Reflektioner – idag for et år siden

Da jeg stod nede på banen, var det nærliggende at sende Lone en tanke. Idag var det nemlig nøjagtig et år siden, vi måtte sige farvel til hende.

I samme tankerække, også naturligt at tænke over, at vi skal nyde det, mens vi er her, og prøve at få alt det bedste ud af livet, hver eneste dag. Det har vi en stor del at gøre med selv, selvom livet kan være en barsk affære nogengange. Det er for kort til splid og kiv, og misforstår man hinanden eller af vanvare går skævt af hinanden, så har man bedst af at få talt om tingene og komme videre og forhåbentlig undgå det samme igen.

At solopgangen var netop så smuk idag, må være til ære for hende! Hun har ingen blomst fået sådan i virkeligheden, men hun får en smuk rose her istedet.

Lones blomster


Galopbanen som baggrund for alle de smukke buketter

Jeg ville meget gerne fotograferer alle de smukke blomster, Lone fik igår, da vi tog afsked med hende. Det krævede, at jeg vidste, hvor de var blevet af. Det fandt jeg så ud af og kørte ned på Galopbanen, hvor de ligger.

Grunden til at det skulle være idag er, at vejret relativt hurtigt kan ødelægge dem, og det havde allerede regnet. Da jeg alligevel skulle ud af huset, var der ikke langt at køre derned først og tage fotos af blomsterne. At jeg så også mødte nogen på vejen, var jo helt i Lones ånd og bare hyggeligt. Det var godt jeg gjorde, for senere regnede det meget, meget voldsomt, hviket nok har sat sig spor på buketterne.

Jeg håber, billederne giver et indblik i, hvor smukke blomsterne var. Alle mine fotos kan du se her. For en god ordens skyld, skal nævnes, at fotos er taget og bragt i samråd med Lones søn.

Fotofavorit: Mark og Django

img_1284opt.jpg

Dette af flere årsager. Dels fordi det er en fotofavorit, og dels fordi det er af Mark Larsen og Django. At de er mine favoritter, er ingen hemmelighed.

Idag særligt passende til ære for Lone, som vi tidligere på dagen sagde farvel til. Mark er nemlig hendes søn! På fotoet ses Mark og Django til fotografering efter de vandt Grundlovsløb i år.

Tilbageblik og et sidste farvel

Jeg fandt et dagbogsnotat eller kalender notat 23. april 1996:

“Redet Look At Me – i skoven med Lone Larsen”

Og gennem 1996 var der flere af den slags noter om rideture med Lone. Jeg kan ikke huske turen specifikt, men den har helt sikkert været hyggelig, for vi havde det rart. Hesten var en hoppe født i 1993, har jeg fundet ud af. Det er ikke fordi jeg kan huske.

Idag har jeg sagt farvel til hende. Ikke at jeg havde kontakt med hende i mange år. Men det var sådan set ikke bevidst, at det blev sådan, det blev bare sådan.

Vi sludrede altid, når jeg så hende på banen, og så flyttede jeg langt væk. Da jeg for ca. 2 år siden vendte tilbage til byen, var hun allerede meget syg. Når jeg skriver “Larsen” er det fordi, det hed Lone førhen, og sådan kendte jeg hende først. Senere tog hun så sit pigenavn Graversen.

Jeg tænker meget på hendes sønner, og hvor svært, det må være for dem. Samtidig kan man jo ikke lade være at huske, hvordan det var, da jeg selv mistede min egen mor.

Et sidste farvel skulle gives, og det er altid svært – også selvom Lone var meget syg, og helt sikkert har det bedre, hvor hun er nu.

Her er lidt minder fra dengang fundet på nettet:

Stald luksus – 1999

Det var en meget smuk afsked idag. Der var ufatteligt mange blomster til en rar pige, der elskede heste og sine sønner mere end selve livet og i høj grad meget mere, end hun formåede at elske sig selv – desværre! Nu har hun fred, og vi fik sagt et smukt farvel. Det er hårdt, og meget hårdt er det at se hvor hårdt det tager på de nærmeste, for vi ved det selv, når vi har været der. Men for Lone var det godt – endelig har hun fred.

Præsten holdt en utroligt gribende og god tale, som bare ikke kunne have været bedre. Mange gode minder blev netop taget frem, samtidig med, at sandheden heller ikke blev skjult, at der også var meget barske sider i den bog, der var bogen om Lones liv. Det var helt som det skulle være.

Jeg vil mindes de gode tider – det bad hun om, så det gør jeg, og håber jeg møder hende igen til en rigtig god galop! I himlen er der nemlig ingen sygdom og begrænsninger, så det tror jeg helt sikkert, jeg gør.

Hvil i fred kære Lone!

Afsked med Lone

Som jeg fortalte forleden, har Lone fået fred. Hvis du ønsker at tage afsked med hende, sker det:

Tirsdag den 30. september 2008 kl. 15.30
fra Skovshoved Kirke

Skyggen af et smil og en afslutning

Smilet var ikke det blændende fantastiske, jeg plejer at få. Der var skyggen af et smil, et sørgmodigt et. Det er okay, når man samme dag har mistet sin mor. En mor som mange af os har kendt og som også havde tilknytning til banen. Hun har været meget, meget syg alt, alt for længe. Nu har hun fået fred. Så på den måde, var det egentlig okay, at hun gik bort idag. Men derfor er det jo stadig hårdt at sige farvel, det ved vi jo. Mange tanker til de efterladte.

Om ikke så længe, kan jeg så gå den tunge gang til en sidste afsked med en pige, jeg også har haft det rart sammen med, før hun blev syg. R.I.P.