Det første besøg – igen

Det er snart ved at være noget siden, jeg skrev om mit første besøg (til løb) på Travbanen. Det skulle have været så godt, men så endte det faktisk skidt. Og så var den jo ikke meget længere! Kameraet blev sendt til doktoren, og der har det været lige til i dag, hvor jeg hentede det.

På hukommelseskortet lå så de fotos, jeg af gode grunde ikke kunne få ud af kameraet, da det gik i stykker. Jeg kunne have lånt en kortlæser, men det hastede jo ikke mere end…så jeg ventede. Jeg var lidt spændt på, hvordan mit første forsøg på at fotograferer travheste var forløbet. Det er vist slet ikke så ringe endda, som de siger i det jydske, og sjovt var det da også, så det kan da godt være, vi gør det en anden gang. Vejret var dejligt som det ses, og heste og gode mennesker i sammenhæng dermed, går jeg ihvertfald aldrig fejl af – heller ikke selvom det var travheste ;-)

Imorgen kan jeg så igen fotografere “de rigtige” nemlig galophesten igen for første gang længe. Indrømmet, jeg glæder mig! Vil du se lidt flere skud fra dagen på Travbanen, ligger de her på Flickr.

To nye oplevelser – en god og en meget skidt


Pride Lendalund med med kusk Henrik Lønborg, på vej til start

Jeg blev ringet op af min gode veninde, der spurgte om jeg havde lyst til at tage med til Travløb her i dag. Til trods for, at jeg bor “to skridt” fra Travanen, har jeg aldrig været der til løb. Jeg har for mange herrens år siden været i erhvervspraktik der. Hos Træner Per Hansen, hvor Axel Jacobsen var lærling. Det var en rigtig god oplevelse. Men dengang som nu foretrak jeg dog stadig galoppen.

Idag cyklede jeg, vejret var fantastisk, og på cykel tager det altså ikke mange minutter at køre til Travbanen. Jeg gik staldvejen, for oveni, at en veninde mødte mig der, så kom der en mere. Nemlig min veninde fra det jyske, som jeg lige har besøgt. Pride Lendalund er hende og hendes kærestes hest, og hun skulle da over og se den løbe. Altså var det “to fluer med et smæk” så at sige.

Ingen problemer i at komme ind, og jeg var i god tid, så jeg kunne tage, hvad jeg troede skulle være masser af fotos. Lige inden jeg tog afsted, begyndte mit kamera dog at te sig underligt. Det låste og ville ingenting. Nå, men det gik over, og jeg troede, det var en “one of”. Jeg skulle blive meget klogere, for problemerne fortsatte ovre på banen. Jeg kunne tage to-tre fotos, så var den helt gal, og jeg kunne intet. Jeg var så glad, sålænge, jeg i det mindste kunne tage lidt, men også det fik en brat ende. Til sidst kunne jeg hverken sk… eller slå på tromme så at sige. Intet kunne jeg få det til, selvom jeg prøvede længe. Min veninde, var imponeret over min ihærdighed, men intet hjalp. Heldigvis havde jeg også IXUS i tasken, så det tog jeg et par fotos med, for dog i det mindste at have lidt. Jeg har så også fotos på 40D, men jeg kan ikke få dem ud af kameraet. Så noget er der helt galt. Jeg skal prøve at læse brugsforvirringen, og se om, jeg kan blive klogere af det. Jeg håber ikke, jeg skal udi en dyr reparation af kamera også, men det må stadig være på garanti tænker jeg. Så kryds lige fingre for, at jeg finder en løsning. SuK. Så det var som du nok har regnet ud, den negative del.

Traven var faktisk meget sjov at se, og vi så også nogle flotte heste. Jeg blev lokket til at holde Pride Lendalund, da han kom ind fra løb, fordi min veninde skulle trække ham af. Og så skulle diverse udstyrsstykker jo lige pilles af først. Det fik vi også klaret. Ret efter sattte hun desværre næsten hjemover. Men det kan ikke være anderledes, når hun også skal op på job i morgen.

Vi så et par løb mere, og så begav vi os hjemover også. Mig ret så nedtrykt ved udsigten til kamerakrisen. Den eksisterer så stadig. Kameraet fokuserer og gør alt det skal, men siger “busy” i display og vil altså ikke tage fotos og så altså heller ikke forbindee med computeren! Suk!

Så ikkke flere fotos fra min kant andet end alt det gamle, der ligger og skal ordnes. Det er måske meget godt. Så får jeg da ro til at ordne noget af det. Men lige nu skal jeg slappe af, indtil jeg skal i seng. Stalden i morgen. Faktisk mødte jeg også en, jeg kendte på Travbanen og hendes hest havde lige vundet på hendes fødselsdag. Det var bare rigtig fint, og superhyggeligt at møde dig. Du ved selv, hvem du er :)
En dag med blandede oplevelser er slut. Dejlige veninder og heste og ikke mindst solskin, men altså kamerakrise. Går alt som det skal på et tidspunkt, så får I selvfølgelig de fotos af se, jeg nåede at tage med 40D også. Kan I have en god aften.

Gammelt er altså smukkest

Jeg elsker gamle huse, bygninger, møbler, og ting og sager i det hele taget. Dette er en af bygningerne nede på Travbanen, der ligger lige til venstre, når man kommer ind. I stærk kontrast ligger den kolde, og ærligt talt helt skrækkeligt grimme betonklods af en bygning og tribune på den anden side. Det virker, men hvorfor ikke bygge noget med sjæl og i ordentlige smukke materialer i stedet. Tribunen på Travbanen kunne huse en mindre landsby, og SÅ mange mennesker går der slet ikke til Trav. Måske man kunen have bygget mindre, men smukkere? Jeg ved det ikke, men jeg ved, vi står med samme rædsel på Galopbanen, hvor vi også har fået sådan et betonhelvede med glasfacade efter den gamle og slidte, men meget smukke trætribune desværre brændte. Hvorfor skal det være så grimt, når det kunne være så meget smukkere?

Nu med nyt køkkenur


Så smukt var vejret i går. Her indgangen til Travbanen. Loppemarkedet er lige ovre til højre, inde i den nye tribune


Det fine nye køkkenur formedlest en 50,-er

I går ville jeg ned og se på Loppemarkedet på Travbanen (Lunden). Jeg har aldrig været før, hvilket er rigtig dumt. Tanken har været der ofte, men skrækken er også, at jeg så nemt bliver fristet. Og det viste sig at holde stik. Hold op, der var meget dejligt, og godt jeg var i tidsnød, og ikke kunne blive ret længe. Men jeg fik købt noget. Nemlig et køkkenur, som jeg lige “faldt over”. Det fik jeg for den nette sum af 50,- kr. og det manglede jeg i den grad, eftersom det gamle, var stået af. Jeg havde egentlig planer om et andet ur, men ret beset så passer det her lige i stilen i mit køkken, så det var perfekt. Med ur på bagagebæret, skyndte jeg mig hjem med det, og så skulle jeg hente min telefon, som jeg havde glemt. Og så gik det videre til Galopbanen. Men det bliver ikke sidste gang, jeg tager derned og kigger – med hænderne bundet på ryggen *S*