Et par af dagens helte

I går var der løb. Der var selvfølgelig flere end dem, der ses her, men det var dem, der var “vores” så at sige. Simbad tæller ikke helt med, for han trænes faktisk et andet sted nu, men hans ejer har stadig hest i stalden, og vi kender ham jo rigtig godt, og vil gerne, det går ham godt. Derfor er han med – ikke mindst fordi jeg også personligt har taget mig meget af ham. Og så gør han sig jo rigtig godt på fotos.

Det var vejrmæssigt en kedelig omgang, men det holdt da stort set tørt, kun for at begynde at regne rigtigt, da løbene var slut. Mange var taget til Norge (Løb på Øvrevoll i dag og iøvrigt Norges Nationaldag), så de manglede jo på banen, og så er der bare mennesker, der ved deres hele fremtoning og negative “vibes” kan ødelægge en ellers god dag. Nå, men op i r…. med det, vores heste gjorde det bare så godt, og det er da noget at glæde sig over.

Lariyda, har holdt en meget lang pause og har ikke vundet sidste år – hun gik ud og vandt overlegent i går, Queen var ude for første gang og fik en meget flot 4. plads så tæt på vinderen, at det ikke kunne være tættere. Simbad fik en 3. plads, og gik bedre en meget, meget længe, så alt i alt, meget positivt.

Jeg havde sat næsen op efter en drink og en sludder i stalden, men jeg fik da en meget lang næse. Nå, men det er da godt, jeg forstår at hygge mig her, og så tog jeg en drink, da jeg kom hjem. Det endte med at blive en relativt lang dag og min aften var intet at skrive om. Jeg faldt i søvn i den store stol, og vågnede der henad klokken 23, og kunne så vakle i seng.

Nu er det søndag og dagen står på fotos, hygge og løb fra Norge, og måske en lur, for træt er jeg stadig. Der ligger mere her.

En lang, lang dag

Egentlig var planen, at jeg skulle have været tidligt, tidligt nede og fotografere græsgalops. som så ofte, så kunne jeg pludselig ikke falde i søvn. Så jeg opgav at sætte telefonen til at vække mig. Alligevel vågnede jeg klokken 6.30. Så kunne jeg lige så godt pakke Emil i bilen og køre ned og se galops. Jeg havde ikke taget kameraet med, men da jeg hørte at Lariyda og Queen skulle på græsset kørte jeg hjem og hentede det og fik således ikke bare dem, men også “et par” andre i linsen.

Efter det, så kørte vi tilbage og gik en lille tur i Dyrehaven, hvor vi mødte flere af vennerne også. Det slog mig, at Oliver og Dorte formentlig skulle på græsset så jeg skyndte mig at køre ned på banen og fik lige dem med også, og en sludder med drengene, der skridtede af i Paddocken.

Så blev jeg enig med mig selv om, at jeg hellere måtte køre hjem. Jeg skulle op og besøge far, og et ærinde for ham, og SÅ skulle jeg hjem og have noget at spise og et bad. For nu at gøre en lang historie kort, så skulle han med hjem, men det tog 2 timer, at udskrive ham. Så skulle vi handle ind og hente Emil, og derfor er jeg lige landet her for en times tid siden (16.45), og har fået et par stykker rugbrød. Nu vil jeg finde min bruser, og så lave mig noget mere mad, og så kolapse på min sofa, for ingen hemmelighed, jeg er totalt kvæstet. Og så skal jeg selvfølgelig have lys i vinduerne senere – hele 70 år siden, Danmark blev frit igen.

I morgen skal jeg have fjernet sting i ansigtet, og så begynder det da at ligne noget, der snerper henad normalen. God aften til jer.

Tjah…


Søs og Lariyda 24. maj i år

Jeg ved snart ikke lige, hvad jeg skal sige til det. Besøget hos “lægen” (jeg så igen ikke lægen), gik sådan set okay. Måske det bare er mig, der efterhånden er sart, men jeg føler mig lidt rendt over ende af “systemet” og det går alt for stærkt et sted. Indrømmet, jeg er ikke fan af det nye system, og vil gerne bare have lægen. Bliver forvirret af alle de forskellige beskeder, jeg får.

Nå, men dagens positive var da, at infektionstallet var faldet lidt. Det er garanteret kun fordi jeg har ligget på langs hele weekenden, og det ændrer altså ikke på, at jeg er sløj. Nå, men for nu at dække os ind skulle jeg så sende en slimprøve til hospitalet, og så må vi se, om den siger noget. Dog har de også gjort mig opmærksom på, at det kan tage lang tid (selv for “normale” mennesker) at komme sig over sådan en omgang. Så på den konto, kan jeg jo forvente, det tager evigheder. Hm!

Nå, men nu må vi se, foreløbig må jeg bare tage det stille og holde mig nogenlunde i ro, og så skal jeg derop for svar om en uge. Selvfølgelig skal jeg komme, hvis jeg får det værre.

Dagens terapi var noget musik og en stak fotos, jeg fik ordnet. De var fra maj måned, så masser af sol og sommer over dem. Det kan man sgu godt trænge for i den her monsunregn. Vores kælder lider også igen. Et af dem var det ovenfor, som er af en af pigerne fra stalden og en af vores franske madammer Lariyda, som jeg rigtig godt kan lide også. Nu vil jeg gå ud og få noget aftensmad og ønske jer en god aften med mit favoritband – intet svinger som det, og kan gøre mig i dansehumør og generelt løfte det på et splitsekund.

Same procedure as last year


Susie Glennie på Lariyda og Carlos Lopez på The Seducer

Som mange andre, har galopsporten sine traditioner. En af dem er Derbygallops mandagen før Derbydag. De starter gerne klokken 7, og således også i dag. Desværre, er der flere der “snyder” og går med hestene enten før, folk kommer eller efter de er gået. Så mister det ligesom sin værdi. Udover det, var der mange, der i år simpelthen slet ikke lod deres heste gå på græsset, fordi jorden var for hård, og der ikke var vandet nok. Det er ikke let med skiftende vejrmeldinger om skybrud og hvad har vi, og så endte vi her med i skrivende stund ikke at have fået så meget som en dråbe vand. Alt i alt, betød det, at det endte som noget af en “tynd kop te”, og det synes jeg er synd, når det skal være optakten til en af de største dage i sporten.

Efter græsgallops, eller det der skulle være efter (vi så nogen langt senere dernede), tog jeg i stalden og gik til hånde som altid. I dag var pligterne igen kolde afvaskninger i stor stil, chauffør (vi havde en jockey, der skulle til toget), flere afvaskninger og selvfølgelig gåtur med verdens sødeste Kicker.

Nu er jeg godt træt, og det var jeg også, da jeg kom hjem, hvor jeg gik ud som et lys på min sofa. Nu vil jeg ind og have mig lidt at spise og en kop te, og så må vi se, hvad morgendagen bringer. Et er sikkert – ikke hest. Nu skal min ryg (som igen er gået lidt i selvsving) have en pause. Det kan være, jeg for første gang i umidelige tider skulle prøve at gå på stranden….hvis det altså er lige varmt. Vi ser.

Den første test og en snurrende arm

IMG_0021opt2_Tortue
The Seducer og Wellington følges pænt ad i dagens prøveløb med henholdsvis Danny Patil og Elione Chaves i sadlen. De blev begge godkendt, sammen med den 3. hest Mon Ami og Edvinas Kubilius

Dagen har været god. Det startede med, at far kom hjem fra hospitalet i morges. Noget han dog “glemte” at fortælle mig, så jeg troppede op for at hente Emil, og så var han der allerede! Så kunne jeg jo godt gå igen. Dog tog min søster ud og så til ham, så det var godt nok.

Jeg tog så til løb senere og det var en dejlig, omend til sidst lidt kold dag. Dette til trods for lange strømper og dynejakke. Men som altid, hvis man ikke laver noget særligt, så bliver man kold næsten uanset.

Vores 3 heste var ovenfor sete The Seducer som blev godkendt i Prøveløb og så henholdsvis Simbad og Lariyda, der begge fik en 5. plads.

Min højre arm/skulder er gået helt i hårknude, så jeg kan intet. Det snurrer helt ud i fingrene, og det er meget ubehageligt. Nu vil jeg gå ind og tage noget smertestillende og prøve om jeg kan masserer det værste væk. Af samme grund oveni udrydning etc., er jeg stille her.

I morgen løb fra Sverige og fortsat udrydning her. God weekend til jer.

I hestenes tegn


Til løb i går, her før Skandinavisk Grand Prix – Oliver Wilson på Maltho og bag ham
Rafael Schistl på Don’t Lose (SWE)

Der har stået hest på programmet de seneste mange dage. Stalden torsdag, en kort pause fredag, og så var det stutteribesøg lørdag, som jeg også skal skrive mere om. I går var der “Familiedag” på Klampenborg Galopbane med flere gode løb, og selvfølgelig fik jeg taget en masse fotos.

Her til morgen var det stalden, der kaldte. Det blev en travl formiddag. Jeg var ude og gå først med Søs og Lariyda og dernæst var The Kicker og jeg på tur sammen. Rigtig hyggeligt og godt på min motionskonto. Den bedste måde at få den på efter min mening. Og som kronen på værket, var jeg så et smut i skoven med Susie og Imaginenowar også. Derudover fik jeg ordnet Simbad og senere Kicker også. Så hold da op en aktivitet.

Der behøves ikke spørges til, hvor træt jeg var bagefter og sådan set stadig er. Varmen gør også sit, omend den først kom op ad formiddagen. Til morgen var det så tåget på banen, at man ikke kunne se over på den anden side. Potentielt noget risky, men det gik da.

Nu står den på “praktisk gris” ting herhjemme i stor stil og nogle dages hestepause. Hvor meget jeg får lavet med blogs og fotos ved jeg ikke, for der skal prioriteres hårdt nu, for at få noget fra hånden herhjemme. Og jeg kan ikke det hele – desværre!

Op med hønsene og travlhed


De eneste, der var lige så tidligt oppe som jeg var halm/hø-leverandøren


Banen bliver harvet så den er god til fine hesteben


Søs og Lariyda (FR)


Cira stillede mig på noget af en opgave i dag. Som det ses (hvis du ser godt efter), er Simbads tungestrop gået op. “Kunne jeg ikke lige?”. Jeg kom på arbejde, men heldigvis er jeg i skarp træning, så det lykkedes mod forventning at få bundet den igen, men let var det ikke


Lariyda nyder livet, først et bad og så græs med pigerne – that’s life

Jeg stod tiiiidligt op til morgen – klokkken 5.15 ringede telefonen. Helt bevidst! Jeg ville gerne være den første der kom, og dermed få fornøjelsen af at fodre. Jeg holder meget af, at gå der alene lidt bare med hestene, inden de andre kommer. Nok noget der stammer helt tilbage fra min barndom, hvor jeg også kunne tilbringe timer i stalden helt alene.

Fodret blev de og så var alt klar til de andre kom. Det viste sig, at være godt, jeg kom tidligt i dag, for der blev rigeligt at se til. Heste på fold/walker, striglen, vasken, græsning, ture på banen – og puha, det gik bare derudaf og varmt var det også i den grad.

Og så skulle det endda blive endnu “værre” -eller hvad vi nu skal kalde det. For min skyld behøver det altså ikke blive meget mere end de 20 grader, så har jeg det strålende. Nu er det så ikke mig, der bestemmer, så jeg må jo bare indrette mig efter det, som jeg får.

På vejen hjem, skulle jeg have været forbi banen og hente noget, der lå til mig på kontoret. Hvem glemte det? Altså smed jeg kameraet, og kørte igen med det samme. Fik jeg mig først sat, ville jeg aldrig komme afsted. Fik hentet det, og så kunne jeg passende tage apotek og lidt småting i Superbest på vejen.

De næste dage bliver også travle. Imorgen hygge med en god veninde, lørdag skal jeg på føltur med et par piger fra stalden og søndag er der løb. Næsten for meget af alt det gode, men jeg må prøve at hvile godt indimellem.

Da jeg kom hjem var jeg bare smadret, så lidt at spise, og så sidde lidt i den store stol. Dømt til at “gå galt” og ganske rigtigt, hvem gik ud som det berømte Julelys – moi!Så gik den dag, og lidt aftensmad skulle jeg også have, ligesom et bad i den grad var hårdt tiltrængt. Der er intet så godt som et bad ovenpå stalden sådan en varm dag. Skønt! For så lige at toppe op på selvforkælelsen, tog jeg også et fodbad. Trætheden kan jeg dog ikke vaske væk, så nu må jeg hellere gå ind og lade lidt op. God aften til jer.