Fejret med manér – Saison i Hellerup



Smukke omgivelser i Saison’s selskabslokaler


Helleflynder m/urte-beurre blanc mættet med rogn og purløg

Som fortalt, blev det endelig igår dagen for den store runde fødselsdag, som blev afholdt på Restaurant Saison i Hellerup. Vi holdt som for 10 år siden, hvor vi også var der til i de smukke selskabslokaler på 1. sal. Lokalerne i sig selv er bemærkelsesværdige. Klassiske med smukke farver på væggene, kæmpestore malerier i guldrammer (jo lige mig) og klassiske møbler i smukt træ og forgyldte. Man har en tjener på hver finger, og maden er jo helt udsøgt. Menu’en var som følger:

Velkomstdrinks med små tærter med laksetatar

Helleflynder m/urte-beurre blanc mættet med rogn og purløg

Kalvemørbrad (efter bedste overbevisning) Dertil passende tilbehør eksempelvis glaserede løg og svampe, kartoffeltilbehør og sauce.

Sorbet, bagværk (her chokoladekage), frugt og creme

Middagen var helt fantastisk. Fisken smage helt vildt godt, og smeltede på tungen. Til fisken var der kurve med dejligt brød, men om det er moderne fedtforskrækkelse, eller hvad ved jeg ikke, men der var ingen smør til brødet. Jeg bad om noget, og fik det, men det er da helt almindelig kotume efter min mening. Et mindre minus, hvis noget skal nævnes, og det hele skal med, når man anmelder. Til genæld var hvidvinen og såvel som rødvinen til den senere hovedret bare helt fantastisk. Desertvinen jeg valgte var også rigtig lækker, og hvad jeg kunne forstå på de andre, var portvinen (man kunne vælge) også udsøgt. Hvilket mig hoved også bærer en snert præg af idag.

Mellem forret og hovedret fik vi noget knust is med esdragon og noget andet i (lakridsagtigt, men stadig friskt) til at rense med. Det var superlækkert og en rigtig god idé. Kalvemedaljonen var så mør, at den kunne tygges med øjnene og smagte helt fortrinligt. Jeg synes dog, at kødet var meget rødt generelt og nogen var deciderede rå indeni. Ingen andre sendte deres ud, hvad jeg så, men jeg kan altså ikke og vil ikke spise råt kød, medmindre det ligefrem er planlagt. Så min fik lidt mere, og så var det fint.

Deserten var en sorbetis med kiwi og passionsfrugt og chokoladekage. Det smagte fantastisk. Den sorbet er den bedste, jeg har fået. Jeg blev desværre ikke klar på, hvad det var for en, men bare genialt lækker, det var den bestemt. Chokoladekagen, var faktisk overflødig efter min mening, og lidt for tung i forhold til resten, hvilket de andre ved mit bord gav mig ret i. Men mætte, det blev vi og mere til.

Under middagen var der masser af taler og festlige indslag, som blev styret meget fint og med indledene relevante citater af Toastmaster (fødselarens datter). Og der var musik. En fantastisk ung pige sang, så man var henført. Hun sang bl.a. denne smukke sang af Norah Jones. Senere var der kaffe i tilstødende gemakker, mens der blev gjort klar til dans og drinks i spisesalen og dejlig New Orleans Jazz fra Pee Dee Jazzband.

Dejlig musik og en dejlig aften. Det synes fødselaren synes forhåbentlig også, men det tror jeg helt sikkert. Jeg siger ihvertfald tak for en dejlig aften, omend jeg dårligt kunne holde mig på benene til slut. Men jeg fik danset en smule også og således fik jeg det hele med, undtagen natmaden. Men hånden på hjertet, havde jeg ikke kunne klemme en krumme ned. Det store minus ved sådan en aften er, at man aldrig når at sludre med så mange, man kunne ønske, men hyggeligt at se alle.

Hovedet bærer præg af gårsdagens uskejelser, og jeg vågnede selvfølgelig klokken 6. Til genæld bevæger jeg mig heller ikke fra sofaen idag, undtagen for det mest nødvendige. God søndag til jer.

Skovriderkroen – igen!

Skovriderkroen i Charlottenlund (lige overfor Danmarks Akvarium), har levet en mere end omtumlet tilværelse. Før det blev bygget om, var det det hyggelige og “rigtige” krobygninger med bindingsværk og alt til faget hørende. Man skal have god fantasi, for at finde rester af den gamle kro, og det er synd i mine øjne. Men lad nu det ligge, sådan er det. Men havde man været mindre ambitiøse og bevaret istedet for, kan det være, at nogen flere havde overlevet i tidens løb. Jeg har ikke tal på, hvor mange tvangsauktioner og krak, den stakkels kro har været igennem, men lad mig sige det sådan, det er en del.

Nu er endnu engang nogen, der prøver kræfter med at få kroen på benene. Og al ære og respekt for det. Men jeg undre mig. For man skulle tro, at når man prøver noget, så kigger man tilbage for at se, hvad der gik galt for de andre. Nej det gør man ikke, man kører på med det samme mad, de samme (har altid været) alt for dyre priser og det samme “fine” (?) dansk/franske mad og det hele ender som endnu et prestigeprojekt.

Der var for noget siden, nogen der gjorde nøjagtigt det samme med en café herude. Den havde indtil da levet et måske for nogen ikke særlig glamerøst liv med gode gamle danske rette (stegt flæsk, hakkebøf etc.) og det gik rigtig godt, og der var altid mennesker og det var et hyggeligt samlingspunkt for os lokale. Sådan var det også engang på Skovshoved Kro, indtil smarte forretningsfolk kom og ødelagde det. Det skal være så smart, og så ender det faktisk skidt ret så ofte, og vi har NOK af den slags steder. Nævnte Café gik selvfølgelig også nedenom og hjem og nu prøver en lokal pige, at genskabe det før så hyggelige sted – Café Øresund.

Jeg undre mig over, hvorfor vi ikke må beholde nogen dejlige lokale HYGGELIGE steder, med helt almindelig god mad? Det må vi åbenbart ikke. Der er nogen, der tilsyneladende mener at gammeldags hygge er yt, men vi er rigtig mange, der rigtig gerne vil have det. Hvorfor er der ingen der lytter? Det samme skete iøvrigt også for restaurant Ved Stalden, som nu desværre er – børneinstitution. Jeg husker, da vi kunne komme der og få skøn, skøn mad. Vi var der faktisk, da jeg fik min Handelseksamen. Et af de hyggelige steder, vi har fået lov at beholde er Værtshuset Sankt Peder i Hellerup, hvor man får den skønneste danske frokost, og hvor der altid er fuldt hus. Sjovt ingen tager ved lære, og ikke mindst er hyggen bevaret. Gud forbyde, nogen af de moderne smarte koncepter holder deres indtog der.

Men tilbage til Kroen, som det her indlæg jo egentlig skulle handle om. Som sagt, er der nogen, der prøver, at puste liv i det igen. Dels med På Kysten – en natbar, og dels med forskellige restaurantkoncepter.Brasserie Bisous, hvor der kan spises både, Brunch (weekend), Frokost og til Aften, hvor jeg især synes brunchen ser lækker ud. Derudover er der også Restaurant Es, som er en spansk gourmetresataurant. Derudover skulle der 1. maj åbne den første restaurant i en kæde af Steakhouses – i Kroens bygninger (Der er allerede en ved Kgs. Nytorv) – Mash, som os lokale ifølge anmeldelserne godt kan glæde os til, derudover er der Cafe Bomhuset, som ser ud til at være en blanding af alle ovenstående, bare til lidt mindre priser, men efter anmeldelserne at dømme, alt for dyrt i forhold til, hvad man får, hvilket også ville være mit gæt, uden at have været der.

Jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv, men jeg har det lidt sådan, at jeg er kørt mentalt træt i alle de her prestigeprojekter, og fancy-food, og tænker bare okay “nu igen”, og venter så på den sædvanlige “tur”. Det er måske tarveligt og unfair, men indtil nu, er der desværre ikke noget, der viser mig andet. Vi får se, om det her ender lige som alle de andre og om jeg nogensinde når ned og prøve den her trods alt meget lækre brunch, for det kunne jeg da godt fristes til.

Personligt ville jeg gerne have haft aldersgrænsen en tak højere, så den var 30 for piger og 35 for mænd i natbaren, men det er så bare min mening. Derudover har jeg svært ved at se, hvorfor natbaren skal have et site for sig selv, som adskiller sig så markant fra hovesitet, hvor det alligevel har en underside. Prøver du nogen af koncepterne, så fortæl endelig, så vi kan dele erfaringerne.

Links:

8. april 2010 AOK -Ny natbar åbner på Skovriderkroen

4. februar 2010 AOK – Mash åbner i Skovriderkroen

4. februar 2010 AOK – Rider Lykke på Skovriderkroen er lukket

30. november 2009 Business.dk – Mislykket handel mellem ex-bokser og Skovriderkroen

22. juli 2009 Business.dk – Skovriderkroen konkurs igen

En lokal vinder

Årets Tjener er fra Gentofte, kan det læses i Villabyerne, nærmere bestemt Hellerup, hvor han arbejder for Erwin Lauterbach på Restaurant Saison.

Is og kolde anderumper

Jeg var ude og gå tur idag. Det havde jeg bestemt, jeg skulle. Det er en del af den store Nytårskur, eller hvad vi skal kalde det. Noget af det, jeg skal gøre mere ihvertfald. Og jeg havde også bestemt, at turen skulle gå til Skovshoved Havn. Grunden til det var isen på vandet, som jeg ikke har fotograferet endnu. Og da jeg ikke ved, hvornår den eventuelt forsvinder, så tænkte jeg, at det stod først for.Jeg tog selvfølgelig også lidt fotos på vejen, men jeg vil nøjes med et par af de bedste fra havnen.

Jeg var overrasket over alle ænderne. Men istedet for at fryse rumperne til is på isen, sad de på land, og var meget lidt bange for mig. Så jeg kunne kome ret tæt på dem. De flyttede sig først og fløj, da der kom to hunde løbende, som værende hunde, selvfølgelig skulle jage med dem. Men det gav basis for de (synes jeg selv) ret flotte i flugt fotos. Jeg havde egentlig ikke regnet med, at de blev så gode, men jeg burde jo vide, at mit kamera sjældent svigter, hvis jeg gør mit. Og at fotografere hestene i farten er jo god øvelse som det ses. Udover ænderne var der selvfølgelig måger og også krager. Jeg var ude og gå en time og et kvarter, og takket være et dejligt uldent undertøjssæt frøs jeg ikke det mindste. Men det var også det, og så ulden trøje, frakke og stort tørklæde. På vejen hjem havde jeg det ligefrem for varmt. Men dejlig tur.

Iøvrigt er klublokalerne og den dejlige restaurant tilhørende Skovshoved Roklub revet ned og det hele er en stor byggeplads. Der er også bygget en masse andre fornemme lokaler, hvor der før var nogen toiletter og grønt. Selv det hyggelige ishus er væk. Gad vide, om det får lov at genopstå i deres nye fine lokaler. Jeg gad vide, hvem hulen der bestemmer sådan noget. Der var så hyggeligt før, men det skal de da nok få ødelagt :(

Morgentur og dagens dont


Det her hus møder jeg, når jeg kommer af Ordrup Jagtvej og går ned mod Hvidøvrevej – lige min stil


Når jeg er drejet ned på Hvidøvrevej går jeg til venstre, og støder på rundkørselen. Ligeud mod Klampenborgvej. Jeg skal ligeud. På hvert sit hjørne ligger de her huse på hver sin skrænt. Det første, er det gamle hus sat i stand. Som altid synes jeg, det er for meget. Skrænten har været helt skjult at beplantning, men er nu renoveret. Jeg håber, den vokser til igen. Hus nummer to er et nybygget, og jeg må med skam erkende, at jeg ikke overhovedet kan huske, hvad der lå der før. Men jeg ved, at jeg ikke bryder mig om det nye hus. Det er gigantisk og er i mine øjne alt for dominerende på skrænten. At jeg så ikke bryder mig om det overhovedet, er en anden snak, men gør det nok ikke bedre


På den anden side af Rundkørselen, møder jeg det her hus. Det er absolut heller ikke en faovrit hos mig. Gyseligt! Også en nybygning, hvor de har revet det gamle hus ned


Bloksbjerget hedder vejen, som jeg gik op ad, og på den måde kom til at gå i en bue op til Klampenborgvej – snerydning er ikke noget, der heller her, bruges meget tid på


Fotoet her er ikke så meget for huset, som sådmænd er hverken kønt eller ikke, men huset og beplantningen passer så fint sammen


Klampenborgvej imorges


De to pragtfulde villaer, der har udsigt direkte til Galopbanen og direkte adgang også. Det er sket, at heste, der har været løs, har forvildet sig ind i en af haverne


Solstråler på en meget grå morgen. Marianne på Dylan, Paul på en “baby” og Sara på Cut Royale

Jeg tog mig sammen imorges og kom afsted på en gåtur. Da jeg først kom asted, var det jo fint nok, men det med at gøre det, var en helt anden snak. Men ovenfor ses noget af det, jeg fik fotograferet her til morgen. Det var super, at se en hest igen, efter så langt tids afsondrethed. Det nød jeg meget, og var også lige oppe i stalden og hilse på Sara, Pernille og Paul. Sin Cocos og en af hendes staldkammerater hilste jeg også på hos Helle christensen (ingen vidste, hvad den hed og Helle var ude).

Derudover har jeg fået de sidste fotos fra Grundlovsdag 2009 uploadet og ordnet. Hold op det er rart at være kommet igang med de fotos.
Det er eftermiddagen gået med, og så fandt jeg en småkageopskrift, som jeg lige måtte prøve, for jeg havde ingredienserne. Hvad det går på hører du imorgen engang. Der er det meningen, jeg vil på besøg i stalden en tur – jeg har bilen, og så står lørdag på fødselsdag og søndag hedder det sofa og afslapning, det er helt sikkert.

Kun til tænderne – åbenbart

Når man læser noget som historien om de fire drenge, der blev bortvist fra Skovshoved skole, så regner man altså ikke med, det er nogen man “kender”. Kender er måske så meget sagt, men jeg kender ihvertfald – eller det troede jeg, den ene part af forældreparret til den ene dreng. Jeg er rystet over, at NOGEN kan synes, at drengene på nogen måde skulle tilbage, efter sådan en opførsel. For slet ikke at tænke på pigens ve og vel.

Oveni synes politiet, at skolelederen har begået en fejl, i sin håndtering, da han informerede om sagen.
Sig mig lige, hvornår det er bestemt at Polittiet skal bestemme skolelederens udlægning? De kan jo mene, hvad de har lyst til og deres melding er derefter. Men hvordan kan der herske nogen som helst tvivl om, at det er et groft, grof overgreb, det forstår jeg ikke. Det mest skrækkelige er, at den mor, der åbenbart mener at skolen (hallo, det er hende søn, der har begået et overgreb og det er klokkeklart, at der ikke er noget valg), har begået en fej, selv har en datter. Gad vide, om hun ville sige det samme, hvis det gik ud over hendes datter. Jeg tvivler!!! Jeg er rystet, det må jeg sige.

Læs debatten og artikler på Villabyerne:

Et tilbud man ikke siger nej til

Konsekvenser

For en eneste gangs skyld, er der konsekvenser, når der sker noget helt uacceptabelt. I modsætning til ofte, hvor hensynet til drengene eller hvem nu, er større end til ofret.

Jeg ved ikke lige, hvad det forældrepar, der har klaget forestiller sig. Men at de ingen begreb har om opdragelse står da helt fast. Jeg synes det er mere end rimeligt, at bortvise dem.

Vinterhimmel

Igår ringede min far og spurgte om jeg skulle handle idag. Det skulle jeg ikke sådan nødvendigvis. Han havde noget han skulle hente i Elgiganten og ville spørge om jeg ville. Eftersom jeg har feber og er hundesløj, så var en tur i Elgiganten lige efter Jul, nok noget nær det sidste, jeg kunne tænke mig. Så jeg sagde, at så ville jeg sådan set bare hellere aflevere bilen til ham. Jeg manglede et par småting, som jeg så hentede og så afleverede jeg bilen. På vejen mødte jeg den her fantastiske himmel ved Charlottenlund Fort. Bilen blev smidt ind til siden og heldigvis havde jeg mit IXUS i tasken. Det var helt vildt flot og så sneede det iøvrigt også. Det holdt desværre hurtigt op.

Sne er voldsomt upraktisk, men når man nu alligevel er tvunget til at hygge indenfor, så kunne lidt sne nu være meget hyggeligt. Jeg tog tre af de der gode muffins med til min far, så han har lidt at hygge sig med. Aftensmaden skulle være noget let, for jeg har været voldsomt sløj idag. Svimmel, hovedpine m.m. Min krop ter sig yderst mærkeligt lige p.t. og jeg må vist en tur til doktoren igen efter weekenden. Jeg er klar over, at det begrænser sig, hvad han kan gøre, men noget af det, kan han måske afhjælpe. Et forsøg værd, for jeg er godt træt nu. Den nemme aftensmad endte med de dejlige tacos, jeg var så begrejstret for. De faldt også i god jord idag, og jeg lavede lidt ekstra, så jeg har til endnu en sløj dag.

Derudover fik jeg pillet lyskæder ned på altanen og samlet lidt nisser ind til nedpakning. Det er ikke meget, der mangler. Begge kasser står parat til at blive pakket.

Trusler på livet – En spøg?

Det kan da godt være Politiet synes, at det bare er en spøg! Men hvis det var dem selv, der var udsat for trusler på livet og pengeafpresning, så ville tonen nok have en anden lyd.

Hvornår er pengeafpresning og trusler på livet blevet en spøg??? Ja jeg spørger bare! Det er altså kun i Danmark, det forekommer. Helt ærligt, man kan da ikke sige, man tager den slags alvorligt og så samtidig kalde det en spøg. Det er kriminelt og derfor kan det under ingen omstændigheder være en spøg. Det er altså en ommer – medmindre Ekstrabladet har mistorstået noget! Hvad med dig – synes du, det er en spøg?

Solstråler af flere slags


Non omnis moriar, (lat.): Jeg skal ikke dø helt

Det har været en dejlig dag idag. Den har budt på solstråler af flere slags. Det startede i stalden, hvor vi fik besøg af Cathrine og hendes mand Juan. Det var skønt at se dem, når de nu var på visit her, efter deres flyt til Sverige. De kunne desværre ikke blive længe, men det var dejligt de kom.

Vi havde det hyggeligt og gættede quiz, som vi skulle have kigget til Julefrokost, men det blev bremset af tekniske vanskeligheder. Det var dælme meget sværere end forventet at gætte, hvilken øren der hørte til hvilken hest.

Da dagen der var slut, tog jeg hjem kun lige for at vende og gribe kameraet og gå en tur over på Odrup Kirkegård, som jeg holder så meget af. Vejret var pragfuldt. Der var flere nye motiver igen idag og der skulle jo testes, for her har det nye kamera heller ikke været med før. Dejlig tur og masser af fotos. Resten kommer på Flickr senere.

Siden har jeg hygget her, og det har jeg hele tre dage til. Det trænger jeg til. Har masser af ting, der skal laves her, udover at jeg trænger til at slappe lidt af. Foreløbig vil jeg ønske jer en god weekend!