Dagens udflugt – Forstbotanisk Have


Som sagt, så når jeg alligevel skal ud med Emil og har bilen, så kan vi lige så godt gå tur et smukt sted. Det gjorde vi så i dag, hvor vi kørte til Forstbotanisk Have. Ikke langt, men overskueligt og det er længe siden, jeg har været der og gå rigtigt tur.

Det var ikke vejret der lokkede, for allerede der regnede det. Men det betyder ikke, at der ikke kan være dejligt og det var der. Det bedste var, at vi havde det helt for os selv, indtil lige da vi skulle gå, hvor vi stødte på en løber. Sådan kan jeg bedst lide det, men det er så nok bare mig. Emil virkede bestemt også som om, det var rart at gå tur der. Desværre så vi ingen egern, men jeg tænker det triste vejr også gør sit for deres aktivitet.

Senere her har vi været et smut på Enghavelyst og se løb sammen med nogen af de andre piger fra stalden. Det var ikke super resultater, omend The Kicker aka Racerponyen, som altid dog var i pengene. Da vi skulle hjem derfra, skulle vi næsten have gang i svømmefødderne, men nu er vi hjemme og jeg er sulten.

I morgen må vi se hvor vi tager hen. Men det er mandag, og der er gerne græsgalops, og jeg ved, der er nogen der skal i morgen. Så jeg griber nok kameraet, og lader morgenturen gå den vej ned. For nu vil jeg ønske jer en god aften. Hvis du vil se alle fotos fra dagens tur, kan du gøre det her.

Dagen idag


Klematis “Montana”

Bliver der igen tænkt på Marianne, der i skivende stund går den tungeste gang af alle. Ingen kan tage smerten og sorgen væk, men kun være der for hende.

Vågnede klokken 7 og lå lidt på sofaen og slappede med Garbo. Så stod jeg op, og besluttede som planen var, at være effektiv. Det har jeg også været. Fået alle min krydderier sorteret og puttet i bøtter og gjort rent i skabet og spisekammeret. Lagt rent på sengen og drukket kaffe og bare været rigtig god. Nu skal jeg have vandet blomster, og så må vi se, hvad der bliver tid til, inden jeg skal på Galopbanen. Der er fredagsløb idag. Som eneste gang denne sæsson.

Aftenrøde

width=

Pludselig var lyset i hele stuen rødligt, sådan helt fantastisk. Jeg skyndte mig ud og forevigede den smukke aftenrøde himmel. Orkede bare ikke at poste igår, så nu får I den idag, men det bliver den jo ikke ringere af.

Igår håbede jeg jo på bedring i sygdomshistorien, men nej, nej. Temperaturen steg, og steg og jeg var sløj, sløj, og at tro jeg skal nogen steder idag overhovedet er “hul i hovedet” og at bede om den lungebetændelse, jeg håber at undgå. Jeg må se løb på Dantoto, og håbe de viser så mange som muligt, men det er jo ikke det samme.