5 år siden og mandags-roterende-pip

Jeg er ved at få (mere – så sagde jeg det) roterende pip af, at have hovedpine, være svimmel og sløj. Under ingen omstændigheder gider jeg det mere – overhovedet. Ingen spørger mig og ingen kan fortælle mig, om jeg bliver klar til festligheder sidst på ugen både det ene og det andet sted! Suk!

Jeg længes efter hestene, mine venner – som ofte er både og, komme ud og fotografere og meget meget mere, helt bortset fra, jeg har en Londontur linet op, en anden rejse og 10.000 ting her. Min tålmodighed er sluppet op nu. Stop så!!!

Imens jeg tæller til 1000, og tager dybe indåndinger, deler jeg lige disse dejlige fotos, jeg kom i tanke om, som er fra en skøn tur ned og besøge min veninde på Falster i 2009 i april, så 5 år siden. Et syn man ikke bliver træt af, og en veninde, der også værdsættes højt. Desværre har hun også andre “kedelige” aktiviterer, der skal prioriteres p.t., så selvom jeg var frisk, har hun ikke mulighed. For en tur sydover til Lolland-Falster var bestemt ikke af vejen heller. De smukke øer og mine søde venner der løber forhåbentlig ingen vegne, men begge arrangementer sidst på ugen gør, så jeg går ind og hviler hovedet. God uge til jer.

Gisselfeld og Knuthenlund med GKF


På vej ind i bussen, hvor vi havde allerede bestemte pladser – god ide


Ankommet til Gisselfeld, gjorde vi kort ophold på Cafeen Madsyngeri


Et kig udover en af parkens søer på vej op til slottet


Kig fra indgangsporten

Klik nedenfor for at læse og se mere:
Læs resten

Tour de Lolland


Sådan så der ud, da jeg landede på Nordfalster, lige før besøg hos min veninde der


Karin ude i solen – dejligt at se hende


Hvad der kunne have været et drømmehus førhen, ihvertfald beliggenheden


Ved vandet i Stubbekøbing


Gågaden i Nykøbing Falster – på vej til min anden veninde, som det også var skønt at se


Min søde ven Karl, som det var så skønt at se

Tirsdag fik jeg en indskydelse. Jeg ville ned og besøge min gamle ven og tidligere nabo, som altid har været så utrolig sød ved mig. Normalt kører jeg ikke så langt, og jeg havde en ide om, at det nok var en god ide, men nu har jeg “truet” med så ofte, at jeg ville komme og besøge ham, og det er ikke blevet til noget. Karl, som han hedder er en ældre herre på 92, så nu synes jeg altså det skulle være.

Det stod hurtigt klart, at det ikke var nogen god ide, at køre så langt, men nu var jeg på vej, så nu skulle missionen fuldføres. Jeg stoppede hos min veninde på Falster også, og hun blev meget overrasket og glad for at se mig. Det var af mange årsager (ikke mindst, at jeg skulle videre også) et kort visit. Så kørte jeg videre til Nykøbing, hvor jeg så min anden venindes butik og lige sagde hej, og så videre sydover til Karl. Jeg stoppede på vejen, og købte ham en blomst.

Det var super og se ham, og han var også rigtig, rigtig glad for besøg, så den vej rundt rigtig dejligt. Men mit hoved var simpelthen helt stået af og hjemturen blev noget af et helvede. Lesson learned, jeg kører bare ikke så langt, så kort er det. Men det var rigtig skønt at se Karl igen.

Jeg kunne sagtens have brugt mere tid på Lolland, men jeg skulle tilbage med bilen. Næsten gang bliver jeg længere så jeg får besøgt flere venner dernede og nydt det dejlige sted, noget mere. Du kan se resten af fotos her.

En blenders død og weekend

Lolland-Falster aug.-sept. 2009 151opt2
Et af mine favoritsteder på Nordlolland

Jeg har læst en masse informativt stof her på nettet nyeligen. Det gør, at jeg tænker anderledes om nogen ting, men det skal jeg nok afsløre senere, hvad det går ud på – ja noget med mad, vægttab og den slags, har det at gøre.

I går skulle jeg lave suppe og til det formål har jeg jo en stavblender – ikke en foodprocessor. Synes den jeg havde tog megen plads, og eftersom jeg som regel kan hakke mig ud af det, jeg skal i fin stil, så jeg ikke lige behovet for sådan et monstrum, bortset fra de også koster pænt.

Altså opstøvede jeg en meget billig stavblender, for ellers fås de kun i “kit” med hakkedimser og en hel masse, jeg ikke ser behovet for. Suppe skulle jeg lave – Brøndkarsecremesuppe – det lyder måske ikke særlig lækkert, men tro mig det smager skønt. Jeg blendede og blendede, og som sidst jeg brugte den synes jeg ikke det kunne være rigtigt, at den ikke blendede bedre. Indtil jeg fik den geniale ide, at kigge om den overhovedet kørte rundt. Ganske rigtigt, det gjorde den ikke!!!

Så nu står jeg i samme dumme situation igen, jeg mangler en stavblender. Dog synes jeg kun jeg har set dem som “kit”, som koster henved halvdelen af en foodprocessor, med hakke dimser og ting til? Hvis du ved, hvor jeg får en god og solid stavblender og ikke andet, så fortæl mig det lige.

Weekenden banker på. Jeg skulle have været på posthuset i dag, men det kom jeg ikke. Hovedet driller og da jeg skulle gå sneede det ganske meget. Vejret er godt nu, men jeg orker ikke. Havde jeg mulighed for kørsel gjorde jeg det, ingen tvivl, men som det er har jeg en halv times gåtur derned, og det gider jeg ikke lige. Pakken ligger der 14 dage, så jeg når det nok.

Nu skal jeg have et bad og så skal ind og slappe af på sofaen. Der er en anden blogger, der taler om at flytte til Lolland, og hun tager således det skridt, jeg tog for snart mange år siden nu. Det fik mig til at kigge i gemmerne (mere der skal sorteres og ordnes!!Argh!) og når jeg ser fotos dernede fra, kan jeg bestemt godt savne det. Heldigvis, er der intet der forhindre, at jeg tager derned på besøg. Noget jeg også havde på min “to-do-liste” sidste år, men der var flere årsager til, at det ikke blev til noget. Måske i år. Vi må se. God weekend til jer.

Der var engang…..

Jeg havde den sødeste nabo. Det var da jeg boede på Falster. Det havde jeg også senere på Lolland, men det er en anden historie. Min nabo på Falster var allerede dengang en ældre herre, der er ca. 10 år ældre end min far.

De år, hvor jeg boede på Falster, var jeg (som også senere var tilfældet) uhørt ramt af sygdom, operationer, og sygehusophold. Altid var han der, til at hjælpe mig, besøge mig, komme med gode haveråd, handle for mig og i det hele taget hjælpe på alle måder, han overhovedet kunne. Og jeg forsøgte så godt jeg kunne, at gøre genæld. Men der var ikke meget, han ikke kunne selv, men vi hyggede os ofte med kaffe eller en øl. Dejligt at have sådan en nabo.

På et tidspunkt møder han så for ca. 15 år siden sin kæreste. De havde begge været “rundt i manegen” og var måske ikke lige dem, man havde forventet ville finde sammen. Men for dem virkede det, og de havde det godt. Rigtig godt. Det var helt tydeligt. Det blev kun bekræftet ved, at min nabo for nogle år siden flyttede ned i hendes hus (på det tidspunkt, var jeg så flyttet til Lolland). Jeg besøgte dem dengang regelmæssigt, for da havde jeg jo bil. Det knep dem at køre så langt, det var okay, men de så da mit hus.

Så langt var alt godt, og selvom jeg flyttede hertil holdt vi kontakten. Den var ikke helt så ofte, men den var der dog. Selvfølgelig skulle de have året Julehilsen også, og den blev sendt afsted.

Igår ringede min far pludselig sent. Jeg havde talt med ham tidligere på dagen, så jeg blev ikke meget nervøs for, at det var noget med ham, men tænkte på et andet “familiemedlem”, der ligger på hospitalet. Det var ikke det, men han måtte fortælle mig, at den søde nabo mistede sin kæreste for en måned siden – helt pludseligt og uventet. Først forstod jeg ikke beskeden, og så dæmrede det. Far sagde, han gerne ville have jeg ringede ham op med det samme, for han havde ikke kunne få fat på mig. Det forstod jeg så ikke lige, men det var der en forklaring på.

Jeg ringede og fik fat på ham. Og det er så synd, så synd for ham. Ganske utrøstelig og ulykkelig var han. Jeg er også ked af det, meget endda. Jeg holdt meget af kæresten, som var en utroligt dejlig dame. Der er gået for længe siden sidst, jeg så dem. Nu er det for sent at se ihvertfald hende. Det var nærmest Deja Vu, for ligesom min kære mor, var hun faldet om med en hjerneblødning, men var så død efter nogle dage. Et eller andet sted, var det måske godt, han ikke fik fat på mig, for det var lige før, jeg rejste til Irland og faktisk var bisættelsen den dag, så jeg havde ikke kunnet deltage, uanset om jeg så havde vidst. Så på den måde, er der nok også en mening med det. Grunden til, at det ikke var lykkedes var, at han havde et forkert mobilnummer til mig.

Hvad der står fast er dog, hvem jeg skal ned og besøge efter Jul og Nytår, det står helt fast. En meget ældre herre, der har haft et langt og ikke særlig let liv, og nu sidder helt alene og er dybt ulykkelig. Det er næsten ikke til at bære…

ABC Scandinavia – Ø runde II – Øer!

I alfabetet, er der et bogstav, som nok kan volde kvaler, og det er vi nået til nu. Ø! Hvad skal man skrive der. Hm! Først mente jeg, at det kunne jeg næppe finde noget at skrive om, men så slog det mig – Øer! Jeg har jo boet på et par stykker, og besøgt flere i år, helt bortset fra, at jeg jo sådan set stadig bor på en også. Vi tager et par udpluk:


Fra min tur til England i foråret, hvor jeg bl.a. besøgte St. Peter’s Church/cemetary i Brackley


Nordlolland, med kig til et par andre småøer udfor kysten – der er dejligt, og er taget et sted, jeg ofte tog hen, da jeg boede dernede.


Idyllen en sensommerdag på Falster, hvor jeg også har boet, og jeg stadig elsker at komme. Desværre er det ikke blevet til besøg, hverken i år eller sidste år – der må et substentielt besøg til næste år


Thyholm, hvor jeg var for første gang i, hvad der føltes som et helt liv i sommers. Min mors fætter og hans kone, gav mig et fantastisk ophold og det var så skønt at se det dejlige sted igen. Noget jeg sagtens kunne gøre igen, hvis de vil se mig. Jeg nød det stort. Her er vi på Jegindø med kig til Thyholm


Sjælland er jo også en ø. Noget man ofte (jeg gør ihvertfald) glemmer. Jeg bor på Sjælland, og hovedstawden på Sjælland, må vel siges at være København, ligesom det er hele landets. Foto er fra i sommer, hvor jeg var et smut den vej

På feriefalderebet


Fra en anden ferie, dog “kun” på Lolland-Falster i 2009

Som nævnt, står jeg med det ene ben næsten ude af døren og skal på en lille ferie. Så slog det mig, at jeg ville spørge jer, hvad jeres ferieplaner er for sommeren og sensommeren. Så det gør jeg hermed. Jeg glæder mig til at fortælle om min tur, når jeg kommer tilbage. Måske undervejs – det er ikke sikkert, men kan hænde og selvfølgelig glæder jeg mig meget til at se min veninde og også Newmarket, hvor jeg aldrig har været. Dejligt er det også, at jeg efterlader kat og hus i gode hænder hos en veninde, så jeg kan være væk med god samvittighed i forhold til min lille ven.

Uanset, hvor du skal holde ferie, ønsker jeg dig en god en, og så ses vi på den anden side af min, ikke sommerferie, men forårsferie!

[poll-id=6]

Tid til forandring

Forleden spurgte Madame, om vi nogensinde har prøvet, at vågne op og være klar over, at det liv, vi lever ikke virker for os mere? Og ja, det har jeg prøvet to gange faktisk. Jeg ville egentlig have svaret ovre hos hende, men blev enig med mig selv om, at beretningen måske var lige lang nok, og faktisk et indlæg i sig selv.

Første gang, jeg lavdede et stort skift, var da jeg flyttede herfra Charlottenlund til Nordfalster. Det skete fordi jeg i flere år, havde haft en drøm om, at flytte på landet. Det fungerede så også rimeligt i nogen tid, men det blev ikke, som den drøm jeg havde haft. Senere flyttede jeg så endnu længere væk, kun på grund af uddannelse – helt til Nakskov. Det er dælme langt væk. Planen var så til en start, at jeg jo så kunne sælge huset, når jeg var færdig og så skulle jeg jo have et godt job, og kunne så beslutte, hvor jeg ville bo. Iøvrigt er foto nummer to udsigten fra min baghave i huset i Nakskov.

Som det vides gik det slet ikke sådan. Helbredet svigtede, og dermed kræfterne. Det svigtende helbred udløste en pension og så langt så godt, om man så kan sige. Jeg er godt tilfreds med det, for det kan ikke være anderledes, men at sidde i et hus, der kræver mængder af vedligeholdelse og reparationer, og være meget, meget langt væk fra alt og alle, var ikke langtidsholdbart fandt jeg så ud af. Og så blev det besluttet, at jeg skulle flytte tilbage igen. Det har jeg aldrig fortrudt. Tværtimod, er jeg utrolig glad for det. Til gengæld er jeg da også glad for, at jeg prøvede drømmen om livet på landet.

Til dem, der kunne få samme ide vil jeg sige. Gør du det, skal du gøre dig klart, at vennerne ikke kommer og besøger dig i samme grad, som du (og måske de) kunne ønske, så du skal i den grad kunne holde dit eget selskab ud. Har du en mand og er det en drøm i har sammen, så er det en helt anden historie, for så er I jo ikke helt alene. Lektien er, at tænke sig godt om, men samtidig synes jeg bestemt, man skal udleve sine drømme så vidt man kan….

En af de dage


Hvad jeg tror er hvidtjørneblomster på Falster i april 2009

Idag er en af de dage, som bare ikke bliver mere trist, rent vejrmæssigt ihvertfald. Det er gråt, hundekoldt, blæsende og mørkt. Rigtig vinter. Det eneste der ikke er, er nedbør, Så jeg synes, I skulle have lidt opmuntrende sol og forår.

Her håber jeg, at det går lidt bedre. Sådan føles det ihvertfald lidt her til morgen, men jeg er forsigtig, for jeg ved jo, hvor hurtigt det går baglæns igen. Men jeg prøver at holde mig lodret i nogen timer idag, og så må vi se. Jeg vil gerne have styr på mine Galopfotos, og jeg er altså stadig håbløst bagud, så en mappe dagligt skulle det gerne blive til, men hvad som helst, for at komme i bund. Så jeg må hellere…. God søndag.

Falster dag I – Gåbense

Min første dag på Falster (onsdag sidste uge), der var vi ude og køre en lille tur til Gåbense, som det ses ligger helt ud til vandet. Det var det eneste tidspunkt vejret ikke var helt høj sol og klar himmel. Men det var nu flot alligevel, som det ses.

Vi fik dejlig mad og slappede bare af for resten, for næste dag skulle der jo så ske lidt, og det gjorde der så også. Mere om det senere!