Føltur


Air Strike’s hingsteføl


Susie med et af mange dejlige føl, her (Mingun-Enchanting Muse)


Vi var facinerede for nu at sige det mildt. Aldrig nogensinde har nogen af os set et føl, eller en hest næsten med så meget hår i ørerne – vi døbte den “Alf” (hvis du husker rumvæsenet på TV)


Air Strike Eleven med sit også helt bedårende hingsteføl efter Mingun


Tigress Eleven med Son Of A Gun


Tigress og søn


Lene med Tigress Eleven og en søn (Sun Of A Gun), der er meget nysgerrig for at smage, men alligevel spyttede ud – ligesom små børn


Det her par faldt jeg totalt for. Hoppen hedder Joy Of Life og hendes yndige føl, ved jeg så ikke, hvem er faren til, men når jeg ved, så ved I


Der er så smukt på York – jeg kunne sagtens udvikle mig til en kvindelig udgave af Tyren Ferdinand og siddde og kigge heste under et af de store træer


Miss V. som vi altid kalder Miss Valuev i daglig tale, har altid været en smuk hest og er ikke blevet mindre smuk af at blive mor


Loquitas smukke hingsteføl efter Pistachio

Jeg skal gerne indrømme, at jeg er bagud, men jeg forsøger i det mindste. Torsdag den 22. maj var tøserne – dermed ment Lene og Susie og undertegnede på den årlige føltur. Det er sådan lidt, at det skal afvejes med, mit helbred, de andres tid og helbred og lejlighed for bilkørsel. Som hovedregel havde vi Lene’s bil til rådighed, men med vanlig omhu, blev den indisponeret med meget kort varsel. Vi var heldige, at jeg kunne låne og så gik turen nordover.

Dejligt nok, er det ingen lang tur, og således er det overskueligt selvom vi skulle to steder. Både på York Stutteri og op til vores egen træner Hanne Bechmann (Bechmann Stud). For eget vedkommende er energien ikke så stor som ønsket på det seneste, så overskueligt er godt.

Der var føloverload, men det er altså ikke det letteste. Dels var der solen som var (iøvrigt ganske som sidste år) yderst påtrængende. Det gør, at jeg skal være meget omhyggelig med, hvor jeg tager fotos fra. Dels er der så hestene i sig selv at tage hensyn til. Men stiller dem jo ikke lige op til fotografering og de er ikke altid lige samarbejdsvillige og da vi endelig nåede den Bechmanske recidens, var hestene for indadgående og de kender den vej rundt godt klokken. De betød at de var meget lidt fotogene og stod ved lågen. På York havde jeg ganske enkelt for lidt tid af ovennævnte årsager. Jeg har nævnt før, at man jo ikke ikke har lyst til at blive “fyldet i en sandwich” mellem to følhopper, der “skændes”, og det sker altså. Især i Tigress tilfælde, hvorfor der heller ikke er så gode fotos af hende og føllet. Men jeg prøvede og lidt fik jeg da. Jeg kunne godt have bruge meget længere tid begge steder, men tøserne havde aftaler i den anden ende og det var også varmt og gå rundt – det var så meget på York. Hos Hanne brugte vi mest tiden på at sidde og få lidt vådt til ganen og en god sludder og det var superhyggeligt. Der er ikke andet for, at vi må tage en tur mere.

Jeg vil slutte her, for jeg skal også have lidt aftensmad, men jeg tager forbehold for de små fejl, der kunne være. Dem håber jeg, I så vil hjælpe med at rette. Alt efter bedste overbevisning, og kan nogen hjælpe med navne på nogen af hestene, der ikke er på, så bliver jeg selvfølgelig glad.


Miss Valuev’s hingsteføl efter Binary File

Morgentur og minder

IMG_8155opt2_Loquita_DanskOaksVinderen af Dansk Oaks 2010 Loquita med jockey Lennart Hammer og Susan Nielsen

Jeg var et smut nede og hilse på i stalden her i formiddag. Dejligt som altid, men hold da så lige op, det var koldt. Vi fortrak ovenpå til en kop mokka og sludren gik som altid lystigt. Selvfølgelig kom solen senere, og er her endnu. Det summer godt nu, der er masser af åringer overalt og folk begynder at krybe ud af vinterhi’et så småt. Jeg ville gerne kunne være lidt mere aktiv eller aktiv overhovedet, men sålænge jeg svimler går det ikke.

Vi kom også til at sludre om de forskellige heste og ikke underligt Loquita, som ses ovenfor. Oaks var hendes store sejr og velfortjent, for hun var en fantastisk væddeløbshest. Nu er hun pensioneret og skal lige om lidt have sit første føl. Det bliver bare helt vildt spændende.

Vuvuzela har jeg desværre aldrig haft noget som helst at gøre med, udover at jeg har beundret hende meget, når hun har startet på Klampenborg. Også hun er nu ikke gået videre og skal starte et liv som avlshoppe. Det er mange minder, man støder på når man sådan sidder og kigger fotos. Lennart ser vi jo bestemt heller ikke meget til mere, efter han tog sine støvler under armen og udvandrede til det tyske. Jeg håber, han er glad for det dernede.

Nu vil jeg se og få et bad og slappe af. Ikke mere computer til et hoved, der hyler og skriger indeni – jeg gad godt om nogen kunne finde en “hovedafbryder” helt bogstaveligt! Jeg anbefaler ikke sådan en omgang tinitus (eller svimmelhed). Der må gerne krydses for, at det forføjer sig igen – begge dele.

IMG_7723opt_Vuvuzela_Oaks_2010Pompøs Cup blev samme dag 5. september 2010 vundet af også jockey Lennart Hammer og Vuvuzela (USA) her med Padraig Long

Årets årlige…..


En flok heste på en fold, det bliver ikke bedre for mig. Her en lidt blandet flok, og det er efter bedste evne fra venstre: Miss Moet og føl, Bohemian Prinsess, Loquita og No Polution


Hanne med hingsteåring (Pistachio-Working Girl)


Hingståring (Pistchio-Phoenix Phantom)


Susie i godt selskab, mellem Loquita og Queen of Burlesque’s føl (medmindre jeg tager fejl)


De gule marker, var bare for fristende. Jeg fatter ikke hvor tiden bliver af – allerede? Men flotte er de. Jeg kunne sagtens have brugt mere tid, både på heste og marker, men vi ville også gerne hjem inden myldretiden

Det er blevet en tradition, at vi tager den her tur Susie og jeg. Til hestene nordpå, og kigger til de ældre, og tjekker føl og åringer og bare nyder heste, som vi elsker og kan gøre i timevis. Vi fotograferede åringer og nogle af de andre og hygget fik vi også med kaffe og kage i går. Det var bare så hyggeligt, som altid. Hestene var faktisk superartige, omend de jo altså ikke vildt fantastiske udi diciplin “stå stille”. De har ikke lært sådan de der stands kommandoer rigtigt (når vi taler åringer), så de går bare. Og lytter de ikke, har de ligesom størrelsen med sig. Men det gik da omend det ikke er det letteste at fotografere den slags. Øvelse gør heldigvis mester, så det gik alligevel.

Vi tager en tur til en anden dag. Det er bare for hyggeligt. Og jeg kan slet ikke få nok af at fotografere og sludre med hestene. En dejlig dag var det. Så havde jeg også fået hest nok den dag, for jeg var i stalden først, så selvsagt træt, da jeg endelig landede her.

En dags arbejde


Nicolaj Stott på en af flere heste, jeg havde i hænderne i går – Majestic Eleven (Academy Award – Royal Eleven)

Hvis jeg skulle tvivle på, om jeg nu også når noget, så kan jeg da bare tænke på mine dage i stalden. Dér når jeg noget. Til gengæld er jeg så også fuldstændig færdig, når jeg kommer hjem og at skrive dette indlæg her ud på aftenen, får jeg bestemt ikke gjort færdig. Det er svært når man nærmest sidder et op og ned og falder i søvn.

Nu er det næste morgen, og jeg sidder ved computeren træt, men dog “ved bevidsthed” :-) – jeg var træt i går, da jeg kom hjem. Meget træt. Men tilbage til indlægget. Hvad laver jeg egentlig sådan en dag i stalden? Ja folk der kender til/gør det selv, ved det jo. Det der er interessant, er at fortælle jer andre lidt om det. I går kom jeg til at tænke på, hvad jeg laver, og det er egentlig ikke så lidt, når jeg tænker over det. Og mange forskellige ting. Så jeg satte mig for, at jeg ville skitsere for jer, hvad sådan en dag egentlig går med. Så godt som jeg nu kan huske det:

*Ankomst og giver yndlingshesten og nabo en godbid

*Smider overtøj og griber “Wellnesskittet” = Strigletasken med alle remedier

*En af mine faste Simbad skulle ud til morgen, så ham startede jeg med at strigle og ordne, så han var klar til sin tur. Jeg kender jo alle hestene, men man har da favoritter (det har alle pigerne stort set, og jeg er ingen undtagelse, selvom vi alle holder af alle hestene), og ham her er bestemt en af dem, og en jeg ordner hver gang jeg er i stalden, som regel både før og efter, han har været ude.

*Er “Støttepædagog” for Loquita, som godt kan være lidt “spændende” at sadle. Dermed ment, at hun har en meget dårlig vane med at bide ud efter dem, som sadler hende. Det gør arbejdet noget træls og langsommeligt, for man springer lidt “for livet” samtidig med, at man skal holde sadel og andet gear på plads. Og tro mig, sådan et sæt hestetænder, kan gøre stor skade og hende her, hun bider altså til. Altså stod jeg lige og sludrede lidt med hende mens hun blev sadlet. Så sparede vi noget tid og springen rundt :-) Det er let at være mig, for jeg er hyggetanten, så jeg er som regel populær – også hos Loquita.

*Vi får sendt første hold ryttere afsted, og jeg kan begynde en helt anden opgave, der egentlig ikke har noget med heste at gøre. Men jeg har tiden og det tager mig som regel ikke længe. Oprydning og opvask, og selvfølgelig sætte vand over til kaffe og servere en kop for træneren og en staldbuddy blev det skam også til.

* Så ankom en dejlig hesteveninde, som havde været på ferie. Vi fik en sludder over hest, og jeg hjalp hende afsted og op på hesten (nu har vi fået en fin skammel, så intet problem at skåne skulderen der nu ter sig sålænge jeg holder mig fra at smide folk på hesten. Det kan den altså ikke lide).

*Den anden yndling Simbad – var jo kommet tilbage i mellemtiden, ham fik jeg også ordnet af flere omgange. Først blev han vasket og skrabet og fik dækken på. Senere ordnede jeg fødder på ham, hvilket består i dels at tørre koder, smøre dem og dernæst kommer turen til hovene, der bliver renset og smurt. Og så blev han selvfølgelig også børstet fri for grimme svedkager. Så alt i alt, havde jeg ham i hænderne 3 gange i går.

*Vores søde hestemassør/akupunktør ankom, og hende skulle jeg også hjælpe. Først tog hun dog, nogen hvor andre meldte deres hjælp, og således kunne jeg gå igang med noget andet.

*Vi var lige et smut på banen og se de to grå damer. Den ene grå Miss Valuev skulle arbejde og den lille grå – Imaginenowar (helsøster) skulle bare cantre (galoppere i behersket tempo). Det gik fint, og alle kom velbevaret igennem det de nu skulle. Så kørte vi lige ned og fik en melding på hvordan og hvorledes og så kørte vi hjem igen.

*Så var det yndlingshesten Neppe’s tur til en omgang. Han har været så uheldig at være en tur på hospitalet, og i den anledning var han godt klistret til. Helt bogstaveligt. Det skulle snart vise sig, at den omsorgsfulde mig kunne spare mig opvask, bønner og kys, for af kom skidtet altså ikke helt. Dog så han væsentlige pænere ud, og senere fik han også en børste og fik ordnet fusser. Skønt at have ham og nusse om igen, han er det dejligste.

*Lige efter vi kom hjem ankom en hestejer med masser af brød og kager. Hans hest The Kicker, havde nemlig fundet noget så fint i søndags i Stockholm, så det skulle jo fejres lidt. Jeg gjorde mig færdig og deltog i festligheder og snak en kort stund, for der var jo heste, der skulle ordnes. Vi (hestemassøse og undertegnede) kastede os ud den første, som blev Road To Glory (ham havde jeg taget både ud og ind af walker tidligere så det var så 3 gang, jeg havde ham i hænder den dag). At sige han er let at have med at gøre i den sammenhæng, ville være løgn. Udfordrende, er nok passende, uden at sige for meget. Men vi er jo i skarp træning os to, men i går var han godt nok “på” i højere grad end sidst, og noget SÅ kedeligt som at blive gået igennem og tjekket, havde han slet ikke lyst endsige tålmodighed til. Dermed blev vores så testet grundigt – altså tålmodigheden. Det gik og så kunne vi gå videre til Majestic Eleven (som jeg også tidligere på dagen havde taget ind fra walkeren).

Lige så bøvlet Roadie var, lige så sød er Majestic. Der er dårligt brug for mig. Han står, hvor han bliver stillet og finder sig med ophøjet ro i det hele. Var de bare alle så medgørlige, så var det nemt. Vi jokede noget med, at den grønne pude, som Marlene bruger at stå på, når hun skal nå op på ryggen af hestene, kan gå under ham på lodret. Han er enmormt stor. 1,71 cm i stang, hvilket er meget for en galophest. Nå, men det var jo en let omgang, og så gik turen videre til Miss Valuev, som heller ikke altid er lige let. Oveni er hun også en stor hest. Men nu kender jeg efterhånden hendes tendenser til dette og hint, og ligesådan gør Marlene. Vi er nu ret sikre på, vi har fundet “nøglen” til at få hende til at slappe af, og det hjalp også i går. Så alt i alt en succes der også.

*Så var klokken ellers efterhånden ved at være mange. Vi var færdige med at masserer og holde og den slags, og så var der lige et par småting, jeg skulle. Dels skulle jeg smøre noget tjære i Neptune’s forhov, og smøre hans baghove. Det fik jeg gjort. Så havde jeg sat mig for, at jeg ville strigle Kostar, som jeg indtil nu slet ikke har haft noget med at gøre, fordi han har haft noget smitsomt udslæt. Det er heldigvis væk nu, så nu ville jeg prøve at få en fornemmelse af ham. Det lidt jeg har set til ham, har han virket enormt flink og rar. Og det holdt også stik. Han var rigtig sød og han blev børstet lidt og fik smurt hove. Ikke den helt store tur. Det var mere for lige at vi skulle se hinanden så at sige. Og det var helt fint.

*I mellemtiden var en hesteejer dukket op – Beat Baby’s. Han skulle rides, så jeg hjalp med at holde og gøre ved, mens han sadlede og til slut smed Oliver Wilson op, der har job med at ride ham om eftermiddagen eller om morgenen afhængig af, hvordan det nu lige passer ind. Jeg kastede mig så på cyklen i det “dejlige” vejr (det pissede ned for at sige det mildt), og kørte ned til banen for at se ham. Det er sjældent jeg når det. Dels fordi det meget ofte er tidligt på morgenen. Nu er det ved at være så mørkt, så det ikke lader sig gøre, og de skal også nå det inden det bliver mørkt i den anden ende. Altså blev det her ved 12.30-tiden ca. Så det var sjovt at se ham gå for en gangs skyld. Så kunne en meget våd, og lige så træt mig cykle hjem. Heldigvis er der ikke ret langt.

Vel hjemme stod den på varmt bad og tørt tøj og en kop varm te. Dejligt, men hvor var jeg træt, og det forfølger mig nogle dage. Men det er det værd – for mig ihvertfald. Jeg har sikkert glemt noget i ovenstående beskrivelse, men alt skrevet har jeg ihvertfald gjort i går :-)

På søndag – Alt for og om damerne!


Vinderne af Dansk Oaks 2010 – Lennart Hammer på Loquita, sammen med Susan Nielsen

På søndag står det i damernes tegn på Klampenborg Galopbane. Det er Damernes Dag, og det har faktisk udviklet sig til lige så stor en dag som Derbydagen. Hattene er ihvertfald lige så store, og løbene rigtig fine. Og der skal faktisk løbes et løb, som er et slags Derby, nemlig hoppernes – Dansk Oaks. Derudover er der Ladies Cup, som er udelukkende for kvindelige amatørjockeys og Pompøs Cup med 100.000 i samlet præmiesum for 3-årige hopper m.m.


Årets Derbyvinder, Tigress Eleven sammen med Lene Holmbæck i paddocken umiddelbart før Dansk Derby 2011, som på søndag også skal prøve at vinde hoppernes Derby

På hestesiden, er det især interessant for mig, for også vores stald har en hest med i Dansk Oaks, som vi vandt sidste år med Loquita (se ovenfor). I år, er det årets Derbyvinder Tigress Eleven, der holder for at forsvare turfen på Klampenborg ovenpå hendes fantastiske Derbysejr.

Der er flere konkurrenter, og blandt dem Madamme Esprit som også har gjort det helt fantastisk. Selvfølgelig håber jeg, at vores hest løber med sejren og hvis ikke det, så netop Madamme Esprit, men alt det må jeg jo vente med at se til på søndag. Det skal så lige i parantes bemærkes, at begge disse heste, er trænet af kvindelige trænere. Så yderst passende, at en af dem vinder. Tigress Eleven trænes af Hanne Bechmann (ganske som Loquita) og Madamme Esprit af Helle Christensen.


Madamme Esprit på Klampenborg trukket af Pia Larsen Jensen

Har du ingen planer, så kig ud på banen, og er du kvinde, ja så kommer du gratis ind. Og er du mand, ja så skulle der blive nok af piger at kigge på, udover masser af fantastiske væddeløb, – så hvad er der egentlig at betænke sig på? Vi ses derude, og beder til fint vejr. Klik nedenfor, så kommer du direkte til programmet for søndagens program.

Skadernes holdeplads – for *bib* altså!

Som om Lennart Hammers alvorlige uheld ikke var nok, så var dagen iøvrigt jo proppet med uheld, så vi følte jo nok, at vi nu havde brugt hele kvoten for resten af året. Både for banen som sådan, men i særdeleshed også for stalden, som jo ved Lennarts sygdom/operation mistede vores staldjockey. Det var slemt nok. Derudover har der været to andre uheld med jockeys, dog i mindre skala, men dog uheld der begge krævede hospitalsbesøg.

For så lige at sætte prikken over i’et, så er vores dejlige Loquita, som vandt Oaks sidste år nu skadet i en grad, så vi risikerer, at hun måske ikke kan løbe mere. Var der nogen, der sagde “nok nu”? Ja det tror jeg nok lige, og det er blevet gjort, men lyttet bliver der godt nok ikke. Det er altså til at blive helt deprim over, oveni mit eget helbred også driller.

Tænker “nogen” har en større forkromet plan, men for hulen den er svær at få øje på! Som det er, kan der kun sendes masser af bønner for at Loquita kommer sig, så hun kan komme igen, modsat hendes jockey Lennart Hammer. Suk! Har du noget god energi og gode ønsker i overskud, så send lige både i retning af stalden og selvfølgelig til Lennart, som jo stadig ligger i en seng på hospitalet!

Efter en lang dag

Er det bedste altså et varmt bad og noget aftensmad. Jeg var en tur i stalden til morgen Jeg fik ordnet en del i dag og som altid, er der nok at lave. Den nye chefney blev grundigt luftet, udover børstning af heste, ture på banen, og pudsning af to trenser udover mine egen grime og den nye chefney.

Senere var jeg dernede igen,og igen blev chefney’en luftet og vi var ved at nå tidspunktet for, at de firbenede skulle have deres aftensmad. Det fik de også. Det har været en lang, lang dag, og jeg orker intet. Det gør ondt over det hele, helt bortset fra, at jeg sidder her og falder i søvn.

Dagens oplevelser inkluderede, Beat, der bed hul i sit helt nye dækken, Loquita, der synes, hun skulle lave numre, da jeg skulle tage dækken af hende, Willy der fik årets første bøgegren og Neptune, der fik et flot nyt dækken, som vi beder til, at han ikke bider i stykker (han har ødelagt et par stykker her i ugen). Hestene nød at komme ud i det gode vejr i eftermiddag, og det var skønt at sidde ude og ordne grime og trenser for første gang. Det har været en god dag, omend meget lang. Nu vil jeg gå i seng, og så er der endnu en dag i morgen. Sov godt!

Weekendmode


Lennart Hammer på vores Oaks-vinder Loquita (Final Appearance – Cote), som var en af flere, der fik ekstra opmærksomhed i dag


Jeg er allerede gået i weekendmode. Efter at have været i stalden her til morgen i hvinende kulde, og faktisk været flittig, er jeg ærligt glad for at være hjemme i varmen. På vej hjem handlede jeg lige et par småting, og senere faldt jeg selvfølgelig i søvn her i stolen.

Solen har skinnet i dag, men det har også blæst, så at sige det var koldt forslår ikke. Men med 17 heste, der skal ud, ordnes og gøres ved, er der masser at se til, så jeg kunne sagtens holde varmen i dag. Vejret i samarbejde med en ikke fungerende walker, gør at der er ekstra travlt. Så der er ikke basis for at kede sig overhovedet. Det er der nu aldrig, men da slet ikke nu. Vi havde lige talt om, hvor bøvlet det måtte være for dem oppe i den anden ende af banen, fordi deres walker var i stykker. Nu står vi der selv, hvorimod deres virker. Så vi kunne lige så pænt skiftes.

Aftensmaden, blev bestemt af et tilbud i Superbest på lækre store ravioli med svampe. Det er noget af det bedste jeg ved, og kunne godt passe til den spinatsauce, jeg lavede forleden også. Det var let og lækkert.

Nu står den på afslapning for resten af aftenen, og så skal der arbejdes igennem med mit projekt fra i morgen til jeg er færdig. Så af samme grund holder jeg en pause her, til jeg er HELT færdig, for nu skal det ud af verden.

ABC Scandinavia – L


Fra en ganske særlig løbsdag – Dansk Derby 2010, hvor en del af feltet er på vej rundt svinget – det er fra venstre, Lennart Hammer på Buckham (NOR), Carlos Lopez på Larchmont, og Martin Rodriguez på Loquita

I bogstavleg er vi nået til L. For mig er L helt selvfølgeligt = Løbsdag! Løbsdage, er som regel Lørdage, men kan også være være andre dage. I Danmark er det for det meste, men i år har vi et helt udsædvanligt antal søndage, og et par fredage også. I Sverige, er der lidt mere variation på løbsdagene, i og med de også har Lunch-løb i ugen.

Det er også løbsdage og løbsdage. Nogen er storløbsdage, hvilket selvfølgelig altid er ekstra spændende, og så er der dage, hvor det er en endeløs række af handicapløb, som der selvfølgelig også skal være plads til, men det er lidt mere spændende, når det er lidt blandet.

Uanset, hvornår det er løbsdag, kan du næsten være sikker på at finde mig der, ihvertfald her i Klampenborg. Løbsdage i Aarhus, Odense og Aalborg samt Sverige og Norge, følges ivrigt på computeren, hvis det lader sig gøre. Målet er, at få endnu flere “live” løbsdage i år ved besøg både i Jylland, Fyn og Sverige og Norge. Men vi må se, hvordan det flasker sig.