund. Jeg anbefaler i stor stil videre, for det var så positivt og jo selvfølgelig ekstra, fordi det allerede har hjulpet.

Og så skal min søde læge jo også have sin ros, for det var ham, der foreslog, at vi startede med Ortopæd, og jeg var lige ved at tænke, vi skulle aflyse, men på opfordring fra ham, lod jeg være, og godt det samme, for det var der “hunden lå begravet”. Så for en gangs skyld gode nyheder den vej rundt.

Til gengæld bliver man megatræt, når man pludselig går anderledes, og jeg har da også sovet en masse i dag. Men det er jo i en periode. Nu hygger jeg mig og nyder, at jeg har fået tømt begge altaner for planter og sat dem ind, der skal det og jeg har fået aftensmad. Nyd jeres søndag aften.

Et svar, gave med forsinkelse og hvad man IKKE skal gøre

Det er sjældent, at jeg poster om det samme, sådan lige efter hinanden, men det faldt sig altså sådan. Jeg skulle til Ortopædkirurg og det kom jeg også. Det er lidt sjovt, at det sidste sted, man næsten prøver og forventer et svar, er der man får det. Det viser sig, at de problemer, jeg har med mine fødder let kan løses med et indlæg. Det mener han ihvertfald og han har set flere tusind tilfælde ganske som mit.

Jeg er ekstremt lettet, og vil på den konto aflyse den rygmarvsprøve, som er booket til næste uge. For selvom det nok er nogenlunde rutine, så er der ingen grund til at udsætte sig for det, hvis det er helt unødvendigt, og det var, hvad han også ville gøre – ortopæden altså. Så det var dejligt, bortset fra at de nævnte indlæg koster 1.500 kr., og man får ikke tilskud. Det er mine fødder ikke dårlige nok til. Ikke retfærdigt, det synes han heller ikke, men sådan er det altså.

Så handlede jeg en smule og gik som planlagt over for at få min Stroh rom til teen. For nej, jeg har det ikke bedre i dag. De havde ikke nogen! Krise! Hvad gør en klog, jeg gik over til den næste vinhandel, de foreslog og prøvede der. Heller ingen! Han havde også et forslag. De havde heller ingen, men deres søsterbutik på Østerbro havde og leverer en på torsdag, så jeg må altså vente til der. Normalt skulle de have den i den her butik, så det må så være der jeg henter fremover. Hvordan kan det være sådan en mangelvare. I mit hoved et must i enhver husholdning.

Så kom jeg hjem og tog lidt at spise, og så lå jeg her og så Sporløs. Det viste sig, at der var et par episoder, jeg var gået glip af. Det går jo virkelig ikke. Så ringede det på døren. Pakkeposten! Iøvrigt en flot fyr, men det er sagen uvedkommende, men dog et positivt indslag, der var værd at notere.

Pakken han kom med, har været ventet siden min fødselsdag. Pakken var fra min bror og svigerinde i USA, og det har voldt store problemer, for gæt selv, hvor den her famøse pakke har været? Den har været tilbageholdt i Tolden. Og nu skal jeg fortælle hvorfor. Da min bror og svigerinde købte den, handlede de direkte med Trollbeads i USA på nettet og fik dem til at sende mig kuglen. I og for sig smart nok, og hvad man logisk ville gøre. MEN, det skal man så lade være med.

For når kuglen bliver sendt fra en forhandler til en selv, anses det som import, så jeg har betalt 200,- kr. for at få en gave! Hvis de derimod havde sendt den til sig selv og så pakket den ind og sendt den, så havde der ikke været problemer. ALTSÅ, det er sådan man skal gøre, medmindre man vil betale Told (og gebyrer) for sine gaver fra udenfor Europa. Var det indenfor EU, så var der intet problem. Men vær opmærksom på det andet, for det er dælme surt.

Derudover var jeg så udsat for en medarbejder, der ikke vidste, hvad hun havde med at gøre, og blev ved med at sende mig en yderst villedende e-mail, der sagde, at jeg skulle betale, men ikke hvor eller hvordan og ikke mindst hvor meget. I mellemtiden, havde jeg fået fat på en sød herre, der lod til at vide, hvad han gjorde så jeg troede alt var okay indtil jeg IGEN fik samme e-mail fra den her medarbejder i torsdags. For h……!! Suk! Så fik jeg fat på den søde herre igen og han fik endelig fortalt mig, hvor jeg skulle betale (online), og hvor meget og så er det gået som det skulle siden. Men så er min gave jo så også mere end en måned forsinket. Det er den fine sølvkugle i midten, der hedder Water Lily Family Bead, og den fås ikke i Danmark (Åkandefamilie), så vidt jeg kan se. Hvilket jeg ikke helt forstår, men anyway. Dagens lektie i Importtold og den slags “sjove” ting.

Nu er jeg tilpas sløj og vil slappe af med mere TV, for selvcomputeren er for meget i dag. Kryds lige fingre for, at jeg får det bedre til i morgen…..

Måske er jeg sippet, men…..

Som du husker, var jeg til fys forleden. På forhånd var jeg skeptisk, fordi de sidste mange gange, jeg har været til fys, er jeg blevet voldsomt skuffet. Har ikke fået en dyt hjælp andet end en sludder for en sladder og ikke noget sådan rigtig konkret, der egentlig hjalp mig.

Den supersøde nye læge anbefalede så en ny fysioterapeutisk klinik, og bad mig give det en chance. Det gjorde jeg så, for jeg vil gerne være en flink patient, helt bortset fra, at jeg har møgondt i hofter og ryg – især i dag. Anyway, det jeg endte op med at fokusere på var min dårlige arm, i hvad skulle have været første omgang.

Folk er forskellige, og den fys, jeg havde fået anbefalet, var ikke ledig, så jeg endte op med en anden. Dels følte jeg mig ikke rigtig i “gode hænder” på en måde, som jeg gerne vil føle det, selvom de få øvelser jeg fik besked på, har hjulpet. Det var nok mere en kemiting, som måske kunne overvindes på sigt, havde det ikke været for den regning, der lå i min indbakke til morgen. Ikke at det var dyrt, men jeg synes, det er uforskammet at sende en regning, før jeg næsten er ude af døren, når man ikke sender de øvelser, man også lovede mig. Så bliver jeg på tværs, og så har jeg ikke lyst til at komme igen.

Der står vi så nu. Jeg har ringet og aflyst mine tider i næste uge. Hvad så? Det ved jeg ikke, men mine sparsomme penge skal bestemt ikke lægges der. Er det bare mig, der føler sig som et “stykke kvæg” i den store sammenhæng på den slags klinikker? Jeg kan godt lide one-to-one kontakt, men det når aldrig at blive rigtig personligt den slags steder, og man (jeg) føler sig meget lidt forstået og taget alvorligt som individ, og da især, når de sender den regning på den måde. Anyway, det er måske mig, men sådan følte jeg det. Nu er jeg blevet så gammel, at føler jeg sådan, så bliver det sådan. Nu skal jeg så finde et alternativ.

Træthedsvirus


Klampenborg Galopbane i går

Dagen startede med, at jeg helt bogstaveligt løb rundt om mig selv i cirkler, og intet kunne finde. For det ikke skulle være løgn heller ikke min pung- incl. kort. Jeg kom dog i tanke om, hvor den var, og havde Gudskelov ret. Pyh! Så kunne man da lige få puls og det hele op og ringe fra morgenen af.

Jeg landede i stalden og der var som altid noget for mig at gøre også. Det jeg altid glad for. Der blev smidt heste ud, gået tur, set heste på banen og spist morgenmad.

På vejen hjem var jeg et smut forbi lægen. Jeg har et knæ, der er gået helt “i koma”. Det er hævet og gør ondt og det har det varet nogle uger nu. Jeg har forsøgt, hvad jeg kunne sådan for mig selv. Det eneste jeg så ikke har prøvet er at holde det i ro. Det kan være jeg skal prøve det også. Lægen har ferie til næste uge, hvor jeg så fik en tid. Så må vi se. For nu fik jeg købt mig noget Voltaren Gel og nogle Ibrobrofen på Apoteket. Vel hjemme hed den mad og bad i omvendt rækkefølge og så gik jeg ud som et lys. Jeg var dødtræt, og det er jeg stadig, men vi var flere, der led af den virus i dag, og vi gabte om kap.

Resten af aftenen har jeg brugt på at ordne fotos fra gårsdagens løb. Selvsagt ikke færdig, men jeg må jo tage det i bidder. Sov godt!

Update efter endnu et specialistbesøg

Hele dagen i går gik uden internet. Det forsvandt på mystisk vis fra morgenen af, og så blev det altså væk og er først kommet igen her for en times tid siden vil jeg tro.

Dagen i går var også dagen, hvor TV’et blev hentet. Så det var dejligt.

Derudover var jeg rundt og handle ind, og jeg købte bl.a. Vegansk Is fra Go IS (Netto), med jordbær og Hindbær til 35,- kr. pr. stk. Jeg er ellers ikke det store is-menneske, men det måtte jo prøves. Ikke at jeg ikke kan lide is, for det kan jeg, men eftersom det aldrig har været en passion og vægten jo heller ikke har supergodt af det, så….Hvis det er meget varmt kan jeg godt spise is og nyde det, men det skal også være varmt. Som det var i går, så jeg passende kunne smage dem. Jordbær klart den bedste, så den købte jeg en mere af i dag. Skader jo ikke at have en let dessert i fryseren skulle der komme nogen eller bare for hyggens skyld. Og jeg kan mærke, at jeg sagtens kunne blive let forfalden til jordbær, men det skal jeg så ikke!

Af andre tilbudstip til dem det kunne interessere, så er der også Naturli’ soyamælk/rismælk på bud i Irma, med 5 for 60 (en besparelse på 40 kr.) – bruger man jævnligt, er det klart værd at tage med.

Jeg var også til ørelægen – IGEN! Jeg tror seriøst, han er træt af mig (det er jeg egentlig også!)! Nej han er rigtig sød, men han er som jeg, nok frustreret over den manglende fremgang og evnerne fra hans side eller manglen på til at gøre noget ved det. Som han ganske rigtigt “truede” med, fik jeg en henvisning til neurolog. Nu skal jeg så bare ringe og booke en tid. Desværre kan han/hun nok heller intet stille op, og i skrivende stund, er jeg igen så dårlig, at jeg måtte opgive at prøve en tur i stalden til morgen.

I morgen håber jeg, at kunne klare at komme til løb, men intet er sikkert endnu.

En svær afsked i sigte


Et af mine favorithuse fanget på vej til banen i går. Det er decideret smukt med sine gamle vinduer og helt uspoleret (ihvertfald udefra) og meget velholdt. Desværre ligger det knap så godt, men det er jo som bekendt svært at få alt

I morgen har jeg en svær dag. Det lyder lidt drastisk og for de fleste er det sikkert, ikke noget de som sådan ville tænke voldsomt meget over. Når man kender mig, ved man at forandring ikke er noget, der spænder voldsomt godt i tråd med mig. Jeg kan godt lide, at tingene er stabile og “som de altid har været”. Realistisk set, er jeg jo så også klog nok til at vide, at sådan hænger verden ikke sammen. Folk bliver ældre og går på pension, og nye kræfter må tage over.

At jeg med min forstand ved, at det er sådan betyder ikke, at jeg følelsesmæssigt, synes det er “fedt” – langt fra. Kom nu til sagen kvinde, hvad er det dog, der er så slemt? Jamen det skal jeg sige jer, min dejlige læge holder op i en alder af 70 år. Så ret beset, er otium ham velundt, derom ingen tvivl. At han langt fra er udtjent mentalt og fysisk er jo bare fantastisk, men han skal også have tid og nyde livet og det har jeg bestemt den største respekt for. Dertil kommer, at han “faldt over” den perfekte afløser til os patienter, en som er nøje udvalgt efter flere blev kasseret med et “duer ikke”. Og når man så falder over så god en løsning, lader man den ikke fare.

Altså skal jeg i morgen gå den tunge gang, for at sige farvel til min læge. Han holder reception og eftersom jeg mistede en anden festligholdelse, så skal det være imorgen uanset, hvordan jeg har det. Jeg har en gave til ham, jeg skal have pakket ind, og et kort jeg skal have skrevet. Det er første og vigtigeste ting på min “to-do-liste” for dagen. Det og så vande blomster. Alt derudover bliver bonus, tror jeg.

Udfra alt at dømme, er jeg sikker på den nye doktor er en fin fyr, for ellers var han ikke blevet valgt, men det betyder ikke, at jeg ikke kommer til at savner min gode læge. Når man som mig ser meget til dem, er det rart, når tingene “svinger” og man forstår hinanden. Men indrømmet nye tider, ny læge og nye lokaler ikke mindst, er lige vel meget for sådan en som mig 🙂 Gudskelov forbliver en ting som det altid har været – den søde sekretær, som jeg også holder utroligt meget af følger med. Det hjælper meget på det.

For nu må jeg prøve at vågne og få gjort bare lidt. Hvis jeg orker, skal jeg give jer en opdatering og flere fotos senere, men love noget tør jeg ikke. Nyd solen og søndagen!

All Clear!

girl_on_scaleopt.gifDet viste sig som forventet, at jeg er “frisk som en havørn” eller mit hjerte er ihvertfald – og det er jo ikke så uvæsentligt endda.

Da jeg var hos ørelægen hørte han en mislyd, og den fulgte min læge så op med at kunne høre også. Men sagde samtidig at han ville tro, at det intet betød andet end en smule forkalkning, der kommer med alderen. Hjertet som sådan slår helt som det skal. Godt så! Men man når da lige at tænke sit og “hvad nu hvis”!

En anden lille ting, jeg også havde gået og spekuleret lidt på, fik jeg også en rigtig fin forklaring på og det behøver jeg så heller ikke tænke på mere. Dejligt med sådan en læge. Den nye får godt nok sit at leve op til!!

Derudover ikke meget at berette. Jeg har tænkt mig at holde computerfri idag, men synes lige, jeg ville give den update, jeg lovede og så lige fortælle, at nu har jeg tabt lige knap 4 kilo!

Her stormer det sådan, at jeg var bange for den lille dyt skulle lette, men det gjorde den da så ikke.Efter lægen kørte jeg ned og hentede far, som fik sin dyt. Og derfor, er det ikke bedre, eller med sne oveni imorgen så må stalden skyde en hvid pil efter mig. Der også grænser. Der er masser af projekter her.

Iøvrigt, har jeg husket at få optaget “The Tudors (2007-2010)“. Her til morgen startede jeg, og jeg her helt hooked allerede. Fantastiske skuespillere, flotte kostumer og fantastiske scenerier og få noget historie samtidig (selvom jeg er klar over, man tager sig visse kunstneriske friheder – se IMDB) – Der er ikke meget, der taler imod den. Og så er den unge Henrik VIII, faktisk lidt af en steg – ihvertfald her i serien. Så ser du ikke, kan jeg varmt anbefale dig at “hoppe på vognen” og at se seriens flotte website her.

God mandag til jer.

Irsk og What makes a man

Dagen startede med, at jeg skulle have bilen. Det betød at jeg for næsten første gang, skulle ud i verden siden før Jul! Er du ikke svimmel mere? Ork jow, også i den grad, men ting gør ikke sig selv, og lidt mad skal jeg jo også have. Så det blev gjort, omend jeg prøvede at holde mig til nødvendigheder. Nye kontaktlinser skulle indhentes, eftersom jeg nu er gået over til nogen nye daglinser. Jeg har haft kontaklinser i mange år, og er (som det måske er blevet bemærket) sart på mange punkter. En er med, hvad jeg tåler af medicin og den slags. Det har så også betydet, at hver gang optikeren (i bedste mening selvfølgelig) har prøvet at ville have mig til at prøve noget nyt, har vi måtte opgive, omend det nye på papiret skulle være bedre.

Så har jeg oplevet lidt problemer med mine øjne og øjenlåg her på det seneste, og talte med min optiker om det. Noget af problemet, kunne henlægges til, at mine øjne tørrer ud, og mulig intolerance overfor vædsken jeg har brugt i snart rigtig mange år. Så hun foreslog de her endagslinser af ny oprindelse lavet på en ny måde med noget siliconehalløj. Med vanlig meget lille forventning om noget som helst, hjembragte jeg en lille portion på 5 par, for at prøve dem. Og for første gang i mands minde, duede noget nyt i den sammenhæng. Ikke bare duede, det var fantastisk at få dem på. Dejligt, så derfor skulle jeg over og hente nogen flere og aftale den videre gang i det hele. Det fik jeg gjort, og selvom de selvfølgelig er meget dyrere, så er det pengene værd – man skal passe sine øjne og som sagt, jeg har haft linser i mange år, og vil gerne fortsætte. Det kan jeg så gøre meget mere behagligt og se bedre gør jeg også.

Inden jeg tog afsted, så jeg lidt af en koncert, jeg havde optaget over Jul og Nytår – Westlife’s afskedskoncert, som blev holdt i Dublin, Irland, foran intet mindre end 85.000 mennesker (to koncerter i træk i Dublin foran 2x det antal mennesker). Ovensiddende klip er ikke fra den sidste koncert med dem, og det er den ikke, fordi lyden på den koncert (efte rmin mening) ikke var god nok. Det sker desværre ofte til de her megakoncerter, men sjovt nok fandt jeg et andet klip fra 2008 fra samme stadion (Croke Park) hvor lyden er fantastisk (jeg har oplevet det samme fænomen i Parken – elendig MJ og super Rolling Stones), så det får I istedet for. Sangen hedder “What makes a man” og inden jeg fandt klippet, ville jeg faktisk sige noget om det – hvad der gør en mand, til en mand. Det er selvfølgelig mange ting, men…..

Nogen mener måske ikke, det er mandigt at græde – jeg vælger at være helt uenig! Jeg synes, det er smukt at se mænd vise følelser både på et helt personligt plan selvfølgelig, men også i sådan en sammenhæng (nogen husker måske også vores rørte Kronprins – jeg gør ihvertfald). De her gutter er tydeligt meget berørt af situationen og må mange gange tørre tårer væk undervejs. Inden en af sangene fortæller, Shane om da han var dreng, og han så en koncert på TV med Michael Jackson, hvor alle de her lys var, og han havde sagt til sin mor (eller mormor), at det ville blive ham en dag, og nu står han der og synger for så mange mennesker. Det må immervæk også være vildt. Jeg så lidt inden jeg handlede og så resten, da jeg kom hjem.

Iøvrigt må der været noget i vandet derovre, for ikke nok med, Westlife er Irske, det er et andet meget dejligt boyband også nemlig Boyzone, og det er også samme mand, der står bag.

Bortset fra det med Boybands, så kan Irerne også noget med heste – de avler nogen af verdens bedste fuldblodsheste også. En helt anden snak, men du husker måske min tur til Irland i netop den sammenhæng. Der vil jeg også gerne over igen.

Nu jeg var ude i verden var jeg forbi den gode doktor også for medicinforsyningen skal jo også plejes – desværre. Heldigvis kan jeg for meget af tidens vedkommende begrænse mængden, men helt fri bliver jeg ikke. Desværre skal jeg på et tidspunkt i år af med den gode doktor. Som med Westlife, der føler det rigtigt at holde, gør lægen også, og jeg kan i begge tilfælde sige, jeg udemærket forstår, men det betyder ikke, at jeg synes om det, langtfra!

Han har dog fundet en rigtig god afløser (jeg har kun hans ord for det), så det håber og beder jeg så til. Der er ikke meget, jeg i den grad hader af et godt hjerte som at skifte læge. Når man har brug for ofte, betyder det meget, at “det svinger” og man bliver lyttet til og forstået. Som jeg har nævnt før, så har jeg været heldig ofte, men jeg har også prøvet det modsatte – helt bestemt, måske også derfor jeg er klar over forskellene. Har du ikke gjort det så husk at støtte familielægen på Facebook.

Nu vil jeg ind og slappe af, for svimmel er jeg stadig. Lægen tog for en sikkerheds skyld mit blodtryk som heldigvis er superflot. Det er bestemt noget at være taknemmelig for, og noget man skal have styr på – har du på dit? Hav en god aften, og så vil jeg glæde mig til morgendagen, hvor en veninde kommer forbi og hjælper mig med at pille Julepynten ned. Stiger og svimmelhed – need I say more?

For en god ordens skyld – helbred

Planerne for dagen er endnu engang ændret på grund af mit helbred. Så dagens tur i stalden er udskudt til måske i morgen, om alt flasker sig. Og nu vi er ved helbred, havde jeg allerede et indlæg i støbeskeen, og da jeg så så Anne’s indlæg, gav det så en vinkel mere til det med helbred.

Endnu en ting, der gav stof til eftertanke, var en mail jeg fik forleden. Vedkommende udtrykte bekymring for mig og min sygdomsfrekvens, og tilspurgte, hvorvidt jeg er blevet undersøgt ordenligt. For der måtte da være noget galt, medmindre jeg var hypokonder, hvilket h*n så (måske i modsætning til nogen) ikke tror.

Nu er det sådan, at mit helbred ALTID har været sådan. Det er ikke et nyere fænomen og det selvfølgelig har jeg gennem min tid set flere læger end langt de fleste ville ønske sig. Hvis jeg skulle skrive en liste med det jeg har fejlet og alle de gange jeg, jeg har været indlagt, tør jeg ikke spå om, hvor lang listen ville blive.

Anne’s indlæg handler om en nedladende læge, der ikke tog hendes symptomer alvorligt. Der er stort set ikke noget værre. Jeg har også oplevet sådanne læger. Heldigvis kun to gange i hele min sygdoms “karriere”! Den ene var en ualmindelig led kvindelig gynækolog, som var decideret modbydelig. Så træls var hun, at jeg gik grædende derfra. Det viste sig senere, at jeg havde en hønseæg stor cyste på æggestokken. Altså var det ikke pjat!!
Den anden var en mavesur og ubehagelig syghus (reservelæge tror jeg) af slagsen, som også udtrykte, at jeg sikkert intet fejlede. Uden dog at undersøge sagen. Også i det tilfælde viste det sig, at han tog fejl.

Jeg har som oftest en god intiution omkring min krop og om den er okay. Jeg har gennem livet været heldig med de fleste af mine praktiserende læger. Ikke dem alle, for der var bestemt også dem, der svigtede. De sidste mange år, har jeg dog været mere end heldig med søde læger. Jeg ér ofte syg, på forskellig vis, men tro mig, jeg render kun til lægen i sidste øjeblik. Og til dem, der skulle tro andet. Var noget andet tilfældet, så ville jeg ikke have så godt et forhold til min læge, som tilfældet er.

Og så lige for en god ordens skyld. Som mange andre, fortæller jeg ikke alt her på bloggen. Således heller ikke vedrørende mit helbred. Jeg mener visse ting, er private og jeg skriver ikke blog for at “svælge i” mit helbred, og det håber jeg bestemt heller ikke, det føles som om, jeg gør. Der er mange ting, jeg i den forbindelse, jeg ikke skriver om.

Men bare for lige at putte det helt på plads. Mit helbred ER elendigt. Der er udfordringer og forhindringer hver eneste dag og ja jeg bliver ramt af influenza og andre ting, oftere end de fleste. Og ja – jeg er blevet ordentlig undersøgt. Også fra A-Z. Og det er bare min virkelighed. Irriterende og træls til tider, men ….. Så til jer, der måske har bekymret og undret sig. Tak og jeg forstår jeres undren, men det ër bare sådan det er.

Status efter lægebesøg

Så har jeg efter utallige opfordringer (tusind tak for jeres omsorg), været et smut til den gode Dr. Jan, som det faktisk altid er hyggeligt at besøge. Han tog mit blodtryk og kiggede mig i øjnene. Han troede først, jeg var blevet sparket, indtil jeg fik ham rettet. Det viser bare, hvor meget den gode doktor ved om heste. Var det tilfældet sad jeg ikke her.

Alt var fint, og jeg har gjort det helt rigtig, bortset fra, at jeg skal minimere fjernsynskiggeriet. Og så skal jeg være opmærksom på, hvis jeg bliver underlig el. fraværende, får summende fornemmelser og den slags. Det kan ses også sent i forløbet, og sker det, skal jeg tage på skadestuen. Og det gør jeg selvfølgelig, hvis det skulle ske.

Jeg skal holde mig i ro, sålænge jeg er svimmel og har hovedpine. Hovedpinen er næsten væk, men jeg er stadig svimmel som sagt. Men jeg må godt gå ud og få lidt luft, men ikke anstrenge mig el. læse for meget heller. Det sidste giver helt sig selv, for det har jeg slet ikke lyst til. I det hele taget føler jeg, at det giver sig selv, for jeg har ikke lyst til andet end at slappe af endnu. Men uanset er jeg glad for, at jeg lige tog derop, og fik snakket med ham. Og så igen tak for jeres hilsener og omsorg!