Omdirigeret og god weekend

IMG_6261opt2_Hareskoven

Dagen gik indtil nu helt anderledes end tiltænkt. Planen var, at jeg skulle til ørelægen klokken 9, og derefter ud og fotografere lidt i verden. Jeg kom også ud og fotografere, men det endte lidt “panikagtigt”, fordi hele planen skred.

Som ventet, er der ikke meget, for ikke at sige ingenting, den ellers meget søde ørelæge kan gøre for mig med hensyn til hverken svimmelhed eller tinitus. Han kunne udelukke en hel masse ting, og det gjorde han så. Han kunne også konstaterer, at min svimmelhed eksisterer i bedste velgående og at jeg ingenlunde kan gå lige. Det vidste jeg jo godt, men ….Er så træt af det. Fik en ny tid om et par måneder, og så må vi se, hvordan så. Hvis ikke bedre ville han gerne have mig undersøgt af en neurolog.

I forbindelse med alle de her tests og lytninger alle mulige steder, var der lige en ting, han synes, jeg skulle få tjekket og det kunne jeg så gå direkte over til lægen og få gjort. Han mente at registre det samme “problem”, så han sendte mig til laboratoriet i Lyngby. Det kunne jeg lige nå inden de lukkede. Det gjorde jeg også, og så langt så godt. Nu håber jeg så, at det er lige så harmløst som det også kan være, for jeg orker simplethen ikke flere gebrækkeligheder – og slet, slet ikke på den front. Jeg skal til lægen mandag for svar. Og så skal jeg nok fortælle jer, hvad det handlede om.

Det endte med, at jeg kørte en tur til Hareskoven. Dels fordi jeg aldrig har været der – eller ikke i “nyere tid” så at sige, og bare for at se noget andet. Jeg gik en lille tur i skoven, som jeg egentlig ikke fandt voldsomt inspirerende. Jeg er jo vant til Dyrehaven med ege, store trækroner og stier i alle retninger. Her gik det ret så meget ligeud og træerne er, som det ses også meget lige op og ned. Måske jeg bare her valgte et uheldigt hjørne?

Til gengæld er byen Harskovby utroligt charmerende. Jeg ville have været forbi Harskovby Kirkegård også, men det blev ikke i dag. Måske i morgen, når jeg har været på bloggervisit. Jeg var træt, sulten og havde voldsomt ondt i hofterne til sidst (pillerne rækker jo ikke evigt), så jeg valgte at køre hjem. Nu har jeg “stress-ondt-i-halsen”, og det har bare at forsvinde til imorgen, hvor der som sagt er flere planer. Udover bloggervisit, skulle jeg gerne en tur i stalden også.

Foreløbig vil jeg ønske jer en god weekend, og så kryds lige fingre for, at vi er ude noget harmløst!

Av, min arm!


Strandvejen i dag. Det er tydeligt, at alt grønnes med lynets hast lige nu

Jeg var til den gode Doktor Jan i dag. Ikke at jeg forventede så meget praktisk hjælp egentlig, men dels skulle jeg bestille medicin også, og så ville jeg da gerne vide, hans bud på symptomerne. Jeg skrev for noget siden vist nok, at jeg nu har symptomer på det her springfinger-syndrom i begge tommelfingre. Det har jeg stadig, og det er der ikke noget at gøre ved. Det må jeg leve med til det generer mig så meget, at jeg synes, jeg vil opereres. Så slemt er det ikke endnu, omend det kun bliver værre.

Det nye problem lå i, at jeg for ca. 1½-2 uger siden fik voldsomt ondt i min venstre tommelfinger nede i det tykke stykke. Det føltes som om der sprang noget derinde og i hånden generelt, når jeg skulle bruge den. Selvsagt var lysten til at bruge den ikke særlig stor. Det eneste, jeg lige følte jeg kunne gøre, var at smide et støttebind på, men det er jo noget hæmmende for bevægeligheden, så da det gik nogenlunde over igen, tog jeg det af. Den er stadig ikke okay og gør ondt. Smerten var som en forstuvning, omend jeg vidste, jeg ikke havde forstuvet den – så noget underligt. Det viste sig så, at det har jeg.

Jeg er meget hypermobil, og det giver mig problemer sådan generelt med led og den slags. Jeg skulle jo egentlig kunne sige mig selv, at det var det, der skabte problemet, men ….. Ihvertfald er det en masse små forstuvninger, når ting hopper ind og ud af led, fordi jeg er så ledløs!!! “Great”! Ikke så mærkeligt, det gør ondt. Jeg er heller ikke i tvivl om, at det er noget lignende, der foregår ovre i min skulder, som ter sig så snart, jeg tænker på at løfte en op på hesten. Det skal jeg bare ikke. Så de forkromede ord fra den gode doktor lød på støttebind, gerne med støtte til tommelfingeren. Jeg har faktisk sådan et bæst, bare til den anden hånd, jeg har givet mange penge for. Nu skal jeg så finde noget til den venstre. Foreløbig bliver det bare støttebind.

Det er typisk. Jeg er dårligt sluppet af med en ting, så kan jeg begynde på noget andet. Svimmelheden er (bank under bordet) ved at give sig. De sidste 1½ uge, har jeg kunnet bukke mig uden at være ved at vælte bagefter og blive hundedårlig. Dog kommer det lidt igen, når jeg er træt, men det går den rigtige vej ser det ud til (jeg tør næsten ikke skrive det). Til gengæld er hele den venstre arm i udu, men det ene påvirker vel det andet tænker jeg. Så overskriften passer altså. Men jeg har jo også været til træning for første gang i lang tid. Nu klør jeg på med den i næste uge x2 og så må vi se, hvordan det så ter sig det gamle skrog! :-)

Refleksioner og status

Var der ikke den helt store gevinst ved turen til lægen. Jo underholdningsværdien skal bestemt ikke underkendes. Som jeg har nævnt før, går man aldrig fra den gode doktor uden at have grinet, og det kan sagtens undervurderes af nogen, men skal bestemt ikke. En god sludder er ofte lige, hvad der skal til eller ihvertfald hjælper det lidt.

Og en god forklaring på de smerter jeg har, gør da også, at de forhåbentlig bliver lidt lettere at tackle. Det skal de har jeg bestemt – jeg har sådan set heller ikke ret meget valg, udover at æde endnu mere smertestillende, og det tager jeg ligesom rigeligt af i forvejen. Iøvrigt mener den gode doktor, at jeg nok bare er for ambitiøs, og vil en farlig masse mere, end jeg egentlig kan holde til – hm! Hvad er det altid, jeg siger til andre?? Så er det lige pludselig noget med at gøre som jeg prædiker. Ærligt – det troede jeg også, jeg gjorde!!! Amar’ – men måske ikke! Den bliver lige vendt og drejet lidt, men jeg er godt klar over, at jeg på nogen punkter vil mere, end jeg kan og gør mere, end jeg nok skulle.

Anyway så synes jeg, da jeg har nået noget herhjemme, mens jeg nu ikke har været i stalden. Fik vasket alt det tøj, som jeg fik af min veninde forleden. Der var op til flere par bukser, hvilket er helt genialt, for dem manglede jeg, og de passer alle som var de købt til mig. Tak for det! Det sparer mig da for at skulle ud og købe noget lige foreløbig. Forhåbentlig bliver jeg snart nødt til det, fordi jeg har tabt mig yderligere, men det er så en helt anden snak.

Udover bukserne fik jeg også en hel stak pyjamaser. Dem manglede jeg også, så også dem er jeg svært glad for. De er også blevet vasket. I dag har jeg været igang med at stryge bukserne, har fået vasket op, lavet sund mad og selvfølgelig som altid siddet her ALT for længe (det er en de ting, jeg skal til at rationere lidt på, for hovedets skyld). Den tid, der bliver sparet, skal jeg så bruge på noget træning. Det er jeg simpelthen pisket til, hvis ikke jeg skal ende som en stor infiltration. Underligt nok, for jeg synes jo, jeg bevæger mig rigtig meget, og gør rigtig meget – ikke mindst, år jeg er i stalden, udover at jeg jo cykler. Men til en gammel slidt krop er det åbenbart ikke nok.

Jeg har også fået påbegyndt et projekt, der går på at få vasket alle de glas, jeg har stående i en et vitrineskab. Det tager lidt tid, for det er antikke glas, som skal behandles varsomt, og som er pænt beskidte nu. Så de står i blød og bliver nænsomt vasket og så skal de ind på stuebordet og stå, så jeg også kan få vasket hylderne, når jeg når så langt. Der er rigeligt, at se til.

Imorgen – skal jeg hvile ud og så har jeg en anden lille plan, og en opgave, jeg SKAL have påbegyndt ihvertfald. Nu vil jeg lige se en smule TV, inden jeg skal sove, men det når vist ikke at blive til særlig meget. Sov godt derude.

Reservedele


Motiv fra forårets geniale tur til England. Her fra Stowe House, hvor der var skønt i selskab med mine dejlige venner

Jeg har i dag hørt tilbage fra Kamerahuset. I går skrev jeg og forespurgte på, om hvordan det gik med mit kamera. Det går sådan, at de har ventet på reservedele, men de er kommet nu, så det lysner. Pyh! Ikke at jeg mangler fotos at ordne. Vorherrebevares, jeg har mere end nok, for slet ikke at tale om uskrevne indlæg fra f.eks. den dejlige tur til England. Det er om at holde fast i den slags gode oplevelser, når det hele føles lidt surt.

Reservedele kunne jeg også godt bruge til flere dele af kroppen. Jeg mistrives i øjeblikket på flere planer, og har ondt alverdens steder. Træt af det, og det går udover humøret. Især har ryggen været rigtig træls den sidste uge.

Typisk når man så får bestilt en tid ved lægen, så går det selvfølgelig bedre de seneste to dage. Men eftersom jeg altid nyder en sludder med den gode læge, så tager jeg derover og gør netop det. Eftersom jeg ikke kan henvises til reservedelslager, så forventer jeg ikke mirakler. Jeg ved jo godt, hvad der skal til i flere tilfælde, men det er lige at finde energien til det også. Hm! Nå, men det går vel altsammen alligevel tænker jeg.

Virus og bakterier

Er jo som bekendt ikke det samme. Jeg troede, at jeg havde en slem omgang bakterier, og frygtede egentlig lidt at have en virus. Der var lidt af hvert. Der var rester af en halsinfektion, som jeg så for en sikkerheds skyld fik antibiotika for (det er længe siden sidst faktisk) og så fik jeg recept på nogle hostestillende piller, og så fik jeg besked på også at købe noget hostesaft. Så skulle jeg være dækket ind.

Og til jer, der plejer at bruge Pectyl hostesaft, I må som undertegnede overgå til de Norske Brystdråber, for Pectyl laves ikke mere! Jeg ved ikke, hvilken skrankepave, der i sin “visdom” har fundet på det, men helt hen i hampen er det da, når skidtet er på recept! Den gode doktor Jan gav mig da helt ret, og som han sagde, det gør jo bare livet mere besværligt for os andre. Hvis man skal have det, skal det laves specielt og så er vi ude i formuer. Så glem det bare. Altså Norske Brystdråber, som også lader til at virke fint. Det var dagens update. Nu vil jeg ind og slappe heeelt af! Kan I have det godt sålænge.

To dage tilbage


Motiv fra Ajstrup Strand

Hm, det går ikke en dyt bedre her faktisk. Bortset fra feberen går indimellem. Det er jo godt, hvis jeg så ellers havde det bedre, men det har jeg ikke. Knivene i halsen er vedholdende og ubehagelige, og sløj generelt er jeg også. Så det kan ikke siges, at gå supergodt.

De to dage, er så mange dage jeg skal vente endnu før min egen læge kommer fra ferie, og jeg kan komme derover. Så må vi se, om det er en halsbetændelse, jeg kan få noget for, eller hvad hulen. For nu er jeg da godt nok ved at være lidt træt af det.

Vi kan selvfølgelig også håbe, at det hele er gået over på miarakuløs vis inden – skal vi ikke lige gøre det først? God weekend til jer.

Zombie


Klatrehortensia

Ja det er hvad jeg bliver af det allergimedicin, når jeg tager, som lægen mente, det ville hjælpe bedst. Hjælper gør det skam også, men eftersom jeg bliver så “stenet” af det, så har jeg ikke megen glæde af det. Så jeg kan vælge enten at sove min tid væk eller snøfte godt, og hvad der ellers følger med. Så er valget ikke svært. Suk, man har mange glæder.

Egentlig skulle jeg have været til Derby galops idag, men det blev så droppet. Dels på grund af ovennævnte og dels fordi det pissede ned i stænger, for nu at sige det mildt. Så er der altså ikke meget ved det. Og jeg har jo set en Derby galop før, og de samme heste skal jo løbe rigtigt på søndag. Der håber jeg dælme vejret gider arte sig.

Jeg har været køkkenskriver i dag også. Jeg havde en oksemørbrad i fryseren og den skulle altså bruges nu. Og eftersom finanserne ikke er helt okay i øjeblikket, så kunne jeg passende forvandle den til lidt forskellig spiseligt. I går fik jeg to lækre bøffer og salat f.eks. Og i dag skal jeg have nuddelsalat med samme lækre kød. I en gryde på komfuret simre en græsk inspireret gryderet af noget af det. Så den skal nok blive brugt. Den blev for snart længe siden købt til et specielt formål, som desværre aldrig blev til noget. Og nu spiser jeg den altså så.

Vaskemaskinen skal også lidt på arbejde, og har jeg som altid projekter nok her ved computeren. Hvis jeg orker – som sagt, er jeg mere sovende end vågen. Nu undlader jeg at tage nogen som helst piller i dag, så må det for hulen komme ud af systemet, så jeg kan begynde og tage som jeg gjorde og blive tilnærmelsesvis normal i hovedet. For det her, er godt nok ikke til at holde ud.

Iøvrigt lavede jeg en bommert i går. Heldigvis var skaden til at overse, fordi jeg havde helgarderet mig. Jeg skulle have ladet mine batterier til kameraer op. Det fik jeg også gjort. Jeg cyklede til Bernstorffsparken og tager mit 40D frem. Intet sker??? – hvem havde glemt at sætte de nyeligt opladede batteri i?? Mig! Heldigvis havde jeg jo også IXUS med incl. batteri, så dagen var reddet. Jeg skal gøre den slags nøje overvåget! Det skal helst ikke ske igen. Hvis man nu havde bil, kunne man jo lige være smuttet hjem efter det, men eftersom jeg var på cykel var det ikke en mulighed. Nå, men det gik. Nu til vasketøj og frokostforberedelser og måske (formentlig en lur).

Abstinenser


Nicolaj Stott på Hei Sei Eleven før Charlottenlund Hestehospitals 3-års Madienløb 2. juni

Det er torsdag i dag, og som regel plejer man at kunne gå og begynde og glæde sig til løb om lørdagen. Det kan jeg ikke lige p.t. for der er ikke løb på Klampenborg Galopbane igen før Derbydag 26. juni. Så det lader jeg så op til så godt jeg kan. Heldigvis er der løb både i Århus og Sverige, som man så kan følge, og på den måde få stillet den værste “sult” – så har du lyst til at opleve en fantastisk sport, og en ekstra festlig dag, store hatte og emminent væddeløb, så sæt et kryds i kalenderen ved den 26. juni.

Ikke nok med, at der ikke er løb, men jeg har heller ikke været i stalden på det sidste. Forkølelsen drlller helt vildt, og nu mistænker jeg, at det måske slet ikke er en forkølelse, men måske noget allergi. Er det det, så har jeg problemer, for jeg tager allergimedicin i forvejen. Men nu tager jeg til den gode Dr. Jan imorgen og så må vi se, hvad han siger til det. Hei Sei Eleven er netop en af de heste, jeg normalt er med til at tage mig kærligt af, når jeg er i stalden.

Kuren for kogende

Så var jeg en tur til Gynækologen i dag. Eftersom jeg jo ikke var specielt frisk, var min far sød og køre mig derover. Imens handlede han ind i en stor Netto lige ved.

Lægen, som jeg har været hos før, var ikke i tvivl om, at jeg skulle prøve nogen østrogentabletter (ses ovenfor). Jeg skal tage en pille dagligt i tre måneder, og så skal vi se effekten. Der skulle meget gerne være en der. Hvis jeg ikke er helt tilfreds, skal jeg sætte dosis op til det dobbelte og hjælper det ikke (noget, jeg bestemt ikke håber, vi kommer ud i), så skal vi tale sammen igen.

Jeg beder jer krydse fingre og sende alle gode energier for, at der er effekt snart, og meget gerne langt inden der er gået 3 måender.

[poll-id=7]

Flere sider af samme sag


Denne skønhed fandt jeg på Stowe House. Den og “en buddy” stod mindt på græsset. Ved du, hvad det er for en smuk ting, så lad vide

Varme er godt på mange måder. Det er den, der får blomsterne til at piple op ad jorden, og alt til at springe ud og blive grønt nu her. Ikke helt i Danmarke endnu, men i England, hvor jeg jo som bekendt lige kommer fra, var alt grønt og blomster var begyndt at kigge frem.

Varme om hjertet er også en dejlig ting, og viser sig også på mange måder. For eksempel som den taknemmelighed, jeg føler i form af stor glæde over min netop overståede ferie og glæde over dejlige venner.

Varme kan desværre også være negativt. Jeg har nævnt hedeturene og overgangstrælserierne før, og desværre har de vist sig igen. Jeg var jo ellers så glad, for jeg havde i lang tid glæde af Melbrosia. Men kort før jeg skulle afsted kom hedeturene tilbage med stor kraft, som ville de hævne sig for den tid, de havde været væk. Jeg er yderst generet af dem. Vågner flere gange i løbet af natten badet i sved, for ikke at tale om i løbet af dagen, hvor man også pludselig sveder tran i stor stil og må smide så meget tøj man kan (ikke at det hjælper meget, men en naturlig reaktion), og sveden pipler på panden. Ikke tale om, at jeg vil leve sådan, så turen gik til den gode doktor Jan med klage over problemet. Han var fuld af forståelse for, at jeg ikke orker, og gav en henvisning til den gode gynækolog, som jeg har været hos, da hele det her cirkus startede. Jeg vil sige så meget, at jeg er stort set ligeglad, hvad jeg skal spise – bare de her hedeture forsvinder. Vi får se, hvad han siger. Jeg skal derover på mandag.

Oveni hedeturene, som i sig selv er rigeligt, har jeg så nu feber, så jeg kan vælge mellem (i prerioder), at være ved at kvæles af varme eller hundefryse – tjuhej, hvor det går! Men på trods, glæder jeg mig, og fyldes med den gode glæde ikke mindst, når jeg tænker på min fantastiske tur, mine fantastiske venner, og alle de utroligt dejlige mennesker jeg mødte i England.

Jeg er igang bag kulisserne for at forbedrede mig på at skrive om turen, men det skal lige organiseres lidt og ikke mindst skal der jo gøres nogen fotos klar. Men der er sandelig nok at fortælle om. Træls er det, at jeg er syg, for jeg går på den konto glip af flere sociale arrangementer i weekenden. Blandt andet en fødselsdagsbrunch i morgen. For jer der ikke ligger syge som jeg gør, ønsker jeg en god weekend. Husk at nyde det gode vejr for mig!