Hellerup Kirkegård – er du klar over reglerne?

IMG_5287opt2_HellerupKirkegaard
Mors gravsted Julen 2011

Igår var jeg en tur på kirkegården. Jeg ville fjerne 2 nisser, jeg havde sat til mor, og iøvrigt se, hvordan der så ud. Kransene var der, men lanternen jeg havde sat, og nisserne og lyset var pist forsvundet. Englen der ses på foto, som min far havde sat derned, er også tidligere forsvundet, noget far var meget ked af.

Nu kunne jeg så igen konstatere, at alt var væk – undtagen kransene, som lå pænt på stenen. Min og fars opfattelse var, at vi ikke måtte sætte noget, så de ikke kunne komme til at slå græs. Det har vi aldrig gjort, men altid stillet ting op på selve stenen, netop af den grund. Nu måtte jeg have opklaret om det eventuelt kunne være personalet, der har fjernet dekorationerne, så jeg kontaktede et par mænd i en kommunebil, der holdt der. De sagde, jeg skulle ringe til kirkekontoret, hvilket jeg gjorde. For nu at gøre en lang sag kortere, så kan det meget vel være personalet, der har fjernet tingene.

Det viser sig, det står i reglerne, at der kun må lægges buketter fladt ned, eller i vasen vi har til graven, eller flade kranse – intet andet. Der må være mange andre end jeg, der aldrig, aldrig har hørt, set eller fået oplyst noget som helst om de regler. Det behøver man bare at kigge på mine fotos fra Kirkegården for at overbevise sig om. Det skal siges dette selvfølgelig KUN gælder de små urnegrave i plænen. Nu forventede jeg så, at jeg kunne finde disse regler på nettet, men det kan jeg så ikke engang.

Tror Kirkegården vitterligen, at folk i dyb sorg, tænker på disse regler?? Jeg ved ikke, om vi har fået det oplyst, måske det står i de papirer far har fået udleveret, men det er altså ikke lige det man tænker mest på. Jeg er meget ked af dels, at jeg ikke engang må sætte et lys til mor, men også resten. Det er ikke min beslutning, og det var stadig mere gravsted end mor egentlig havde ytret ønske om, fordi hun faktisk ville have været på de ukendtes, men det synes vi så ikke. Men HVIS du gerne vil have mulighed for at udtrykke dig personligt og stille et lys, en krukke, en engel etc. skal du IKKE vælge denne løsning. Der kan eventuelt være andre regler på andre kirkegårde, men sørg for at være informeret.

Jeg gad vide, hvor de så gør af de ting, de fjerner. Jeg vil da gerne have mine tilbage, men de er nok for længst bare skråttet. Det var ikke fordi det var dyre ting, men der er jo følelser bag ting, man sætter sådan et sted. Man kunne som minimum stille disse ting et sted, hvor man kunne hente dem så, og blive oplyst om regler, der tydeligtvis er mange andre end jeg (og far), der ikke er klar over. Og så kunne man jo til en start putte disse regler på nettet, så folk kan søge oplysningen der. Til oplysning er den afdeling, hvor mor ligger afdeling 12. Hvordan reglerne er andre steder rundt på kirkegården ved jeg ikke, og kan altså heller ikke her, linke til regler.

Fantastisk vinterlys

Dagen i dag har været meget, meget fredelig. Tilbragt på sofaen med den bærbare og fjernsynet. Så snart jeg så meget som tænker på at være i noget, der ligner lodret position, så “vælter verden” og jeg bliver hammersløj. Så jeg bliver klogeligt liggende, undtagen når helt livsnødvendige ting, gør at jeg må bevæge mig. Som sagt passer det meget dårligt, for jeg skulle have set min veninde herinde, fra i dag og nogle ddage frem. Men der er ikke noget at gøre. Feber har jeg også.

På den postive konto, er at jeg egentlig hygger mig indendørs i den her helt arktiske kulde. Overdrivelse fremmer forståelsen, men selvom det kun har været et par eller tre graders frost, så har chillfaktoren været enorm i dag, så det har da nærmet sig noget, der ligner.

Dagen startede grå og meget trist, men senere kom solen og vi fik det her fantastiske lys. Trods svimmelhed bevægede jeg mig ud og fotograferede det. Det var som det ses, helt magisk.

Humøret stiger, når jeg ligger og kigger fotos fra i sommer, og ser pletskud, jeg så ganske har glemt. Dejligt, at få uploadet og sorteret til den store frokromede guldmedalje. Helbredet kan jeg alligevel ikke lave om på, men træls er det da, at jeg oveni har monsterondt allevegne i dag også. Håber I har haft en god dag.

Lys over nisseland

Det stormer og gør ved, så det er en ynk her. De har også taget plastik af stilladset overfor. De er nok bange for, at det virker som et sejl og kan rive hele skidtet ned. Ikke at det pynter nogen steder, så det var fint nok.

Her skulle have været pakket gaver ind. Det bliver imorgen. Det meste af min dag er gået på sofaen og med at få skrevet mailhilsener. Det er jeg heller ikke færdig med og nu er jeg godt nok træt i hovedet.
Blæsten gør sit her på 2. sal og det suser ind og her bliver koldt. Jeg har god gavn af det fine tørklæde Karin havde med til mig. Alt hvad der kan tændes af lys og lanterner idag er i sving. Det hygger, men det luner også! Hvor er de mænd, når man skal bruge dem til noget fornuftigt ;-)