God weekend!


Susie Glennie på Larchmont og Malin Karlsson på William Tell den 15. juni 2010

Jeg siger god weekend med et lille trip ned af “Memory Lane”. Fotos er nogen, jeg “faldt over, da jeg ledte efter noget helt andet, og faktisk havde jeg glemt dem. Det er to dejlige drenge, der nu ikke længere er galopheste. William lever forhåbentlig et super liv som avlshingst i det jydske, mens Larchmont residerer hos en veninde af stalden og af mig, så ham ved vi har det godt. Det er altid svært at sige farvel, men sålænge vi ved hestene får det godt, er det jo okay, når vi lige har vænnet os til det.

Her sker der ellers ikke så forfærdeligt meget. Det meste ophidsende, har været en varmeaflæsning! Så det er ikke så meget igen. Svimmelheden florere i fuldt flor og jeg bander gør jeg. For jeg kan altså ikke foretage mig ret meget, når det hele “sejler”. Jeg prøver, men bliver så dårlig, at jeg må holde lange pauser.

Status på min far, er at han har noget luftvejsinfektion, og skal på hospitalet igen imorgen og have en sprøjte af en slags. Jeg formoder noget antibiotika. Han ringede her for lidt siden og fortalte, at det allerede, havde hjulpet. Så det er godt og jeg kan “trække vejret” igen!

Nu vil jeg prøve at slappe af, og lade op til dagen i morgen, hvor der skal ske noget, det meste af dagen. Jeg må gøre det så godt, jeg nu kan. Andet er der ikke at sige til det, og det skal nok gå. Lidt hygge skal det nok også blive til senere. Mere om det på et tidspunkt.

Søndagen – formentlig et barselsvisit, der kører på fleksibel tilpasning af hensyn til først og fremmest den nye mor, men også til mig og nu igen billøse situation. Så nu bliver besøget hjemme fremfor hospital, og det er da også hyggeligere. Gaven er købt og pakket ind, så jeg er klar.

Kan I nu have en god weekend!

Den dejligste morgen….


Solopgang over frostramte marker


Tidlig morgenstund i det Nordsjællandske – Larchmont og Night Fling på vej over til fold II

Ja jeg ved godt, det er en sang og selvom jeg egentlig ikke er specielt vild med den, poppede den op i mit hoved ved min begejstring for netop min morgen her i dag. Den startede 5.45 (ja på en søndag), hvor jeg formeligt sprang ud af sengen. Tøj på, kaffe i termoen og så afsted.

Bilen – tjah den var noget, der lignede stivfrossen. Meget stivfrossen. Min hr. fader havde advaret mig om, at det havde de lovet. Alligevel glemmer man, hvordan sådan en frostmorgen arter sig, når der har været en sommer imellem. Jeg frøs ikke, men jeg manglede en isskraber! Jeg kiggede forgæves i bilen efter en og Gudskelov havde jeg en liggende fra min tid som bilejer, og den blev hentet.

De glatte veje og tiden brugt på isskrabning gjorde min tidsplan noget uholdbar i forhold til, hvad jeg havde tænkt, men bedre senere end aldrig, så jeg tog det helt roligt. Ud skulle hestene nok komme alligevel. Det var nemlig dagens øvelse – fodre 3 stk.’s heste og så lukke de 2 af dem på folden bagefter. Inden jeg nåede så langt, skulle jeg frem. Bilen jeg har lånt – en stor St. Car med automatgear er ikke bilen man skal skride ud i. Ikke at man skal overhovedet, men slet ikke sådan en, så jeg kørte meget forsigtigt. Da jeg nåede lige før afkørslen til Hørsholm C./Hillerød, skal jeg love for, at farten blev sat ned i sneglefart. Der lagde sig en tåge så tyk, at jeg vitterligt frygtede for resten af turen. Heldigvis var et en meget lokal tågebanke, der var lettet lige så hurtigt som den var kommet, lidt længere henne. Puha, jeg åndede lettet op! Ellers skulle jeg have tilbragt resten af turen med at køre stort set i blinde. Det er ikke særlig fedt.

Jeg nåede godt frem og hestene fik hø og foder og stod og gumlede lidt på det, mens jeg listede rundt og nød udsynet. Let rimtåge lå over landskabet og der var basis for den smukkeste solopgang. Der blev fundet vand og hø frem til folden og så blev de lukket ud. Ganske udramatisk. De kunne ikke have været sødere. Den søde hvide kørehest kommer ikke på fold, så han holdt mig med selskab, mens jeg mugede lidt ud, hos de to andre. Som tak for det gode selskab fik han to æbler.

De andre gik jeg så op til, da jeg var færdig, for selvsagt ville jeg da have nogle fotos af dem, nu jeg var igang. Selvfølgelig fik de den ide, nu da jeg endelig bevægede mig derop, at de ville om på den anden fold (det er der, de er på vej over på øverste foto). Så vi gik derop, og ret beset har jeg jo ikke skade af at bevæge mig lidt og i det smukke lys og det gode selskab generede det mig altså heller ikke spor.

Efter jeg havde foreviget hestene gik jeg en tur rundt og fotograferede lidt morgenstemning. Der var SÅ dejligt, at jeg havde svært ved at løsrive mig. Men jeg havde lovet min hr. fader at kigge forbi, så jeg drog afsted. Tågen lå stadig tæt lige ved motorvejsafkørslen, men kun der, så intet problem.


Larchmont og Night Fling


Larchmont


En af søerne på ejendommen

ABC Scandinavia – L


Fra en ganske særlig løbsdag – Dansk Derby 2010, hvor en del af feltet er på vej rundt svinget – det er fra venstre, Lennart Hammer på Buckham (NOR), Carlos Lopez på Larchmont, og Martin Rodriguez på Loquita

I bogstavleg er vi nået til L. For mig er L helt selvfølgeligt = Løbsdag! Løbsdage, er som regel Lørdage, men kan også være være andre dage. I Danmark er det for det meste, men i år har vi et helt udsædvanligt antal søndage, og et par fredage også. I Sverige, er der lidt mere variation på løbsdagene, i og med de også har Lunch-løb i ugen.

Det er også løbsdage og løbsdage. Nogen er storløbsdage, hvilket selvfølgelig altid er ekstra spændende, og så er der dage, hvor det er en endeløs række af handicapløb, som der selvfølgelig også skal være plads til, men det er lidt mere spændende, når det er lidt blandet.

Uanset, hvornår det er løbsdag, kan du næsten være sikker på at finde mig der, ihvertfald her i Klampenborg. Løbsdage i Aarhus, Odense og Aalborg samt Sverige og Norge, følges ivrigt på computeren, hvis det lader sig gøre. Målet er, at få endnu flere “live” løbsdage i år ved besøg både i Jylland, Fyn og Sverige og Norge. Men vi må se, hvordan det flasker sig.

Årle morgenstund


Nicolaj Stott på Good Girl og Mille Eisner på Bye Bye Banndit


Susie Glennie på Larchmont og Malin karlsson på William Tell

Det kan man vist roligt kalde det, da jeg i morges i går morges var på banen 5.30! Og hvorfor så det? “Den Grå Emminence” skulle arbejde, og det ville jeg gerne se. Også fordi det idag var Nicolaj Stott, der skulle ride hende. Det har jeg set før godt nok, men alligevel. Konstellationen er relativt ny, så det er altid lidt spændende. Goodie fik følge af Bye Bye Bandit, der blev redet af Mille Eisner. Det forløb efter lidt “snak” om et par småting, fint nok, og vi kunne begive os op og møde dem ved indgangen til Dyrehaven. Goodie kom tilbage og blev vasket og ordnet og så gik jeg en tur med hende og fik lidt græs og bare sådan hyggede. Det nød hun og var i godt humør. Og så kan man jo ikke forlange det bedre.

Senere var der basis for lidt flere fotos, og Susie og Malin red hver deres dejlige hest. Det gik også helt fint. Selvsagt blev jeg træt op af formiddagen, da jeg havde været så tidligt oppe, så jeg tog bussen tyve over eleve, for jeg skulle også lige i Fakta på vejen hjem. Det fik jeg gjort, og så har jeg hygget mig her, med lidt forskelligt. Nu skal jeg uanset, hvad i seng. Jeg kan dårligt holde mig vågen.

Tilbage


Royal Legend v/Silca Legend – Royal Fillly var en af tre som fik særforplejning idag

Jeg havde besluttet, at jeg skulle i stalden idag. Det af flere grunde. Dels fordi nu skal jeg igang igen, omend det så kun bliver et par timer til at starte med. Det blev det godt og vel idag. Egentlig ville jeg gerne have taget derned imorgen. Det kan jeg ikke, idet der kommer varmeaflæsermand. Han kom ikke sidst, han skulle have været, og den nye aftale er så imorgen mellem 10-12, ,hvor jeg jo så skal være hjemme.

I stalden fik jeg striglet og ordet fødder på Larchmont, som jeg er meget gode venner med. Man kan så sige, det er uhyggeligt svært, at være andet end gode venner med ham. Han er ved at kravle op på skødet af en for at sludre, så snart man kommer.Således også idag – en ren fryd at omgås. Han fik også parykken ordnet – noget de næsten allesammen trænger til nu. Og nu nærmer vi os jo tiden, hvor de skal ud igen sådan rigtigt, og så må de godt se pæne ud.

Så idag “gik det udover” Larchmont, Royal Legend og Louqita. De to sidste, satte ikke sådan ligefrem pris på særbehandling, når det var på den måde. Royal Legend skal altid lige prøve grænser af, men hende kan jeg godt sætte på plads. Når hun så først finder ud af, at den ikke går, nå ja – så kan hun godt stå stille. Anderledes var det med Loquita. Jeg har ordnet hendes man før, og hun har aldrig været vild med det, og det har kostet mere end sved på panden, det er også sikkert. Men idag gad jeg ikke tage kampen med hende. Det var simpelthen for anstrengende, så Lena gav en hånd, så hun kunne komme til at se civiliceret ud og jeg slap for at ende mine dage flad som en pandekage. Men der er rigeligt at tage fat på, og når dem som residerer på landet kommer, bliver det først travlt – for de ser herrens ud. Men vi tager det roligt – en hest ad gangen. Det var skønt at komme derned igen.