Frysende

Igår var det en megakold dag i stalden, som jeg dog nød på trods. Hvis jeg havde kunnet blive fri, var jeg ikke gået ud i dag. Det stormede, og var bidende koldt. Jeg synes, jeg pakkede mig godt ind inden jeg gik ud, men jeg blev klogere. Jeg var nødt til at gå ud, for jeg skulle til speciallæge. Heldigvis ikke langt, og selvom jeg havde planer om, at skulle gå derover, så blev det simpelthen droppet fordi, det var så koldt. Senere skulle jeg vente på bussen og det var simpelthen ren tortur til sidst, men det endte jo så med, jeg overlevede det.

Udover kulden, så fik jeg også besked om, at min computer (bærbare) var færdig hos reperatøren). Dermed blev jeg også 1.000,- kr. fattigere, men sådan er det. Det var såmænd “bare” en ny oplader, der skulle til, og det er så, hvad sådan en koster 800,- kr. plus de 200,- kr. for fejlundersøgelse, selvom jeg vidste, det var laderen. Nå, men nu har jeg en ny lader og min computer fungere igen. Det skal jo ikke være for let, så min stationære opdaterede, og nu kan jeg ikke komme på den. Så det skal jeg så prøve at løse også, men det bliver ikke lige nu.

I morgen skal jeg ud til en veninde, der er blevet opereret. Vi skal spise pizza og så skal jeg køre hende til lægen. Det er længe siden, jeg har set hende, så det glæder jeg mig til. Og nu vi er ved det med lægen – jeg skal til flere undersøgelser, så intet nyt under solen der.

Nu må vi se, om der ligger sne i morgen tidlig. Der kom lidt, da jeg var på vej hjem, men det stoppede igen. Til gengæld er de sydover ved at drukne i det, har jeg fra min veninde, og jeg kan også se det på Facebook.

Bedre sent end aldrig

Så oprandt dagen endelig. Du husker nok,jeg fortalte, at jeg modtog min armring. indtil jeg fik mine stoppere kunne jeg ikke bruge den. Jeg købte et par i en gruppe på Facebook, men desværre modtog jeg dem aldrig. Der var en anden i samme omgang, der heller ikke fik sin post. Vi mistænker, at det var helt planlagt, men sådan er det. Anyway, jeg var de penge fattigere og uden stoppere stadig. Heldigvis ingen formue, men stadig. Som altid, var der hjælp at hente, og netop den anden, som heller ikke havde fået post, ville gerne sælge mig et par. Hun sendte dem, så jeg kunne nå at få dem inden Jul.

Jeg glædede mig meget og kiggede i postkassen så ofte (eller sjældent), som posten nu kommer forbi. Det var i første omgang forgæves og det blev det så ved med at være. Så tænkte jeg, at det da godt nok var utroligt, hvis jeg skulle være så uheldig to gange.

Jeg havde stort set opgivet, da hende, jeg havde fået omgang nummer 2 af, skrev at hun havde fået dem retur, fordi hun havde lavet en fejl i mit husnummer. Helt ærligt, hvor mange er der med mit navn. Nå, men det til en side, så dukkede de da op og i dag kom de så med meget forsinkelse frem, sammen med nogle andre kugler, jeg har købt, dels fra samme pige, men også fra en anden. Lykken er ….De to sølvkugler er fra venstre Vinhøst og Rose.

Udover dette positive indslag, så har jeg været så uheldig at få infektion i min langefinger på højre hånd. Jeg forstår ikke helt hvorfor, for jeg har ikke pillet i noget, men det er ved negleroden. Jeg har jo prøvet det før, og plejer at kunne klare det med forhåndværende midler. Det kunne jeg så ikke dennegang, og en tur i stalden, omend den var pakket ind, har nok ikke hjulpet heller. Der er jo ekstra bakterier. Så nu var jeg så tilpas forpint og bekymret, at jeg ringede til lægen. Kom herover sagde de, og det gjorde jeg. Den søde sygeplejerske, som, jeg rigtig godt kan lide, rensede og kom pencillinsalve på og et fint plaster. Så skrev hun mere salve ud til mig, og mente bestemt, at det kunne gøre det. Jeg kunne også prøve uden salven og bare sæbevand, for det er nemlig også godt, så den skal have et bad senere. Det skal så lige siges, at det først var i dag, jeg var så smart, at gøre det men kunne mærke det var godt for den. Så nu når jeg har spist min middagsmad – bagt kartoffel med vegansk ost, så får den en tur mere. Stalden holder også af den grund en pause.

Det var strålende vejr i dag, så jeg gik derover og retur og fik således motion og frisk luft og gået 4,7 km, så det har den vej rundt været en okay dag. Ellers er det begrænset, hvad der sker her lige nu. Energien er ikke så stor, så jeg prøver at passe på mig selv. Jeg føler mig fuldstændig hjælpeløs på nogle punkter i mit liv, og det er en meget ubehagelig følelse. Så jeg bearbejder så godt jeg kan, og det kræver også kræfter.

Lidt generel update

Som beskrevet tidligere har jeg faktisk haft lidt travlt senest og det fortsætter sådan lidt endnu. Ikke så meget i form af pasninger (jo en enkelt her på torsdag/fredag), men fordi jeg skal rende til lægen i et væk.

Mandag som jo var i går, skulle jeg til egen læge for resultat af lungefunktionstest. Kort fortalt, er mine lunger fine, og jeg puster faktisk over 100%. Med andre ord, jeg er i dårlig form til trods for, at jeg har kæmpet som en gal for at komme i bedre form. Jeg kan kun konstatere, at jeg så åbenbart ikke har gjort nok. Det talte vi lidt om, og jeg forklarede, hvordan tingene fungerer, eller nærmere ikke. Lægen mente at jeg skal blive ved at prøve så meget jeg kan, men også være realistisk omkring, at jeg altså har en helt tosset ryg, og den giver problemer hele vejen rundt. Hvis jeg gør så meget, jeg overhovedet kan, og ikke lader stå til og bliver ved at prøve at tabe i vægt, så er det fint. Så jeg knokler på, så meget jeg kan med de begrænsninger jeg nu har. Og til oplysning går vægten nedad og det skal den blive ved med. Derudover skal jeg så rende til tests onsdag og torsdag.

I dag er totalt slappe af dag. Som illustration af hvor dårlig min krop er, prøvede jeg i lørdags at trække Kicker fra stalden ned på banen og i paddocken. Susie min staldveninde, skulle trække ham, men var sød at lade mig tage en test på, om det kunne lade sig gøre. Det kunne det delsvist. Men de sidste runder måtte Susie tage. Ikke fordi jeg ikke kunne gå, men jeg kunne bare ikke gå stærkt nok. Mine hofter låser fuldstændig, og det gør det helt umuligt, at gå hurtigere. Ned bagom på vej ned på banen gik det endnu stærkere og det gik da slet ikke. Jeg er ked af, jeg ikke kan, men jeg er ikke den eneste. Måske når der er røget mere vægt og jeg er kommet i endnu bedre form. Men for nu er den plan altså skrinlagt, foreløbig for jeg har følt, jeg har været revet midt over de sidste dage. Men Kicker var en engel.

Som vides, havde jeg lige lidt tekniske problemer her på siden for kort tid siden. Min blogengel og tekniske vidunderhjælper fik lynhurtigt styr på det og jeg kom op og køre igen. I oprydningen af mindre heldige elementer, jeg have installeret fik han slettet et plugin, jeg havde installeret for at få sidebar på alle sider. Sådan er dette tema nemlig ikke indrettet. Hvis man har installeret et oversættelsesplugin så skal man ligesom have det hele med over. Det har han så også fixet for mig, så nu kan der oversættes til lige hvilket sprog, der måtte ønskes. Det er selvfølgelig især super i forhold til udenlandske venner og selvfølgelig ikke mindst min familie i USA.

I dag hygger jeg med computer og TV og prøver at få styr på fotos, så meget det er muligt. Jeg kunne sagtens tage på fotoekspedition eller foretage mig noget, og der er også ting, jeg gerne ville, men min krop gør, ondt ondt, så jeg må hellere bare slappe af i dag. Og helt generelt er jeg træt. Så formentlig bliver jeg bare her, medmindre, jeg oplever et helt usædvanligt boost af energi.

Mandagsmoods og en klage

Morgenbesøg i stalden

Gåtur med verdens sødeste

Lægetjek for infektionstal (nedadgående)

Hospitalsbesøg for endnu et røntgenfoto af lunger (resultat om 3 dg)

Iøvrigt vil jeg så gerne lige indskyde en klage og sige, at jeg nu have taget min del af hjernerystelserne. Lægen mente bestemt jeg har pådraget mig en mindre en, ved det gok jeg fik i hovedet for ca. 10 dage siden (det hældte jeg også til), så den står nok på hovedpine lidt endnu, og tage det stille udover alle de andre gebrækkeligheder.

Og nu er jeg godt nok træt og vil nyde, at lave ingenting for resten!

Resultater og konklusioner

Jeg var til scanning her forleden. Det var i forbindelse med den er sk.. svimmelhed, som bare ikke vil give sig. Noget trættende, for nu at sige det mildt. Ingen kan blive klog på hvorfor, jeg er svimmel! Det bedste bud har indtil nu været, at det er en virus på ballancenerven, der vender tilbage. Det er det så stadig, for den her scanning blev vi da ikke en dyt klogere af. Jo, derhen, at jeg ingen gevækster har af nogen som helst art, endsige blødninger etc. Det er jeg selvfølgelig glad nok for, intet om det. Men svimmelheden er jeg ikke glad for, det skal være sagt. Nu synes jeg ellers lige, det gik bedre, men så igår skete der noget, og jeg blev hundedårlig mens jeg var i stalden! Så jeg var ikke særlig effektiv i går, og måtte tage tidlig hjem. Ikke lige det, jeg drømte om, for der var da nok, jeg kunne give mig til. Altså.

I dag var jeg så hos lægen for han skulle have resultatet af den her scanning, og vi skulle tale lidt om det. Vi talte jo så sådan om min situation genrelt. Og jeg var så selv kommet frem til en anden løsning eventuelt. Den drøftede vi, og det kan sagtens være, der er en snert af det. Det ved vi ikke, men uanset, det er eller ikke er det, kan vi jo intet gøre ved det. Jeg får det ikke bedre af, at få endnu en diagnose, som jeg intet kan stille op med alligevel. Han synes, jeg skal gøre som jeg hele tiden har gjort. Prøve at nyde livet på trods af besværligheder – han synes, jeg gør det godt! Tak for det – det synes jeg nu som regel også, men også jeg kan da blive mentalt meget træt af, at jeg føler det her op ad bakke hele tiden.

Som nu f.eks. med træning. Jeg når lige at komme igang, så bliver jeg syg (oveni alt det med far). Nu kan jeg så starte forfra og om igen og sådan har det altid været. Man kan altså godt blive mere end almindelig træt i sit ansigt, og når man så er UDMATTET træt i forvejen – tjah, så kan I selv regne ud, at det kræver sin kvinde nogen gange, at hive sig op ved hårrødderne.

Men gode venner og det spirende forår gør deres, jeg skal nok blive ved at prøve. Men jeg har mine dage, hvor jeg bare er monstertræt af det, og i går og i dag er sådanne dage. Så holder jeg telefonfri, og går en lang tur. Ikke at jeg bliver en dyt mindre træt, men min morgen i Dyrehaven hjalp da noget på det dårlige humør. Hvorfor får I se senere. Nu vil jeg have et bad, og så vender jeg retur senere med magiske fotos fra Dyrehaven incl. rimtåge! Således blev weekenden skudt i gang.