Hvordan går det til…..


Shane Karlsson vinder Sessan Handicap på Mr. Fong på Tortuedagen

at jeg sov til klokken var 11.30 og alligevel har været helt smadret hele dagen – igen!? Jeg ved det ikke, men jeg ved, at den udmattelse, der indimellem rammer mig er ganske rædselsfuld og jeg intet kan gøre ved den – intet! Som nævnt hjælper det ikke at sove, og ignoreres kan den ikke. Det er en tilstand, hvor man stort set intet kan foretage sig og det lidt man gør, er en overvindelse af de større.

Lige nu forekommer en tur som ikke er længere end et stop med toget og 10 minutters gang til lægen og ned og handle i morgen ganske uoverskuelig. Men det skal gøres. Jeg kan håbe, den udmattende dyne, der ligger over mig, er væk i morgen. Men jeg kan ikke vide det.

Af samme årsag, er det heller ikke meget, jeg har fået bedrevet i dag, men lidt har jeg dog. Et par kasser med vinglas m.m. er blevet tømt og indhold sat på plads. Det lyder ikke af meget, men som jeg har det, en stor sejr.

Det passer mig ikke, at være “nedlagt” på den her måde i øjeblikket, for dels vil jeg gerne være færdig her med de sidste småting, og have pyntet til Jul (Det lille Juletræ med lys er kommet op her på kontoret også – det kunne jeg lige klare), og dels er der en million ting generelt, der “står i kø”, men jeg når det forhåbentlig. Her skal slet ikke nævnes fotos!!!

Lige udenfor mit vindue

…. hang denne fantastiske måne i går aftes. Jeg er langt fra at være ekspert på månefotos, og ville selvsagt gerne have haft noget mere liv i mit fotos i form af en drivende sky eller andet. Der var ingen og tættere på, kunne jeg ikke komme, så……Men klart og tydeligt er det om ikke andet.

Der arbejdes hårdt på at få huset beboeligt igen. Nu er det lige før, jeg er så langt, at jeg kan gøre rent. Det er store sager, siger jeg bare. Vil lige smide et par ting i kælderen og så holde for idag. Jeg skal senere på ugen ud og hente de beslag jeg mangler til gardinerne, og så er det el-pejsen der skal bestilles også og derudover er det småting som fotos, der skal hænges op og CD’er, der skal sorteres ligesom DVD’er og videoer.

I morgen skal jeg et smut i stalden. Det er nødvendigt for min mentale helse og opladning til at klare det sidste her. Jeg er træt, træt nu!

Den nye sofa samlet

Så er sofaen samlet og klar til at sidde i. Der er som det ses beskidt på gulvet, men jeg er også kun lige færdig med at samle og gøre ved. Nu skal jeg lige finde ud af at få pappet skaffet af vejen og så skal jeg have et langt bad og spaghetti til aften og et glas vin. Det føler jeg, jeg har fortjent.

Jeg fik iøvrigt købt lidt i IKEA også, en termokande, patentglas og gardintingene. Rigtig god aften til jer.

Smerter og genetablering af en slags orden


Set fra den store stol mod soveværelsesdøren


Langs den etablerede gangsti, samme retning


Mod spisebord og udgang til mellemgang, køkken og badeværelse


Det eneste sted, der nu hersker en form for orden – soveværelsesvindue med skrivebordet foran


Et lidt mere ryddet spisebord set og kig mod altandøren

De seneste dage har været noget lort for nu at sige det på dansk. Ikke fordi mit hus ligner noget, hvor der er sprunget en bombe (næsten), men fordi min arm gør ondt, ondt, ondt. Jeg har dårligt kunne være nogen steder for smerter. Så tog jeg smertestillende, og kan så vælge at blive dårlig af det i stedet.

Dog var det en fornøjelse at glæde sig over, hvor fint der blev i nu soveværelset, som nu også er malet færdig. Nu forestår så “kun” at komme på plads. Noget jeg i den grad glæder mig til er tilendebragt. Hvad mangler du? Hvad mangler jeg ikke, er vist næsten lettere. Som det ses på fotos, så er stuen noget nær det, der er værst lige nu. Rigtig mange ting skal stadig enten i kælderen eller til Svalerne, hvor jeg i denne uge har været ude med to vognfulde, og jeg kommer til at køre mindst en tur mere. Reolerne, som jeg har besluttet skal i kælderen står på den lange led i stuen og fylder ret så meget, ligesom de boghylder jeg havde (matchende) i soveværeset også gør, bare på højkant. Dertil kommer at alle bøger (der skal blive, ligesom dem der mangler at blive bortskaffet) stå på gulv og alle tilgængelige overflader ligesom Videoer, DVD’er og CD’er som også skal på plads.

Det hele er lidt uoverskueligt, men det bliver godt til sidst, er jeg overbevist om. Jeg skal også have bestilt elpejsen og der skal hænges gardiner op, og hentes gardinstangsbeslag i Taastrup (IKEA). Så kede mig gør jeg ikke. Oveni alt det her, så har jeg bare så ondt i den skulder/arm, at jeg er ved at blive bims, oveni at det snurrer helt ud i mine fingre. Noget må der ske, for det kan ikke blive ved sådan. For nu har jeg fået sat på plads i soveværelset og her er så fint, omend der mangler alle ting i skabe etc. så er de store rammer dog på plads og jeg er online.

Det er skønt at få ryddet op/ud og her trængte vitterligen til at blive malet, og det er blevet superfint. Det prøver jeg at holde fast i, mens jeg har pisseondt for nu at sige det på godt dansk. Som vanligt har jeg masser at fortælle og skrive om iøvrigt, men det hele er på hold, for som sagt før, armen kan bestemt ikke lide at være her på computeren. Until later – pas på jer!

Lang og temmelig kold dag


The Kicker og Martin Rodriguez fik en fin 2. plads i Niels Overgård Memorial over 1800 m bag Jubilance (IRE) og Jacob Johansen

Det endte med at blive en kold dag i går. Flot og god, men kold. Vi var flere, der havde undervurderet banens evne til at være kold og så blæste det gevaldigt op indimellem. De tykke lange strømper som jeg havde ladet blive hjemme, kunne snildt være kommet med, men det gik. Heldigvis havde jeg akkurat nok på overkroppen, men kunne godt have haft dynejakken på uden problemer. Således belært, tager jeg den på næste gang, men det er nu lige den overgang, hvor det er svært, og hvor man skal have på, så man kan tage af – og på igen.

Her i huset, hersker der stadig kaos, men det skal nok blive godt, når vi engang når i mål. For nu skal jeg have ryddet soveværelset så vidt det overhovedet er muligt. For det ikke skal være løgn, har jeg en snert af ondt i halsen her til morgen og er ikke frisk. Håber ikke det udvikler sig, for det har jeg bare ikke tid til. Men det får jo gå sin gang.

Lige nu skal jeg ud af døren, for jeg har en aftale med verdens sødeste Araber (en hest) og hans ejer, og så står den vist på afslapning og måske lidt fotos. Jeg tog “kun” 600 + – i går *host*. God søndag til jer.

Siden sidst incl. links

Så skal I have et lille pip fra mig igen. Nu hvor jeg sidder her, fuldstændig begravet i ting og sager. Bøger, fotoalbums, billeder, nips og ikke mindst planter. Det ligner næsten et bombenedslag. Ikke underligt, når meget af stuens indhold har taget ophold herinde i soveværelset, som i forvejen er godt fyldt op.

Det begynder langsomt, men sikkert at tage form nu. Stuen er malet færdig i loftet og væggene skal have en gang mere. Forleden fik jeg rydet op i mit kælderrum, og det ligger helt fast, der bliver en tur mere til Ulandsforeningen Svalerne, som bliver mit velgørenhedsbidrag for lang tid fremover, for det ender med at blive for en del penge, der bliver afleveret derude. Der bliver tænkt i nye baner udi indretning her, men et er sikkert, det bliver anderledes, end det var før. Farven på væggene er bare én ændring. Så jeg har lidt travlt her, med at rydde ud og rydde op og så nu også køre til Svalerne, udover jeg nok tage et smut i IKEA.

Egentlig havde jeg tænkt, at jeg ville et smut til Åringsauktion, men med alt det, der skal gøres her, får auktionen altså pænt vente til næste år. Det sker der intet ved, og hestene – dem får jeg jo at se på banen, næste år aligevel. Ihvertfald nogen af dem.

Hvad har jeg så bedrevet siden sidst? Jamen der har jo været stille her, og jeg har sådan set ikke taget så mange fotos, andet end af mad, men dem har jeg så også taget en del af (det kommer der noget om senere – lidt af det). Jeg har også smidt lidt på Instagram, men uvist af hvilken grund vil den ikke logge på Facebook, når jeg skal oploade derfra, men via nettet vil den godt. Det minder mig om, jeg lige skal have kigget på det også.

I dag var undtagelsen, hvor jeg fik taget lidt fotos. Der var jo ikke meget ved at sidder her og hænge, så jeg tog et smut i stalden, men inden jeg nåede så langt, kom jeg ud for det værste, der kan ske i hestesammenhæng. Cyklende kommer jeg i mine egne tanker, og synes pludselig jeg hører hestehove trave på asfalt. På Klampenborgvej betyder det kun en ting – løs hest. Oh shit!!! Og ganske rigtigt kom den lige imod mig. Jeg nåede at smide cyklen og forsøge at fange, men kunne desværre ikke. Lidt efter kom min træner og en af pigerne fra stalden og spurgte, hvad vej den løb og heldigvis blev den fanget kort efter, uden uheld iøvrigt. Det jeg ville sige med den her historie er mere i forhold til bilisterne. Når man beder dem om at sagtne farten gør langt de fleste det, men der er altså dem, som absolut ikke har tid til at vente eller tage hensyn og lige tænke, at der altså er en grund til det. Næææh, så skal man da bare overhale udenom heller, andre biler og jeg ved ikke hvad!!! Hvad sker der lige for folk!??? Nå, men Gudskelov skete der ikke noget, men det underlige var, at Politiet også kom kørende og intet gjorde for at hjælpe – “flot”!!!

Klik nedenfor for at læse resten
Læs resten

Lejlighed i Århus C søges

Stine er hjemløs pr. 1. maj og ønsker sig en lejlighed i Århus C.

Da jeg selv ved, hvor desperat, jeg var, da jeg søgte bolig, vil jeg hjertens gerne hjælpe og smider hermed opfordringen, selvom jeg ikke bor i det Jydske.

Det kan jo være, nogen der læser med her kender en, der kender en eller noget. Se mere om Stines boligønske her.