Fred W. Hooper Handicap – Hit My Bird(SWE)



Fakir med Le Tølbøll i sadlen. Han var frisk, og fik den sjove ide, at istedet for at dreje, så fortsatte han ligeud i paddocken over mod hegnet. Det var noget anstrengende for hans trækker, men når friskheden så udmynter sig i en 2. plads, så må man jo bære over


Opløbet


Fakir og Le Tølbøll og Hit My Bird og Kim Andersen på vej til Vindercirklen


En fantastisk lækker hest Hit My Bird her på vej til Vindercirklen med Jockey Kim Andersen

Hit My Bird mindes jeg ikke at have set før, men hun har faktisk startet på Klampenborg i maj måned,hvor hun fik en 5. plads. Her var hun i sit es skal jeg love for.

Hit My Bird (SWE) er en fuks hp v/Prince of Bird (USA) – Hit Or Miss, ejet af Jonas Persson, Per Ã…ke Ragnarsson, trænet af Gina Rooth (a) og blev redet til sejr af Kim Andersen foran, Le Tølbøll og Fakir og Cathrine Weilby og Feuer Claus.

Du kan læse lidt om Fred W. Hooper her, som er skrevet, da han døde 102 år gammel i 2000.

Doubel up i Ã…rhus

img_0503opt.jpg
Juan Pinto og Sin Cocos i Klampenborg

Det var da en fantastisk aften i Ã…rhus, altså bortset fra vejret, som var rædselsfuldt! Men med sådan nogen resultater kan man håbe at vejret var lidt mere til at bære. Der var Dobbeltsejre på flere fronter. Først sejrede Juan Pinto på Sin Cocos for Hanne Bechmann. Det i sig selv var jo dejligt. Med i bilen havde hun også William Tell, som gik hen og vandt – ENDELIG! Og dennegang ikke bare sådan knebent el. noget som helst, nej han vandt vandt, om jeg så må sige og gik bare helt fantastisk. Iøvrigt fik Cathrine også en fin 2. plads på Captain Grey i dagens første løb.

Sin Cocos – brun hoppe v/Eccossis – Sift, ejet af Niels Varming mfl. og blev redet til sejr af Juan Pinto,foran Marc Stott og Lady Sarah og Kim Andersen og Keep on Flying.

William Tell mrk. br. h v/Starry Night – Meditation, ejet af LSC Stable – og ikke af Hanne Bechmann, som speakeren bliver ved at sige, men han trænes af Hanne Bechmann og blev redet af Cathrine Weilby. STORT TILLYKKE! Til ejere, træner og ikke mindst jockeyer!!! William Tell vandt foran Ann-Charlotte Nielsen og Moune Shine og Marc Stott og Fussilier.

Nå næste “mænd i skysovs” var dels træner Torben W. Nielsen og Jockey Mark Larsen! Først red Mark Larsen et helt og aldeles fabelagtigt løb på Sine Die, som han vandt overlegent med! Det i sig selv var jo strålende fint, men guddødmig om ikke, han skulle ride Marine Parade for samme træner og ejere i et af de senere løb, og det vandt han i nøjagtig lige så flot stil. Det var altså dobbelt sejr til både ejer, træner og Jockey – og for det ikke skal være lyv, så nappede Mark Larsen en 2. plads på Nardello i dagens sidste løb

Sine Die (IRE) – br. h v/Hawk Wing (USA) – Marterial Lady (IRE), ejet af Torben og Jörn Wedel Nielsen, Trænes af Torben W. Nielsen og blev redet til sejr af Mark Larsen foran, Ann- Charlotte Nielsen og Classical World og Jacob Johansen på Vivaldi. Iøvrigt havde Ann-Charlotte to 2. pladser her til aften, så det var endnu en dobbel, hvis vi skal have dem alle med, hun havde den på Classical World, og så den lige bag vores William Tell med Moune Shine.

Marine Parade br. v v/Royal Applause – Ipanema Beach, ejet af Torben og Jörn Wedel Nielsen, Trænes af Torben W. Nielsen og blev redet til sejr af Mark Larsen foran, Jacob Johansen og Lot To Win og Le Tølbøll og One More Than Ten.

Jeg har ihvertfald nydt løbene fra Ã…rhus meget, og siddet og hoppet af glæde over de flotte resultater for flere implicerede. Stort tillykke til dem allesammen.

img_0371opt.jpg
Dejlige William Tell sammen med Susan i Klampenborg

Cavewarrior og Kongen af Fyn!


Cavewarrior her med Manuel Santos i sadlen, han blev redet til sejr af Mark Larsen på Fyn d.d.

Cavewarrior blev årets helt ubestridte vinder af Fynsløbet! Han lagde ud med et hårdt tempo sammen med Mark Larsen, der fik ridet i 11. time, på afbud fra Manuel Santos, der desværre var blevet skadet i løbet forud. Den chance greb Mark, og der var aldrig nogen reelle trusler. Hele vejen rundt var vores William Tell med fremme og gjorde en heroisk indsats og sluttede 3. Lige til sidst kom Green Caliber og tog en 2 plads, hvilket også var flot i forhold til, hvor langt tilbage han havde ligget hele vejen.

Cavewarrior er en brun vallak v/Arkadian Hero (USA) – Lyna (GB), ejet af Stall Reuterskjöld Hb, trænet af Lennart Reuterskjöld og blev redet af Mark Larsen!

I dagens første løb, var det “Kongen af Fyn“, der slog til IGEN! Dylan elsker at løbe på Fyn, og han har flere gange kvitteret med at vinde. Det gjorde han også under Cathrine Weilby idag, så det var da bare den bedste start på dagen. Som nævnt før, er Marianne, der ejer Dylan min meget gode veninde. Dylan er en mørkebrun vallak v/Mr. Ibrahim – Dancing Eros og ejes af Marianne Halberg, trænes af Inge-Mette Dejgaard og blev redet til sejr af Cathrine Weilby.

I Be Profilers 2. afd. var Sydney med Mark Larsen storfavorit, men sluttede 2. bag Seconds Out, der startede udenfor totalisator, og derefter fulgte Moonlight Gambler.

Albani Store Sprint, blev vundet af Juan Pinto på Gifted Lass, fulgt af Rival og Nicolaj Stott, og Jacob Johansen på Fahem.

I KPMG’s Ærespræmie var der så tæt løb mellem Obelix med Nicolaj Stott og Red Bob med Kim Andersen, at de må have haft store problemer selv på løbsfilmen, men de kom frem til en afgørelse, og Nicolaj Stott og Obelix blev vinderne også efter Kim Andersen havde protesteret!

Dagens sidste løb blev vundet af i øjeblikket helt suveræne Jørgen Tølbøll, med Naseem Reef, redet af Le Tølbøll. Nummer 2. var jeg jo især intereseret i, fordi den er helbror til min øjesten Finish First. Our Line Hedder han og han blev redet af Nicolaj Stott, og som nr. 3 i mål var Lady Line. Fint at Jørgen Tølbøll kunne slutte dagen af med en sejr på hjemmebane.

Tillykke til alle med en løbsmæssigt flot dag, og vejret var næsten for godt! Jeg er ihvertfald glad for, at jeg sad her i den hede! Gad vide, hvor meget en jockey kan tabe sig i sådan et vejr under løbene…?

Alle dagens resultater kan ses her.

Desværre måtte to heste aflives på banen på Fyn idag. Alle er utroligt kede af, når den slags sker, og her var det dobbelt uheld, for de var fra samme stald og med samme jockey (Manuel Santos), der af samme grund ikke red mere :( Det er den triste, triste side af det, og det påvirker hele stemningen på banen utrolig meget. Ingen ønsker den slags tragiske uheld, men det er jo levende væsener, så det kan altså ske.

Thorwald Nordquist Handicap


Le Tølbøl på Red Marteeney fuks v v/Indian Lodge – Miss Ross, ejet af Stald Brændholm, trænet af Jørgen Tølbøll og blev redet af Le Tølbøll.


Sara Slot på Smart Guy på vej til vindercirklen – de blev 2.

De var sådan set tippet til at skulle tage de to første pladser, omend i omvendt rækkefølge…..Ham Jørgen Tølbøll er der godt nok gang i for tiden, men ham velundt.

Breedersdagindtryk sådan lidt blandet

img_1076opt.jpg
Ikke så ofte, vi har besøg af Louise Møller mere, så det er om at gribe et skud af hende, når man kan – her er hun på King of York på vej til start i Breeders Consolation

img_0899opt.jpg
Inge-Mette Dejgaard og Gert Hansen i Paddocken med, hvad må være ejerene til Miadonna, som sluttede 3.

img_1074opt.jpg
Juan Pinto på Zazoo før Dansk Breeders Consolation – de sluttede 5.

img_1070opt.jpg
Nogengange fanger man helt utilsigtet en lidt sjov situation, som her, hvor Mark Larsen på Handsome Boy kigger efter Cathrine Weilby på Lady Hjort, der cantre forbi. Handsome Boy var noget af en håndfuld på vej til start, men havde så ikke brugt alt krudtet, for de sluttede 2.

img_0898opt.jpg
Træner Brian Wilson får en snak med Klaus Pagh (Stald Danish) inden Mick Channon Handicap, hvor Danish Welcome skulle ud, og endte 4.

img_1091opt.jpg
Der var dobbelt op i sidste løb – det kommer vi til, men der var det også her – Mark og Marc – Cheitha og Marc Stott gik hen og vandt Breeders Consolation som ventet og på en 2. plads kom Mark Larsen og Handsome Boy- yderst (blå/hvid)

img_1117opt.jpg

img_1116opt.jpg
Dagens sidste løb var Klampenborg Hesteejerforening og Trænerforenings Grand Prix Serie 3. Afdeling, og der lavede Jørgen Tølbøll endnu en dobbelt – han har gjort det en gang før. Stald Brændeholms, 2 smukke heste Intigold yderst, redet af Line J. Nielsen og Red Marteeney redet af Le Tølbøll gik hen og fik 1. og 2. plads i samme løb. Det var godt nok flot