Sofaklar og IKEA – igen!


Skrænten, hvor træet, der væltede lå udover. Det er iøvrigt her vi står om morgenen og ser hestene arbejde, træneren og jeg. Busken i forgrunden er normalt på hver sin side af hegnet


Set ned mod Møllers hus

Det begynder vitterligen at ligne noget nu, eller rettere, nu har jeg væsentlige dele på plads til, at kunne komme helt på plads. Lige om lidt skal jeg afsted og hente de sidste dele, så jeg kan skrue, og hænge op til den store guldmedalje.

I går kom to søde gutter og hjalp mig med at flytte reolerne i kælderen og smide sofaen til storskrald (igen stor, stor tak for det, hvis I læser med). Det betød, at jeg rent faktisk kunne suse i IKEA og hente sofaen eller bestille den til levering i går. Det gjorde jeg så, og den kom i går aftes. Nu kan jeg så igen ikke rigtigt komme rundt, men det er så indtil, jeg har fået den samlet og sat på plads, hvilket er første skridt i alt det her. Nu jeg var derude, fik jeg købt mig to sæt sengetøj, 4 håndklæder, 2 badehåndlæder og 2 gæstehåndklæder magen til, ligesom jeg fik købt mig nogle krus. Det var iøvrigt lidt af et marathon for mig, for ingen havde fortalt mig, at jeg selv skulle hente sofaen på hylden og levere den ud til hjemkørsel, så jeg måtte stå i kø i to gange.

Inden jeg tog afsted, var jeg lige et smut forbi banen. Der skal nyt hegn op dernede og jeg susede lige forbi for at fotografere, hvordan der ser ud helt uden hegn – der er flere fotos herovre … Med det gamle har jeg jo rigeligt, så nu skal jeg bare tage nogle fotos efter også. De går nemlig snart igang med arbejdet.

Det her indlæg ville jeg have postet i går, men jeg var så “smart” at hælde te i mit keybord, som så ikke ville lave mellemrum *S*. Så er det altså svært at skrive. Jeg satsede på, at en nats udtørring kunne gøre det, og heldigvis havde jeg ret. Nu vil jeg køre i IKEA igen. Hvorfor spørger du – var du ikke i går? Jo det var jeg, men det hjørnebeslag, jeg skal bruge til mine gardiner, fås ikke i Gentofte, så jeg skal til Taastrup for at få det (det må dælme kunne gøres bedre IKEA!!!), og derudover glemte jeg også et par andre småting, så afsted igen. Jeg kunne bestille beslaget online, men nu skal det i hus, så jeg kan komme på plads, når jeg er klar til det. Basta! Senere er planen, at I skal have en stak weekendlinks, men nu får vi se. Senere skal der også nok komme lidt fotodokumentation af alle fremskridt. Ihvertfald foreløbig god weekend.


Også på banen, var der væltet træer, her nedover skrænten ved 1. plads


Lidt af de sørgelige rester af træet

Typisk!

Typisk mig og mit helbred, er jeg gået hen og blevet syg. Det var ellers en uge, der var linet op til masser af aktivitet på flere fronter. Det begyndte allerede søndag med ondt i halsen og småsløj og er så kun blevet værre. Værst er det, at jeg ikke får ryddet soveværelset og gjort klar til mere maling, men heldigvis er der rum til at være fleksible hos alle involverede. En anden ting, der ærger mig er at racerponyen og jeg ikke får gået tur, for det kunne have været genialt at gå tur i det her fantastiske vejr. Men som jeg også har været inde på, man skal ikke være sløj og tumle heste. Det hænger ikke sammen. Øv! Nogengange kan jeg godt bande det helbred langt væk, men det hjælper jo ikke og set i rette perspektiv, har jeg været skånet længe.

Jeg har lige været et smut ude i verden. Ikke at jeg egentlig havde lyst, men igår fik jeg en tid hos Fodterapeuten, for den tå, jeg fik lavet sidst, lavede ballade igen, udover dens makker på den anden fod også murede. Så vi tog en tur derned. Det var dejligt, så nu håber jeg, at de tæer gider te sig bare lidt. Men vi fik en god snak og jeg fik en kop kaffe, så slet ikke så ringe at bruge sin morgen sådan.

Bagefter tog jeg et smut i ALDI, for der var to ting, jeg ville have med mig hjem. Dels havde de Bamsestøvler til 80,- kr. Ikke at jeg vil bruge dem som støvler udendørs (kunne jeg aldrig finde på), men jeg har tænkt mig at bruge dem som hjemmesko. Og til det brug, skulle de gerne kunne holde næsten evigt. Jeg fryser nemlig ofte meget om tæerne – især når jeg sidder her ved computeren.

Derudover fik jeg mig en værktøjskasse. Som det er p.t., så ligger alle den slags indretninger forskelllige steder og alle søm og skruer i en gammel kasse godtnok indrettet til det, men den er gået i stykker og kan sagtens tåle en afløser. Værktøjskassen (fra tidligere avis, men fås ihvertfald i ALDI ved Nordhavn St.) har nemlig indbygget skruerum. Meget fancy og rummelig til 100,- kr. Derudover købte jeg et par slippers til far, efter at have konsulteret ham. I fløjl til en rund 50′er – det er da til at overkomme. Så kender I en mand, der kan bruge sådan et par, så er her en ide. Du kan se begge fodtøj forneden på indlægget her.

Desværre har vi ikke en ALDI i hele kommunen. Gad vide, om de tror vi alle har masser af penge herude – det er ikke tilfældet, og jeg ville gerne have en. Men som det er må jeg tage toget til Nordhavn og så gå to skridt, så er der en, og det gør jeg så.

Der står ikke megen aktivitet på programmet, men jeg har tænkt mig at prøve en suppeopskrift senere, men det hører I om. Gudskelov er der ikke løb i weekenden, hvilket betyder, jeg (hvis frisk), kan komme et godt stykke videre forhåbentlig. Iøvrigt er jeg stadig vildt glad for mit nye plugin og har ikke set skyggen af spam siden det blev indført.