Lørdagslinks og mobilfotos



Dette foto tog jeg idag på vej hjem med mobiltelefonen. Dels fordi jeg har tænkt så ofte på at fotografere netop denne kæmpe, og så for at illustrere, at min nye telefon (HTC One) tager ret gode fotos. Det er måske svært, at få indtryk af, hvor stor den her trærod (og træet også selvfølgelig) er, men hvis du kigger godt, kan du se et hus i baggrunden. Det giver lidt en ide. Vil prøve at få bedre fotos en af dagene med kameraet – Normalt deler jeg ikke mine mobilfotos her, men på Instagram, så hvis du har lyst, kan du følge mig der.

De synes, de har det hårdt rygerne. Det kan godt være, men det er dog en last, de selv har valgt. De små, har ikke noget valg, og jeg synes, man har pligt til at beskytte dem så godt man overhovedet kan, sålænge man har magt til det. Det er ens pligt. Hvis forældrene selv oser deres små op i hovedet beder de næppe bedste (eller andre), om at stikke piben ind, endsige skifte tøj. Men det giver jo rigtig god mening, at der selvfølgelig hænger meget ved, og jeg kender eksempler på folk, der helbredsmæssigt som voksne er blevet rigtig meget påvirket af netop forældres røg, både under graviditet og efter. Så skift tøj!

Som mange andre, er jeg rystet over den umenneskelige holdning, der breder sig overfor de svage i samfundet. Her er en kommentar til det fra Jyllandsposten.

Det er ikke så ofte, der bringes gode nyheder, så når der endelig er nogen, så er det om at kaste sig over dem. Denne historie om en lille piges redningsmand er en god af slagsen og også en historie om, hvad Facebook i høj grad også kan bruges til.

Søvn, er monstervigtigt. Noget jeg altid har været klar over, men som ikke desto mindre volder mig, såvel som andre problemer fra tid til anden. Her udtaler en af mine forbilleder Chris McDonald sig om emnet. Det er godt nok en ældre artikel, men vigtig, hvorfor jeg synes, den fortjener at komme med.

Det kan være svært, at være ekstra følsom og introvert, men det hænger ikke nødvendigvis sammen. Her er 16 vaner, man kan have som ekstremt følsom (på engelsk).

En helt anden historie, end den meget omtalte Marius. Man kunne her til morgen læse, at Aalborg Zoo, har måtte aflive en giraf også. Denne faldt og var kommet slemt til skade. Det er jo en helt anden historie, og også helt naturligt, at han ender som løvefoder.

Og lidt om, at slanke sig og spise sundt, når man ikke har så mange penge (på engelsk).

Det er ikke ofte, jeg deler håndarbejdsting, fordi jeg jo ikke selv gør mig i det – desværre. Dette sengetæppe synes jeg dog, er så fint at jeg ville dele det. Hvis jeg selv evnede var det noget, jeg gerne ville kaste mig over.

Sproget ændrer sig, og her tales om 25 ord, der er ved at uddø, og om det er i orden? I orden og i orden – det er vel svært, at gøre noget ved, hvis folk bare ikke bruger de ord mere. Men trist – jo bestemt så.

Denne her blog “In Pursuit of More“, er bare mundvandskabende flot. Hysterisk flotte fotos og lækre opskrifter – what more can you want? Kig selv. Jeg er måske ikke helt enig i selve konceptet iøvrigt, men det er sagen lidt uvedkommende, for fotos og opskrifter
vinder over eventuelt andre ting. Kig selv.

Dette link - Copenhagen Spice Specialists, er især til dem, som bor lidt afsides, og måske har svært ved at skaffe de lidt mere eksotiske krydderier, men bestemt også til alle andre, for der er gode sager, som selv i velassortede butikker kan være svære at finde – og så er de økologiske.

Endnu en superlækker blog – Madcapcupcake.com

Jeg har den ene af hans bøger, som du her ser fotos fra (tro det eller lad være – alt vegansk), og han har skrevet en før, og er igang med en til. Desværre har jeg ikke fået brugt nok, men det er noget af det, der er på listen, når jeg har fået ryddet færdig op. Ikke at her flyder på nogen måder, men det er mest for min egen skyld, at jeg skal have ryddet mere op. Gad vide, hvornår jeg nogensinde får tid nok.

Nu vil jeg slappe af, det blev en lang morgen/formiddag i stalden. Og så lige på falderebet, så husk opskriften på Fastelavnsbollerne – det er i morgen!

Lørdagslinks & søndagssysler


En af mange sejre for Nicolaj Stott i 2013 her på Flyer 4. august

Det skal ingen hemmeligehed være, jeg er træt i dag. Som i dødtræt. Der har været lidt for meget drøn på, omend jeg dog mærker, at mit tiltag omkring mere aktivitet har givet mig mere energi sjovt nok. Så selvfølgelig fortsætter jeg. Men rent mentalt, er jeg nødt til at kunne “følge med” og ikke blive stresset. Det kan lyde for andre helt hen i vejret, hvilket jeg er klar over, men når man har haft alvorlig stress, så skal der ingenting til, og man er meget bevidst om grænsen, så selvom det for andre kan se ud til, at jeg rykker i sneglefart, så rykker jeg dog, omend det er og må og skal være i mit tempo. Jeg prøver så godt jeg kan, mere kan ingen forlange. Også jeg ønsker, alt kunne gå hurtigere på mange fronter, men sådan er det altså ikke.

Søndage er for mig mestens afslapning. “At komme hviledagen i hu”. Det er noget, jeg altid har holdt på, at søndag skulle være hyggeindeslappedag. Lige siden jeg fik min første lejlighed, har det været sådan, og er stadig. Jeg får dog som regel puttet lidt aktivitet ind i den alligevel, men i dag er det vist mest vaskemasinen der kommer til at stå for den meste aktivitet. Jeg har stadig projekter her, så det er ikke umuligt, at der flyver en djævel i mig, og jeg pludselig får lavet mere end planen var. Det er sket før, men kun hvis ånden lige kommer over mig. Så stresser det ikke! Med en håndfuld links vil jeg ønske jer lige den søndag I ønsker jer. Planen er et indlæg mere, hvis jeg orker det, om en bog, men vi får se, hvordan det ender. Som det er, er der vist også nok at kigge nedenfor.

Dagens foto henviser til en side af mig, som er en stor del af mit liv – Galopsporten. I går blev der uddelt awards ved Klampenborg Awards. Også The Kicker, som *host* vist har været nævnt her før, var nomineret, men han fik ingen pris. Men det var der så mange andre der gjorde, blandt andre Nicolaj Stott, som rider ovenfor på en hest, vi alle holder meget af – Flyer. Nicolaj blev årets Championjockey (flest sejre) og rider også for stalden, i året der gik, vandt han blandt andet på Snow Flake, som også i år er i stalden omend på andre hænder. Hun ejes nu af Malin, som ses på fotos i det andet indslag.

Som vanligt har jeg siden sidst samlet lidt links til jer af forskellig art:

Det er blevet meget in med små huse, og især huse, der nærmest er “gør det selv pakker”. Det er Hivehaus også, og yderst spændende. Hvis man kunne få det med nogle andre vinduer, var det da oplagt for mig til enten kolonihave eller sommerhus. Nu har jeg ingen af delene, og det er faktisk også ment som et hus til at bo i som sådan, hvis man har småt med penge og muligheder iøvrigt. Jeg har svært ved at se, hvor folk skulle have deres ting, men kan man undvære dem – genialt. Der hører også en blog med, som du kan se her.

For mange er januar tiden, hvor man skal tabe kilo – jeg kender ihvertfald flere, og her har du lidt om de største myter/løgne i den kategori

Som jeg har været inde på før, så gør hele adoptionsdebatten mig noget nedtrykt. Jeg er ikke den eneste. For hvad skal der ske med børn som ikke har andre muligheder. Jeg har ikke de forkromede svar, og et er sikkert, adoption kan være godt, men der må ske et eller andet, for som det er, er det langt fra godt nok. Kan det blive godt nok? Jeg tvivler på det, og tror altid det vil give nogen børn mén for livet. Det kom op i mig igen, da jeg så, at over halvdelen af plejebørn kæmper med psykisk sygdom, for der er ingen grund til at tro, det står meget bedre til hos adoptivbørn, hvor mange jo har været plejebørn i en familie først, og siden er adopteret af enten samme familie eller en anden.

Så er der mere “godt” nyt omend dette er af materiel art. Mange, deriblandt mange jeg kender, og min far også for den sags skyld, kommer til at tabe mange penge på de små billige mikrobiler. Min far har allerede (tror ikke det bekymrer ham) tabt en ganske anseelig del penge.

Vi har set lidt af det herhjemme i form af realityserier som “De unge mødre” bl.a. Det er også i andre former, og i England f.eks. er der en serie, der hedder “Benefits Street”, som har skabt voldsom debat, for man mener at udsendelserne udstiller og nedgør de dårligst stillede! Jeg kan godt have en tendens til at mene det samme, og især når det handler om “De unge mødre” f.eks. Jeg ved ikke, om deltagerne i både det ene og det andet tilfælde får noget, for deres medvirken, men jeg tænker, at hvis de gør, nok ikke meget. Uanset er det nok ikke alle, der har overskud til at gennemskue, hvad en så stor exponering fører med sig. Ikke at det i det hele taget er let, men det bliver dælme ikke lettere, når man er “liggende” i forvejen. Hvad synes du?

Hvis du læser med her regelmæssigt ved du, at jeg elsker musik. Du ved nok også, at jeg elsker soulmusik. En af de sangerinder jeg har fulgt helt fra starten, er Jenniffer Holliday, som bare er noget helt for sig selv. Prøv bare at lytte til hende her, hvor hun synger “I believe I can fly” – personligt får jeg gåsehud, når hun går i gang. Det er selvfølgelig smag og behag, men jeg synes, hun er fantastisk og lige om lidt, kommer hun med et nyt album, og har i den anledning givet et interview – husk at klikke linket ovenfor teksten med lydinterviewet. Hun fortæller bl.a. om sin kamp med depression, som stadig er et stort tabu for mange, hvilket er synd, for der er så mange, der kæmper med det, ligesom vægt. Jenniffer Holliday har vejet omkring 200 kilo, men har nu tabt sig til en normal og sund vægt. Det taler hun også om. Jeg skal ihvertfald have hendes nye CD, og jeg har også CD’en fra hendes store, store gennembrud som Effie i Dreamgirls, hvor hun bl.a. sang “I’m telling you I’m not going“, som du måske kender, men som netop var hendes gennembrud.

Ingne linksdag uden de dejlige madblogs og her er en stak:

Hell Yah It’s Vegan

The Blooming Platter

Bankrupt Vegan

Food, Fitness & Fresh Air

Savy Vegetarian