Hals, håndværkere og trøsteindkøb

Det er ingen hemmelighed, at vi er ved at få nyt tag og vinduer her, hvor jeg bor. At sige det sviner, forslår ikke. Dertil kommer larmen, som jeg selvsagt hører mere end alle andre, fordi jeg jo er hjemme om dagen. Oveni alt dette skal så lægges, at de ikke altid har været lige gode til en lille ting, som hedder kommunikation. Det betød, at jeg i forgårs kom hjem til en dør, hvor der var en seddel, hvor der stod, de forgæves havde forsøgt at komme ind. Det var så maleren. Det er en entreprenør, der kører det her og koordinere alle håndværkere – eller det skulle han. Sagen er nemlig, at de har fået en nøgle. Så jeg var mildt sagt noget utilfreds med, at det her nu skulle trækkes yderligere ud, for jeg er faktisk godt træt af støv allevegne, og ikke mindst en stue, der ligner et bombenedslag, fordi jeg intet kan få på plads.

Jeg ringede til administrator, og havde igen igår så jeg intet til dem. Men så i dag kom de da endelig. Og selvfølgelig et par supersøde gutter, da de endelig kom. De beklagede meget, og indrømmede at egentlig skulle de have været færdige nu, og der havde været problemer med nøgleboksen. Til gengæld gør de mig så en tjeneste i forhold til deres malen. De kommer igen i morgen tidlig 7.30! Det har jeg selv valgt, så er det overstået, og de kan også komme videre. Taget er vist færdigt nu, for der var en kran i dag på størrelse med et mindre hus og fjerne det øverste af stilladset. Så forhåbentlig nærmer vi os enden. Men der mangler stadig furer udenfor på vinduerne. Men det støver da for hulen heldigvis ikke. Jeg ved godt, hvad jeg skal lave i lang tid efter de er færdige. Alle skabe skal tømmes og gøres hovedrent og alt skal vaskes, for det er overalt det støv. Som om jeg ikke har rigeligt uden, men sådan er det. Suk!

Som jeg lige fik nævnt, så har jeg ondt i halsen og feber. Jeg har været langt dårligere, men på toppen er jeg ikke, så det bliver indehygge de næste mange dage. Heldigvis springer Galopbanen denne weekend over, så jeg får tid til at blive frisk inden sidste løbsdag. Lige nu lyder jeg mest som en søløve. Meget charmerende! Humøret er okay, men kunne være bedre af mange årsager.

Midt i al den elendighed, har jeg fået købt lidt trøsteting. Jeg har længe ønsket mig et kamera til supplement til det, jeg allerede har. Faktisk havde jeg tænkt et IXUS som jeg havde engang, men det gik jeg så lidt væk fra igen, og kiggede i de grupper, jeg er med i på Facebook for brugt udstyr og nu har jeg så købt et Canon 600D, som også kan video. Det har flere af de funktioner mit nuværende kamera har, og burde være et fint supplement. Det er kommet med posten i dag.

Jeg har som det også er nogen bekendt et Troldekuglearmbånd. I erkendelse af, at hvis jeg nogensinde skal have et fyldt armbånd, så skal jeg dælme til at samle kugler, købte jeg i dag to kugler. Og nu er planen så, at jeg ihvertfald køber en om måneden. Lige nu køber jeg så brugte – også på Facebook, for jeg er jo ikke millionær. Men jeg håber, jeg på et tidspunkt, når op på en pæn samling, så jeg kan lave flere forskellige armbånd, som nogen kan. Så vil du give mig en gave…… Jeg skal nok vise både kamera og kugler, når jeg bliver lidt mere frisk. Nu står den på aftensmad i vegansk version i dag. Du skulle tage at prøve opskriften – smager rigtig dejligt.

Tak for gode mennesker


Klampenborghus ved Klampenborg St. igår morges

Udsalget havde næsten taget alt liv ud af mig, så jeg glædede mig til at komme hjem, da jeg nåede Klampenborg St. Normalt er den længste ventetid 10 minutter, for toget kører med de intervaller. Der var ikke noget tog, da jeg kom til stationen, men som sagt ingen katastrofe – troede jeg! Jeg skulle blive meget klogere. Jeg undrede mig godt over, at der ikke var noget tog på tavlen. Det plejer der at være. Hm, tænkte tavlen var i stykker. Ikke noget problem sålænge toget kom.

Intet tog og tiden gik, indtil det lød i højtaleren “Toget mod Ballerup, er aflyst! Dette skyldes fejl på toget! Næste afgang, er toget mod Frederikssund 10 min. efter” “Vi beklager aflysningen!” Så stod jeg der med alle mine talenter. Så kunne jeg vente 22 minutter el. jeg kunne begynde at gå. Jeg besluttede mig for at gå. Så kunne jeg se, hvor lang tid det tog, og få lidt motion. Jeg havde dog i forvejen ondt, og det tågede fugtige vejr, er meget langt fra, at gøre noget som helst for min vejrtrækning.

Jeg nåede da kun lige rundt hjørnet, da jeg blev passet op af en bil. Først troede jeg slet ikke ved kommende ville i kontakt med mig – men der var jo ligesom ikke andre, og det var mig! Det viste sig at være en af de søde hestevenner/ejere fra stalden. Han havde været at se til sin hest og tilbød mig hjemtransport. Det var sødt af ham. Da jeg sad i bilen gik det rigtig op for mig, hvor langt der egentlig er, og det ville have taget mig alt for længe. Så han var sendt fra himlen og kunne så lige nå en sludder. Det var rigtig sødt – TUSIND TAK, skulle du komme her forbi.

Siden har jeg slappet af her, og skrevet lidt indlæg og set fjernsyn. Nu skal jeg kigge på lidt at spise, ikke at jeg skal have noget særligt. Den står simpelthen på afslapning resten af aftenen og imorgen med. God weekend.