Med og uden

Så blev det tirsdag. Som jeg var inde på for noget siden, så har der været sket mange ting de seneste måneder, og gør stadig. Som ofte før, så reagere min krop på stress med fysiske symptomer. Jeg var til lægen i dag, for i går fik jeg ondt i halsen som jeg ofte gør. Selvfølgelig var det virusbetinget, men jeg var tydeligt ildrød i halsen. Men intet at gøre ved det. Så jeg holder mig i ro.

Inden jeg tog afsted, fik jeg hilst på min flinke stilladsgut, som til gengæld for at kalde mig “en ung dame” inkasserede et stykke kage til sig selv og makkeren. Charmerende, det er han, det må man give ham. Og hvem kan stå for det – jeg kan ikke ihvertfald. Det er helt underligt uden stilladset, men selvfølgelig også rart, at man nu kan bevæge sig i sin lejlighed uden tanke på, om der kommer nogen gående udenfor vinduerne.

Nu vil jeg hen og hvile dmig, for godt har jeg det ikke, og feber har jeg også i svingende grad.

En lorteryg – direkte citeret!

Nå, hvis ikke der er det ene, er der det andet. Det er lidt min egen skyld. Jeg ved godt, min ryg er svag og at jeg ikke skal løfte på noget. Til information, så løfter man og står i en meget, meget uheldig stilling, når man renser hove på hestene. Rykker de så i benet samtidig, så kan man godt regne ud, at ryggen kan (hvis man er uheldig, som jeg selvfølgelig skal være) få et knæk.

Et sådant knæk fik min for nogle uger siden. Og jeg troede egentlig, vi var ovre det “pjat”! Oh was I wrong! Fredag var jeg jo som det vides (ja fotos kommer) på følbesøg og gik rundt oppe på York i 4 timer. Så var der et hvil lørdag, hvorefter jeg tog til løb, hvor jeg jo også pisker rundt og står hele dagen. ¨

Lige pludselig gik ryggen og især min venstre hofte helt amok, og gjorde så ondt, at jeg dårligt kunne gå. Det var ikke lige tidspunktet – ikke at det nogensinde er, men …Nå jeg overlevede og var da også i stand til, at få en drink på banen og senere en i stalden, men godt havde jeg det ikke.

Til sådan helt almindelig oplysning, så er det lige tosset og den søde læge måtte spørges! Han sagde simpelthen, at jeg har en lorteryg! Det ved jeg så godt, for jeg har jo ondt i den hele tiden mere eller mindre, og nu er det så MERE kan jeg sige.

Han trykkede og undersøgte og jeg sad næsten oppe under loftet så ondt gjorde det. Og jeg er normalt ikke pivet. Han mener at en ryghvirvel måske har været hoppet ad led. Hele ryggen er en stor knude af spændinger. Så nu hedder den massive mængder af smertestillende og muskelafslappende, og så skal jeg til fys for at få løsnet op. Suk! Jeg har nu konkluderet: Ikke mere hovrenseri til mig! Det er simpelthen ikke det værd.

Foto er fra søndag, hvor jeg jo som bekendt var flittig. Det er en ny meget up-coming jockey Fredrik Janetzky, som er rigtig dygtig. Her på en favorithest – Einsteins Folly (IRE), der sluttede 3.

Ved ikke helt…..

Jeg er ikke helt med på, hvad der foregår, men sløj er jeg. Helt underdrejet. Jeg har piller, creme, øjendråber og næsespray og lige fedt hjælper det. Min hals klør, snottet er jeg, mine øjne løber dog mindre i vand, og eksemen på øjenlåg og under øjne, er bedre, men jeg har hovedpine, og er bare helt smadret og har sovet hele dagen.

Kan ikke finde ud af, om det vitterligen er allergi, eller hvad det er. Hoster gør jeg også. Jeg var et smut forbi lægen i går. Det var ligesom planlagt, i forbindelse med den operation, jeg nævnte på et tidspunkt. Som tingene står, skal jeg nu til en anden specialist, og jeg er ikke en dyt klogere faktisk, så det er dejligt. Lige nu generer det her allergihalløj mig nu mere, vil jeg nok sige. Lægen mente, at det jo lige er tid for det, og det kan jo svinge, hvordan man reagerer. Jeg skal også prøve nogle andre piller, som jeg skal hente i morgen, ligesom jeg skal hente min cykel fra forårseftersyn.

Lige nu vil jeg bare gerne have det tåleligt, så jeg kan komme i stalden igen og få ordnet en masse ting, der venter. Både her online, og i det hele taget. Men som det er, har jeg sovet hele eftermiddagen og lige nu er der ikke noget, der tyder på bedring.

Juleupdate og for mange kokke

IMG_8595_600_Juleaften

Så blev det også Jul. Og som ofte, formede den sig langt fra, som planen var. Første hurdle var, at jeg måtte sige fra til at fodre de firbenede, som jeg ellers plejer Juleaften. Den tjans er jeg ellers meget stolt af, men helbredet spørger ikke om den slags.

Ganske som frygtet, blev det en renden til lægen inden Jul og jeg var igennem først en antibiotikakur, der overhovedet ikke hjalp. Så lod vi se, om infektionstal faldt – det gjorde det ikke, endnu en kur, dennegang en hestekur på 3 dage. Resultatet var lige nedslående. Så var jeg til lægen (en erstatnings en af slagsen), der var fortravlet og vist ikke tog mig særlig alvorligt – det skulle bare ses an. Hvis ikke bedre, skulle jeg ringe, det gjorde jeg så, og talte med sekretæren. “Blev du podet?”, nej det kunne jeg jo ikke prale med og må indrømme, at jeg ikke lige selv tænkte på at foreslå. Så siger hun Gudhjælpemig “Jamen, læge X. er da ellers halsspecialist, det skulle du da have sagt”! For det første, har jeg aldrig været hos den læge før. Som er endnu en tilføjelse, til en snart længere række nu, og for det andet, hvordan hulen skulle jeg vide, at hun var halsspecialist. Det havde måske været smart at fortælle mig det, og uagtet, så ville det måske have været smart, hvis hun havde sat sig lidt ind i tingene og selv foreslået.

Jeg er ked af at sige det, men det er blevet nøjatigtig “for mange kokke fordærver maden”, som jeg frygtede. Ingen ved, hvad den anden laver. Når man som jeg og formentlig også mange andre, har et bøvlet helbred, duer det altså ikke at komme ind til 10 forskellige hele tiden. Det betyder, der er alt for megen baggrundsviden, der går tabt, og man skal forklare helt forfra. I mit tilfælde, ville det tage det meste af en dag, og fortælle alt det, der kræves i nogen tilfælde. Nu er beslutningen, at kan jeg ikke ikke komme til “min egen” læge, så venter jeg. Jeg gider simpelthen ikke blive hevet rundt i manegen på den her måde (endsige føle mig til grin).

Jeg ved ikke, om lægen i sin tid hele tiden havde det her scenarie i tankerne, da han overdrog sin praksis til den nye læge. Det håber jeg ikke! Mit bedste bud må være, at også han tager sig til hovedet, som det har udviklet sig. Bare så lille en ting, som der er sat 10 minutter af til hver patient. Hvad hulen kan man nå på 10 minutter??? Jeg bliver stresset på forhånd, når der er så travlt og stresset og glemmer ofte, hvad jeg også kom for, og jeg føler ikke, der er tid til mig. Sidst jeg var hos min læge følte jeg nu, at han tog sig tiden til mig, men det var så også i hans frokostpause, som han undværede. Det er ikke meningen, at man skal føle sig til besvær meget af tiden, når man som jeg trækker den og trækker den og aldrig render unødigt. Det er bare ikke godt nok, og jeg tænker, det her system er Frankensteins monster og skruen uden ende. Flere og flere patienter og flere og flere læger, sygeplejersker og sekretærer – hvorfor ikke bare sige stop?? Hvornår slutter det, og hvem har noget ud af det her? Ikke paienterne ihvertfald, og personalet virker stresset og har slet ikke det overskud de havde. Det er trist, meget trist! Var det virkelig det, der var målet?

Nå det var et lille “opstød”, men det plager mig virkelig, at det skal være sådan, for det kunne være så godt, som det var i starten. Men for nu at vende tilbage til Julen, så var jeg den 23. lige nede og hilse på i stalden og spise morgenmad med pigerne. Og selvfølgelig hilse på Kickertutten og alle de andre. Dejligt at se dem, men frisk var jeg jo ikke. Få dage efter steg min feber igen og bedst som jeg tror, den falder, kommer den igen. Den læge jeg så var til, som jo var specialist, fortalte mig, at det var lægevagten, hvis jeg fik feber igen o.s.v. Jeg har ikke ringet til lægevagten, det kunne jeg ikke drømme om (medmindre, jeg fik meget høj feber), for de gør lige nøjatigt ingenting, og jeg gider altså ikke skulle forklare og gøre ved til dem. Det er mere besvær end det er værd. Jeg foreslog jo, at jeg evt. fik en antibiotikakur, så jeg havde den liggende til nødstilfælde, men det ville sekretæren ikke. Sjovt nok har lægen gjort det før, for han ved godt, jeg er ansvarlig. Nej det havde ikke hjulpet, men kunne måske have gjort, jeg kunne have haft en bedre Jul end tilfældet har været. Som det er, er jeg stadig op og ned af skalaen og ikke frisk. Lige i skrivende stund, har jeg ingen feber, men jeg tør ikke tro på noget, da det hurtigt kan gå den anden vej og jeg heller ikke har det godt, under alle omstændigheder. Jeg tog også febernedsættende i forgårs, for at få det bedre, så det er ikke til at regne med endnu. Selvsagt, skal jeg have en tid efter Nytår, hvis tingene ikke er normaliseret, og infektionstallet skal uanset tjekkes.

Ellers er Julen gået med masser af fjernsyn, og der er på den konto ingen ende på alt det, jeg har fået set og stadig får set. Det er hyggeligt nok, men al ting med måde, og jeg har for længst nået grænsen for, at jeg synes, det er hyggeligt bare at være her, men det spørges der desværre ikke om.

Der er masser at skrive om, og i det hele taget at gøre, men sålænge det ikke er bedre, må det bare blive som det kan. Juleaften fik jeg dog Julemaden, der som sidste år var den dejlige nøddesteg, men den så væsentlig pænere ud i år, og blev flettet smukt. Jeg tænker, øvelse gør mester, og nu var jeg jo sløj, men som første forsøg under givne omstændigheder, var jeg godt tilfreds. Tilbehøret var lidt anderledes i går, med brune kartofler, rødkål og rødkålssalat. Klik på foto nedenfor, hvis du også vil prøve nøddestegen, der jo altså også kan spises ellers med lige det til, du har lyst til.

IMG_8594opt2_Juleaften2015

Ganske som frygtet…..

IMG_2878opt2_Sne

blev jeg lige færdig med en hestkur af rang af antibiotika, i går, og der var der en kortvarrig bedring, som så er næsten forsvundet igen i dag. Ganske som jeg havde set i ånden. Der er noget helt i skudder-mudder i systemet, og ikke engang den stærkeste antibiotika, kan få bugt med det. Jeg ved skisme snart ikke lige, hvad jeg stiller op, eller lægen for den sags skyld.

Desværre er det nok som frygtet, at jeg bare må ligge mig (som jeg nu har gjort i Guderne må vide, hvor længe) og vente på, det bare går over. Hvis jeg kunne, ville jeg selvfølgelig til den her halsspecialist, men han har ikke tid før i januar (jeg har en tid), og nu er det Jul lige om et sekund, så uanset, sker der jo intet alligevel nu.

Det betyder, at Julen (igen for jeg ved ikke, hvilken gang) er stort set aflyst, udover hvad jeg kan gå her og sysle med selv. Det har jeg prøvet tonsvis af gange, så det er såmænd ikke det, der piner mig voldsomt, mere at jeg simpelthen er SLØJ og har feber. Jeg håber, I har det væsentlig bedre og nyder den sidste søndag i advent.

Nok er nok nu!

Jeg er stadig syg. Bedst som jeg synes, jeg får det bedre, starter det forfra. Hosten og ondt i halsen. Det er aldrig rigtig gået over, men det værste er, at jeg er rigtig sløj, og nu igen har en snert af feber.

For snart mange herrens år siden, fik jeg fjernet mine mandler. Det blev de efter, jeg siden min barndom havde lidt af halsbetændelser. En gang så slemt, at halsen næsten lukkede sig sammen. Til sidst var det så slemt, at jeg lige kunne stoppe med antibiotikaen, og så startede det forfra. Ud kom de, og nej det er ingen “skovtur”, men rart at slippe for de evige halsbetændelser.

Desværre har man dengang ladet et stykke af den ene mandel sidde. Det betyder, at nu når jeg så bliver syg i forbindelse med noget virus, så går det på den stump, og den bliver så nu ved, at lave ballade. Den har gjort det før, hvor jeg fik en hønseægstor bule på halsen i den side. Jeg har nævnt det før, at det er den, der laver balladen, men jeg tror, de synes, jeg var tosset. Det må de så synes, men jeg har altså før haft ret i mine antagelser (blandt andet, da jeg i sin tid fik min pension!), så det er ikke fordi, jeg “finder på” ting.

Dertil kommer jo, at jeg kan mærke, hvad der sker i min krop. Ondt i hele den side af hovedet, hævet på halsen i den side, og hvad har vi. Nu må der tages affære, for det her cirkus gider jeg ikke. Jeg kan selvfølgelig få endnu en omgang antibiotika (det bliver jeg formentlig også nødt til), men hvis jeg skal gøre det hele tiden, er ideen med at få de sk.. mandler ud, ligesom spildt. For hulen da!!!

Altså har jeg bestilt tid hos den gode doktor på onsdag, og så må vi se. Jeg slæbte mig over i Elgiganten i dag for at få lidt vejledning om TV. Og ja jeg fik også købt et, men mere om det senere. Lige nu vil jeg hen og slappe af, for ja jeg er sløj!

På fotofronten sker der desværre heller ikke meget, så jeg varmer mig ved de gode sommerminder. Her fra den dejlige tur til Norge.

Thanksgiving

IMG_0858opt2_Bernstorffsparken2014

Det er det i dag! Ikke at jeg har gjort noget i den anledning, hvilket jeg ellers drømte om. Både i forhold til at invitere min far, og flere veninder. Men som det er p.t. sker der intet i den retning. Jeg er stadig ikke frisk, så jeg har brugt dagen på, at tage til lægen – igen. Ikke at jeg så andet end et glimt af den ellers så smukke læge, men nu har jeg en tid i næste uge, og så er der da lidt håb om, at jeg ser den læge, jeg på papiret har!

Besøget gjorde mig jo klogere derhen, at jeg igen på papiret, har det godt nok (infektionstal status quo på 8), og intet på lungerne. Det er bare synd, den besked stadig ikke er nået frem til kommandocentralen, for jeg har en snert af feber igen og har det bare ikke godt. Altså må det være virusbetinget, hvilket man jo som bekendt intet kan gøre ved. Så nej det er jeg så ikke lige så taknemmelig for. Til gengæld prøver jeg at være taknemmelig over, at det ikke er noget værre og at jeg dog et sted har den her søde læge, og så være glad for, at jeg ser ham i næste uge.

Og nu vi er ved det her taknemmelighedshalløj, så er jeg jo også taknemmelig over mine søde venner, hestene og meget, meget mere. Ikke noget om det, men det skal ingen hemmelighed være, at jeg ér træt af det nu. På trods har jeg lavet en smule her i dag, så jeg ikke går helt til i skidt og mine planter ikke dør bort, men færdig er jeg ligesom slet, slet ikke.

Her til aften har jeg lige set “Rigtige mænd, hva’ nu?” – hold op, det er trist, vi ikke skal se dem mere, for de giver altså et grin hver eneste gang, så jeg er ved at trille af min pind.

I morgen vil jeg snøvle mig i stalden på et kort visit. Et Kickerkys eller to kan vel ikke skade, og så vil jeg gerne tage fotos af en af vores heste, som desværre forlader os. Så det er planen for i morgen og så hjem og slappe af eller finde Julepynten, hvis det går vildt for sig. Det er jo sådan set i sidste øjeblik nu. Hvorfor løber tiden altid fra mig? Det kunne jo så nu have noget at gøre med, at jeg har været syg i over 3 uger!! Argh!

Til alle jer, der læser med, vil jeg håbe, jeres dag har bragt glæde og hygge, hvis I har fejret og uanset. Om ikke andet, så er jeg også taknemmelig for jer!

For mange kokke og alt det tjavs

Jeg er sikkert både gammeldags og meget andet. Det skal jeg ikke afvise, og jeg ved helt sikkert, at jeg er gammeldags på mange punkter. Dagens indlæg handler om sygdom, lægebesøg og kvaliteten af disse, så hvis du ikke har en mening om det, eller har lyst til at få det, må du hellere hoppe fra nu, for det bliver måske en lidt længere affære.

Som faste læsere efterhånden ved, så har jeg et mindre godt helbred og har haft det altid. Det bliver ikke anderledes, og sådan er det. Det betyder også, at jeg desværre får et noget nært forhold til mine skiftende praktiserende læger. For størstedelens vedkommende har jeg gennem årerne være rigtig heldig med dem. Dette var ikke mindst meget vigtigt for mig, da jeg i sin tid stod i situationen og måtte søge pension. Min søde læge dengang, kan jeg ikke takke nok, for hans varme og søde tilgang til tingene. Hvis han læser med, så håber jeg, han har det godt. En rigtig sød mand.

Nok om det og til en udvikling, der desværre er i stigning. Dette er som jeg forstår det ikke kun lægernes skyld, men ikke mindst systemet (læs sygesikringen), der presser lægerne til flere, og flere patienter på kortere og kortere tid (ret mig endelig, men sådan forstod jeg min læges udmelding).

Da jeg flyttede her tilbage, var jeg noget nervøs for at skulle skifte læge, for det er man noget “øm” over, når man nu er nødt til at have et tæt forhold. Jeg huskede, at jeg engang havde været hos den læge, jeg så endte med at vælge, da min egen i tidernes morgen var syg/bortrejst. Det var et godt valg, og ham var jeg fint tilfreds med.

Læs resten

Tjah, hvorfor ikke…..

Jeg har ret beset kørt på “nåde” længe, uden at blive syg, men nu gik den ikke længere. Hele ugen har jeg “hængt i bremsen” og været ikke rigtig syg, men bestemt heller ikke frisk. Nu blev jeg så så tilpas dårlig, at jeg syntes et besøg hos lægen var påkrævet. Ikke at jeg var hos lægen (til min store utilfredshed), men sådan er det altså i moderne tider (en af de tiltag, jeg bestemt ikke synes om). Der var heldigvis intet på lungerne, men mit infektionstal var lettere i den høje ende, uden det dog var alarmerende.

Så umiddelbart må vi tro, at det er en virusting, og det kan det jo let være. Ikke ukendt, at den slags florere på denne tid af året. Skidt er jeg ihvertfald, så ingen Kickerkys til mig lige foreløbig. Jeg var forbi med æbler og Polo til ham i går inden jeg tog til lægen. Så er jeg sikker på pigerne nok skal sørge for, at han får og også selv supplere hvis han slipper tør, inden jeg er frisk igen.

Det var godt, jeg fik fotograferet nogle efterårsfarver forleden, for nu er det godt nok ved at være sidsten, og inden jeg kommer ud igen, så er de nok mere eller mindre væk. Som altid ville jeg gerne have fotograferet flere, men det bliver jo efterår igen.

For nu hedder den te og dyne og masser af TV af forskellig slags. Når jeg ikke gider det, så min lydbog (Stormvarsel af Ann Cleeves), som bare er god. Foreløbig rigtig god weekend til jer.

Weekend nok engang efter en hård uge

IMG_7041opt2_Gåtur100615

Ja, jeg undskylder den lidet fantasifulde overskrift! Det kan være svært at blive ved, at finde på. Og faktum est. Det har været en hård uge. Min kære fader og jeg var på tour forleden, og at sige det var en Tycho Brahe’s dag, forstår næsten ikke. Jeg skal spare jer for detaljerne af mange årsager, men den i sig selv var nok til at slå bunden ud af mig.

Det korte af det lange blev, at jeg blandt andet kørte far til lægen for at tjekke hans blodprocent, som ikke overraskende viste sig at være alt, alt for lav. Derfor var far (igen) en tur omkring hospitalet og få et par poser blod og har det så igen væsentlig bedre.

Til gengæld begynder mit helbred så nu at kunne mærke alt det her, og jeg måtte en tur forbi lægen også i går. Det fik jeg så ikke meget ud af, og må have fat på min egen som kommer fra ferie mandag. Suk! Utroligt, det skal være så besværligt, men sådan er det. Han kender ikke mig og mit underlige helbred, og så er det som at slå i en dyne. Never mind, godt det kun er få dage, men jeg har et øje, der gør rigtig ondt, og det er som om, der sidder noget i kroppen, uden jeg sådan kan sætte en nøjatig finger på det. Men jeg sov til klokken næsten 13, så noget er der i gære.

Jeg tuller rundt og får ordnet ldit småting hist og pist. Lige nu vil jeg vandet mine blomster og se en dokumentar, jeg har optaget om, hvorvidt størrelsen har noget at sige. På hvad? Ja, det vil jeg lade dig selv tænke dig til! Men den her fyr tror ihvertfald, det har meget at sige, så meget kan jeg dog afsløre.

Senere på dagen skal jeg se Svensk Derby og i morgen er der løb, hvor verdens bedste igen skal løbe. Jeg var iøvrigt i stalden i går og vi gik en lille tur. Han kan altid løfte humøret og æblekys fik jeg også. For nu vil jeg ønske jer en dejlig weekend, og så håber jeg, at jeg får postet lidt hist og pist snarest. Jeg skal huske at sige, at selvom jeg ikke lige har fået gjort, så arbejdes der på fotos i kulisserne både fra Londonturen og fra løb. Men jeg kan ikke mere, end jeg kan desværre.

Fotoet er fra en af de mange gåture, og er på Emiliekildevej (Og ja det er vejen, hvor Marie og Joachim bor, men spar dig at køre forbi, kun af den grund, for du kan intet se fra vejen alligevel). Bortset fra lige det faktum, er det bare en dejlig vej, at gå tur på. En yndlingsbil (ikke så meget lige den model, men dog) Jaguar, og i baggrunden en ejendom, der betyder rigtig meget for mange i Galopsammenhæng, da der førhen var galopstald der. Damgården, som nu er boliger.